Vilma er er mikro-dværgtomat, som er udvilket i Tjekoslovakiet. Sorten kan dyrkes i en relativt lille potte. Sorten er frøstabil
Plantens udseende:
Vilma er en determinant dværgtomat, en lille mikro-dværgtomat, som kan dyrkes hvor som helst, bare du har plads til en potte med 2-4 liter jord, dvs på terrassen, balkonen hængende i en kurv eller i vindueskarmen indendørs. Husk at vælge en tung potte, da planten ellers vælter når den begynder at have større tomater på. Planten bliver ca 20-25 cm høj, den er så lille og så rank at den ikke behøver nogen støtte. Jeg dyrkede sorten i en mellemstor potte med pottemuld. Den stod i vindueskarmen af mit drivhus, da jeg ikke kan have tomatplamter udenfor pga stor problemer med skimmel.
Tomatplanter i potter kræver en del pasning. Afhængig af temperaturen skal de vandes 1-2 gange dagligt. Potter vandes altid nedefra, for at undgå at at rødderne bliver for våde. Der vandes med gødningtilbralndet vand frem til slutning af august måned.
Tomaterne
Modningtiden: Kort Vilma kan være spækket med multiple små røde tomater, som vejer 12-15g. Tomaterne smager af almidelig tomat. De er syrlige i smagen, hvis du kan lide de tomater som sælges i de danske butikker er denne sort en fin en til dig. Jeg synes dog at en tomat man bruger tid og energi på at dyrke skal smage af mere. Derfor er det ikke en sort jeg dyrker igen.
Der er næsten ingen oplysninger om sorten Dwarf Orange Pixie at finde på internettet. Men hvis de oplysninger jeg har fundet er korrekte, så er sorten blevet til ved stabiliseringen af Orange Pixie, F1, en kompakt, hybrid tomatsort, som var kendt for at have gener for sygdomsresistens mod skimmelsygdomme forårsaget af Verticillium og Fusarium.
Jeg har dyrket sorten i 2019 og 2023
Plantens Udseende
Dwarf Orange Pixie er en determinat voksende dværgtomat som bliver omkring 90 cm høj. I sammenligning med andre dværgtomatsorter er stænglerne ikke særligt kraftige og planten kræver god støtte i hele vækstperioden. Sorten kan med fordel dyrkes i en potte. Jeg havde 2 planter i 2019 – en voksede i en Tower Pot på friland og en i en 20l potte i drivhuset. Planten som stod på friland klarede sig under omstændighederne godt, den var desværre inficeret med sørgemyg i den tidlige del af foråret og det tog lang tid at komme dem til livs. Trods disse vanskeligheder gav planten mig et rimeligt udbytte. Planten som stod i drivhuset blev kun undervandet 1-2 gange dagligt afhængig af temperaturen. Den blev meget tæt i løvet og det var for sent, at jeg opdagede at der dybt inde ved stiklen sad mange overmodne tomater, som ikke særligt delikate eller velsmagende. Står planten et beskyttet sted skal der nok holdes høje med den og den skal trimmes hvis den bliver for tæt. I 2023 dyrkede jeg sorten i en duogrow so stod beskyttet under et tagudhæng langs en sydvendt mur. Sommeren var lang, kold og våd. De første tomater modnede i august. Dwarf Orange Pixie har normale savtakkede blade.
Tomaterne
Dwarf Orange Pixie har i følge de kilder jeg har fundet. en modningstiden på 52 – 75 dage. Alle de planter jeg dyrkede i 2019 var lang tid om at modne, og jeg fik ikke målt modningtiden på denne sort.
Dwarf Orange Pixie sætter klaser med 10-12 små runde tomater. Planternes størrelse taget i betragtning, er mængden af tomater som de producerede i løbet af sommeren imponerende. Planten fortsætter med at sætte blomster og tomater modnes over en lang periode frem til det sene efterår. Farvemæssigt starter er de mørkegrønne i kuløren. Sidenhen bliver de lysere grønne nede ved blomsten, medens de forbliver mørkegrønne oppe med stilken og forbigående fremstår de zebrastribede. Modne tomater er mørkegule, næsten orange i kuløren. I 2019 havde jeg store problemer med at tomatern revnede, inden de er helt modne både for planten på friland og den inde i drivhuset. I 2023 var der ingen problemer med revnede tomater. Tomaterne er lidt større end cherrytomater og vejer 30-40 gram. Tomatkødet er gult og tomaterne saftfyldte. Tomaterne er milde og syrlige i smagen. Som ved andre gule tomater mangler der umami i aromaen.
Vil jeg dyre sorten igen? Dwarf Orange Pixie hører ikke de søde og aromatiske tomater, som jeg er glad for at spise, men de er absolut velsmangende, så JA, jeg dyrker gerne sorten igen. Husk at der holdes godt øje med dem. Og skulle de vise tendens til at revne, da overvej at plukke dem tidligt.
Frønørdens Lille Lise er en lille dværgtomat sort, udviklet her i Danmark af Tony Bulow, forfatteren til Frønørdens Blog. Sorten stammer fra 2008, hvor frøene til de første små tætte planter blev tilfældigt fundet i en pose af tomatfrø til en indeterminat tomatsort. Siden hen er sorten blevet dyrket over hele Danmark. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Plantens udseende
Jeg har dyrket Lille Lise i 2016 og i 2019. I 2016 havde jeg den stående i en højbed på friland, hvor den og 59 andre tomatplanter blev dræbt af en meget tidligt kartoffelskimmel infektion. Jeg har derfor kun med succes dyrket sorten i mit drivhus, hvor den stod og pyntede i et hjørne, der var for småt til at huse en større, rigtigt tomatplante. Lille Lise er en determinant voksende, kompakt dværgtomat. Jeg har dyrket sorten i potter så små som 2 liter og så store som 4 liter. Planterne dyrkes i plantesækkemuld tilsat perlekalk og potterne undervandes. Planten bliver kun 30-35cm høj og er ret robuste. De har alligevel brug for en eller 2 plantepinde for at sikre at de holder balancen og ikke vælter, når der kommer vægt i toppen, i takt med at tomaterne vokser sig store. Jeg har aldrig nippet sideskud af denne sort. Lille Lise har rynkede mørkegrønne savtakkede blade.
Tomaterne
Lille Lise sætter store tætte klaser med røde tomater i cherrystørrelse. Planten er overvældende at se på med de mange tomater, som kan fylde så meget at det er svært at se bladene. Tomaterne er små, runde og røde. De er tyndskallede og indeholder en stor mængde gele med frø i. Tomatkødet og geleen er rødt ligesom skallen. Tomaterne beskrives af Tony Bulow som en god “madtomat”. Disse tomater er ret sure og uden den store smag. Hvis de tilgengæld hænger så længe, at de bliver bløde og lidt rynkede kommer den søde og aromatiske smag som jeg foretrækker frem i tomaten. Men på det sene tidspunkt er tomaterne knap så interessante at spise. Kan du lide de lidt sure og smagsneutrale tomatstorter er Lille Lise måske en sort for dig. Den er i hvert fald petit og vældigt smuk at se på.
Vi jeg dyrke Lille Lise igen? Jeg vil nok ikke dyrke den om sommeren, da jeg synes der er mange andre mere velsmagende tomatsorter at dyrke. Planten har dog en praktisk størrelse og af den årsag vil jeg nok dyrke dem igen. Den kan dyrkes i en vinduskarm og give friske tomater i vindueskarmen til juletid. Det kræver lidt planlægning idet den skal sås i juli måned.
Dwarf Artic Rose er en kulde-tolerant dværg-tomatsort af typen “Very-Early”, hvilket vil sige at den kan dyrkes i områder hvor sommeren er kort eller kølig, da den modnes tidligt og ved lavere temperaturer. Sorten er udviklet som en af de første af folkene bag “Dwarf Tomato Project“. Det var Patrina Nuske Small i Australien lavede den oprindelige krydsning, mens Sherry Shiesl og Susan Bailey stod for stabiliseringen af sorten i Alaska, USA. Dwarf Artic Rose er lavet ved at krydse sorterne Black from Tula med Budai Torp. Sorten er open-polinated og frøstabil.
Jeg har dyrket denne sort i 2018 og 2019. Billeder og beskrivelsen neden for er fra 2018.
I 2019 satte jeg planten i et lunt højbed på friland. På trods af at den blev plantet ud i allerede i maj havde jeg ingen modne tomater på planten d. 25 august, hvor den og 4 andre tomatplanter blev gravet op og smidt ud, da den var angrebet af kartoffelskimmel.
Plantens udseende
Dwarf Artic Rose er en tree-type dværgtomatsort som er determinant voksende. Planten har meget kraftige stammer og sidegrene. Min plante målte cirka 70cm i højden, men den kan blive op til 1 meter høj – i henhold til beskivelser på nettet. (Læs mere generelt om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse). Dwarf Artic Rose er meget kompakt og skal kun nippes i det omfang at der skal skaffes udluftning for at holde bladene tørre. Jeg nippede således ikke sideskudene af, da det ville mindske udbyttet fra planten. Selv om stammen er kraftig kan planten ikke stå uden støtte når der kommer tomater på den. Tyngdepunktet sidder for langt over jorden og har du planten i en potte vil den vælte eller sidegrene vil knække af. Jeg pakker derfor mine tre-type dværtomater ind i dyrhegn. Det er vældigt god forbyggelse af katastrofer. For Dwarf Artic Rose, skete der det at jeg var nødt til at fjerne en del blade inde ved stammen, da planten med hegnet omkring sig blev meget tæt og den på et tidspunkt så ud som om den var ved at blive syg af skimmelinfektion. Den overlevede efter en kraftig udtynding.
Som andre dværgtomatsorter har den rynkede og savtakkede blade. Bladenes størrelse afhænger tildels af hvor stor en potte man sætter planten i og dels hvor langt henne på sæsonen det. De nye blade er små og lysegrønne. Jo ældre de bliver des større og mere mørkegrønne bliver de.
Tomaterne
Modningstiden (fra blomst til moden tomat) er angivet til 55 – 60dage. Jeg var ikke i stand til at vurdere dette, da mine tomater ikke modnede. Tomaterne på min plante hang meget længe de var lysegrønne og ville ikke modne. I forhold til at modningstiden var beskrevet som bare 60 dage var jeg forundret. Det viste sig sidenhen at problemet nok har været alt for meget kraftigt solskin, for meget varme eller et kaliumbalance problem (der er ikke sikker viden om hvad tilstanden “grænne nakker” skyldes). Dette hæmmer nemlig modningen af tomaterne. Tomaterne kommer til at lide af grønne nakker, som det ses på billederne af de modne tomater nedenfor.
Tomaterne er temmeligt store, de vejer op til 200g. I formen er de runde og let fladtrykte. Farven er rød, skalden er ganske tynd og tomatkødtet er fast. Der er rigeligt at mørkfarvet gele med mange kerner. Tomaten er ikke melet.
Smagen af disse tomater var ikke imponerende! Den beskrives eller som sød og velafbalancet i forholdet mellem sødme og syrklighed. Tilstanden “grønne nakker” som denne tomatsort var hårdt ramt af, er ofte ledsaget af dårlig smagskvalitet. Tomaterne fra denne sort blev derfor anvendt til henkogning.
Vil jeg dyrke sorten igen? Ja en sæson mere fortjener den, gerne en sæson med lidt bedre dyrkningsbetingelser.
Green Lime Salad er en dværgtomat, som også bærer navnet Green Elf. Sorten er udviklet og oprindeligt navngivet af Tom Wagner i USA. I forbindelse med at frøene til sorten blev frigivet af Tim Peters i 1980’erne blev den omdøbt til Green Elf. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor og hvordan navneskiftet skete.
Plantens Udseende
Lime Green Salad er determinant og vokser som busk. Det er en kompakt dværgtomat som kan dyrkes i en potte og som andre dværgtomatsorter er god på friland. Min planten stod dog i drivhuset. Jeg dyrkede Green Lime Salad i 20 L selvvandingspotte (de billige fra LiDL) med pottemuld tilsat 10g perlekalk og depotgødning. Planten blev til en relativt høj busk som målte ca. 80cm i højden.
Planten har krøllede savtakkede blade som andre dværgtomatsorter.
Dværgtomatsorterne er generelt mere robuste planter med kraftige stængler og de kan næsten stå selv – flere steder står der lige frem at de ikke har brug for støtte. I 2017 dyrkede jeg flere dværgtomatsorter uden støtte, men det viste sig at være en rigtig dårlig ide. Når dværgtomaten sætter tomater og disse er store nok bliver planten tung i toppen og så enten vælter den, grenene bøjer eller værre de knækker. Så har desværre lært på den hårde måde, at også dværgtomater har brug for støtte. Green Lime Salad blev støttet af en dyrehegn som det ses på billederne.
Tomaterne
Modningstiden er relativt lang. Jeg fik ikke målt tiden i år, da mit drivhus var meget forsinket i sin færdiggørelse og alle min planter stod på meget lidt plads. Kilder på internettet angiver at den er 85- 90 dage.
Lime Green Salad er en som som sætter mange blomster og giver et kæmpe udbytte planten størrelse tage i betragtning. Tomaterne er lysegrønne runde, lidt fladtrykte tomater. Med tiden bliver de olivengrønne og til sidst nærmest orange. Tomaterne er modne og kan plukkes når de er limegrønne. De beskrives som værende saftige søde og milde i smagen på dette tidspunkt. Da jeg spiste en af disse limegrønne tomater var jeg skuffet. De var sure i smagen og helt uden aroma, derfor lod jeg dem hænge længere tid. Det bliver smagen mere sød af, men det er ikke en stor aroma denne sort har. Denne sort beskrives ofte af folk som er meget begrejstrede for smagen, så spørgsmålet er om den varme meget solrige sommer i 2018 har forhindret denne sort i at modne ordentligt.
Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke var imponeret over sorten få den nok lov at blive prøvet en gang til, forhåbentlig i en vejrmæssig mere normal sommer.
Dwarf Shadow Boxing er en dværgtomatsort som Tom Wagner har udviklet ved krydsning af sorterne “Brad Black Heart” og “Dwarf Wild Fred”
Dwarf Shadow Boxing findes i mange vidt forskellige varianter som aldrig er blevet fuldstændig adskildt med navne. Dog er de blevet inddelt i flere grupper med følgende karakteristiska:
Blommetomat med kraftig anthocyanin farvede, vertikale striber på tomaterne
Runde tomater med let anthocyanin farvning på tomaterne, tydelige vertikale striber
Blommetomat med spids, let anthocyanin i lette striber på tomaterne
Blommetomat med spids, kraftig anthocyanin farvning på tomaterne
Sorten er generelt resistent overfor flere af tomatsygdommene.
Plantens Udseende
Sorten beskrives i de kilder jeg har fundet som en tree-type dværgtomat. Den Dvarf Shadow Boxing jeg dyrkede i 2018 var en stor, relativ kompakt busk med mange halvkraftige stammer. Planten skulle kunne vokse til en maximal højde på 100 cm. Min Dwarf Shadow Boxing var slet ikke så høj, kun 70 cm. Jeg dyrkede Dwarf Shadow Boxing i mit drivhus. Her stod den i en selvvandingspotte med 20 l pottemuld tilsat perlekalk og gødning i form af depotgranulat. Sorten kan uden problemer dyrkes i en mindre urtepotte med kun 10 l jord,
Som alle andre tomatplanter sætte den mange sideskud som ikke må nippes af, da det vil mindske udbyttet fra planten. Sorten skal kun have nippet blade af i det omfang der skal skaffes udluftning så planten kan tørre hurtigt efter regnvejr. Oprindeligt havde jeg sat planten op med et dyrehegn omkring den, Jeg havde tænkt at det var en smart måde at holde på alle sidegrenene. Jeg endte dog med at tage det af, fordi planten blev enormt tæt og det var umuligt at holde øje med sygdom i den tætte plante. Endvidere havde jeg på fornemmelsen at den tætte plante ikke satte nogen blomster. For at kunne støtte den store plante med de mange sidegrene endte jeg med at sætte 4 bambusstænger, en i hver hjørne som jeg bandt sammen og ud derfra baldt støttende snore til tomatens mange grene. Denne ophængning førte til at planten pludselig gav sig til at sætte en masse blomster.
Dwarf Shadow Boxing med dyrehegn omkring
Som andre dværgtomatsorter har Dwarf Shadow Boxing store rynkede savtakkede blade. Løvet er meget mørkegrønt i kuløren.
Tomaterne
Modningstid (fra blomst til moden tomat) 55-60 dage.
Tomaterne starter med at være mørkegrønne med lette anthocyanin aftegninger i lodrette striber.
Som tiden går bliver tomaterne mere lysegrønne i kuløren og de udvikler mørkegrønne lodrette striber mens de mørke anthocyaninstriber forsvinder. Tomaterne skifter de farve til pink/røde i takt med at de modnes. Når de er helt modne er de orange eller helt røde i kuløren og afhængig hvor meget sol tomaterne har fået, bliver de lilla anthocyaninfarvning i nakken. Den sort jeg har dyrket i 2018 hører således til gruppe 2 i listen ovenfor. Tomatkødet er rødt. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte.
I forhold til andre typer af Dwarf Shadow Boxing er denne variant meget bleg og uden ret meget anthocyaninfarvning.
Smagen siges at være syrlig med rababeraroma og velafbalancet. Den variant af Dwarf Shadow Boxing jeg dyrkede var ikke en af de mest velsmagende tomatsorter jeg have dyrket.
Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddelbart tænker jeg ikke at jeg vil prioritede at dyrke denne sort igen da jeg ikke er begejstret for sortens smag. Hvorvidt de andre varianter af Dwarf Shadow Boxing smager bedre er jeg usikker på. Det kan godt være at de måske skulle prøves på et tidspunkt.
Red Robin er den mindste tomatsort jeg har dyrket. Den beskrives af nogle som en “super-dværg”. Sorten er så lille at den uden besvær kan dyrkes på en fransk altan.
Sorten findes både som en selvbestøvende, frøkonstant sort og som en hybrid F1. Så vær opmærksom når/hvis du køber færdige planter, da frøene fra hybrid-tomater ikke altid giver det samme gode resultat når de sås næste år.
Plantens udseende
Planten er lille og har robuste stængler, som af alle tomatdyrkere siges at kunne holde sig selv uden støtte. Jeg satte mine 2 planter i et minidrivhus sammen med andre små tomatplanter. Her stod den fint indtil vægten af tomaterne tyngede stænglerne så meget at de enten lagde sig ned på jorden eller helt knækkede af planten. Jeg ved ikke om det er et problem som alle planter af denne sort har eller det blot var den måde jeg dyrkede sorten på. Hvis du dyrker Red Robin i en potte må du holde øje med om du får ligende problemer.
Planten bliver 30-40cm høj.
Sorten har almindelige mørkegrønne savtakkede blade.
Tomaterne
Modningstiden: Denne sort sætter tidlige tomater. jeg har ikke selv målt tiden, men der står 55-60dage i flere kilder på internettet.
Planten sætter rigtigt mange små tomater, som løbende modnes gennem flere uger. Tomaterne er røde og er ligner cherrytomater i størrelsen.
Smagsmæssigt synes jeg ikke de er noget specielt. De smager af tomat, men de er ikke særligt søde og ikke specielt aromatiske, som de tomat typer jeg bedst kan lide.
Vil jeg dyrke tomaten igen? Hvis jeg nogen sinde flytter hen et sted hvor jeg kun har en fransk altan og ikke har andre muligheder vil jeg ikke afvise det.
Extreme Bush er en lille dværgtomat busk som jeg dyrkede i mit drivhus i 2017. Eftersom det har været svært at udnytte pladsen ude i siden af drivhuset, der hvor det er lavt til loftet, valgte jeg i 2017 at dværgtomater da de var begrænsede i højden.
Dværgtomater er diminutive tomatplanter som egner sig til at dyrke i potter og er gode på friland.
Extreme Bush, 10 dage gammel
Plantens Udseende
Extreme Bush er en lille determinant dværgtomat busk med almindelige blade med sparsomme savtakker. I modsætning til andre dværtomatsorter har denne sort ikke særligt rynkede blade.. (Læs mere om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse). I 2018 underede jeg mig over at bladene på denne sort ruller kanterne opad. Ved sammenligning med billeder fra 2017 kunne jeg det de gjorde også det år, så jeg tror at plantens blade bare ser sådan ud.
I 2017 dyrkede Extreme Bush i drivhuset i en hjemmelavet selvvandingspotte lavet af en 10 liter murespand. Planten bliver ca. 60 cm høj og 60 cm bred. Grenene bliver ret tunge når de mange små tomater bliver større. Min 10L plastikpotte med tomat planten var ikke i stand til at stå uden at vælte. De enkelte stængler på planten havde tendens til at vælte og knække. Derfor skal planten støttes. Et net rundt om hele planten vil nok være noget jeg prøver næste gang jeg dyrker denne sort. Umiddelbart voksede planten godt, men en 10L spand er for lille til en tørstig tomatplante. Planten nåede at tørre flere gange i løbet af sommeren, hvilket ikke var godt for tomatproduktionen.
I 2018 dyrkede jeg Extreme Bush i en selvvandingspotte med 20L pottemuld tilsat perlakalk og depotgødningskugler. Trods den større potte blev denne plante også tør vand flere gange i den ekstremt varme sommer. Selv om planten stod i den meget større potte blev den ikke større end den var i 2017. Planten blev i år støttet af et dyrehegn for at sikre at stængler og tomater var understøtte og jeg ikke mistede tomater pga knækkde grene.
Tomaterne
Extreme Bush sætter mange røde, runde tomater, som måler 4-5 cm i diameter, som smager dejligt sødt og har en fyldig aroma. I sommeren 2018 fik jeg ikke mange tomater fra denne sort, de led alle af grønne nakeer pga de høje temperaturer og de mange solskinstimer. Tomater med grønne nakker kan ikke modne, og dem som modner smager ofte ikke godt.
Dyrker jeg sorten igen: Sorten er nem at dyrke, og den fylder ikke meget, derfor er det muligt at den kommer på programmet igen i fremtiden.
Frøene til denne sort er under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk: In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Jade Beauty’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Jade Beauty’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.