Dwarf Dark Green

Ny tomatsort ved navnet Dwarf Dark Green a.k.a “Гном Тёмный Зелёный”.
Der findes næsten ingen informationer om sorten på internettet. Jeg har haft skrevet til Tomatooeden, hvor frøene stammer fra, men har ikke hørt tilbage derfra. Fra deres hjemmeside findes blot en beskrivelse af sortens udseende og vækst.
Det vides ikke om sorten er frøstabil, men det formoder jeg.

Plantens Udseende

Dwarf Dark Green er en tree-type dværgtomat, som vokser sig meget høj.
Jeg dyrkede sorten på friland, den stod i en kappilærkasse sammen med 2 cherrytomatsorter med indeterminant vækstmønter. Plantekassen stod beskyttet op ad en sydvendt mur undet tagudhænget. Det var svært at se forskel den måde de 3 planter voksede på, da alle 3 voksede op over tagrenden! Jeg var nødt til at klippede toppen af den for at kunne styre planten. Jeg vil gætte på at den var > 3 meter høj.
Stænglerne var ikke så kraftige, som dværgtomatsorter plejer at være, men som andre høje tomatplanter blev stænglen holdt oppe at en snor.
Bladene var meget mørkegrønne og normalt savtakkede.

Tomaternes Udseende

Grundet den meget varme sommer i 2024 havde jeg store problemer med griffelråd, hvor næsten hver tredie tomat måtte smides ud! Modningstiden kunne derfor ikke bestemmes.


Dwarf Dark Green er en GWR tomat med aflange lidt kantede tomater. Tomaterne starter lysegrønne og med tiden udvikles mørkere grønne striber på langs. Med tiden bliver tomaterne mere om mere mørkegrønne. Det er svært at vurdere hvornår den er moden, man skal mærker om den er blød.
Tidligt på sæsonen synes jeg ikke at tomaterne smagte af ret meget, men senere på sæsonen fik de en bedre om mere fyldig smag. Tomaterne har ikke en overvældende sødme.
En overraskende opdagelse var at denne sort, efter henkogning faktisk smagte kraftigt af tomat, noget som andre grønne tomatsorter ikke evner.

Leave a Reply