Jackass Red Dwarf

Jackass Red Dwarf er en dværgtomatsort som Helene Orskaug, en ihærdig tomatdyrker i Norge har fundet. Der står om Jackass Red, på hendes imponerende tomatblog Helenas Tomatprat,  at hun såede et frø til sorten Jackass Yellow og forventede således at få en gul tomat, men den hendes plante satte røde tomater. Jeg fik frøene fra Helene som var sød nok til at dele med os andre hernede i Danmark.

Dværgtomatsorten Jackass var oprindelig kun gul og grøn, men Helana fandt en ny rød variant.

Jackass Yellow var åbenbart ikke fuldstændigt stabiliseret  siden den kom en rød tomat ud af Helenas frø til gule tomater. Jeg dyrkede sorten i 2017 og fik som Helena røde tomater på planten.

Plantens Udseende:

Jackass Red Dwarf er en “Tree-Type” dværgtomat hvilket betyder at det vokser ligesom de almindelige indeterminante tomatsorter. I modsætning til de almindelige indeterminante tomatsorter bliver den ikke uendelig høj, den standser på et tidspunkt og er det en meget tæt og robust plante med meget stive og kraftige stængler som burde kunne stå selv. Jeg havde planten stående i en 20L potte, hvor den stod oprejst uden støtte meget længe. Men efter at den havde sat mange tomater og de blev tunge blev den øverste del af planten tung og det hele væltede. Desværre var der flere grene som knækkede og jeg mistede flere tomater. Jeg tror nok at næste gang jeg dyrker sorten og andre tree-type dværgtomater skal den have noget støtte for at optimere udbyttet.

Min plante blev cirka 100 cm høj og cirka 60cm bred.

Planten har savtakkede, rynkede blade, som det ofte ses hos drærgtomaterne.

Jackass Red

Tomaterne

Jackass Read sætter mange tomater som lidt bleg-røde i farven uden dog at være helt pink. Sorten satte tomater langt hen på sæsonen.

Tomaterne er variable i formen, mange var runde og nogle af tomaterne på min plante var næsten bøf-agtige af udseende som det ses på billedet. Tomaterne vejede fra 70-150 gram. de var tynde og lækre i skindet.

Smagen var frisk af tomat og blev både spist alene, i salater og brugt til henkogning.

 

Dyrker jeg sorten igen: Det gør jeg, den er allerede sået til sæsonen 2018.

Leave a Reply