Kategori: Tomater

Midnight Sun

Midnight Sun

Posted on by Mette Neland

Midnight Sun er en meget ny tomatsort lavet af Karen Olivier i Canada. Sorten er en af flere sorter i en serie “True North Tomatoes”.  Sorten stammer fra et kryds lavet i 2013 mellem sorterne Den hjerteformede bøftomat “Ludmilla’s Pink Heart” og bøftomaten “Captain Lucky“. Frø til sorten blev frigivet i 2020 og kan allerede købes i EU. Sorten er frøkonstant.

Plantens udseende

Midnight Sun er en kraftigt voksende kartoffelbladet tomatsort. Den vokser med indeterminant vækstmønster og sideskud skal løbende knibes af. Planten bør bindes op i takt med at den vokser. Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus. Plantesækkene lå direkte på gulvet. Planten stod som 1 af 3 i sækken. Jeg brugte drypvanding med gødet vand gennem det meste af sæsonen.
Sorten har slapt hængende kartoffelblade.

Tomaterne

Modningtiden er ca 75 dage, men blev ikke målt.

Midnight Sun er multicolor grønne/gule/røde hjerteformede bøftomater som vejer fra 150-350 gram. De kan plukkes og spises allerede når de er gule/grønne med lette røde striber. Jeg prøvede at spise dem da de var gule/røde, man lod også tomaterne hænge på planten til de var røde uden af smag og konsistens bliver kedelig. Skæres tomaterne i skiver ses det at tomatkødet er bicolor med røde striber i det gule tomatkød. Sorten indeholder meget få frø.

Smagsmæssigt er Midnight Sun ret extraordinær af en gul tomat at være. Den har en forbløffende kraftig smag og aroma samtidig med at den som andre gule tomater har en extraordinær sødme.

Vil jeg dyrke sorten igen? Så absolut, den er på vej til sæsonen 2021.

Sirenevoe Ozero

Sirenevoe Ozero

Posted on by Mette Neland

Serenevo Osero er en gammel Russisk/Bulgarsk heirloom tomat – jeg må dog bekende at jeg har lidt svært ved at finde ud af præcist hvor sorten stammer fra, da der er divergerende oplysninger herom på nettet. Sortens russiske navn er Sirenevoe Ozero (Сиреневое Озеро) som oversat til engelsk betyder Lavendar (eller Lilac) Lake, som sorten også kaldes i engelsktalende lande.
Sorten er frøstabil, kuldetolerant og beskrives med resistens overfor mange natskyggesygdomme.
Jeg købte frø til sorten fra Badskins Garden i Holland.

Plantens Udseende

Sirenevoe Ozero er ikke en voldsom høj tomatplante. Den beskrives som semi-determinat af vækst. Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus. Her blev den kun ca. 1,5 m høj. Flere russiske kilder på internettet beskriver sorten som determinat og kun 1 m høj.
Sorten beskrives at give det bedste udbytte hvis den dyrkes med 3 hovedstammer. For vejledning i knibning af semi-determinate tomatsorter følg linket her.
Sorten har normale savtakkede blade. Den har kraftig bladvækst, så det var svært at finde tomaterne inde mellem bladene.

Tomaterne

Sirenevoe Ozero er en af de senere modnede sorter, det tager op til 110 dage på friland.
Tomaterne er modne når de er mahoni farvede/lilla med grønne skuldre, men hænger længe nok bliver de dog helt røde. Tomatkød og geleen omkring frøene er initielt samme farve som tomaten – mørkerødt.
Tomaterne er relativt store runde, let fladtrykte bøftomater som vejer 150-350 gram.

Tomaterne smager rigtigt godt den har en god fyldig tomataroma, lækker sødme og også en god syrlighed. Jeg lod tomaterne hænge til de var helt røde, det tålte de godt og smagmæssigt blev de mere søde. Sorten vil kunne spises rå men kan også med fordel henkoges.
Sirenevoe Ozero vandt en tomatsmage konkurrence i Belgien i 2019, og er nok en af de bedst smagende tomatsorter jeg dyrkede i 2020. . Derfor er den sat på programmet i 2021.

Fuego Verde

Fuego Verde

Posted on by Mette Neland

Fuego Verde er udviklet af Fred Hempel, Artisan Seeds, USA. Sorten er frøstabil.
“Fuego Verde” som betyder “Grøn Ild“, så det passer vældigt fint på disse tomaters udseende.

Plantens Udseende

Fuego Verde er en indeterminant voksende tomatsort. Den beskrives som kraftigt voksende, nærmest busket og 180cm høj – eventuelt højere. Den plante jeg dyrkede i 2020 blev ikke så stor kun 170cm.
Nogle kilder beskriver sorten som havende en meget kraftig stamme – det var dog ikke tilfældet i mit drivhus. Jeg dyrkede alle tomatplanterne i drivhuset i plantesække som lå direkte på fliserne. Der stod 3 planter i hver sæk. Planterne blev vandet med drypvanding sæsonen igennem. Jeg tilsætter 10g perkalk til hvert hul i sækken for at sikre at planterne ikke mangler kalk i vækstsæsonen. Planten skal i hele vækstsæsonen støttet så den ikke vælter og sideskud i bladhørnerne blev knebet af – måske derfor fik jeg ikke en busket plante.
Denne sort har savtakkede, slaps hængende blade.

Tomaterne

Fuego Verde sætter moderat store blommetomater og ligner sugotomater, men det skal man ikke lade sig snyde af. Den første modne tomat jeg havde på planten var d 12/9 – godt 5 uger efter at de andre sorter begyndte at modne. Jeg havde ikke forventet at den ville være så sen. Planten stod i den nordlige ende af drivhuset – om det kan have haft en betydning ved jeg ikke.
Tomaterne er en “Green When Ripe” tomatsort, som når de er modne og plukke-klare udvikler vertikale gule striber på den ellers grønne tomat.

Fuego Verde smager dejligt. den har en kraftig frugtagtig aroma med en god syrlighed. Normalt er jeg ikke så glad for de syrlige tomatsorter, men denne her er virkelig en undtagelse.
I følge Fred Hempel har Fuego Verde en god holdbarhed efter plukning.

Vil jeg dyrke sorten igen : Absolut, dette er nok en tomat som jeg kommer til at dyrke i mange år og har planlagt at dyrke den i 2021.

Sardasht Cherry

Sardasht Cherry

Posted on by Mette Neland

Sardasht Cherry stammer fra den vestlige Aserbajdsjan-provinsen i Iran, hvor den har være dyrket i generationer. Der kendes til mange heirloom frugter og grøntsager fra regionen. Der findes publicerede studier, hvor flere tomatsorter fra regionen er studeret bl.a. med genetisk analyser, i et forsøg på at finde ud af hvordan de lokale sorter har være så gode til at overleve i regionen så længe.

Plantens udseende

Sardasht Cherry er en kraftigt voksende indeterminat sort, som kræver ihærdig knibining af sideskud og støtte i hele væksten.
Jeg dyrkede sorten både inde i drivhuset og ude i haven.
Den voksede godt alle steder. Faktisk synes den at trivedes bedre ude i den friske luft. Jeg har dyrket den i plantesække, i kapillærkasse og direkte i jorden.
Planten som stod i jorden var den som satte de fleste tomater, desværre gik denne plante til pga skimmel.

Tomaterne

Sardasth Cherry sætter tomater i store klaser. Tomaterne sidder på sildebensranker med en eller flere sidegrene. Klaserne kan blive meget store og indholde op til 40-60 tomater. Tomaterne starter lysegrønne, for så at blive mørkegrønne i nakken. De er modne når de er røde. Tomaterne er lidt større end almindelige cherrytomater.
Smagsmæssigt er de på den syrlige side. De har en kraftigt smag af klassisk tomat. Så er du til den gammeldags tomatsmag, så er det Sardasth Cherry du skal dyrke.

Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddelbart er den for syrlig for min smag, så jeg tænker ikke det er en sort jeg dyrke igen. Måske skal den prøves en enkelt sæson mere.

ST143, F1

ST143, F1

Posted on by Mette Neland

Frø til denne cherrytomat, ST143 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen.
ST143 er en hybrid og gemte frø som dyrkes vil ikke give den samme tomat.

Plantens Udseende

ST143 vokser enormt hurtigt og er en robust plante, lige som de andre F1 sorter jeg dyrkede i sommer 2020. Jeg vil nok tro at man kan så denne sort 3-4 uger efter sorter som er heirloom- og andre frøkonstante sorter – da den udvikler sig meget hurtigt.
Sorten er som andre cherrytomatsorter indeterminat i sin vækstform. Sideskud skal løbende nippes af og planten skal støttes i hele vækstperioden. Når en stængel nåede loftet, lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten, på den måde fik den 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede 2 planter i 2020, den ene voksede i en plantesæk, som lå direkte på gulvet inde i drivhuset. Denne plante blev vandet med et automatiseret drypvandingssystem, som også sørgede for gødningstilførslen. Envidere dyrkede jeg en plante i en kapillærkasse på friland. Den stod beskyttet op ad en sydvendt væg.
ST143 har normal savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningtiden er moderat lang – den blev ikke målt da jeg i 2020 – nok havde for mange planter at tage mig af.
ST143 sætter klaser af sildebenstypen med op til 15 tomater i hver. Tomaterne hører til de lidt større cherrytomater. De starter uniformt grønne, men bliver med tiden mere lysgrønne nede ved blomsten. Tomaterne er røde både ude og inden i.
Begge de planter jeg havde gav enormt mange tomater hele sommeren og langt ind i efteråret. Planten på friland var noget senere om at give modne tomater.
Disse tomater er meget sprøde at sætte tænderne i og lækkert søde. Der var ikke mange tomater som nåede ind i huset før de var spist.


Vil jeg dyrke ST143 igen? Ja, dette er absolut en sort jeg vil dyrke igen, når frøene kommer i handlen på et tidspunkt.

Graham's Good Keeper

Graham’s Good Keeper

Posted on by Mette Neland

Der er ingen viden om baggrunden og historien bag sorten Graham’s Good Keeper. Det er ret sikkert, i følge de kilder jeg har læst på internettet, at sorten stammer fra Canada. Sorten har været kendt så længe at den klassificeres som en heirloomtomat.
Jeg købte frøene til sorten i 2015 hos en forhandler i Toronto, Canada. Jeg dyrkede sorten først gang i 2016, hvor jeg næsten ikke nåede at smage tomaterne, da planten tidligt blev angrebet af kartoffelskimmel og døde. Derfor var det på tide at dyrke den således at frøene ikke blev for gamle.

Plantens udseende

Graham’s Good Keeper er en indetereminant voksende tomatsort som vokser til sig meget lang. Det er en kraftig og robust plante. For at undgå at planten bliver for stor og ustyrlig skal sidegrene knibes af. Sorten har som andre tomatsorter behov for opbinding, da den ikke kan stå selv.
Jeg har kun dyrket sorten på friland og der klarer den sig godt. Jeg har desværre mistet sorten til kartoffelskimmel i begge de sæsoner jeg har dyrket den – jeg har desværre mange problemer med skimmel på frilandsplanter, her hvor jeg bor på Fyn.
Denne sort hører til de kartoffelbladede sorter.

Tomaterne

Graham’s Good Keeper sætter flotte klaser med mange tomater i. Tomaterne er ret store og blommeformede. Tidligt på sæsonen er de mørkegrønne oppe ved stænglen og mere lys grønne nedad mod blomsten.


Når de modnes bliver de jævnt røde i kuløren. Tomatkødet er rødt.
Tomaterne er kødfulde med meget lidt gele i hullerne, men der er dog en god mængde frø i tomaterne. Desværre kan jeg ikke finde et billede af en overskåren tomat at vise frem.
Tomaterne smager kraftigt af tomat – sådan som jeg husker tomater smagte for 50 år siden.
Tomaterne siges at være vældigt gode til at gemme, dette har jeg ikke haft mulighed for at prøve.

Vil jeg dyrke Graham’s Good Keeper igen? Ja, det regner jeg med, idet det er en kødfuld tomat med en god gammeldags smag, de er nemlig rigtigt gode af henkoge.

Gul Cherrytomat - ukendt sort

Gul Cherrytomat – ukendt sort

Posted on by Mette Neland

Denne tomat dyrkede jeg for nogle år siden. Frø til den ukendte gule cherrytomat fik jeg fra et af de “tomatfrøbreve” som jeg har været medlem af. Der stod “White Cherry” på posen, men ved gennemgang af kilder på internettet er jeg sikker på at det ikke er korrekt for tomaterne ser slet ikke rigtige ud. Der blev derfor ikke taget frø til kommende sæsoner!

Plantens udseende

Sorten vokser i uendelige ranker, med indeterminat vækst og sideskud skal løbende nippes af. Når toppen af planten ikke kan vokse højere klippes den og en ny sidegren for lov at vokse op fra bunden.
Jeg dyrkede sorten i en selvvandingspotte ind i mit drivhus. Sorten voksede og satte blomster langt hen i efteråret. Efter oktober har de svært ved at na at modne.

Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Denne sort sætte meget små 8-10g store cherrytomater, som når de er modne er mørkegule (og ikke hvide som de skulle have været) i kuløren.

Tomaterne var meget søde, men derudover havde de, som mange andre gule tomatsorter, ikke meget smag.

Indigo Rose

Indigo Rose

Posted on by Mette Neland

Tomatsorten “Indigo Rose” har en lang velbeskrevet historie at finde på internettet. Forarbejdet til at lave denne sort startede helt tilbage i 1960erne, hvor tomatavlere fra Bulgarien og USA krydsede vild-type tomatsorter med gener til anthocyaninfarvning af stængler og blade, men ikke af selve tomaterne. Mange år senere blev Indigo Rose udviklet i et forsøg på at lave en tomat med høj indhold af antioxidanter. Arbejdet med at krydse vild-type tomatsorter med de rette gener blev gjort af professor Jim Myers og hans Ph. D. studerende ved Oregon State University. Indigo Rose er en sort med anthocyaninfarvning af skindet på tomaten. Anthocyanin er farvestoffet i blåbær som menes at have mange helbredsfremmende egenskaber. Sorten bærer gener for sygdomsresistens.
Sorten er selvbestøvende og er frøstabil.

Plantens Udseende

Indigo Rose er en meget robust plante. Stænglen er meget kraftigt og helt stiv og planten stod meget længe uden støtte – først da vægten af tomaterne tyngede kunne den ikke holde længere.
Stængel og blade er meget mørke/blålige i kuløren.
Sorten er indeterminat. Sidegrene skal løbende knibes af.
Jeg dyrkede Indigo Rose i en plantesæksammen med 2 andre planter. Sækken lå direkte på drivhusgulvet. Planterne blev vandet mad drypvanding.
Sorten har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne på Indigo Rose er meget længe om at modne. Det er fristende at plukke dem på et for tidligt tidspunkt – det lykkedes mig faktisk, idet de ser SÅ indbydende ud. Tomaterne bliver lilla/blå/sorte på de områder der har været udsat for sol. Dækkes tomaterne f.ex af overhængende blade udtrykkes farven ikke i tomaten og den forbliver grøn. Man kan tilgengæld plukke tomaterne og lægge dem i solen, da vil den lilla farve vise sig på skallen inden for ca. en uge. Tomaterne er først modne når de skifter farve fra lilla til rød og når de er bløde. Først da er der dannet nok sukker til at de er spiselige. Inde i tomaten er tomatkød og gele rød.
Tomateren hænger i flotte sildebensranker med 6-10 tomater i hver. De er på størrelse på golfbolde og vejer 40-55 gram.

Desværre smager disse tomater ikke af meget. Faktisk var de virkligt kedelige og blev alle brugt til henkogning. Jeg har hørt det samme fra andre tomatdyrkere der i landet.
Vil jeg dyrke sorten igen? Nej.

Orange Zebra, Ustabil TW kryds

Orange Zebra, Ustabil TW kryds

Posted on by Mette Neland

Frøene til denne ustabile tomatsort fik jeg fra Frøsamlerne i Danmark. Viden om hvor langt man nåede i selektionen af denne ustabile sort er desværre gået tabt. Selve de krydsninger, som lå til grund for de ustabile tomat-varianter, blev lavet af tomatforædleren Tom Wagner. Han lavede dem i 2009 sammen med danske tomatdyrkere i forbindelse med et besøg her i landet. Information om hvilke tomatsorter der er krydset for at komme til denne variant er desværre også gået tabt.
Orange Zebra er et “arbejdsnavn” som denne variant har fået af Mette Juhl Pedersen som er oprindeligt har fremdyrket den. Sorten er ikke stabiliseret endnu og ikke frøægte.

Plantens udseende

Denne tomatplante blev dyrket i sommeren 2018. Den vokser som ranke (indeterminat) og blev meget lang of meget kraftig. Sideskud skal således løbende nippes af. Jeg dyrkede planten i et østvendt vindue i mit drivhus. Her stod den i en quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Den blev vandet med gødningstilblandet vand. Planten synes ikke at have noget i mod varmen inde i huset. Den blev ikke angrebet af nogle sygdomme. Da den hurtigt nåede loftet i drivhuset, lod jeg en sidegren vokse op fra bunden, for derved at øge udbyttet. Dette tolerede planten uden af tomaterne blev mindre i størrelsen.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden på denne variant er meget lang 80-90 dage.
Tomaterne starter helt grønne som små, men de bliver meget hurtigt blålige og siden hen næsten helt sorte. I takt med at de vokser trækker anthocyaninfarvningen sig tilbage og der tilkommer grønne striber på langs af tomaten. Når tomaten er helt moden bliver den orange/rød med spredte grønne longitudinelle striber. Den blå/sorte anthocyaninfarvning trækker sig tilbage, men er stadig synlig oppe ved stænglen. Faktisk er de ret smukke at se på.

Disse tomater er som andre mørke tomatsorter velsmagende og søde – lige den slags jeg er mest vild med. Det er en variant som nok er værd at dyrke videre på, selv om jeg ikke har haft plads til den siden 2018.