Kategori: Tomater

Gloire du Rhin

Gloire du Rhin

Posted on by Mette Neland

Gloire du Rhin kendes også under navnet “Gloire de Rhénanie” er franske navne for en meget berømt tysk tomatsort “Rhinlands Rhum”: Sorten er kendt under navnet “Slava Poryni” i tjekkiet. Sorten er gammel tysk heirloomtomat, som har været næsten helt glemt. Sorten blev brugt da til krydsning og fremstilling af sorterne Stupice, Tamina og Matina.
Sorten er veladapteret til at vokse i et kølige danske klima. Gloire du Rhin yder rigtigt godt, er robust og skulle have god styrke overfor plantesygdomme. Ud fra denne beskrivelse af sorten besluttede jeg at den måtte dyrkes.

Plantens udseende:

Gloire du Rhin vokser indeterminant. Planten jeg dyrkede i sommeren 2019 var ikke voldsomt lang – den blev kun blev ca. 2,5m lang. Planten havde usædvanligt kraftige stængler. Så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at skabe mere plads i toppen. Til trods herfor skal planten støttes for ikke at vælte eller knække når den bliver høj.
Jeg dyrkede sorten i en kapillærkasse i drivhuset. Den stod sammen med 2 andre planter i en 50l plantesæk kun tilsat 10g perlekalk/plante. Som alle mine andre tomatsorter skal der vandes med gødningstilblandet vand i hele vækssæsonen. Planten stod i den vestlige side med eftermiddagssolen på. Planten trivedes rigtigt godt med denne vækstmetode.
Sorten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Modningstiden: Det lykkedes mig desværre ikke at måle modningstiden.
Sorten sætter mange store flotte klaser af tomater, som er ensartede og runde i faconen. Klaserne bliver meget tunge og bør bindes op/støttes for ikke at knække af inden tomaterne er modnet. Tomaterne starter med at have en orange-rød kulør, på dette tidspunkt smager de ikke godt. Jeg lod dem derfor hænge til de blev højrøde, før jeg plukkede og spiste dem. Umiddelbart synes jeg at de tåler at hænge ret længe på planten uden at blive bløde og uden at tomaterne bliver melede og kedelige at spise.
Tomaterne er meget uniforme i størrelsen og vejer 100-120g (sent på sæsonen blev de dog mindre), de er helt tynde i skindet uden at nogen af tomaterne revnede. Tomaten er dejligt faste i kødet. Smagen er den klassiske tomatsmag som vi kender, blot er den sødere og mere velsmagende end de vanlige kedelige tomater fra supermarkedet.

Vil jeg dyrke Gloire du Rhin igen: Absolut, det store udbytte og den gode smag gør det en god sort at dyrke i fremtiden. Jeg vil tro at den vil indgå i de tomater som jeg dyrker med heblik på konservering.

Novosadski Jabacur

Novosadski Jabacur

Posted on by Mette Neland

Novosadski Jabacur er en gammel Slovensk tomatsort som giver en rund,
rød og klassisk udseende tomat. Folk som kender sorten fra Bosnien og Slovenien fortæller at der er verdens bedste tomat. Frøene til denne sort fik jeg af en bekendt som stammer fra Bosnien og som barn havde spist mange af disse tomater.

Plantens udseende

Novosadski Jabacur er en indeterminat voksende tomatsort. Plantens stængler skal støttes i hele vækstperioden. Sideskuddene nippes i bladhjørnerne, da planten eller bliver til meget stor grøn busk inden blomstersætning.
Jeg dyrkede denne sort både på friland og i drivhuset. Planterne blev dyrket i kapillærkasser både ude og inde. Som vanligt blev der dyrket 3 planter i en 50l plantesæk fra “Land og Fritid” tilsat 10 gram perlekalk/plante idet tomatplanter kræver meget kalk for at vokse godt. Som andre sorter trivedes planten udmærket ved disse vækstbetingelser. Jeg havde en enkelt plante som jeg dyrkede i en 20l potte med undervanding i drivhuset, denne plante satte overraskende kun relativt små lidt blege tomater.
Planten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaternes Udseende

Når Novosadski Jabacur vokser nede syd, hvor den kommer fra, laver den bøftomater. Så store tomater så jeg ikke meget til. Denne sort producerer runde, lidt fladtrykte tomater. Udendørs var tomaterne ikke så store, de vejede 90-150g, mens den plante som stod inde i drivhuset generelt satte tomater som var større end de som jeg fik på planten udenfor. Den største af disse tomater vejede 225 gram. Planten ude satte vældigt mange tomater.

Tomaterne har en god smag af tomat, uden at være specielt søde eller aromatiske i sammenligning med andre sorter jeg har dyrket. Måske er denne sort bare ikke så glad for at vokse på vores breddegrader.

Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke er imponeret med smagen og udbyttet fortjener sorten nok en sæson mere.

Evan's Purple Pear

Evan’s Purple Pear

Posted on by Mette Neland

Evan’s Purple Pear, også kendt under navnet Evan’s Purple Plum, er resultatet af et spontant kryds ude på marken hos tomatforædleren Brad Gates fra Wild Boar Farms i USA. Han har beskrevet, at han for ca 20 år siden fandt planten på en mark med tomatplanter af sorten Prudence Purple. Han navngav sorten efter sin ældste søn.

Foråret 2019 var 3. gang jeg såede denne sort. Jeg havde byttet mig til 3 frø fra en anden tomatentusiat helt tilbage i 2015. Det var det sidste frø jeg havde tilbage. De 2 første gange jeg har forsøgt at dyrke sorten, havde planten været sygelig og er aldrig blevet til noget. Jeg havde derfor ikke de store forhåbninger for et godt resultat i år. Dog skulle det lykkedes denne gang, selv om planten var lille og svagelig og ikke havde det helt godt i det tidlige forår.

Plantens udseende

Evan’s Purple Pear er en lille indeterminat blommetomatsort. Jeg dyrkede sorten i en af mine selvvandingspotter. Selve planten stod i 11 l pottemuld tilblandet perlekalk for at sikre gode vækstbetingelser for planten. For at forøge udbyttet valgte jeg at dyrke sorten med 2 hovedstammer, på samme måde som jeg dyrker mine cherrytomater. Planten er lang og ranglet, så den blev løbende bundet fast til en kraftig bambusstang.
Som alle mine andre tomatplanter fik den gødningstilblandet vand frem til slutning af september måned, hvor jeg klippede toppen af planten.


Evan’s Purple Pear er kartoffelbladet og den har som andre sorter med kartoffelblade ikke særligt mange blade. Bladene sidder op en tyk stilk og er store i forhold til de normale savtakkede tomatblade. Bladene har enkelte flige og kan have grove rynker, men de er ofte uden rynker. Farven er grøn til mørkegrøn.

Store smukke kartoffelblade

Tomaterne

Modningstiden er rapporteret at være 70-80 dage – jeg fik desværre ikke målt den.
Tomaterne hænger i relativt små klaser af 5-6 stykker. Tomaterne er har en lidt buttet pæreform. De vejer 60-70 gram. Tomatenes farve er mørk rød/brun, men kaldes lilla. Tomaternes har grønne skuldre. De mørke tomater skal hænge længe på planten før de er klar til at spise. Skallen er ganske tynd og tomaten er dejlig sprød at spise. Tomatkødet er mørkerødt som skindet mens gelen er grønlig.

Selv om skallen er tynd var der ingen tomater som revnede før tempertursvingningerne blev store ud på efteråret.
Tomaterne har som andre mørke/sorte tomater en dejlig krydret smag og en god sødme. Denne sort blev bare spist i drivhuset, de eneste som kom ind i huset var dem der skulle bruges til at lave frø af.

Skal sorten dyrkes igen? – Dette er absolut en sort som skal dyrkes igen. .

Potatoleaf Variegated

Potatoleaf Variegated

Posted on by Mette Neland

Potatoleaf Variegated er en relativt ny cherrytomatsort som er udviklet af tomateksperten Keith Mueller.

Plantens udseende:

Potatoleaf Variegated er en determinant voksende sort. Faktisk havde jeg i forbindelse med min research om sorten inden sæsonens start, fejlagtigt noteret at planten voksede med indeterminant vækstmønster. Derfor lod jeg planten vokse med 3 hovestammer for at øge udbyttet, lige som jeg i øvrigt gør med andre cherrytomatsorter. Således skal alle sideskud bortset fra 3 nederste nippes af. Sorten skulle i følge andre som har dyrket den og i følge tomatofifou.fr være 1 meter høj. Den Potatoleaf Variegated jeg dyrkede i mit drivhus var smuk med spraglede blade, men blev i hvert fald 2 meter høj – meget højere end beskrevet. Stænglerne er ret tynde og de skal bindes op, da de ellers knækker eller planten vælter.

Potatoleaf Variegated har meget store multifarvede grønt-hvide kartoffelblade. Tidligt på sæsonen, inden det blev vældigt varmt i drivhuset var bladene virkelig flotte dvs. spraglede (hvid/glue og grønne). Efter en periode med stærk varme forsvandt de smukke hvide aftegninger og plantens blade blev helt grønne eller faktisk synes jeg de var mere mørkegrønne end de fleste andre sorter jeg havde i drivhuset i år. Det er ikke bare bladene som er spraglede, også stænglerne blomster og tomater sidder på er 2 farvede. Faktisk er de meget smukke og næsten betagende at se på.

Både blade, stængler og blomsterne er spraglede

Jeg dyrkede Potatoleaf Variegated i en quadgrow potte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Gennem hele sæsonen blev der vandet med gødningstilblandet vand, da tomater kræver meget gødning for at sætte blomster.

Tomaternes Udseende

Potatoleaf Variegated sætter store ranker af tomater som tidligt er lysegrønne for senere hen at bliver bleggule i kuløren. Tomaterne er større end vanlige cherrytomater. De vejer 15-25 gram. Skalden på tomaten er tynd og behagelig at spise. Til trods herfor var der ikke problemer med at de revnede i den sene del af sæsonen.

Med hensyn til smag er denne sort ikke i top. Tomaterne er ret syrlige og smager ikke af ret meget. Derfor fik de lov at hænge længere end de egentligt skulle. Herved ændres smagen så de bliver sødmefyldte og mere aromatiske. Faktisk blev de helt spiselige!
Determinante tomatsorter plejer at modne alle tomaterne på planten på en gang. Det var ikke tilfældet med min plante idet tomaterne modnes løbende igennem sæsonen.

Tomaterne på Potatoleaf Variegated er meget større end almindelige cherrytomater. Til sammenligning ses her en Peacevine cherryrtomat

Vil jeg dyrke sorten Potatoleaf Variegated igen. Sandsynligvis ikke.

Harzfeuer, F1

Harzfeuer, F1

Posted on by Mette Neland

Harzfeuer, F1 er en kommerciel tomatsort, som er udviklet i det tidligere DDR. Jeg fandt en kilde på internettet som beskrev at sorten var en videreudvikling af sorten Gemini som er velkendt i Danmark. Det er især smagen skulle være forbredret i Harzfeuer F1. Jeg købte frø til Harzfeuer, F1 i Lidl. En pose med 10 frø kostede kun 9 kr og var således meget billige.

Det er mange år siden at jeg har købt tomatfrø – da jeg laver dem selv fra mine frøstabile/heirloom tomatsorter. Men i foråret 2019 var en diskussion i FB-gruppen “Tomatentusiaterne”, hvor nogle medlemmer mente at det ikke var værd at dyrke heirloom/specielle tomatsorter, da de var “for sarte” og svære at dyrke. De anbefalede i stedet at købe frø til kommercielle hybridtomater. Efter en længere diskussion endte jeg med at beslutte at jeg ville prøve at dyrke disse kommercielle sorter for at se om det dog kunne være sandt.

Hybrid- versus frøstabile tomatsorter

Kommercielle tomatsorter har fordele. De er fremstillet så planterne er nemme og dyrke og normalt giver et godt udbytte. Ser man sig godt omkring findes der sorter, som er resistente overfor skimmelsvamp som kan være et stort problem i de våde danske somre. Andre sorter er resitente overfor plantevirusinfektioner – disse er knap så stort et problem her i landet.
Når det er sagt så er der også ulemper ved de kommercielle sorter. Den første på min liste er tomaternes smag eller snarere den manglende smag. Du er måske som almindeligt menneske ikke klar over hvor lidt en supermaskedstomat smager af, og det er ret trist. Jeg er stor fan af søde og aromatiske tomater, dvs sorter som smager af andet end det som man normalt forbinder med smagen på “tomat”. Man gennem de sidste 50 år avlet de gener ud af tomaterne som giver den gode smag til fordel for gener som sikrer at de kommercielle tomatavlere kan levere en flot tomat som holder sig længe på en hylde. En anden ulempe er at man ikke kan tage frø af F1 sorter, da de er genetisk ustabile og man aldrig får det samme ud af frø som dyrkes næste år.

Plantens udseende

Jeg såede Hartzfeuer, F1 ret sent, da jeg egentligt havde regnet med at at den skulle stå på friland. Til min overraskelse kom den lynhurtigt op af jorden og i forhold til de andre tomatplanter jeg dyrkede i foråret 2019 (jeg havde knap 300), blev planterne meget hurtigt store og kraftige. I sammenligning med heirloomtomaterne havde sorten et stort og kraftisk rodnet. Jeg dyrkede Hartzfeuer F1 både på friland og i mit drivhus. På friland stod den i en kapillærkasse op af en sydvendt mur. I drivhuset havde jeg en plante i en DuoGrow potte og en i en kapillærkasse. Både ude og inde voksede den sig stor i en fart. Den blev dyrket i pottemuld tilsat perlekalk. Kapillærkassen blev vandet med gødningstilblandet vand hele sommeren og frem til slutningen af september.


Hartzfeuer, F1 vokser indeterminat og skal løbende have nippet sideskuddene af i bladhjørnenerne hvis den skal sætte tomater.
Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Hartzfeuer F1 laver runde og røde tomater som vejer 90 – 110g. Klaserne indeholder 5-6 tomater. Jeg var ikke imponeret over hvor mange klaser er var på i en plante – udbyttet var i min optik yderst ringe trods de flotte planter, dette problem var til stede på udendørs og indendørs.
Tomaterne bliver relativt tidligt røde og fremstår modne, men ved prøvesmagning var smagen yderst kedelig og aldeles skuffende. Jeg synes faktisk ikke de var værd at spise, så de fik lov at hænge på planten, idet jeg ville bruge dem til henkogning sammen med alle de andre tomater senere på sæsonen. De de blev plukket senere på sommeren, da henkogningen var igang var de begyndt at blive bløde i konsistensen. Tilgengæld smagte de sødt og med en kraftigt god og aromatisk tomatsmag.

Vil jeg dyrke Harzfeuer, F1 igen: Ikke sandsynligt, jeg vil hellere dyrke en tomatsort som smager af noget mere.

Amish Paste - den klassiske tomat til konservering

Amish Paste – den klassiske tomat til konservering

Posted on by Mette Neland

Amish Paste har været kendt helt tilbage til 1880’erne og er således en af de ældste heirloomtomatsorter. Den er som navnet antyder stammer sorten fra Amish folkene i Wisconsin. Dette er en sugotomat – eller Roma som man kalder der på amerikanske internetsider.

Plantens udseende

Amish Paste vokser med indeterminant vækst. Visse internetskilder beskriver at sorten kun er knap 2 meter høj, men den plante jeg dyrkede i sommeren 2018 var meget højere og toppen måtte klippes i september måned. Jeg dyrkede Amish Paste i drivhuset og har således ikke erfaring med at dyrking på friland. Planten voksede i en kapillærkasse med en 50 L plantesæk kun tilsat perlekalk. Under hele væksten blev den vandet med gødningstilblandet vand. Planten bindes op og sideskud fjernes løbende.
Som andre tomater af romatypen har denne sort fine slanke lidt slapt hængende grønne blade som dog er savtakkede som vanligt. Planten har ofte ikke særligt mange blade hvilket øger risaikoen for at tomaterne bliver solskoldede og udvikler grønne nakker.

Man skal være opmærksom på at Amish Paste elsker varme og tåler ikke nattetemperaturer under 15 grader uden at tomaterne bliver deformerede!

Tomaterne

Modningtid: Blev ikke målt på denne sort, da mange af de første tomater desværre måtte smides ud på grund af griffelråd. Jeg dyrkede 2 tomatsorter af romatypen (Amish Paste og Uncle Alfonso) som begge havde problemer med griffelråd! Sorten sætter mange tomater og yder godt

Planten laver klaser med op til 6 tomater. Når de modner vejer de gange meget og jeg var ude for at en hel klase bare knak af planten. Tomaterne er Oksehjerte/aflange romaformede, røde, tyndtskallede og vejer mellem 150 og 250 gram. De er velegnede til henkogning og fremstilling af alle former for tomatkonserves så som henkogte tomater, tomatmarmelade, ketchup og tomatpure. Tomaterne kan også spises rå i skriver eller i en salat, da tomaten har en kraftig tomatsmag med god sødme. Tomatkødet er ikke tørt eller melet, som det ofte er i tomater af romatypen.

Vil jeg dyrke Amish Paste igen? Ja den er god når jeg laver hemkogte tomater til vinteren.

Reinhard's Goldkirsche

Reinhard’s Goldkirsche

Posted on by Mette Neland

Reinhard’s Goldkirsche er en cherrytomatsort udviklet af den tyske tomatavler Reinhard Kraft. Sorten er så vidt jeg kan læse, lavet ved en krydsning af vildtomatsorter.
Sorten har været frøstabil siden 2001, om andre tomatsorter er den selvbestøvende. Om sorten siges at den er resistent overfor bakterielle tomatsygdomme.

Plantens udseende

Reinhard’s Goldkirsche vokser indeterminant dog uden at være voldsomt lang (1,2-2,5m i højden). Planten skal støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv. Sideskud skal nippes. Dog kan det være en fordel, for øge udbyttet af tomater, at lade planten gro med 2-3 stammer. Jeg dyrkede denne tomat på friland. Den stod i in plantesæk/kapillærkasse op ad en sydvendt, lun mur på et beskyttet sted. Sorten trives godt med disse vækstbetingelser, den blev 2 meter høj og nok noget højere, da jeg måtte klippe toppen i september.
Sorten har almindelige savtakkede mørkegrønne blade, men takkerne er ikke så udtalte som på andre tomatsorter.

Tomaterne

Modningtid: Disse data er ikke noteret for denne sort. Modningstiden angives som 75 dage.

Reinhard’s Goldkirsche sætter lange ranker/klaser af tomater som er meget dekorative at se på. Klaserne kan indeholde fra 20 til 50 tomater og beskrives som værende op til 30cm lange. De klaser jeg fik på min plante var kortere, da ingen af dem var over 20cm i længden. Tomaterne var ret små i størrelsen – de målte kun 1-1,5cm i diameter (det er en størrelse jeg synes er træls at have med at gøre). I Reinhard Krafts tomatleksikon angiver han at tomaterne er noget større – op til 2,5cm i diameter svarende til en normal cherrytomat i størrelsen. Andre kilder på internettet angiver “ribstomater” som størrelsen. Tomater som er gylden-gule i kuløren og næsten gennemskinnelige. De tomatomer jeg dyrkede på min plante i 2019 have en meget sej og tyk skald som gjorde det besværligt at spise tomaterne.

Smagen af Reinhard’s Goldkirsche er sød og mild som det er karaketerisik for andre gule tomatsorter. Tomaterne ville være perfekte at snakke på hvis ikke det var for den meget tykke skal, som for mig mindsker nydelsen fra den fine tomatsmag. Skallen var så kraftig at man ikke kunne tygge den og måtte spytte den ud. Jeg havde flere ret tyk skallede tomatsorter med i 2019 og ved ikke om det bare er sorten som er sådan eller det var vejrets skyld. Jeg har dog hørt fra andre danske tomatdyrkere at den er sådan.

Vil jeg dyrke sorten igen? Sandsyndligvis ikke.

Mette's Sort/orange Zebra

Mette’s Sort/orange Zebra

Posted on by Mette Neland

Frø til tomaten kaldet Mette’s Sort/Orange Zebra fik jeg fra en anden ihærdig tomatdyrker. Jeg var meget beæret over at jeg blev spurgt om jeg ville være med til noget sådan. Da jeg er helt pjattet med tomatdyrkning sagde jeg straks JA, da det ville også være sjov at medvirke til udviklingen af nye tomatsorter.
Jeg ikke tidligere prøvet at dyrke ustabile tomater. Man kan ikke være sikker på hvad men får ud af frøet, så det er lidt som at spille i lotteriet.

Om stabilisering af tomatsorter

Efter krydsning af to tomatsorter, enten med vilje eller tilfældigt der ude i naturen får man en tomat med sammesatte gener fra hver af de 2 sorter. Man kan dog ikke være sikker på at alle disse gener udtrykkes i næste generation, deraf tilnavnet ustabil. For at stabilisere en ustabil tomat skal den dyrkes i 7 sæsoner (F1-F7). Hvert år vælges den smukkeste og den bedst smagende tomat/plante som man dyrker videre på næste sæson. Efter 7 sæsoner skulle man efter sigende have selekteret og stabiliseret tomatsorten. Jeg er sikker på at der er mere til det end det jeg har beskrevet her. Jeg kunne ikke tilbyde at dyrke 7 planter af den sammen sort- det har jeg ikke plads til. Jeg dyrker maximalt 2-3 planter af hver sort, men dem som jeg fik frøene af siger at det er godt nok.

I foråret 2018 såede jeg 10 frø til de ustabile sorter (F4) fra 2011. Det var desværre ikke let at få dem til at gro, men endte dog med 5 planter: to “Gul Zebra“, en”Orange Zebra”, en “Sort/orange Zebra” og en Gul/orange Zebra som viste sig ikke at være gul men grøn. Den grønne har jeg kaldte “Naked Kiwi” og den arbejder jeg videre med i 2019.

Om Sort/Orange Zebra

“Mette’s Sort/Orange Zebra” er det kælenavn som denne tomatsort har fået. Når sorten på et tidspunkt er stabiliseret vil den få et nye og endeligt navn. Den oprindelige krydsning er lavet af Tom Wagner. Information om hvilke sorter der oprindeligt blev krydset er desværre gået tabt. Sorterne blev krydset tilbage i sommeren 2009, men forædlingsarbejdet er stadig undervejs.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Mette’s Sort/Orange Zebra i mit drivhus. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele sæsonen frem til slutningen af august vandede jeg med gødningtilblandet vand.
Denne tomat vokser indeterminant og som lang ranketomat skal den støttes og bindes op i hele vækstperioden. Det er en ivrigt voksende sort, som sætter blomster efter hver / hver andet blad, så alt i alt sætter den mange tomater. Det havde det ikke godt i de varmeste måneder hvor den gik helt i stå med at vokse (sommeren 2018 var utrolig varm).

Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modeningstiden for denne sort fik jeg ikke målt – det er ikke muligt når man ikke ved hvornår tomaterne er modne.

Et problem med ustabile tomatsorter er at man faktisk ikke ved hvordan de modne tomat ser ud. Man studerer planten og holder øje med tomaternes udseende og ind i mellem mærker man på dem om de føles modne. Jeg har allerde nu lært at jeg ikke skal stole på hvordan andre har beskrevet tomaternes udseende. Nogle af de tidlige tomater som jeg plukkede i den tro at de var modne var ganske flotte og svarede til det navn den bar, men de var ret hårde og smagte ikke at noget. Først da de havde hængt længe og var blevet meget mørke – med anthocyaninfarvning på det meste af tomaten – begyndte de at smage af noget.

Smagsmæssigt er denne smukke flerfarvede (F5) tomat dejligt sød og med en god krydret smag. Absolut den smag jeg foretrækker.

Er sorten værd at dyrke videre på? Jeg det er den absolut.
En smuk tomat med røde, grønne og anthocyanin farvede skuldre og en god smag, hvad eller kan man ønske sig?
Næste sæsom bliver F6, så nærmer det sig at den er stabil. Næste sæson bliver tidligst i 2020, da jeg ikke har plads til den i år.

Annie’s Singapore

Annie’s Singapore

Posted on by Mette Neland

Tomatsorten Annie’s Singapore har en lidt speciel historie. Annie, som er en kvinde jeg ikke kender, får på en flyvetur med Singapore Airlines fik en velsmagende tomat serveret som en del af måltidet. I stedet for at spise hele tomaten tog hun lidt frø fra – det er jo dejligt nemt med tomater. Siden den tid har hun og mange andre dyrket sorten med stor succes. Annie’s Singapore er en cherrytomat og således ret nem at dyrke, tomaterne er velsmagende og udbyttet fra en plante er rigtigt godt.
Sorten er selvbestøvende og har været frøstabil mange år.

Plantens udseende

Annie’s Singapore vokser med indeterminant vækst (ranketomat) og den holder først op med at vokse når frosten slår planten ihjel sent på efteråret. Jeg dyrkede den i drivhuset. Jeg dyrkede sorten sammen med 2 andre tomatsorter i en kapillærkasse med en plantesæk med 50L pottemuld kun tilsat perlekalk. I sommeren løb blev der vandet med gødningstilblandet vand.Annie’s Singapore har en yderst kraftig stængel. Jeg dyrkede planten med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.

Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.
Da Annies Singapore er en cherrytomat vil jeg mene at sorten uden større besvær kan dyrkes på friland med et godt udbytte, blot man sikrer sig at planten står et sted hvor den er beskyttet, f.ex. op ad en mur og den ikke udsættes for meget vind.

Tomaterne

Modningstiden blev desværre ikke målt på denne sort. Andre beskriver den som kort.

Annie’s Singapore laver nogle meget store klaser med op til 50 tomater. Selv om der er mange tomater i en klase er det ikke en klassisk multiflora-tomatsort. Disse cherrytomater er let ovale og dybt røde. De vejer 12-20 gram. Tomaterne er tynde i skalden, dejligt søde og behanglige at spise. Du kan spise dem rå eller som jeg (havde rigtigt mange tomater i 2018) bruge dem til en bagt pureret cherrytomatsauce. Denne sauce smagte himmelsk på mine hjemmelavede pizzaer med surdejsbund.

Vil jeg dyrke sorten igen? Det er et svært spørgsmål at svare på. Tomaterne smager virkelig dejligt. Skal jeg rangere tomatsorten Annie’s Singapore ligger den smagsmæssigt i den øverste 1/3 del af min liste. Så med den baggrund er det meget sandsynligt at den på et tidspunkt vil blive dyrket igen.

Ildi

Ildi

Posted on by Mette Neland

Ildi er en cherrytomatsort som har sin oprindelse i det gamle DDR. Sorten er lavet af tomatopdrætteren Dr. Christoph Kleinhanns fra frøavlstationen i Eisleben. Kleinhanns lavede i perioden 1973 – 1997 21 nye tomatosorter, heriblandt Ildi. Foruden udvikling af tomatsorter har han også arbejdet med radissesorter, petunia og roser. Jeg fandt denne relativt nye beskrivelse af tomatsort fremavling i Tyskland gennem de sidste 100 år, se link her.

Ildi er en multiflora tomatsort. I de fleste kilder på internettet beskrives den med store klaser med cirka 50 tomater. Den den varme danske sommer i 2019 førte dog til at min plante havde enorme klaser med mindst 100-200 tomater – orkede ikke at tælle tomaterne i en klase. Multiflora tomatsorterne er beskrevet helt tilbage til midt-1800-tallet i Tyskland. Inden for de sidste 20 år har man opdaget at denne type tomatsætning skyldes at sorterne har en genetisk mutation det gen på påvirker blomstersætningen, således at de danner uhyre delinger og dermed mange sideskud.
Flere kilder på internettet beskriver sorten som en heirloomtomat, strengt definitorisk kan man nok ikke tillade sig det, da sorten ikke har være kendt i 50+ år.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil, men ikke en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Sortens vækst er indeterminant. Flere steder på nettet beskives den med en begrænset højde på kun 180 cm. Min plante blev mindst 250 cm høj og knækkede da den ragede op over den pind den var bundet til.
Da Ildi er en cherrytomat valgte jeg at dyrke med 3-4 hovedstammer, for at øge udbyttet. Sideskud iøvrigt skal nippes af, da man ellers får en monstrøs stor tomatbusk som er umulig at styre.
Jeg dyrkede Ildi i en kapillærkasse i drivhuset, sorten kan også dyrkes på et beskyttet sted på friland. Det var en af de sidste sorter jeg fik plantet ud. Planten stod meget længe i en 800ml potte. Måske var det at pine planten og den gik i dvale, det ved jeg ikke. Der gik UGER før den satte blomster. Jeg havde nærmest opgivet at den ville ende med at give tomater, men så kom den første klase og den var meget stor og smuk.

Almindelige, dog lidt smalle savtakkede grønne tomatblade.

Tomaterne

Modningstid: Sorten er meget tidlig, det tog kun 53 dage for tomaterne at modne. Nogle kilder angiver en meget længere modningstid på 70 dage.

Sorten Ildi en ivrig og meget produktiv tomatosort. Tomaterne er
gule aflange/ovale cherrytomater (dadeltomat) som måler 1,5-2,0 cm i længen. Tomaterne er tynde i skallen og dermed sprøde at sætte tænderne i. De revner ikke – selv sent på efteråret var Ildi en af de eneste sorter hvor tomaterne stadig var intakte og uden revner.
Sorten beskrives som en god gemmetomat, da klaserne blot kan hænges op med tomaterne nedad uden at tomaterne falder af. Jeg har ikke selv prøvet at gemme en klase, da jeg synes at de var alt for umodne til at eftermodne inden døre.

Tomaterne smagte virkeligt kedeligt i den varmeste del af sommeren. Dette ændrede sig hen på efteråret hvor solen var knap så kraftig. Da smagte tomaterne fint med en sød og mild frugtsmag.

Vil jeg dyrke sorten igen? Jeg har efterhånden dyrket mange tomatsorter og denne sort hører ikke til bland dem som ligger højt på listen smagsmæssigt. Jeg vil ikke udelukke at jeg dyrker den igen på et senere tidspunkt, men nok ikke de første år hvor jeg har mange nye sorter som skal prøves.