Dette er en hybrid, F1 tomatsort som er fremstillet således at den har resistens overfor svampeinfektioner med Verticillium and Fusarium (visnesyge). I modsætning til mange andre industrielle tomatsorter smager denne lille røde cherrytomat faktisk rigtigt godt. Supersweet100 og Sungold er nok de 2 bedst smagende F1 tomater jeg har dyrket til dato. Jeg købte 10 frø meget billigt i Lidl i marts måned. Sorten er ikke frøstabil, tager du frø af den kan du ikke være sikker på at det er den samme velsmagende tomat næste år.
Planten vokser indeterminat. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse i den østlige side af drivhuset. Planten var nem at dyrke i forhold til alle de heirloomtomatsorter jeg har dyrket. Den blev lynhurtigt stor, med en kæmpe rodnet og skulle ikke pusles om, lige som de gamle arvesorter jeg eller er vandt til at dyrke.
Tomaterne på Supersweet100 er almindelige små røde cherrytomater med er ganske tynd skald, som let revner sent på sæsonen som det ses øverst på billedet. Tomaterne vejer 10-12 gram og er dejligt krydrede med er god sødme.
Purple Smaragd er en gammel Østrisk heirloomtomat som hævdes at stamme fra Weinerwald skovene.
Plantens Udseende
I min research på internettet om Purple Smaragd er der vidt forskellige udsagn om sortens vækstmønster. På tyske hjemmesider angives det, at den er determinat med en højde på 120-150cm. På franske og amerikanske hjemmesider for at den beskrevet som er indeterminat med kompakt vækstmønster – jeg ville nok kalde den semi-indeterminat – forklaring nedenfor. Den Purple Smaragd plante jeg dyrkede i mit drivhus sidste sommer lignede tidligt på sæsonen en determinat plante. Den voksede til ca 1,4 m i højden. Den satte 3 ranker med blomster og så holdt den op med at sætte nye blade i toppen. Da jeg inden sæsonen havde læst at sorten var determinat, lod jeg den sætte sideskudene på. Det var svært da planten er ret bred og den stod som den midterste plante i sækken. Det nåede at sætte en del blomster og derved tomater. Sent på sæsonen begyndte den igen at blive højere. samlet set var den nok 160 høj. Purple Smaragd har gracile (slanke) blade. I forhold til de sædvanlige tomatblade er mere udtalte savtakkede og hænger slapt med fra planten.
Tomaterne
Modningstid skulle være 70-75 dage fra blomst til moden tomat. Jeg målte tiden til meget længere. Alle mine tomatplanter gik, af uvisse årsager, i stå i væksten i juni måned, så jeg er usikker på om den målte modningstid er valid. Tomaterne på Purple Smaragd er aflange og tenformede. De umodne tomater er smukt stribede i lyse- og mørkegrønne nuancer. Farvemæssigt er de modne tomater mørkerøde med grønne, lilla og sølvfarvede længdegående striber. Tomatkødet er rødt og geleen grønlig i kuløren. De vejede 75-100 gram.
Visse kilder på internettet angiver tomaterne som melede i konsistensen, og at de anvendes bedst til henkogning og tomatsauce. Denne oplysning var næsten ved at afholde mig fra at dyrke sorten. Jeg kan bare ikke klare melede tomater! I sidste øjeblik spurgte jeg medlemmerne i den hjælpsomme FB-gruppe “Tomatentusiaterne”, som samstemmigt bedyrede at tomaterne var fanstastiske. Derfor blev Purple Smaragd den dyrket i 2019, og det var en god oplevelse. Tomaterne var sprøde, saftige og smagte fanstastisk.
Vil jeg dyrke Purple Smaragd igen? Denne lækre tomat er på listen over tomater som jeg gerne tager en sæson mere med.
Frøene til “Cocktail a la Orange” fik jeg fra en anden meget passioneret tomatdyrker. Hun fortæller om sorten, at hun købte en portion små orange tomater i et supermarked og da de smagte fantastisk blev frøene taget fra og gemt. Siden har hun og mange andre dyrket sorten i flere år. Der ikke er sket ændringer i hverken smag eller udseende siden. Dermed er sorten er selvpollineret og frøstabil. Sortens rigtige navn kendes ikke, da det ikke altid står på indpakningen fra supermarkedet.
Plantens Udseende
Jeg dyrkede sorten Cockail a la Orange i 2018. Det er en cocktailtomat som vokser med indeterminant vækstmønster. Jeg havde den stående i det vestlige vindue af drivhuset i en 50l plantesæk på en kapillærkasse. Jeg dyrkede den med 3 hovestammer for at øge udbyttet. Det var en ivrigt voksende plante. Sorten er yderst kraftigt voksende med massere af løv. Jeg vil anbefale at der kun står 2 planter i en kapillærkasse, hvis den ene er Cocktail a la Orange! Stænglerne var så kraftige og stive at det var umuligt at sænke planten i august, da toppen var nået op til loftet. Selv om stænglerne er meget kraftige skal de løbende bindes op til en pind eller lignende. Denne sort har normale savtakkede blade, som er mørkegrønne i kuløren.
Tomaterne
Modningstid: for denne sort er ikke målt. Disse tomater sidder i meget store flotte klaser og er dybt orange når de er modne. Tomaterne smager ikke af meget før de har fået lov at hænge til de er mørkeorange i kuløren. Når først tomaterne modner kan der plukkes i mange uger. Jeg kunne godt have ønsket mig at tomater var lidt sødere og med en mere frugtagtig aroma, idet det er den smag jeg sætter mest pris på. Sommeren 2018 var meget, megetvarm og tomaterne drak store mængder vand, derfor kan en af årsagerne til den lidt tamme smag være at smagen af tomaterne er blevet udvandet.
Vil Jeg dyrke Cocktail a la Orange igen? Ja, jeg har planer om at sorten skal dyrkes på friland – dvs under tag i den kommende sæson for at se om det er en fordel for smagen.
Costal Pride Orange er en af de mange dværgtomatsorter som efterhånden findes på markedet. Jeg har dyrket 15 sorter til dato, se listen over de øvrige dværgtomatsorter jeg har beskrevet på hjemmesiden her. Coastal Pride Orange er lavet af frøsamlerne Dan and Val McMurray. Den er resultatet af krydsning af 2 unavngivne sorter som parret arbejdede med i deres grønsagshave. Sorten er open-pollineret og frøstabil.
Plantens udseende
Costal Pride Orange er en tree-type eller indeterminat dværgtomat. Jeg dyrkede sorten både i mit drivhus og på friland. Inde i drivhuvet stød den i en 20L potte som blev vandet nedefra 1-2 gange om dagen, afhængig af temperaturen, mens planten udenfor stod i en selvvandingspotte med 20 L pottemuld. Pottenmulden tilsættes 10g perlekalk eller knuste æggeskaller og jeg vander med gødningstilblandet vand frem til slutningen af August. De 2 planter jeg dyrkede blev ca. 150cm høje. Denne sort angives i visse kilder til kun at blive 60-90cm mens den ifølge andre kilder kan bliver op til 150cm høj. Dværgtomatplanter af typen tree-type nipper jeg ikke sideskudene af. Tilgengæld fjerner jeg tilstrækkeligt mange blade til at sikre udluftning og tørring af planten efter regnvejr. Coastal Pride Orange er den sort som kan have enten normale eller rynkede blade. Planten jeg dyrkede havde almindelige savtakkede blade.
Tomaterne
Modningtiden for denne sort blev ikke målt. Costal Pride Orange er i betragtning af plantens relativt lille størrelse en meget produktiv sort som laver nogle flotte, dyb-orange tomater som er runde og lidt fladtrykte i formen. De største tomater vejede over 300 gram og er således af bøftomat-størrelse. De største tomater er lidt ribbede opad til. Skindet er tyndt, men jeg observerese ingen tomater med revner. Tomatkødet er orange og fast. Der er en passende mængde gele og massere af frø i hullerne. Tomaterne smager efter min mening himmelsk! De er meget friske i smagen og nok en af de mest syrlige tomater, som jeg med stor glæde har spist. Tomaterne har en behagelig frugtagtig eftersmag. Da jeg endeligt havde smagt på disse tomater, forsvandt de hurtigt og det ærgede mig meget at jeg ikke lige kunne skaffe nogle flere. Farven på disse tomater gør dem virkelig smukke i en salat, men de kan også skæres i skiver og bruges som tilbehør til smørrebrød
Vil Jeg dyrke Coastal Pride Orange igen: Ja, den er på listen over tomatsorter som jeg gerne dyrker i igen i fremtiden.
Pink Furry Boar var en tomatsort som jeg læste om i det amerikanske haveblad FINE GARDENING. Artiklen hed “Crazy Cool Tomatoes – 8 weird – but delicious – TOMATOES” og var forfattet af Brad og Evan Gates fra Wild Boar Farms. Bare titlen gjorde at det blad måtte jeg have, så jeg fik sønnen til at tage det med hjem fra USA. Pink Furry Boar stammer fra USA og er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms. Sorten er open-polinated hvilket betyder at den er selvbestøvende. Sorten er frøstabil. Tomaterne på Pink Furry Boar er virkelig smukke at se på og sorten blev den tomat jeg fotograferede mest – I alt 20 billeder fik jeg taget i løbet af tomaternes udvikling!
Plantens udseende
Pink Furry Boar vokser med indeterminant vækstmønster og er således en ranketomat. Blandt de sorter jeg dyrkede i sommeren 2019, var denne en af de mere ivrigt producerende. Selv om jeg synes at jeg var efter alle sideskudene nåede denne sort at sætte ikke mindre end 4 sideskud, hvoraf den ene fik jeg taget meget sent af. De 3 øvrige fik den lov at beholde. Jeg havde sorten stående i det vestlige vindue i drivhuset. Her sted den i en kapillærkasse sammen med 2 andre tomatplanter som der nærmest ikke var plads til. Jeg bruger altid 50 liter plantesække som tilsættes 10 g kalk/plante, da tomaten er meget kalkkrævende. Sorten har normale savtakkede blade
Tomaterne
Denne sort gav mig utroligt mange tomater i løbet af sommeren, kun Gloire du Rhin gav mig flere tomater end Pink Furry Boar. Tomaterne er stribede allerede fra de er ganske små. Tidligt er de svagt stribede (lys og mørkegrønne) og når de modnes bliver de pink og blegt orange stribet. De matte tomater er bløde og behårede at mærke på. På afstand ligner den modne tomat næsten et æble. Tomaterne er runde og vejer fra 100 til 170 gram. Skindet er lidt tykkere end jeg er vant til, men man er ikke generet af det når man spiser den. Tomatkødet er rødt og fast. Tomaterne bliver ikke melede.
Smagsmæssigt har denne sort en god kraftig tomatsmag med god umami-smag. Tomaterne er dejligt søde og perfekte at spise rå, i en salat eller blot at henkoge.
Vil jeg dyrke sorten Pink Furry Boar igen? – Ja absolut
Gargamel er en relativt ny tomatsort fra USA. Denne sort giver virkeligt smukke tomater med anthocyanin-farvede skuldre. Sortens oprindelse er ikke kendt, da den stammer fra et spontant kryds mellem ukendte sorter ude i markerne. Sorten er frøstabil, selvbestøvende, siges at have god resistens for svampeinfektioner og at være en god gemme-tomat.
Plantens udseende
Jeg dyrkede Gargamel i drivhuset og har ikke prøvet at dyrke den på friland endnu. Sommeren 2018 var meget varm, og jeg havde endnu ikke skyggegardiner og ordentig klimakontrol i huset. Gargamel vokser med indeterminant vækstmønster, og sorten skulle blive høj – 2m +, den plante jeg dyrkede blev ikke stor kun ca 1,5m høj. Gargamel blev dyrket i en selvvandingspotte (Duogrow), hvor planterne har rødderne i 12 l pottemuld. Jeg tilsætter 10g perlekalk til jorden for at forbygge griffelråd. Pga af heden var det svært at få vandingen via vægen til at virke ordentligt. planten blev vandet ovenfra, hvilket resulterede at mange tomater udviklede griffelråd og måtte kasseres. Stænglerne og bladene indeholder lige som tomaterne gener til anthocyanin-produktion og de farves derfor mørkeblå af solen. Gargamel har slanke, slapt hængende, savtakkede mørkegrønne/blålige blade.
Tomaterne
Tomaterne er runde, lidt aflange og med en spids. De varierer i størrelsen, nogle er mindre og vejer vejer 60-90 gram mens andre som er større kan veje helt op til 150g. Farvemæssigt er de virkeligt smukke og pynter gevalgit i drivhuset i alle faser af væksten. De umodne tomater er de helt blå-sorte, men med modningen skifter tomaterne farve. Den modne tomat er røde/glue/blå-stribede med en lille spids. De blå ydre farvestrøg på tomaterne skyldes indeholdet af anthocyaniner. Tomatkødet er helt rødt. Sorten skulle være iflg flere kilder på internettet være højtydende. Det udbytte jeg fik var dog meget begrænset. Faktisk var jeg ret skuffet over hvor få tomater jeg nåede at spise/smage. En mulig forklaring på at tomaterne ikke modnede, som de skulle, kan måske være den lange ekstreme hede som sommeren 2018 bød på. De høje temperaturer blokerede for modning i flere andre tomatsorter i drivhuset.
Smagsmæssigt er tomaterne søde og komplekse i smagen. Jeg ærgede mig gevaldigt ovar at jeg ikke havde flere tomater end de få jeg fik.
Tomaterne siges at være gode til at gemme. Opbevares de mørkt og køligt (ikke koldt) kan de ligge i op til 2 måneder før de rådner.
Vil jeg dyrke Gargamel igen? Ja, den skal dyrkes igen, jeg skal smage denne meget roste tomatsort efter mere optimale vækstbetingelser.
Lana Tropic er en tomatsort hvor om der ingen informationer findes på internettet, så jeg kan desværre ikke fortælle noget om sortens oprindelse.
Jeg har byttet mig til frøene fra en person som fortalte at han havde gemt frøene fra en tomat, der var købt i Citti Grossmarkt i Flensburg, og at sorten havde været frøstabil i flere år. Ved min søgning på nettet fandt jeg på et tidpunkt et link (som jeg ikke længere kan finde) på en landmand som dyrkede en hybrid-F1-tomat ved navnet “Lana Tropic” som blev solgt i Citti. Jeg har også fundet en beskrivelse af en frøstabil, grøn GWR cherrytomat ved navnet “Lana Tropical” i det tyske tomatatlas.
Plantens udseende
Som de fleste andre cherrytomatsorter vokser Lana Tropic med indeterminant vækstmønster, dvs sideskud skal stort set alle knibes af, da planten eller bliver til en stor busk uden tomater. Jeg dyrkede min plante i drivhuset i en selvvandingspotte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Planten blev omkring 2,2 m høj. Jeg dyrkede den med 4 hovedstammer for at øge udbyttet, det tåler den uden problemer. Jeg har ikke dyrket sorten på friland, men som andre cheerytomatsorter vil jeg tro at den kan dyrkes på friland uden problemer. Sorten forsætter med at sætte blomster og nye tomater helt frem til frosten tager planten i slutningen af oktober. Planten har normale savtakkede blade.
Tomaterne
Tomaterne er runde cherrytomater, de vejer 12-17gr/stk. Planten sætter både større forgrenede klaser med op til 50 tomater i og mindre klaser med 20-30 tomater. Tomaterne har ganske tynd skal. Tomatkødet og geleen omkring frøene er stærkt grøn. Smagen af tomaterne er frugtagtig, sød og krydret. Faktisk smager denne sort næsten som den grønne Reine Claude blomme – MUMS. Disse tomater har ikke problemer med at sprække og revne før meget sent på sæsonen
Vil jeg dyrke sorten igen – Absolut, den står allerede på listen til 2020.
Gajo de Melon er en cherrytomatsort som menes at stamme fra Californien eller Mexico, det er dog ikke veldokumenteret. Sorten er frøstabil
Plantens Udseende
Gajo de Melon vokser med indeterminat vækstmønster. Sideskud bør løbende knibes af, men som ved andre cherrytomatosorter valgte jeg at dyrke sorten med 3 hovedstammer. Jeg dyrkede planten i en kapillærkasse med en 50l pose med pottemuld. Den stod sammen med 2 andre planter. Jeg var uheldig med min plante i den tidlige sommer, idet den blev syg. Den holdt bare op med at gro, og faktisk troede jeg at den ville gå til, men den overlevede og voksede sig vældig stor og kraftig senere på sommeren. Dog var det så sent på sæsonen at tomaterne modnede at de næsten ikke nåede at modne så jeg kunne nå at smage på dem. Planten blev over 2m høj. Stænglerne var så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at få mere plads oppe mod loftet. Selv om stænglerne var så kraftige skal planten støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv. Gajo de Melon har almindelige savtakkede blade.
Tomaterne
Tomaterne var ret små ca 15-20 gram. Det beskrives at de kan blive op til 30 gram, men så store blev mine ikke. De beskrives med mange former: aflange, runde og fladtrykte i forskellige kilder på internettet. Den plante jeg dyrkede i 2019 have kun cherrytomater af den runde slags på. Tomaterne forekommer i flere farver forskellige steder på planten. De er bicolor gul/orange/røde, stribede eller marmorerede. Den enkelt tomat skifter farvenuance hele vejen igennem modningsprocessen. Kødet og geleen i tomaten er helt gul. Skallen er lidt tykkere end vanligt og knaser når man spiser tomaten, men den er ikke så kraftig at det er ubehageligt.
Smagsmæssigt er Gajo de Melon helt speciel. Den smager nemlig af sødt og frugtagtigt, eftersmagen du har i munden er karakteristisk melon.
Vil jeg dyrke Gajo de Melon igen? Ja, det er den absolut værdig til.
Black Icicle også kendt under navnet Sosulka Chernaya, er en Ukrainsk tomatsort som blev fundet af Aleksey Kulik på en tomatmark. Det vides ikke hvilke tomatsorter som blev dyrket på marken det opgældende år og som kunne tilskrives “faderskabet” til sorten. Aleksey Kulik og Denis Terentiev udvalgte og stabiliserede den sorte elongerede tomatsort. Frøene blev primært solgt i Uraine og Rusland. Det var Baker Creek Heirloom Seeds som introducerede sorten på den amerikanske marked under navnet Black Icicle idet det er den engelske oversættelse af det Ukrainske navn Sosulka Chernaya. Sorten er frøstabil og er ikke kendt for at sprække.
Plantens udseende:
Der er ikke enighed om vækstmønster for Black Icicle, idet både indeterminat og semi-determinat angives. I de kilder som beskriver den som semi-determinat er sorten 120-160cm høj og dyrkes som busk uden knibning. Den plante jeg dyrkede var meget mere end 160cm høj. Jeg havde egentligt planlagt at dyrke den med 1 stængel, men dyrkede den med 2, da der var et sideskud som jeg ikke nåede at nippe af i tide. Stænglerne på planten skal støttes for ikke at knække. Black Icicle var en af de sorter i 2019 som voksede i en Quadgrow potte. Planten stod i en potte med 11l pottemuld med tilsat perlekalk. Fra potten løber en væge ned i et vand resevoir som altid er fyldt med gødnings-tilblandet vand, som sikrer at planten er godt vandet. Desværre betyder det at i meget varme somre udvandes smagen af tomaterne da de kan drikke uendeligt meget. Planten har normale savtakkede mørkegrønne blade, som hænger slapt hængende og får planten til at se tørstig eller svagelig ud. Tidligt på sæsonen var en del af tomaterne ramt af griffelråd og måtte fjernes. Sent på sæsonnen hvor der kom skimmel, var det en af de sidste sorter som blev ramt.
Tomaterne
Black Icicle er en ivrig tomatsort. Planten var fyldt med tomater! De sad i store klaser over hele planten; det var et skønt syn. Planten forsatte med at sætte blomster og nye tomater helt frem til frosten kom. De var ca. 6-7 cm aflange blommetomater med en spids. De vejer 80 – 125 gram. Tomaterne er mørkerøde, mahoganifarvede med grønlige skuldre. Tomatkødet er rødt og fast uden at blive tør. Tomatskallen er tynd, den revner ikke før temperatursvingningerne er meget store, dvs i oktober måned. Tomaterne hænger længe på planten og modner. Det påvirker konsistensen af tomatkødet, mens smagen tiltager i sødme og styrke.
Tomaterne fra Black Icicle var dejligt saftige, men var ikke så kraftigt smagende som jeg havde forventet ud fra beskrivelse af sorten. Men som andre mørke tomatsorter var de sødmefyldte, hvilket for mig er det perfekte. Disse tomater modnede sammen med tomaterne fra de 93 andre planter og de fleste blev derfor brugt til henkogning da jeg manglede tilstrækkeligt røde tomater til det formål.
Dette er historien om en tomat jeg kalder “Haley’s BIG Purple Comet”: I foråret 2019 såede jeg et frø til Haley’s Purple Comet. Det var det sidste frø i en pose fra Wild Boar Farms købt i 2015. Som det nogle gange sker, da tomatfrø klistrer til hinanden og kan være svære at skille ad, kom der 2 planter op i den lille potte. Allerede meget tidligt var jeg klar over at planterne ikke var ens. Haley’s Purple Comet er en af de eneste tomatsorter jeg kender som næsten ingen flige har på bladene. Her havde den ene plante normale blade, mens bladene på den anden plante var runde uden flige. Jeg skrev til WBF og spurgte om sorten var kendt for at være med savtakkede blade ind i mellem, men det er den ikke. Med andre ord var der muligvis tale om at tomatplanten jeg havde var en variant! Så de blev begge dyrket, selv om jeg egentligt ikke havde pladsen til det. I 2019 havde jeg 93 tomatplanter – 70 i drivhuset og 23 på friland! Det var lidt travlt!
Haley’s Purple Comet med sære bladeHaley’s Puple Comet
Plantens Udseende
“Haley’s BIG Purple Comet” vokser lige som Haley’s Purple Comet indeterminant. Jeg valgte at dyrke planten i en kapillærkasse udendørs under tagudhænget mod syd. Jeg dyrkede 3 planter i en 50l sæk pottemuld tilsat 10g kalk/plante. Denne sort vokser meget kraftigt og der måtte løbende klippes blade af for at det ikke blev for tæt for planterne i kassen . Selv om sorten har meget kraftige stængler skal den løbende bindes op for ikke at vælte. Planten har normale savtakkede blade, som det ses på billedet ovenfor. Senere på sæsonen sås det at bladene var mindre savtakkede end på andre tomatsorter – se billedet nedenfor.
Tomaterne
Modningtiden fik jeg ikke målt, men jeg vil skønne den til ca. 80dage. Planten sætter ranker af tomater som hænger ganske langt fra hinanden. Tomaterne er runde og lidt aflange. Farvemæssigt ligner de fuldstændigt Haley’s Purple Comet, idet de er mørkerøde/lilla bortset fra skuldrene som er grønne. Kødet er mørkerødt og geleen er grønlig. Skallen er tynd og sent på sæsonen har de tendens til at revne. Tendensen er dog meget mindre end ved Haley’s Purple Comet, som når den dyrkes i drivhuset laver revner i næsten 100% af tomaterne. Tomaterne vejer 80-100gram. Smagsmæssigt ligner den Haley’s Purple Comet meget, idet den er krydret og har god sødme.
Smukke store tomaterDen almindelige t.v.De nye store tomater t.h.
Skal “Haley’s BIG Purple Comet” dyrkes igen: Ja, jeg skal dyrke den, Haley’s Purple Comet og Haley’s Sweet Mystery i 2020 til sammenligning af de 3 sorter.
