Cherrytomaten Blue Berries er ikke som man skulle tro et lille lækkert blåt bær, men en lille cherrytomat. Disse tomater er en af mange tomatsorter udviklet siden år 2010, da det lykkedes at inbygge genet til farvestoffet anthocyaniner, fra blåbær ind i tomater. Tomaterne farves derfor i det blålige farvespektrum. Sorten er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms i California, USA.
Brad Gates udtaler at de modne cherrytomater har en super-sød og frugtagtig aroma. Han citeres for at sige, at det er svært a vide hvornår blå tomater er helt modne. Når tomaten ser moden ud, skal den hænge 5-7 dage længere, da den skal have tid til at omdanne syre til sukker, så tomaten når at udvikle den optimale sødme. De umodne tomater starter grønne i kuløren. Når solen skinner på dem danner de anthocyaniner som farver dem næsten sorte. Efterhånden som de modner bliver de mere og mere røde. Når de er helt modne er de røde med lilla skudre og de er skindende blanke. Rødmen skulle korrellere med mængden af sukker inde i tomaten.
Sorten er frit bestøvet og frøstabil.
Plantens udseende
Cherrytomaten “Blue Berries” vokser indeterminat, dvs som ranke. Den sætter mange sidenskud, faktisk et for hvert bladhjørne, som løbende skal nippes af, da de ellers stjæler kraften fra tomatudviklingen. Jeg dyrkede denne plante i en selvvandingspotte i mit drivhus. I potten havde jeg pottemuld tilsat 10g perlekalk, da tomaterene ellers i stor risiko for at udvikle griffelråd pga kalkmangel. Planten fik lov at stå med 3 hovedstammer. Det er en ivrig plante som sætter mange små klaser af tomater.
Planten har de almindelige savtakkede blade. Gennem hele sommeren pillede jeg mange blade af som så sygelige ud. De visnede på alle spidserne. Det påvirkede ikke planten, tomaterne og det smittede ikke planterne omkring den.
Tomaterne
Modningstiden: Beskrives som 75 dage. I den hede danske 2018 sommer modnede de på ca 60-65dage.
Planten satte klaser med 6-7 små blanke rød/lilla cherrytomater efter hvert andet blad. Det er meget svært at finde ud af hvornår disse tomater var modne idet de allerede på et tidligt tidspunkt efter kun 50 dage begyndte at blive bløde.Selvom de endnu ikke var blevet røde, plukkede jeg nogle af dem.
Cherrytomaten Blue Berries vejer 9-12 gram/stk
Tomaterne smagte ikke af godt på dette tidlige stadie. De var sure og tomme i smagen.
Så lod jeg dem hænge meget længere – 2-3-4 uger før jeg forsøgte at plukkede dem og de blev mere og mere røde. Dog synes jeg ikke smage forbedrede sig.
Vil jeg dyrke sorten igen i fremtiden:
Jeg er ret usikker i skrivende stund. Nu lader jeg tomaterne hænge længe og smager på den gennem sommeren. Hvis ikke forbedres gider jeg ikke bruge min tid på sorten igen. Tomaterne hang meget længe på planten, og desværre blev smagen ikke forbedret. Derfor er det ikke ern sort jeg vil dyrke i fremtiden.
“SUH Cherry” er en cherrytomat sort som en af mine kolleger har dyrket i mange år. Hun fortæller, at hun købte en velsmagende cherrytomat i supermarkedet som hun tog frø fra. Siden da er sorten blevet dyrket i mange år. Sortens navn og oprindelse er således ukendt. Jeg har set billeder af sorten tænkte det ville være en god, højt ydende tomat at dyrke.
Sorten er frøstabil.
Plantens udseende:
“SUH Cherry” vokser indeterminat. Planten har en enorm kraftig stængel som gør at man ikke kan sænke den når den når loftet. Det er en meget ivrig sort som skal nippes og bindes op da den ikke kan stå selv. Jeg valgte at lade planten sætte en nyt skud fra bunden, hver gang det gamle nåede loftet. På den måde fik den hen over sommeren 3 – 4 store stængler. Man siger at tomaterne bliver mindre af at der er flere stængler på planten. Det tror jeg nu ikke er tilfældet for denne cherrytomat.
Planten har normale savtakkede blade, som i kuløren er mere mørkegrønne end de fleste andre tomatplanter jeg har dyrket i år.
Jeg ved at sorten kan dyrkes både i drivhuset og på friland. Uanset hvordan den dyrkes, har den samme gode tomatproduktion. Både ude og inde er den dyrket i plantesække. Jeg dyrkede planten i en kapillærkasse i mit drivhus. Jeg tilsatte 10 gram perlekalk til hullet i plantesækken, da jeg plantede tomaten.
Tomaterne
Modningstiden var meget kort i denne hede sommer (2018) – kun 44 dage gik der fra blomst til moden tomat.
Denne sort sætter lange klaser af røde cherrytomater. Planten har lange ranker med op til 50 tomater i en ranke.
Tomaternes form er enten runde cherrytomater eller lidt aflange næsten dadeltomat-lignende, de vejer fra 7-14g stykket.
Smagen er på den søde side, rar og behagelig. Skalden er lidt tykkere end man er vandt til på en cherrytomat.
Vil jeg dyrke sorten igen? Ja, den er absolut værd at dyrke, da den giver et rigtigt godt udbytte.
Fake Clementine Bleue er navnet på en ikke-tomat. Dette kræver vist en nærmere forklaring! Frøene til denne sort fik jeg fra Thomas – en af de andre danske tomatnørder. Han havde, så vidt jeg har forstået købt, frø til sorten Clementine Bleue, fra et velanset tomat frøfirma i EU. Det viste sig dog senere, at den tomat som sad på planten slet ikke passede til beskrivelsen af den sort han havde købt frø til. Kontakt til frøfirmaet hjalp ikke da de slet ikke kunne genkende beskrivelsen af tomaten til noget der passede på en anden sort de solgte frø til. Fake Clementine Bleue må derfor være resultatet af et spontant kryds der er sket mellem 2 sorter derude på marken hvor de er dyrket – det er sjældent det sker, men sådan er der opstået en del af nutidens sorter gennem tiderne.
Det var Thomas som gav den nye tomatsort navnet ovenfor. I de par år sorten har været dyrket her i landet ser det ud som om den er stabil, men det vides ikke med sikkerhed.
Plantens udseende:
Tomatsorten Fake Clementine Bleue vokser indeterminat. Jeg dyrkede den med 2 stammer for at øge udbyttet. Jeg havde desværre meldug i det drivhus den stod i, og da det var tidligt på sæsonen fik jeg ikke så mange tomater som jeg kunne have ønsket fra denne sort.
Planten har normale savtakkede grønne blade.
Planten blev dyrket i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkansk aske for at tilføre sporstoffer til planterne.
Tomaterne:
Modningstiden: blev ikke målt.
Denne sort satte hos mig klaser med 4-5 tomater. Disse er enten runde eller aflange som små bøftomater. Mens tomaterne er umodne, er de grønne med brunlige længdeforløbne striber. De modne tomater er gule med rød/lilla striber på skuldrene og ned midt på tomaten
Tomaterne smager dejligt sødt og aromatisk.
Vil jeg dyrke sorten igen: Meget sandsynligt – men den har ikke været på programmet i endnu.
Opbinding af tomatplanter er for det meste nødvendigt, for at sikre at man kan høste tomater gennem hele sæsonen. De indeterminante tomatsorter har lange, tynde stængler som ikke kan holde sig selv oprejst. Uden opbinding af planten ville den og tomaterne ligge på jorden og derved sandsynligvis bliver syge.
Opbinding sikrer
At planten ikke vælter og stængler med tomater ikke knækker
At planten yder godt.
God udluftning i planten, hvilket er meget vigtigt, da det mindsker risikoen risikoen for at planter angribes af sygdomme.
Jeg har, i alle de år jeg har dyrket tomater, brugt hjemmelavede anordninger til at støtte mine tomater. Man kan købe mange støtte anordninger, men det kan blive dyrt i længden – også selv om de fleste kan genbruges året efter.
Opbinding af små og mellemstore tomatplanter
Så længe planterne er mindre end 80cm høje bruger jeg blot en træ eller bambuspind til støtte. Til de helt små planter anvender jeg grillspyd. De fås i store poser i supermarkedet til næsten ingen penge. Når grillspydene bliver for små, har jeg nogle korte, tynde bambusstænger på 60-100 cm som jeg binder planterne op til. Pinden i sig selv er ikke nok, stænglen skal bindes fast til pinden for at undgå at planten vælter til siden af pinden og stænglen knækker.
Ophængning ved hjælp af “hjemmelavet bambusstige”
For de lange, indeterminante tomatsorter, kræver det næste skridt af opbindingen, noget med styrke i. Tomatplanterne bliver nemlig meget tunge når der kommer bare et par klaser af tomater på planten. Langs min sydmur har jeg tomaterne ståene i kapillærkasser. Hen over kasserne hænger jeg 3 stærke snore ned fra tagudhænget, hvorpå der med 50cm mellemrum fikseres kraftige bambuspinde med en diameter på 1,5-2cm. Dette gøres hele vejen op til tagudhænget, derefter bindes tomaternestænglerne til bambusstængerne med bast. Dette har fungerer rigtigt godt i mange år. Er man doven og bruger kraftigt reb kan anordningen hænge fra år til år hvis det da ikke blæser for meget.
Inde i drivhuset benyttede jeg samme princip de første år, men så jeg fik problemerne med skimmelinfektioner. Da jeg læste om skimmel blev det klart, at skimmel kan gemme sig at alle naturlige ting og det vigtigste efter en skimmel infektion er oprydningen med fjernelse af al organisk materiale inde i drivhuset. Da jeg ikke kunne udelukke at bambuspindende som forårsagede de tilbagevendende tidlige skimmelinfektioner, smed jeg dem ud.
Siden da har jeg haft stærke snore som hang ned fra drivhusets loftet som jeg vikler omkring tomatstænglen, når den var lang nok (>100cm). Det er et godt system, idet det holder planten oppe, men i det lange løb har det givet gnavesår på tomatstænglen. Så den metode er måske ikke helt optimal idet det øger risikoen for at planterne bliver syge. Hvis man kan undgå gnavesåret og infektionen af stænglen er det er rigtig god metode, idet den tillader at man kan sænke tomatplanten ned, når toppen har nået loftet i drivhuset, og således får man flere tomater ud af den samme plante den sæson.
Tomatspiraler
Som alternativ har jeg brugt spiraler til at støtte tomatplanterne i drivhuset, Spiraler fungere godt, da de er meget stærke. Der er flere firmaer som laver disse spiraler (Willabgarden, Juliana og Bauhaus bare for at nævne nogle få, der er mange flere og “no-name” som sælges i lavpris byggemarkeder. Tomaterspiraler købes i det fleste supermarkeder og byggemarkeder. Prisen svinger meget, men jeg tror reelt ikke at der er forskel på det endelige resultat, uden at dog har prøvet alle systemerne.
Ulempen ved tomatspiralerne er at det er svært at flytte på plantens stængler og blade efter at de er vokset op og har sat sig fast. Man kan således ikke få mere ud at tomatplanten, når den er nået op til loftet af drivhuset. På det stadium af tomatplantens liv plejer jeg at sænke hele planten og lade den vokse videre et par uger endnu. Derved får men flere tomater på planten.
Opbinding af tomatplanter vha. rosenbuer
Jeg har haft tomater på friland. Jeg dyrkede dem i højbede med stor succes. Planterne blev enormt store og satte rigtigt mange blomster. Her bliver støtte hurtigt nødvendigt. Det kan være svært i små bede med løs jord, men min løsning virkede perfekt. Jeg købte rosenbuer i Lidl, de kostede 80 kr/stk, og her kan man binde planterne til de 4 hjørner, men man kan også sætte en snor ned til planterne i mellem hjørnerne lige som jeg gør inde i drivhuset.
Jeg har lavet bure af trådhegn til mine determinante tomater til at støtte hele planten udvendigt. Det er en god løsning til de mindre planter, men skal bare være opmærksom på at sætte hegnet på tidligt, og at sikre at hullerne i det valgte hegn er store nok til at tomaterne kan plukkes hele. Jeg måtte sidste år skære en af de store bøftomater midt over på den lille tomatplante ved navn Rosella Crimson for at få den ud gennem hegnet.
Dwarf Shadow Boxing
Jackass Red (dwarf)
Tråd hegn er effektivt, men ikke særligt pænt at se på.
Derfor har vil jeg i år afprøvet hjemmelavede støttestativer lavet af pileflet.
Pileflets bur til støtte for den sarte tomatplante
Jeg har i løbet af vinteren undersøgt internettet for om der var andre mulige tomatopbindings-systemer til rådighed her i Danmark. Jeg fandt ved denne lejlighed et system som hed Grow Pot Towersom jeg har prøvet i år, med stor tilfredsstillelse på nuværende tidspunkt. Her er bindes tomaten ikke op, men potten har et indbygget system til støtte af tomatens stængler. Jeg har endnu ikke set hvordan det virker når der kommer tomater på planterne og om de kan bære vægten. Jeg har skrevet lidt mere om dette system på en separat side se her.
Sorten Chocolate Stripes er udviklet af John Siegel i Covington, Ohio i USA og blev introduceret på markedet i 2007. Her opnåede sorten en top-3 placering i smagekonkurrencer de første 3 år. Generelt er sorten beskrevet som højt-ydende i flere kilder på internettet. Chocolate Stripes har høj agtelsen blandt tomatdyrkere i Danmark, da den heldigvis også smager fantastisk ved dyrkning i vores klima, derfor har den været på min ønskeliste i flere år.
Jeg har ikke har det store held med at dyrke den, hvilket jeg er ganske irriteret over. Jeg dyrkede den i 2016, hvor planten gik til grunde som følge af en tidlig skimmelinfektionen – Chocolate Stripes var en af de første sorter, der led den skæbne det år. I sæsonen 2017 havde det danske sommervejr skræmt mig så meget, at jeg ikke turde sætte tomater på friland og derfor dyrkede jeg den – og alle de andre tomatsorter – i drivhuset.
Plantens udseende
Chocolate Stripes vokser indeterminat.
Selv om jeg har dyrket sorten på friland overlevede den ikke så længe at jeg kan sige noget om hvorvidt den trives på friland. Generelt siges det at bøftomatsorter yder bedre når de dyrkes i drivhuset. Jeg har dog haft held til at dyrke andre bøffer på friland med succes, f.eks. sorten Copia. For Chocolate Stripes er væksten på friland dog uvist. I mit drivhus dyrkede jeg denne sort i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I 2017 lod jeg planten stå med 2 hovedstammer, da jeg ikke synes bøfferne giver så mange tomater.
Løvet på planten er de sædvanlige savtakkede, grønne blade. Min plante havde ikke særligt mange blade og var idet hele taget noget sølle. Mon det bare var et dårligt frø jeg havde sået?
Tomaterne
Modningstiden er lang cirka 90 dage. Tomaterne når de er umodne stribede i flere grønne nuancer. Når de er modne bliver de lys mahoni-farvede med næsten olivengrønne striber på. De er fladtrykte bøffer, som måler 9-12 cm i diameter og som vejer op til 300g – står der i de internationale kilder. Min største tomat vejede dog 529 gram.
Jeg smagte kun på 2-3 tomater fra min plante sidste år, så det var meget arbejde for et sølle udbytte. Smagen har ikke gjort det store indtryk på mig, tomaten blev plukket sent sammen med mange mange andre tomater.
Vil jeg dyrke sorten igen: Ja, den skal prøves endnu et år og den velsmagende tomat afprøves.
Tomato Berry er en skøn lille cherrytomat som ligner et jordbær. Jeg har dyrket både en hydridsort som F1 i 2016 og sidenhen som F2 i 2017. Selvom sorten er ikke frøstabil tog jeg frø fra tomaten og gemte. Frø fra kommercielle sorter (hybridtomater) er et sats at dyrke idet man aldrig kan være sikker på hvad man får ud af at dyrke dem. Disse sorter er ofte genetisk manipulerede på en måde så det giver mange tomater, er sygdomsresistente eller alle tomaterne kommer på samme tid, så de er gode at henkoge. Ofte smager disse sorter ikke så godt, da det er egenskaber som ofte tabes ved denne manipulering. Tomato Berry er en hybridtomat, som smagsmæssigt, er en undtagelse til de generelle regler, den smager nemlig vældig godt.
Plantens udseende
Tomato Berry er en nem sort at dyrke. Den vokser indeterminat og sideskud bør nippes af. Jeg har, ligesom med andre cherrytomatsorter dyrket den med 2-3 stængler for at øgeudbyttet, men man skal være skrap til at klippe blade af for at sikre at der er god gennemluftning i planten og den ikke bliver syg.
Jeg har dyrket sorten både i drivhuset (2017) og på friland (2016). På friland stod den i en nyanlagt højbed uden tag over. Jeg havde tilsat perlekalk og vulkansk aske til jorden samt gødning i perleform. Vor herre sørgede for at vande. Desværre var sommeren 2016 meget våd. Jeg fik allerede tidligt på sæsonen angreb af kartoffelskimmel, som over en periode på uger slog alle tomatplanterne på friland ihjel. Tomato Berry var en af de sorter som holdt længst, da det er en hybrid sandsynligvis med den slags evner.
Planten har normalt løv med savtakkede blade.
Tomaterne
Tomato Berry sætte lange klaser af tomater, lige som andre cherrytomatsorter. Klaserne var ret store 15-17 tomater da jeg dyrkede sorten. Smagsmæssigt er denne smukke tomat overraskende sød og velsmagende.
Vil jeg dyrke Tomato Berry igen? Ja, sorten er absolut på listen over tomater, som jeg gerne dyrker igen.
For 2 uger siden begyndte jeg at have problemer med de 140 tomatplanter. De stod i 2-3 etager i et lille midlertidige drivhus på 1,4m x 1,4m grundareal.
Planterne var blevet så høje og det 3. lag måtte sløjfes. Planterne står derfor nu i 2 lag. Potterne er ved at være for små og planterne blev mere og mere lange og blege. Dette er pga. mangel på jord, næring og sollys. Kun 1 af planterne har fået blomster på nuværende tidspunkt. Jeg håber på at bygningen af drivhuset starter en af de nærmeste dage – det har han lovet mig (ham den “kvikke glarmester”).
Om natten stod alle de små planter beskyttet inde i mit minidrivhus
Om dagen blev de sat ud på havebordet
Derfor besluttede jeg at det var på tide at:
Babytomat-planterne måtte ud til nye haver!
Planterne i det lille drivhus måtte ud og se solens lys
De største planter måtte plantes om i større potter, så planterne kunne komme igang med at vokse.
Udflytning af babytomaterne
De overskydne babytomat-planter er stort set alle flyttet ud i nye haver. Alt i alt har ca. 60 tomatplanter (ca 60 forskellige sorter) skiftet hjem. De blev desværre sendt ud i verden, uden at have gennemgået hærdning, dvs. de var slet ikke vendet til at stå ude i solen. Uden hærdning får tomatbladene solskoldninger og i værste fald visner de og planten risikerer at dø. Alle de personer som har overtaget planter fra mig, er derfor blevet instrueret i, hvordan hærdning skal gøres.
Jeg har stadig overskydende planter, hvoraf de fleste er dværgtomater. Disse planter skulle gerne ud i verden, så har du lyst til at dyrke tomater, så sig til. Jeg hader at smide planter ud.
Tomaterne kom ud i solen
Med udflytning af de mange planter, blev der bedre plads i det lille midlertidige drivhus. Men tomatplanterne skal ud i solen og hærdes. Morgen og aften har jeg båret planter i større eller mindre potter, ud og ind af det lille drivhus. Langt om længe er de fleste planter er hærdet og tåler solen og de fleste står ude døgnet rundt.
Tomatplanter i større og mindre krukker står på græsplænen bag en bom, så Donatello – robotplænenklipperen – ikke ødelægger dem.
Jeg har tomatplanterne stående under et sejl, så de er beskyttet mod den værste sol og beskyttet, hvis det skulle regne. Regn og vedvarende fugt er et stort problem for tomatplanter. Det øger risikoen for at planterne smittet af bakterier eller svampe som flyver rundt i miljøet. Disse mikroorganismer kan dræbe planter af natskyggefamilien (kartofler, peberfrugter og tomater).
En del af planterne er på nuværende tidspunkt blevet hærdet, men der er fortsat ca 20 planter som slet ikke er hærdet. Det er dem som har stået inde i drivhuset og ikke har kunnet komme ud. De er så lange at de ikke kan flyttes fra det lille midlertidige drivhus og ud uden at planten tager alvorlig skade. Der er nu indkøbt nogle længere bambusstokke til at beskytte planterne i hele sin længde. I den næste uge skal også disse planter ud og hærdes så de bliver klar til det nye liv i drivhuset.
Ompotning af tomatplanterne
Planterne står i forskellige størrelse potter. De sidst såede står stadig i de mindste plast potter som er 5 x 5 x 6cm, nogle står i de store firkantede plast potter som er 10 x 10 x 11cm. Rodnettet er ret tæt i mange af dem og de trænger til ompotning. Jeg er derfor begyndt at potte nogle af tomatplanterne ud på de endelige potter, men jeg har desværre ikke plads til at potte dem alle om. Til det formål har jeg flere forskellige metoder:
Selvvandingspotter er fordelagtig for dyrkning af tomater, da en velvoksen tomatplanten på en varm sommerdag man drikke 2-3liter vand og planterne tåler meget dårligt udtørring. Jeg bruger flere forskellige systemer: Selvvandingspotter fra LIDL, Quadgrow og Duogrow, kapillærkasser og i år har jeg købt nogle nye selvvandingspotter ved navnet: Tower Potts,
Almindelige potter og krukker, som vandes nedefra er upraktiske, da de skal vandes 2 gange om dagen for ikke der sker udtørring. Planten kan ikke stå med vand i en dyb underskål, da plantens rodsystem risikere at rådne. Jeg har ikke nok selvvandingspotter til at jeg kan have alle min planter deri. Jeg skal derfor afprøve at dyrke tomater i almindelige 20 L potter og et drypvandingssystem.
Grow Pot Tower er et system som jeg prøver for første gang og som jeg glæder mig til at se hvor effektivt det er. Det består af en potte med 11L jord, Under jorden er der en reservoir til 4L vand. På en var sommerdag skal der således nok vandes næsten dagligt. Til sammenligning har en Quadgrowpotte, 4 tomatplanter og 30L vand, svarende til 7,5L per plante og vanding ca. hver anden dag. Grow Pot Tower kommer med indbygget støtte til tomaten hvilket jeg tror er en stor fordel.
Sikke jeg glæder mig til det drivhus er sat op og alle planterne komme derind i de endelige potter. Så skal jeg nemlig sidde i solen og slappe af, lige som hestene ude på hestefolden.
Blue Beauty er endnu en af den mange lækre tomatsorter som er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms. Sorten blev introduceret på markedet i 2013. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Plantens udseende
Blue Beauty vokser indeterminant og kla gennem hele sæsonen bindes op, da den ikke kan stå selv. Planten skal nippes, for at sikre at den ikke kun mange grønne blade men også bruger energi på at sætte blomster og lave tomater. Planten har normale savtakkede blade.
Jeg har kun haft Blue Beauty i drivhuset i 2017 og 2018. Her dyrkede jeg planten i en selvvandingspotte med 11 L pottemuld tilsat perlekalk. Blue Beauty trives godt i denne miljø. Dog er det vigtigt at at man ikke sår planten for sent, idet sorten modnes sent (80 dage) og ikke tåler det kølige danske efterårs nætter særligt godt. Den danske sommeren var i 2017 kold og elendig, og tomaterne specielt på denne sort havde svært ved at modne. Faktisk nåede de fleste at revne inden jeg plukkede største delen af dem og da jeg endeligt ville plukke dem var de næsten alle fyldt med mug i revnerne. Sommeren i 2018 var helt det modsatte, den var kogende hed med massere af solskin. Mange af tomaterne hang længe på planten med grønn enakker og kunne ikke modne. Flere tomater var, da de endeligt modnede helt faktisk rånde inden i.
Tomaterne
Modningtiden er ca 80 dage (Jeg har ikke selv målt den ved dyrkning i Danmark).
Tomaterne er mellemstore kødfulde tomater, som er runde eller ovale og let fladtrykte. Vægten er mellem 120-250g. Nogle internets kilder angiver at Blue Beauty er en bøftomat, men jeg har ikke set så store tomater ved dyrkning her i Danmark. Tomaterne er utroligt smukke når de er helt modne: de er pink og med blå-lilla skuldre. Den blå/lilla farve skyldes at tomaten indeholder anthocyaniner som bliver blå/lilla/sorte der hvor solen skinner på tomaten. Trods mørkfarvningen af tomatens ydre er tomatkødet rødt. Sorten indholder en stor koncentration af antioxidanter. Tomaterne er resistente overfor at revne.
Smagsmæssigt er tomatene utroligt søde og aromatiske. Kan med fordel spises rå.
Vil jeg dyrke sorten igen? Ja, Der skal jeg helt sikkert.
Brandywine tomatsorterne er nok blandt de ældste sorter i USA. Oprindelsen af er ukendt. Det siges om disse sorter at de stammer fra Amish folkene, men der er ikke definitive beviser herfor. Disse tomatsorter er en af mest foretrukne at dyrke i baghaverne i USA. Brandywine Glick’s strain er en af mange Brandywine sorter. Denne sort blev solgt af frøfirmaet Glick’s Seeds Company i Lancaster Pennsylvania.
Brandywine Glick’s strain er en frøstabil, selv-bestøvende heirloomtomat.
Plantens udseende
Brandywine sorterne er kartoffelbladede.
Sorten vokser indeterminant. Jeg har også prøvet at dyrke den som en determinant plante, da jeg læste mig at at det også kunne dyrkningsmetode som folk anvendte – umiddelbart synes jeg dog ikke det var en fordel.
Jeg har dyrket denne sort både ude i min have og inde i drivhuset. Faktisk synes jeg at sorten trives bedst udendørs. Jeg har dyrket den i en kapillærkasse men også i min højbedshave hvor den stor beskyttet bag et vindbrydende hegn. Sorten havde det absolut bedst i højbedet. Inde i drivhuset dyrkede jeg sorten i en DuoGrow potte med 12L pottemuld.
Tomaterne
Modningstiden er lang ca. 85 dage
Brandywine Glick’s Strain producerer en pink og let fladtrykt bøftomat, som bliver op til 750 g. De største jeg har dyrket har vejet 5-600 gram. Glick’s Brandywine giver faktisk et godt udbytte i modsætning til de fleste Brandywinesorter, som ikke producerer det store udbytte.
Tomaterne er tyndskallede og de har desværre en stor tendens til at revne, hvis det regner på planten. Jeg har altid dyrket sorten i drivhuset, og har overhovedet ikke set revnede tomater.
Tomaterne har en utrolig sødme og unique smag, som er perfekt til en simpel græsk tomatsalat med tomat, agurk, løg og fetaost. En tomat er tilstrækkelig til salat til 2 personer!
Vil jeg dyrke sorten igen: Helt sikkert. Men i 2018 er den ikke på listen da der var mange nyre sorter at prøve.
Gennem de sidste uger dag jeg dagligt nydt at gå og se på at tomatplanterne vokser. Man kan se det fra dag til dag. De sidste 3 dage af min (rest-)ferie har jeg været i gang med at potte tomatplanterne om.
Jeg har i år forsøgt mig med at så i Jiffypotter, men min spirefrekvens var ret ringe (kun ca 60-70% mod noget som plejer at være 90-95%). Endvidere synes jeg at det rodnet som planten laver, hæmmes af den meget kompakte kokosmuld i “jiffyen”.
Efter de første 2 runder med såning og om-såning gik jeg tilbage til de gamle principper med at så i små individuelle potter på 4 x 4 x 4 cm fyldt op med så/priklemuld. Har jeg sået flere planter i en potte skiller jeg dem ad når det har 1 sæt rigtige blade over kimbladene,
Når planterne er helt små, står de i 6 x 6 x 7 cm potter. I starten er potten kun halvt fyldt med jord, men i takt med at planten bliver større fyldes potten op.
Når de er ca. 20 cm høje begynder de at vælte og skal støttes for ikke at vælte eller værre knække midt over. Her bruger jeg blot de billige grillspyd af træ som alle supermarkeder sælger i deres grill afdeling. Når planten har udviklet et godt rodnet i den lille potte potter jeg dem om i en større potte som 10 x 10 x 11 cm. Her står de til de skal plantes ud. Hver gang planten pottes om sætte den dybt i potten, således at jorden dækker stænglen. Det siges at man på dække stænglen helt op over kimbladene og op til det første sæt rigtige tomatblade på planten. Jeg har faktisk gennem tiderne sat dem endnu dybere, hvis stænglen var meget tynd og planten meget lang og ranglet. Faktisk kan man sno og dreje stænglen nede i potten flere gange og dække den med jord. Derved bliver planten mere harmonisk at se på og ud fra stænglen dannes mange rødder som gør planten mere levedygtig og stærk.
I potterne bruger jeg pottemuld tilsat ca 30% kokosmuld, for at spare på højmoserne. Desværre har jeg endnu ikke selv fundet ud af at lave min egen kompost selv om jeg bor på landet og har massere ad plads. Det er jeg begyndt at arbejde på gennem det sidste år.
Det er vigtigt at planten ikke får for stor en potte med for meget jord. Hvis der er for meget jord, og specielt hvis man vander ovenfra, og ikke nedenfra kan man risikere at planten overvandes. Det kan tomater tomater ikke tåle. Det dør de af. Det skete desværre for mig i år at jeg i min iver fik vandet 6 planter for meget. De begyndte bare at visne. Jeg forsøgte endda at sætte dem over i en mindre potte med mindre jord men de var slet ikke til at rede.
Planterne vandes kun nedefra for at undgå overvanding.
Jeg bruger firkantede potter og det er en fordel, når man som jeg af plads hensyn, skal have mange planter på en begrænset vinduesplads jeg har mod syd. Det er ikke er fordel for planten, idet der ikke er plads til så mange blade. Jeg skal når jeg vander og rotere planterne holde nøje øje med at jeg ikke knækker/river blade af planterne når jeg flytter rundt på dem. Så, en dag hvor jeg ikke har så mange planter i mine vinduskarme skal jeg ud og købe runde potter til tomatrene for så får de lidt mere plads.
