Kategori: Tomater

Amish Paste - den klassiske tomat til konservering

Amish Paste – den klassiske tomat til konservering

Posted on by Mette Neland

Amish Paste har været kendt helt tilbage til 1880’erne og er således en af de ældste heirloomtomatsorter. Den er som navnet antyder stammer sorten fra Amish folkene i Wisconsin. Dette er en sugotomat – eller Roma som man kalder der på amerikanske internetsider.

Plantens udseende

Amish Paste vokser med indeterminant vækst. Visse internetskilder beskriver at sorten kun er knap 2 meter høj, men den plante jeg dyrkede i sommeren 2018 var meget højere og toppen måtte klippes i september måned. Jeg dyrkede Amish Paste i drivhuset og har således ikke erfaring med at dyrking på friland. Planten voksede i en kapillærkasse med en 50 L plantesæk kun tilsat perlekalk. Under hele væksten blev den vandet med gødningstilblandet vand. Planten bindes op og sideskud fjernes løbende.
Som andre tomater af romatypen har denne sort fine slanke lidt slapt hængende grønne blade som dog er savtakkede som vanligt. Planten har ofte ikke særligt mange blade hvilket øger risaikoen for at tomaterne bliver solskoldede og udvikler grønne nakker.

Man skal være opmærksom på at Amish Paste elsker varme og tåler ikke nattetemperaturer under 15 grader uden at tomaterne bliver deformerede!

Tomaterne

Modningtid: Blev ikke målt på denne sort, da mange af de første tomater desværre måtte smides ud på grund af griffelråd. Jeg dyrkede 2 tomatsorter af romatypen (Amish Paste og Uncle Alfonso) som begge havde problemer med griffelråd! Sorten sætter mange tomater og yder godt

Planten laver klaser med op til 6 tomater. Når de modner vejer de gange meget og jeg var ude for at en hel klase bare knak af planten. Tomaterne er Oksehjerte/aflange romaformede, røde, tyndtskallede og vejer mellem 150 og 250 gram. De er velegnede til henkogning og fremstilling af alle former for tomatkonserves så som henkogte tomater, tomatmarmelade, ketchup og tomatpure. Tomaterne kan også spises rå i skriver eller i en salat, da tomaten har en kraftig tomatsmag med god sødme. Tomatkødet er ikke tørt eller melet, som det ofte er i tomater af romatypen.

Vil jeg dyrke Amish Paste igen? Ja den er god når jeg laver hemkogte tomater til vinteren.

Reinhard's Goldkirsche

Reinhard’s Goldkirsche

Posted on by Mette Neland

Reinhard’s Goldkirsche er en cherrytomatsort udviklet af den tyske tomatavler Reinhard Kraft. Sorten er så vidt jeg kan læse, lavet ved en krydsning af vildtomatsorter.
Sorten har været frøstabil siden 2001, om andre tomatsorter er den selvbestøvende. Om sorten siges at den er resistent overfor bakterielle tomatsygdomme.

Plantens udseende

Reinhard’s Goldkirsche vokser indeterminant dog uden at være voldsomt lang (1,2-2,5m i højden). Planten skal støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv. Sideskud skal nippes. Dog kan det være en fordel, for øge udbyttet af tomater, at lade planten gro med 2-3 stammer. Jeg dyrkede denne tomat på friland. Den stod i in plantesæk/kapillærkasse op ad en sydvendt, lun mur på et beskyttet sted. Sorten trives godt med disse vækstbetingelser, den blev 2 meter høj og nok noget højere, da jeg måtte klippe toppen i september.
Sorten har almindelige savtakkede mørkegrønne blade, men takkerne er ikke så udtalte som på andre tomatsorter.

Tomaterne

Modningtid: Disse data er ikke noteret for denne sort. Modningstiden angives som 75 dage.

Reinhard’s Goldkirsche sætter lange ranker/klaser af tomater som er meget dekorative at se på. Klaserne kan indeholde fra 20 til 50 tomater og beskrives som værende op til 30cm lange. De klaser jeg fik på min plante var kortere, da ingen af dem var over 20cm i længden. Tomaterne var ret små i størrelsen – de målte kun 1-1,5cm i diameter (det er en størrelse jeg synes er træls at have med at gøre). I Reinhard Krafts tomatleksikon angiver han at tomaterne er noget større – op til 2,5cm i diameter svarende til en normal cherrytomat i størrelsen. Andre kilder på internettet angiver “ribstomater” som størrelsen. Tomater som er gylden-gule i kuløren og næsten gennemskinnelige. De tomatomer jeg dyrkede på min plante i 2019 have en meget sej og tyk skald som gjorde det besværligt at spise tomaterne.

Smagen af Reinhard’s Goldkirsche er sød og mild som det er karaketerisik for andre gule tomatsorter. Tomaterne ville være perfekte at snakke på hvis ikke det var for den meget tykke skal, som for mig mindsker nydelsen fra den fine tomatsmag. Skallen var så kraftig at man ikke kunne tygge den og måtte spytte den ud. Jeg havde flere ret tyk skallede tomatsorter med i 2019 og ved ikke om det bare er sorten som er sådan eller det var vejrets skyld. Jeg har dog hørt fra andre danske tomatdyrkere at den er sådan.

Vil jeg dyrke sorten igen? Sandsyndligvis ikke.

Mette's Sort/orange Zebra

Mette’s Sort/orange Zebra

Posted on by Mette Neland

Frø til tomaten kaldet Mette’s Sort/Orange Zebra fik jeg fra en anden ihærdig tomatdyrker. Jeg var meget beæret over at jeg blev spurgt om jeg ville være med til noget sådan. Da jeg er helt pjattet med tomatdyrkning sagde jeg straks JA, da det ville også være sjov at medvirke til udviklingen af nye tomatsorter.
Jeg ikke tidligere prøvet at dyrke ustabile tomater. Man kan ikke være sikker på hvad men får ud af frøet, så det er lidt som at spille i lotteriet.

Om stabilisering af tomatsorter

Efter krydsning af to tomatsorter, enten med vilje eller tilfældigt der ude i naturen får man en tomat med sammesatte gener fra hver af de 2 sorter. Man kan dog ikke være sikker på at alle disse gener udtrykkes i næste generation, deraf tilnavnet ustabil. For at stabilisere en ustabil tomat skal den dyrkes i 7 sæsoner (F1-F7). Hvert år vælges den smukkeste og den bedst smagende tomat/plante som man dyrker videre på næste sæson. Efter 7 sæsoner skulle man efter sigende have selekteret og stabiliseret tomatsorten. Jeg er sikker på at der er mere til det end det jeg har beskrevet her. Jeg kunne ikke tilbyde at dyrke 7 planter af den sammen sort- det har jeg ikke plads til. Jeg dyrker maximalt 2-3 planter af hver sort, men dem som jeg fik frøene af siger at det er godt nok.

I foråret 2018 såede jeg 10 frø til de ustabile sorter (F4) fra 2011. Det var desværre ikke let at få dem til at gro, men endte dog med 5 planter: to “Gul Zebra“, en”Orange Zebra”, en “Sort/orange Zebra” og en Gul/orange Zebra som viste sig ikke at være gul men grøn. Den grønne har jeg kaldte “Naked Kiwi” og den arbejder jeg videre med i 2019.

Om Sort/Orange Zebra

“Mette’s Sort/Orange Zebra” er det kælenavn som denne tomatsort har fået. Når sorten på et tidspunkt er stabiliseret vil den få et nye og endeligt navn. Den oprindelige krydsning er lavet af Tom Wagner. Information om hvilke sorter der oprindeligt blev krydset er desværre gået tabt. Sorterne blev krydset tilbage i sommeren 2009, men forædlingsarbejdet er stadig undervejs.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Mette’s Sort/Orange Zebra i mit drivhus. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele sæsonen frem til slutningen af august vandede jeg med gødningtilblandet vand.
Denne tomat vokser indeterminant og som lang ranketomat skal den støttes og bindes op i hele vækstperioden. Det er en ivrigt voksende sort, som sætter blomster efter hver / hver andet blad, så alt i alt sætter den mange tomater. Det havde det ikke godt i de varmeste måneder hvor den gik helt i stå med at vokse (sommeren 2018 var utrolig varm).

Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modeningstiden for denne sort fik jeg ikke målt – det er ikke muligt når man ikke ved hvornår tomaterne er modne.

Et problem med ustabile tomatsorter er at man faktisk ikke ved hvordan de modne tomat ser ud. Man studerer planten og holder øje med tomaternes udseende og ind i mellem mærker man på dem om de føles modne. Jeg har allerde nu lært at jeg ikke skal stole på hvordan andre har beskrevet tomaternes udseende. Nogle af de tidlige tomater som jeg plukkede i den tro at de var modne var ganske flotte og svarede til det navn den bar, men de var ret hårde og smagte ikke at noget. Først da de havde hængt længe og var blevet meget mørke – med anthocyaninfarvning på det meste af tomaten – begyndte de at smage af noget.

Smagsmæssigt er denne smukke flerfarvede (F5) tomat dejligt sød og med en god krydret smag. Absolut den smag jeg foretrækker.

Er sorten værd at dyrke videre på? Jeg det er den absolut.
En smuk tomat med røde, grønne og anthocyanin farvede skuldre og en god smag, hvad eller kan man ønske sig?
Næste sæsom bliver F6, så nærmer det sig at den er stabil. Næste sæson bliver tidligst i 2020, da jeg ikke har plads til den i år.

Annie’s Singapore

Annie’s Singapore

Posted on by Mette Neland

Tomatsorten Annie’s Singapore har en lidt speciel historie. Annie, som er en kvinde jeg ikke kender, får på en flyvetur med Singapore Airlines fik en velsmagende tomat serveret som en del af måltidet. I stedet for at spise hele tomaten tog hun lidt frø fra – det er jo dejligt nemt med tomater. Siden den tid har hun og mange andre dyrket sorten med stor succes. Annie’s Singapore er en cherrytomat og således ret nem at dyrke, tomaterne er velsmagende og udbyttet fra en plante er rigtigt godt.
Sorten er selvbestøvende og har været frøstabil mange år.

Plantens udseende

Annie’s Singapore vokser med indeterminant vækst (ranketomat) og den holder først op med at vokse når frosten slår planten ihjel sent på efteråret. Jeg dyrkede den i drivhuset. Jeg dyrkede sorten sammen med 2 andre tomatsorter i en kapillærkasse med en plantesæk med 50L pottemuld kun tilsat perlekalk. I sommeren løb blev der vandet med gødningstilblandet vand.Annie’s Singapore har en yderst kraftig stængel. Jeg dyrkede planten med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.

Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.
Da Annies Singapore er en cherrytomat vil jeg mene at sorten uden større besvær kan dyrkes på friland med et godt udbytte, blot man sikrer sig at planten står et sted hvor den er beskyttet, f.ex. op ad en mur og den ikke udsættes for meget vind.

Tomaterne

Modningstiden blev desværre ikke målt på denne sort. Andre beskriver den som kort.

Annie’s Singapore laver nogle meget store klaser med op til 50 tomater. Selv om der er mange tomater i en klase er det ikke en klassisk multiflora-tomatsort. Disse cherrytomater er let ovale og dybt røde. De vejer 12-20 gram. Tomaterne er tynde i skalden, dejligt søde og behanglige at spise. Du kan spise dem rå eller som jeg (havde rigtigt mange tomater i 2018) bruge dem til en bagt pureret cherrytomatsauce. Denne sauce smagte himmelsk på mine hjemmelavede pizzaer med surdejsbund.

Vil jeg dyrke sorten igen? Det er et svært spørgsmål at svare på. Tomaterne smager virkelig dejligt. Skal jeg rangere tomatsorten Annie’s Singapore ligger den smagsmæssigt i den øverste 1/3 del af min liste. Så med den baggrund er det meget sandsynligt at den på et tidspunkt vil blive dyrket igen.

Ildi

Ildi

Posted on by Mette Neland

Ildi er en cherrytomatsort som har sin oprindelse i det gamle DDR. Sorten er lavet af tomatopdrætteren Dr. Christoph Kleinhanns fra frøavlstationen i Eisleben. Kleinhanns lavede i perioden 1973 – 1997 21 nye tomatosorter, heriblandt Ildi. Foruden udvikling af tomatsorter har han også arbejdet med radissesorter, petunia og roser. Jeg fandt denne relativt nye beskrivelse af tomatsort fremavling i Tyskland gennem de sidste 100 år, se link her.

Ildi er en multiflora tomatsort. I de fleste kilder på internettet beskrives den med store klaser med cirka 50 tomater. Den den varme danske sommer i 2019 førte dog til at min plante havde enorme klaser med mindst 100-200 tomater – orkede ikke at tælle tomaterne i en klase. Multiflora tomatsorterne er beskrevet helt tilbage til midt-1800-tallet i Tyskland. Inden for de sidste 20 år har man opdaget at denne type tomatsætning skyldes at sorterne har en genetisk mutation det gen på påvirker blomstersætningen, således at de danner uhyre delinger og dermed mange sideskud.
Flere kilder på internettet beskriver sorten som en heirloomtomat, strengt definitorisk kan man nok ikke tillade sig det, da sorten ikke har være kendt i 50+ år.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil, men ikke en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Sortens vækst er indeterminant. Flere steder på nettet beskives den med en begrænset højde på kun 180 cm. Min plante blev mindst 250 cm høj og knækkede da den ragede op over den pind den var bundet til.
Da Ildi er en cherrytomat valgte jeg at dyrke med 3-4 hovedstammer, for at øge udbyttet. Sideskud iøvrigt skal nippes af, da man ellers får en monstrøs stor tomatbusk som er umulig at styre.
Jeg dyrkede Ildi i en kapillærkasse i drivhuset, sorten kan også dyrkes på et beskyttet sted på friland. Det var en af de sidste sorter jeg fik plantet ud. Planten stod meget længe i en 800ml potte. Måske var det at pine planten og den gik i dvale, det ved jeg ikke. Der gik UGER før den satte blomster. Jeg havde nærmest opgivet at den ville ende med at give tomater, men så kom den første klase og den var meget stor og smuk.

Almindelige, dog lidt smalle savtakkede grønne tomatblade.

Tomaterne

Modningstid: Sorten er meget tidlig, det tog kun 53 dage for tomaterne at modne. Nogle kilder angiver en meget længere modningstid på 70 dage.

Sorten Ildi en ivrig og meget produktiv tomatosort. Tomaterne er
gule aflange/ovale cherrytomater (dadeltomat) som måler 1,5-2,0 cm i længen. Tomaterne er tynde i skallen og dermed sprøde at sætte tænderne i. De revner ikke – selv sent på efteråret var Ildi en af de eneste sorter hvor tomaterne stadig var intakte og uden revner.
Sorten beskrives som en god gemmetomat, da klaserne blot kan hænges op med tomaterne nedad uden at tomaterne falder af. Jeg har ikke selv prøvet at gemme en klase, da jeg synes at de var alt for umodne til at eftermodne inden døre.

Tomaterne smagte virkeligt kedeligt i den varmeste del af sommeren. Dette ændrede sig hen på efteråret hvor solen var knap så kraftig. Da smagte tomaterne fint med en sød og mild frugtsmag.

Vil jeg dyrke sorten igen? Jeg har efterhånden dyrket mange tomatsorter og denne sort hører ikke til bland dem som ligger højt på listen smagsmæssigt. Jeg vil ikke udelukke at jeg dyrker den igen på et senere tidspunkt, men nok ikke de første år hvor jeg har mange nye sorter som skal prøves.

Black Opal

Black Opal

Posted on by Mette Neland

Black Opal er en cherrytomatsort som stammer fra UK. Sorten er selekteret fra sorten “Black Cherry” en anden vellidt og hyppigt dyrket cherrytomat. Sorten sige at være mere stabil i sin vækst. Tomaterne skulle være mere faste i konsistensen og smagen mere sød og mere aromatisk end moderplanten Black Cherry. Black Opal er af nogle tomatdyrkere blevet udpejet til at være den mest velsmagende sorte tomatsort der kan dyrkes.
Sorten har satus af heirloomtomat, den er frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Black Opal er indeterminant i sin vækst, Uden støtte vil den ligge på jorden, planten og tomaterne bliver syge og produktionen vil falde. Sideskud i bladhjørnerne skal knibes af, dog må denne sort godt stå med 3 eller 4 hovestammer, da det øger udbyttet. Black Opal voksede i drivhuset i et af de nordlige hjørner. Som flere af mine andre tomatplanter stod den i en stor selvvandingspotte fyldt med 12 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. Planten blev andet med gødningtilblandet vand frem til august måned hvor mængden af gødning blev reduceret meget. Sorten var meget længe om at sætte blomster, og jeg var nsæten ved at opgive planten helt og holdet, da den endeligt kom i gang i juli måned.

Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er 70 dage, desværre er Black Opal en af det sorter jeg ikke selv fik målt modningtiden her i år.
Normalt sætter sorten mange små chokoladefarvede tomater som skulle være ca 1 cm i diameter. Den plante jeg havde i år satte tomater som var noget større idet de var 1,5 cm i diameter eller på størrelse med almindelige cherrytomater. Jeg tænker at årsagen findes i de høje temperaturer og de store mængder vand som planterne drak i de varmeste måneder. Klaserne er pænt store. Jeg har fundet en kilde som angiver at en plante kan give mere end 200 tomater, hvilket jeg er sikker på at jeg også havde på min i år. Tomaterne er tynde i skallen. Jeg havde ikke problemer med at skallen revnede, andet en når jeg plukkede tomaten for sent, da revnede skallen ret hyppigt.


Tomaterne er super søde og meget aromatiske. Dette var en af de sorter hvor tomaterne bare blev spist nede i drivhuset og aldrig nåede ind i køkkenet.

Vil jeg dyrke tomaten igen: Det er helt sikkert. Jeg har for år tilbage dyrket Black Cherry, dengang var ikke vildt begejstret for sorten. Black Opal giver mere velsmagende tomaterne som er meget lækre og sprøde og sætte sine tænder i.

Ambrosia Orange UBX

Ambrosia Orange UBX

Posted on by Mette Neland

Cherrytomater af Ambrosia familien er udviklet og frigivet af J&L Gardens. Der findes flere varianter: Ambrosia Giant, Ambrosia Gold, Ambrosia Pink, Ambrosia Red, Blue Ambrosia. Ambrosia Rose UBX og Ambrosia Orange UBX. Ambrosia Orange UBX blev introduceret på markedet i 2014. De 2 sidste sorter med UBX-suffix (forkortelse af Ultra High Brix) har et (meget) højt sukkerindhold og beskrives som værende sødere end Sungold som ellers er den sødeste cherrytomat der findes. Sukkerindholdet i tomaterne sorterne Ambrosia Orange/Pink UBX afhænger dog af hvor meget sol planten udsættes for og dette kan være et problem her i Danmark, hvor en skyet himmel ofte præger sommervejret. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant, men ikke er heirloomtomat

Plantens udseende

Ambrosia Orange UBX vokser med indeterminant vækst, men er ikke voldsomt høj. I følge J&L Gardens bliver den kun bliver ca 1,5-1,8 meter høj. Jeg dyrkede Ambrosia Orange i drivhuset. Planten stod i det sydvendte vindue hvor den havde sol på stort set hele dagen. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld kun tilsat perlekalk. Den blev dyrket med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Planten var omtrent 2 meter høj da jeg klippede toppen. Min plante blev således noget højere end den beskrives at være. Tidligt og sent på sæsonen satte planten en god mængde blomster og dermed tomater. I den varmeste del af summeren gik blomstersæningen næsten i stå. Tomaterne klarede solskinnet og varmen uden udvikling af grønne nakker eller andre tomatsygdomme. Trods de mange solskinstimer og den varme sommer synes jeg tomaterne var påfaldende længe om at modne.

Den har smalle savtakkede blade som ikke ruller når det er varmt.

Tomaterne

Modningstiden er i følge andre som har dyrket sorten her i europa kort, kun 60-65 dage. Hos mig modnede tomaterne på 60 dage kulørmæssigt men ikke smagsmæssigt.

Tomaterne er dybt orange cherrytomater som måler cirka 1,5 cm i tværdiameter.  Tomaterne er tyndskallede og revner ikke. Jeg dog revner sent på efteråret hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, men der revnede alle tomatmerne, da jeg ikke har varme på drivhuset.
Smagsmæssigt er denne sort ikke særligt interessant, det var faktisk ret skuffende. Trods de mange solskinstimer og de høje tempraturer hele sommeren igennem, var de slet ikke søde og de manglede fuldstændigt aroma. Skulle jeg sammenligne den med andre cherrytomatsorter jeg har dyrket er sorterne Ingrid, Annies Singapore og Green Envy meget sødere og mere aromatiske i smagen.

Jeg har ved min gennemgang af kilder på internettet fundet flere personer der har dyrket Ambrosia Orange og som skriver at planten ikke laver tomater med den forventede smag og sødme. Flere tomatdyrkere konkludere i kilder fra 2017 at sorten nok ikke er helt stabil – er der mon frø til ustabile varianter af denne sort i omløb?

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja sorten for endnu en sæson inden den bliver helt droppet.

Sarandipity

Sarandipity

Posted on by Mette Neland

Sarandipity er en dværgtomatsort udviklet af “Dwarf tomato Project“. Ray South var en af de mange frivillige som har stået bag udvikling af mere end 100 dværgtomatsorter frem til december 2018. Han krydsede sorterne Black Zebra og en pink F2 tomat fra Cheeky familien. Siden har tomatavleren Craig LeHoullier udvalgt, stabilieret og navngivet sorten Sarandipity. Sorten er selvbestøvende og frøstabil. Frø til sorten blev frigivet i 2015.

Planternes Udseende

Sarandipity er en kompakt dværgtomat af tree-typen. Sorten egner sig godt til at dyrke i en potte. Sorten har en meget kort modningstid hvorfor den egner sig godt til dyrkning på friland. Tomatplanter er generelt ikke så glade for at stå i blæst, så hvis man kan finde et sted med læ får man et større udbytte af planten.
Jeg har dyrket denne sort både på friland og inde i drivhuset. Selv om sommeren 2018 var meget varm og solrig, blev planten ikke mere end 70 cm høj. Sorten er ivrig i sin vækst og den er så tæt i løvet at det kan være svært at se at der overhovedet er tomater på planten. Faktisk nåede den ene af de 3 Sarandipity-planter jeg havde at blive inficeret med en skimmelsvamp og måtte smides ud. Jeg er sikker på at grunden til at svampen kunne slå sig ned i planten var at der ingen udluftning var i det tætte løv.

Sarandipity har smukke let rynkede, mørkegrønne og savtakkede blade lige som andre dværgtomatsorter. Nogle af bladene er meget store som det ses på billedet bedenfor. Jo større potten er, des større bladene på planten.

Tomaterne

Modningtid: Denne sort hører til gruppen af tidligt modnene tomatsorter. Kun 65 dage går der fra blomst til moden tomat. Med denne korte modningstid burde sorten være på listen over kuldetolereante sorter, men jeg har ikke set den beskrevet som sådan noget sted.

Sarandipity sætter mange tomater som vejer fra 50-100 gram. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte. Tidligt på sæsonen er tomaterne helt lysegrønne. Med tiden udvikles mørkegrønne vertikale striber og når de modnes bliver tomaterne bicolor og er rød-brune i kuløren mens de grønne striber ikke ændrer sig væsentligt. Tomaterne har en tynd skal, som ved dyrknng i min have desværre havde tendens til at revne. Sorten beskrives ellers som om den sjældent har problemer med at revner, så hvad årsagen til dette er ved jeg ikke. Det var både planten på friland og den som stod inde som revnede.

Smagen af Sarandipity er mild og behagelig. Tomaterne er mere søde end syrlige. Grundet mængden af tomater som jeg havde i september hvor disse modnede blev disse brugt til tørring og henkogning, da der var andre som var bedre at spise rå.

Dyrker jeg sorten igen: Da denne sort en nem at dyrke, da der yder godt og tomaterne smager fint, er det sandsynligt at den vil blive dyrket igen på et senere tidspunkt. Dog nok ikke de første par år.

Ingrid

Ingrid

Posted on by Mette Neland

Ingrid er en frøstabil cherrytomatsort som er af dansk oprindelse. Tomatsorten er navngivet af Gartneriet Toftegaard, som fik frøene foræret fra en kunde (Ingrid) som havde dyrket den i 30 år. Sorten er således gammel nok til at den kan klassifieres som en heirloomtomat.
Jeg valgte at dyrke sorten i 2018, da andre tomatdyrkere varmt anbefalede den. Den var desuden kendt for at være velsmagende og nem at dyrke med et godt udbytte.

Plantens udseende

Ingrid er en indeterminat tomatsort. Under vækstens skal sideskuddene skal derfor nippes af. Planten er lang og skal løbende bindes op for ikke at ligge på jorden. Jeg valgte i år at købe en bunke 2,2 meter lange bambusstænger til det formål. Planten var meget ivrig i sin vækst og allerede den 13/7 måtte jeg klippe toppen af den første stængel . Planten var da mere end 2 meter lang og jeg kunne ikke længere nå toppen. Jeg lod den vokse videre med nye sideskud fra bunden. Den fik lov at vokse med 3 pæne stammer som alle bar store mængder cherrytomater.

Ingrid var en af de tomatsorter som jeg i 2018 valgte at dyrke på en anden måde end jeg plejer. Normalt dyrker jeg i selvvandingspotter. Sådanne er ret dyre og da jeg havde 70 tomatplanter ville den samlede udgift blive ret stor. Jeg valgte derfor at plante nogle af sorterne i 20 L plastikpotter med pottemuld tilsat perlekalk (10g) og depot-gødning. Planterne blev kun vandet nedefra en gang om dagen i en stor underskål. Det er vigtigt ikke at vande oppefra da tomaternes rødder ikke kan tåle at være våde. Min erfaring med denne dyrkningsmetode var vældig god. Sammenlignet med de tomatplanter som stod i selvvandingspotter var planterne i de store potter faktisk sundere og mere robuste at se på.
Selvom planterne havde adgang til depotgødning i jorden blev de meget hurtigt kedelige at se på. Løvet blev først lysegrønt og sidenhen helt
gulligt. Dette er et klassisk tegn på næringsmangel. Tomatplanter som ikke får tilstrækkelig næring er ikke gode til at sætte blomster og så falder udbyttet. I løbet af sommeren valgte jeg derfor også at vande med gødningstilblandet vand, idet depotgødningen åbentlyst ikke var tilstrækkelig for plantens vækst i det varme sommervejr.

Sorten har meget mørkegrønne blade med lidt afrundede savtakker.

Planten trivedes rigtigt godt i drivhuset, hvor den satte blomster så sent som i efterårsferien. Sorten kan ifølge Gartneriet Toftegårds hjemmeside også dyrkes udendørs på et beskyttet sted.

Tomaterne

Modningstiden var 67 dage i den varme 2018 sommer- (sorten satte blomst d. 3/6-2018 og de første tomat blev plukket d. 11/7 2018)

Klaserne på Ingrid er store. På de mindste klaser talte jeg 20 tomater. Mange klaser var meget større – uden at have talt tomaterne vil jeg gætte på at en klase kunne indholde > 60 tomater. Stænglen til klasen var robust og selv om klaserne er tunge havde jeg ingen problemer med at de knækkede.
Cherrytomaterne er røde og super blanke. Det ser nærmet ud som om at nogen har pudset dem! Tomaterne vejer 9-16 gram. Tomaterne er lækkert tyndt-skallede uden at det fører til at de revner. Sent i efteråret, hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, udviklede de desværre alle revner og mugnede. Trods den meget varme sommer og det skarpe sollys er denne sort ikke plaget af “grønne nakker” eller andre former for tomatsygdomme.

Smagsmæssigt er disse tomater er helt i top. Sorten har været prøvesmagt ved Tomatfesten — den årlige sammenkomst for tomatentusiater, hvor sorten et par år i træk har scoret højt i smagsvurderingerne. Flere af vores besøgende, der smagte tomaterne synes at det var den bedste tomat jeg havde i drivhuset. Tomaten er super sød og med en vældig frugtagtig aroma.

Vil jeg dyrke Ingrid igen: Helt sikkert!

Zlatava

Zlatava

Posted on by Mette Neland

Zlatava er en mellemstor tomat som har en virkelig smuk og intens orange farve. Efter en gennemsøgning af mange kilder på internettet må jeg konkludere at der kan jeg ikke finde infomationer om sortens oprindelse. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Zlatava er en cocktailtomat, som vokser med indeterminant vækst, dog bliver den ikke voldsom lang. Hos mig var den kun 200cm lang.
Sorten egner sig bedst til dyrkning i drivhus, dog angiver flere kilder angiver at den også kan dyrkes på et solrigt, beskyttet sted på friland.
Jeg dyrkede Zlatava i mit drivhus, her stod den stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele vækstsæsonen blev planterne vandet med gødningtilblandet vand. Jeg havde egentligt læst mig til at det var en cherrytomat, derfor dyrkede jeg den med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Stænglerne er lange og slappe. Planten skal i hele væksten støttes ved opbinding for at undgå sygdom og maximere tomatproduktionen.

Sorten har fine slanke savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden: Dette fik jeg ikke målt. Fra kilder på internettet angives den 75 – 85 dage.

Zlatava sætter mange lange smukke klaser med op til 15 tomater i hver. Tomaterne er runde og let fladtrykte i formen; nogle kilder beskriver dem som hjerteformede, hvilket jeg dog ikke kan tilslutte mig generelt.
Tomaterne vejer 80-120g og er således lidt større end bordtennisbolde.
Zlatavas tomater starter med at være lysegrønne i kuløren. I takt med at de modnes bliver de først gullige. Når de er helt modne og klar til at plukke har de den smukkeste dybt orange kulør. Når man skærer tomaten over første gang bliver man meget forbavset. Den er nemlig ikke orange inden i, nej den er fyldt med det smukeste rødligt gele (blodappelsinfarvet) hvori kerner ligger. Jeg kender kun en anden orange tomatsort med samme intense orange farve, det er sorten Qiyanai Juang som dog er orange hele vejen igennem.

Smagsmæssigt er tomatsorten Zlatava yderst velsmagende. Den var frisk, med god sødme og en unik frugtagtig aroma. Denne sort var sammen med sorten Gryngy in the sky — bicolor de mest velsmagende sorter jeg dyrkede i 2018.

Vil Jeg dyrke tomatsorten igen? Det kan du være helt sikker på!