Pink Furry Boar

Pink Furry Boar var en tomatsort som jeg læste om i det amerikanske haveblad FINE GARDENING. Artiklen hed “Crazy Cool Tomatoes – 8 weird – but delicious – TOMATOES” og var forfattet af Brad og Evan Gates fra Wild Boar Farms. Bare titlen gjorde at det blad måtte jeg have, så jeg fik sønnen til at tage det med hjem fra USA.
Pink Furry Boar stammer fra USA og er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms.
Sorten er open-polinated hvilket betyder at den er selvbestøvende. Sorten er frøstabil.
Tomaterne på Pink Furry Boar er virkelig smukke at se på og sorten blev den tomat jeg fotograferede mest – I alt 20 billeder fik jeg taget i løbet af tomaternes udvikling!

Plantens udseende

Pink Furry Boar vokser med indeterminant vækstmønster og er således en ranketomat. Blandt de sorter jeg dyrkede i sommeren 2019, var denne en af de mere ivrigt producerende. Selv om jeg synes at jeg var efter alle sideskudene nåede denne sort at sætte ikke mindre end 4 sideskud, hvoraf den ene fik jeg taget meget sent af. De 3 øvrige fik den lov at beholde. Jeg havde sorten stående i det vestlige vindue i drivhuset. Her sted den i en kapillærkasse sammen med 2 andre tomatplanter som der nærmest ikke var plads til. Jeg bruger altid 50 liter plantesække som tilsættes 10 g kalk/plante, da tomaten er meget kalkkrævende.
Sorten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Denne sort gav mig utroligt mange tomater i løbet af sommeren, kun Gloire du Rhin gav mig flere tomater end Pink Furry Boar.
Tomaterne er stribede allerede fra de er ganske små. Tidligt er de svagt stribede (lys og mørkegrønne) og når de modnes bliver de pink og blegt orange stribet. De matte tomater er bløde og behårede at mærke på. På afstand ligner den modne tomat næsten et æble.
Tomaterne er runde og vejer fra 100 til 170 gram. Skindet er lidt tykkere end jeg er vant til, men man er ikke generet af det når man spiser den. Tomatkødet er rødt og fast. Tomaterne bliver ikke melede.

Smagsmæssigt har denne sort en god kraftig tomatsmag med god umami-smag. Tomaterne er dejligt søde og perfekte at spise rå, i en salat eller blot at henkoge.

Vil jeg dyrke sorten Pink Furry Boar igen? – Ja absolut

Gargamel

Gargamel er en relativt ny tomatsort fra USA. Denne sort giver virkeligt smukke tomater med anthocyanin-farvede skuldre. Sortens oprindelse er ikke kendt, da den stammer fra et spontant kryds mellem ukendte sorter ude i markerne. Sorten er frøstabil, selvbestøvende, siges at have god resistens for svampeinfektioner og at være en god gemme-tomat.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Gargamel i drivhuset og har ikke prøvet at dyrke den på friland endnu. Sommeren 2018 var meget varm, og jeg havde endnu ikke skyggegardiner og ordentig klimakontrol i huset.
Gargamel vokser med indeterminant vækstmønster, og sorten skulle blive høj – 2m +, den plante jeg dyrkede blev ikke stor kun ca 1,5m høj. Gargamel blev dyrket i en selvvandingspotte (Duogrow), hvor planterne har rødderne i 12 l pottemuld. Jeg tilsætter 10g perlekalk til jorden for at forbygge griffelråd. Pga af heden var det svært at få vandingen via vægen til at virke ordentligt. planten blev vandet ovenfra, hvilket resulterede at mange tomater udviklede griffelråd og måtte kasseres.
Stænglerne og bladene indeholder lige som tomaterne gener til anthocyanin-produktion og de farves derfor mørkeblå af solen.
Gargamel har slanke, slapt hængende, savtakkede mørkegrønne/blålige blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde, lidt aflange og med en spids. De varierer i størrelsen, nogle er mindre og vejer vejer 60-90 gram mens andre som er større kan veje helt op til 150g. Farvemæssigt er de virkeligt smukke og pynter gevalgit i drivhuset i alle faser af væksten. De umodne tomater er de helt blå-sorte, men med modningen skifter tomaterne farve. Den modne tomat er røde/glue/blå-stribede med en lille spids. De blå ydre farvestrøg på tomaterne skyldes indeholdet af anthocyaniner. Tomatkødet er helt rødt.
Sorten skulle være iflg flere kilder på internettet være højtydende. Det udbytte jeg fik var dog meget begrænset. Faktisk var jeg ret skuffet over hvor få tomater jeg nåede at spise/smage. En mulig forklaring på at tomaterne ikke modnede, som de skulle, kan måske være den lange ekstreme hede som sommeren 2018 bød på. De høje temperaturer blokerede for modning i flere andre tomatsorter i drivhuset.

Smagsmæssigt er tomaterne søde og komplekse i smagen. Jeg ærgede mig gevaldigt ovar at jeg ikke havde flere tomater end de få jeg fik.

Tomaterne siges at være gode til at gemme. Opbevares de mørkt og køligt (ikke koldt) kan de ligge i op til 2 måneder før de rådner.

Vil jeg dyrke Gargamel igen? Ja, den skal dyrkes igen, jeg skal smage denne meget roste tomatsort efter mere optimale vækstbetingelser.

“Haley’s BIG Purple Comet”

Dette er historien om en tomat jeg kalder “Haley’s BIG Purple Comet”:
I foråret 2019 såede jeg et frø til Haley’s Purple Comet. Det var det sidste frø i en pose fra Wild Boar Farms købt i 2015. Som det nogle gange sker, da tomatfrø klistrer til hinanden og kan være svære at skille ad, kom der 2 planter op i den lille potte. Allerede meget tidligt var jeg klar over at planterne ikke var ens. Haley’s Purple Comet er en af de eneste tomatsorter jeg kender som næsten ingen flige har på bladene. Her havde den ene plante normale blade, mens bladene på den anden plante var runde uden flige. Jeg skrev til WBF og spurgte om sorten var kendt for at være med savtakkede blade ind i mellem, men det er den ikke. Med andre ord var der muligvis tale om at tomatplanten jeg havde var en variant! Så de blev begge dyrket, selv om jeg egentligt ikke havde pladsen til det.
I 2019 havde jeg 93 tomatplanter – 70 i drivhuset og 23 på friland! Det var lidt travlt!

Plantens Udseende

Haley’s BIG Purple Comet” vokser lige som Haley’s Purple Comet indeterminant. Jeg valgte at dyrke planten i en kapillærkasse udendørs under tagudhænget mod syd. Jeg dyrkede 3 planter i en 50l sæk pottemuld tilsat 10g kalk/plante. Denne sort vokser meget kraftigt og der måtte løbende klippes blade af for at det ikke blev for tæt for planterne i kassen . Selv om sorten har meget kraftige stængler skal den løbende bindes op for ikke at vælte.
Planten har normale savtakkede blade, som det ses på billedet ovenfor. Senere på sæsonen sås det at bladene var mindre savtakkede end på andre tomatsorter – se billedet nedenfor.

Tomaterne

Modningtiden fik jeg ikke målt, men jeg vil skønne den til ca. 80dage.
Planten sætter ranker af tomater som hænger ganske langt fra hinanden. Tomaterne er runde og lidt aflange. Farvemæssigt ligner de fuldstændigt Haley’s Purple Comet, idet de er mørkerøde/lilla bortset fra skuldrene som er grønne. Kødet er mørkerødt og geleen er grønlig. Skallen er tynd og sent på sæsonen har de tendens til at revne. Tendensen er dog meget mindre end ved Haley’s Purple Comet, som når den dyrkes i drivhuset laver revner i næsten 100% af tomaterne.
Tomaterne vejer 80-100gram. Smagsmæssigt ligner den Haley’s Purple Comet meget, idet den er krydret og har god sødme.

Skal “Haley’s BIG Purple Comet” dyrkes igen: Ja, jeg skal dyrke den, Haley’s Purple Comet og Haley’s Sweet Mystery i 2020 til sammenligning af de 3 sorter.

Gloire du Rhin

Gloire du Rhin kendes også under navnet “Gloire de Rhénanie” er franske navne for en meget berømt tysk tomatsort “Rhinlands Rhum”: Sorten er kendt under navnet “Slava Poryni” i tjekkiet. Sorten er gammel tysk heirloomtomat, som har været næsten helt glemt. Sorten blev brugt da til krydsning og fremstilling af sorterne Stupice, Tamina og Matina.
Sorten er veladapteret til at vokse i et kølige danske klima. Gloire du Rhin yder rigtigt godt, er robust og skulle have god styrke overfor plantesygdomme. Ud fra denne beskrivelse af sorten besluttede jeg at den måtte dyrkes.

Plantens udseende:

Gloire du Rhin vokser indeterminant. Planten jeg dyrkede i sommeren 2019 var ikke voldsomt lang – den blev kun blev ca. 2,5m lang. Planten havde usædvanligt kraftige stængler. Så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at skabe mere plads i toppen. Til trods herfor skal planten støttes for ikke at vælte eller knække når den bliver høj.
Jeg dyrkede sorten i en kapillærkasse i drivhuset. Den stod sammen med 2 andre planter i en 50l plantesæk kun tilsat 10g perlekalk/plante. Som alle mine andre tomatsorter skal der vandes med gødningstilblandet vand i hele vækssæsonen. Planten stod i den vestlige side med eftermiddagssolen på. Planten trivedes rigtigt godt med denne vækstmetode.
Sorten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Modningstiden: Det lykkedes mig desværre ikke at måle modningstiden.
Sorten sætter mange store flotte klaser af tomater, som er ensartede og runde i faconen. Klaserne bliver meget tunge og bør bindes op/støttes for ikke at knække af inden tomaterne er modnet. Tomaterne starter med at have en orange-rød kulør, på dette tidspunkt smager de ikke godt. Jeg lod dem derfor hænge til de blev højrøde, før jeg plukkede og spiste dem. Umiddelbart synes jeg at de tåler at hænge ret længe på planten uden at blive bløde og uden at tomaterne bliver melede og kedelige at spise.
Tomaterne er meget uniforme i størrelsen og vejer 100-120g (sent på sæsonen blev de dog mindre), de er helt tynde i skindet uden at nogen af tomaterne revnede. Tomaten er dejligt faste i kødet. Smagen er den klassiske tomatsmag som vi kender, blot er den sødere og mere velsmagende end de vanlige kedelige tomater fra supermarkedet.

Vil jeg dyrke Gloire du Rhin igen: Absolut, det store udbytte og den gode smag gør det en god sort at dyrke i fremtiden. Jeg vil tro at den vil indgå i de tomater som jeg dyrker med heblik på konservering.

Novosadski Jabacur

Novosadski Jabacur er en gammel Slovensk tomatsort som giver en rund,
rød og klassisk udseende tomat. Folk som kender sorten fra Bosnien og Slovenien fortæller at der er verdens bedste tomat. Frøene til denne sort fik jeg af en bekendt som stammer fra Bosnien og som barn havde spist mange af disse tomater.

Plantens udseende

Novosadski Jabacur er en indeterminat voksende tomatsort. Plantens stængler skal støttes i hele vækstperioden. Sideskuddene nippes i bladhjørnerne, da planten eller bliver til meget stor grøn busk inden blomstersætning.
Jeg dyrkede denne sort både på friland og i drivhuset. Planterne blev dyrket i kapillærkasser både ude og inde. Som vanligt blev der dyrket 3 planter i en 50l plantesæk fra “Land og Fritid” tilsat 10 gram perlekalk/plante idet tomatplanter kræver meget kalk for at vokse godt. Som andre sorter trivedes planten udmærket ved disse vækstbetingelser. Jeg havde en enkelt plante som jeg dyrkede i en 20l potte med undervanding i drivhuset, denne plante satte overraskende kun relativt små lidt blege tomater.
Planten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaternes Udseende

Når Novosadski Jabacur vokser nede syd, hvor den kommer fra, laver den bøftomater. Så store tomater så jeg ikke meget til. Denne sort producerer runde, lidt fladtrykte tomater. Udendørs var tomaterne ikke så store, de vejede 90-150g, mens den plante som stod inde i drivhuset generelt satte tomater som var større end de som jeg fik på planten udenfor. Den største af disse tomater vejede 225 gram. Planten ude satte vældigt mange tomater.

Tomaterne har en god smag af tomat, uden at være specielt søde eller aromatiske i sammenligning med andre sorter jeg har dyrket. Måske er denne sort bare ikke så glad for at vokse på vores breddegrader.

Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke er imponeret med smagen og udbyttet fortjener sorten nok en sæson mere.

Harzfeuer, F1

Harzfeuer, F1 er en kommerciel tomatsort, som er udviklet i det tidligere DDR. Jeg fandt en kilde på internettet som beskrev at sorten var en videreudvikling af sorten Gemini som er velkendt i Danmark. Det er især smagen skulle være forbredret i Harzfeuer F1. Jeg købte frø til Harzfeuer, F1 i Lidl. En pose med 10 frø kostede kun 9 kr og var således meget billige.

Det er mange år siden at jeg har købt tomatfrø – da jeg laver dem selv fra mine frøstabile/heirloom tomatsorter. Men i foråret 2019 var en diskussion i FB-gruppen “Tomatentusiaterne”, hvor nogle medlemmer mente at det ikke var værd at dyrke heirloom/specielle tomatsorter, da de var “for sarte” og svære at dyrke. De anbefalede i stedet at købe frø til kommercielle hybridtomater. Efter en længere diskussion endte jeg med at beslutte at jeg ville prøve at dyrke disse kommercielle sorter for at se om det dog kunne være sandt.

Hybrid- versus frøstabile tomatsorter

Kommercielle tomatsorter har fordele. De er fremstillet så planterne er nemme og dyrke og normalt giver et godt udbytte. Ser man sig godt omkring findes der sorter, som er resistente overfor skimmelsvamp som kan være et stort problem i de våde danske somre. Andre sorter er resitente overfor plantevirusinfektioner – disse er knap så stort et problem her i landet.
Når det er sagt så er der også ulemper ved de kommercielle sorter. Den første på min liste er tomaternes smag eller snarere den manglende smag. Du er måske som almindeligt menneske ikke klar over hvor lidt en supermaskedstomat smager af, og det er ret trist. Jeg er stor fan af søde og aromatiske tomater, dvs sorter som smager af andet end det som man normalt forbinder med smagen på “tomat”. Man gennem de sidste 50 år avlet de gener ud af tomaterne som giver den gode smag til fordel for gener som sikrer at de kommercielle tomatavlere kan levere en flot tomat som holder sig længe på en hylde. En anden ulempe er at man ikke kan tage frø af F1 sorter, da de er genetisk ustabile og man aldrig får det samme ud af frø som dyrkes næste år.

Plantens udseende

Jeg såede Hartzfeuer, F1 ret sent, da jeg egentligt havde regnet med at at den skulle stå på friland. Til min overraskelse kom den lynhurtigt op af jorden og i forhold til de andre tomatplanter jeg dyrkede i foråret 2019 (jeg havde knap 300), blev planterne meget hurtigt store og kraftige. I sammenligning med heirloomtomaterne havde sorten et stort og kraftisk rodnet. Jeg dyrkede Hartzfeuer F1 både på friland og i mit drivhus. På friland stod den i en kapillærkasse op af en sydvendt mur. I drivhuset havde jeg en plante i en DuoGrow potte og en i en kapillærkasse. Både ude og inde voksede den sig stor i en fart. Den blev dyrket i pottemuld tilsat perlekalk. Kapillærkassen blev vandet med gødningstilblandet vand hele sommeren og frem til slutningen af september.


Hartzfeuer, F1 vokser indeterminat og skal løbende have nippet sideskuddene af i bladhjørnenerne hvis den skal sætte tomater.
Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Hartzfeuer F1 laver runde og røde tomater som vejer 90 – 110g. Klaserne indeholder 5-6 tomater. Jeg var ikke imponeret over hvor mange klaser er var på i en plante – udbyttet var i min optik yderst ringe trods de flotte planter, dette problem var til stede på udendørs og indendørs.
Tomaterne bliver relativt tidligt røde og fremstår modne, men ved prøvesmagning var smagen yderst kedelig og aldeles skuffende. Jeg synes faktisk ikke de var værd at spise, så de fik lov at hænge på planten, idet jeg ville bruge dem til henkogning sammen med alle de andre tomater senere på sæsonen. De de blev plukket senere på sommeren, da henkogningen var igang var de begyndt at blive bløde i konsistensen. Tilgengæld smagte de sødt og med en kraftigt god og aromatisk tomatsmag.

Vil jeg dyrke Harzfeuer, F1 igen: Ikke sandsynligt, jeg vil hellere dyrke en tomatsort som smager af noget mere.

Naked Kiwi

“Naked Kiwi” er en ny, tidligere ukendt variant af et tomatkryds lavet af Tom Wagner. Det er en tomat-art der endnu ikke er stabiliseret.

Denne tomatplante har jeg dyrket i sommeren 2018. Frøet fik jeg fra Celina Zetterstrøm, som havde en bunke frø til ustabile tomatvarianter liggende. De stammede fra det år Tom Wagner besøgte Danmark og sammen med danske tomatdyrkere krydsede tomatsorter. Information om hvilke tomatsorter der er krydset for at komme til denne plante er desværre gået tabt.
Egentlig stod der “Mettes Gul/orange Zebra” på posen og jeg gik meget længe omkring denne mørkegrønne tomat med den kraftige anthocyaninfarvning og undrede mig over hvornår den mon ville modne, den skulle jo skifte farve til gul/orange som navnet på posen antydede. Da jeg endelig tog mig sammen til at mærke på den var den helt blød og overmoden.

Plantens udseende

Planten voksede ikke vildt i længden, faktisk blev den kun blev cirka 2,5 meter høj. Dog forsatte planten med at sætte blomster og bære tomater helt frem til november måned.

Jeg dyrkede denne plante i mit drivhus. Her stod den i en quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Den blev vandet med gødningstilblandet vand. Jeg dyrkede planten med 3 sidegrene for at øje udbyttet. Planten synes ikke at have noget i mod varmen inde i huset. Den blev ikke angrebet af nogle sygdomme.
Planten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Modningstiden: Ikke målt, de første tomater jeg smagte på var overmodne.

Tomaterne er i starten let blommeformede. I de tildlige stadier er de ret lysegrønne i farven med kraftige mørkfarvede anthocyaninstriber på langs. Med tiden bliver de mørkegrønne og anthocyaninfarvningen bliver tættere. Når tomaten er helt moden bliver den orange-rød nede ved blomsten. Tomatkødet er helt grønt som det ses på billedet.
Tomaterne vejer 50-150 gram

Smagen af denne tomat er fremragende, den meget sød og aromamæssigt minder den om kiwifrugtens smag. Da tomatkødet er grønt og skindet ikke er behårdet som på en kiwi, mente en af mine at den burde have navnet “Naked Kiwi”. Så fremadrettet er Naked Kiwi blevet mit arbejdsnavn til denne grønne variant.

Næste sommer har jeg planer om at dyrke mindst 5 frø fra denne plante i et håb om at dyrke den samme fine tomattype igen. Det vil tage 7 år at stabilisere sorten helt, så der er lang vej dertil.

Frø til denne variant deles ikke.

Grungy In The Sky – bicolor

Grungy In The Sky – bicolor er en varme-afhængig 2-farvet tomat med en helt fantastisk smag – en sort som jeg i 2018 har klassificeret som den best smagende tomat jeg har dyrket til dato. De fleste bi-color tomatsorter har flerfarvet skald.  Grungy In The Sky – bicolor er der anderledes, idet skalden er rød og tomatkødet deruder er gult. Dvs hvis skalden kun er lidt rød bliver tomaten orange, hvorimod i en varm sommer som den her i 2018 bliver skalden meget rød, da kan det gule tomatkød ikke skinde igennem og tomaten er derfor rød.

Sorten er udviklet ved et samarbejde mellem Tom Wagner, Valerie (Grungy) McMurray og Phil Seneca. Wagner krydsede sin egen Skykomish med en gul tomatsort af Valeries. Udvælgelse og stabilisering af sorten blev sidenhen foretaget af Phil Seneca fra Good Mine Seeds. Sorten blev frigivet i 2011 og allerede i 2014 vandt den en tomatsmage konkurrence i Buffalo/Niagara (USA/Canada).

Sorten beskrives som hede, tørke- og med resistens overfor kartoffelskimmel.

Plantens Udseende

Grungy In The Sky – bicolor vokser indeterminat uden at blive mange meter lang. Phil Seneca beskriver and den er ca. 2m lang, hvilket passer fint med den plante jeg dyrkede. Som andre sorter producerer den tomater helt frem til frosten afliver planten.

Jeg dyrkede Grungy In The Sky – bicolor i drivhuset. Her voksede den i en DouGrow potte med 12L pottemuld tilsat perlekalk. Gennem hele sæsonen blev den vandet rigtigt meget, da sommeren 2018 var MEGET varm og alle tomatplanterne var tørstige. Selv om planten fik meget vand havde den tendes til at den så syg ud, idet den mere eller mindre konstant stod med hængende blade. Planten fik lov at vokse med 2 hovedstammer, da jeg faktisk troede at det var en cherrytomat

Sorten har savtakkede blade, som er ret brede med fine delikatter takker.

Tomaterne

Modningstiden i den hede sommer 2018 var kun 58 dage. Senere på sommeren hvor temperaturen var lavere tog det længere tid for tomaterne at modne.

Tomaterne er mellemstore, runde og lidt fladtrykte (denne type tomat kaldes på visse amerikanke tomatinternetsider for SALADETTE). Tomatkødet er gult men de kan have et strøg af rødt tomatkød lige under skindet. Tomaterne er kødfulde, skindet er tyndt og revner ikke. Tomaternes farve afhænger af hvor varmt vejret er og hvor meget solen skinner. Således var de første 2 sæt tomater næsten mørkerøde, mens de senere på sæsonen blev gul-orange. Tomatkødets bliver meget blødt hvis tomaten er overmoden, så man skal sikre sig at tomaterne plukkes i tide.

Smager godt suverænt rå, kan spises i en tomatsalat, i din grønne salat eller anvendes til supper, står der på nogle af de internationalte sider.

Vil jeg dyrke sorten igen? Absolut, sorten står allerede på min liste til 2019.

Château Rose

Château Rose er en tomatsort som har sin oprindelse i Franking. Den er rund og pink.  På flere franske websider beskrives dem som bøftomat-ligende, idet den kan veje helt op til 300g. Derud over findes ingen oplysninger om sorten. Sorten beskrives som værende sygdomsresistent. Med hensyn til sygdomsresistens skal det siges at denne sort var en af de første tomatplanter som jeg måtte smide ud i 2016, da den fik kartofffelskimmelinfekton.

Sorten er selvbestrøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Sorten er indeterminat, men bliver ikke så høj. Hos mig blev den kun 150 cm. Der står på flere franske tomat-websider at den bliver 180-220cm høj.

Jeg dyrkede 2 planter i drivuset i 2018. Den ene stod i en kapillærkasse, den anden i en potten med 20L pottemuld. I begge tilfælde fik jorden tilsat 10 gram perlekalk da tomater kræver meget kalk for ikke at lave defekte tomater. Ingen af de 2 planter belv særligt høje, kun ca 2 meter – om det var varmen som forhindrede planten i at vokse, eller den i virkelig hede er semi-indeterminat ved jeg ikke.

Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstid: Angives som 70-75 dage, jeg fik ikke målt modningtiden i år, da jeg ikke fik noteret hvornår den satte den første blomst.

Tomaterne er runde, lidt fladtrykte og dybt lyserøde. De vejer  60-250 gram og måler op til 8 cm i diameter. På de franske websider beskrives dem som en bøftomatligende, idet den kan veje helt op til 300g.  Tomaterne sidder på klaser af 5-8 stk.

Ingen tomater havde problemer med revner.

Moderat-højtydende.

Château Rose er en sød og velsmagende tomatsort. Den spises rå i skriver eller i din salat. På de franske websider beskrives at den er god til at bruge til varm med.

Vil jeg dyrke Château Rose igen? Det er en god tomat som jeg sagten kunne dyrke igen.

“Fake” Clementine Bleue

Fake Clementine Bleue er navnet på en ikke-tomat. Dette kræver vist en nærmere forklaring! Frøene til denne sort fik jeg fra Thomas – en af de andre danske tomatnørder. Han havde, så vidt jeg har forstået købt, frø til sorten Clementine Bleue, fra et velanset tomat frøfirma i EU. Det viste sig dog senere, at den tomat som sad på planten slet ikke passede til beskrivelsen af den sort han havde købt frø til. Kontakt til frøfirmaet hjalp ikke da de slet ikke kunne genkende beskrivelsen af tomaten til noget der passede på en anden sort de solgte frø til. Fake Clementine Bleue må derfor være resultatet af et spontant kryds der er sket mellem 2 sorter derude på marken hvor de er dyrket – det er sjældent det sker, men sådan er der opstået en del af nutidens sorter gennem tiderne.

Det var Thomas som gav den nye tomatsort navnet ovenfor. I de par år sorten har været dyrket her i landet ser det ud som om den er stabil, men det vides ikke med sikkerhed.

Plantens udseende:

Tomatsorten Fake Clementine Bleue vokser indeterminat. Jeg dyrkede den med 2 stammer for at øge udbyttet. Jeg havde desværre meldug i det drivhus den stod i, og da det var tidligt på sæsonen fik jeg ikke så mange tomater som jeg kunne have ønsket fra denne sort.

Planten har normale savtakkede grønne blade.

Planten blev dyrket i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkansk aske for at tilføre sporstoffer til planterne.

Tomaterne:

Modningstiden: blev ikke målt.

Denne sort satte hos mig klaser med 4-5 tomater. Disse er enten runde eller aflange som små bøftomater. Mens tomaterne er umodne, er de grønne med brunlige længdeforløbne striber. De modne tomater er gule med rød/lilla striber på skuldrene og ned midt på tomaten

Tomaterne smager dejligt sødt og aromatisk.

Vil jeg dyrke sorten igen: Meget sandsynligt – men den har ikke været på programmet i endnu.