Frøene til denne sort fik jeg fra en tomatentusiast på Nordfyn. Den kom meget rost og derfor måtte den bare dyrkes her i sommers (2017). Den er indeterminant. Den blev dyrket i drivhuset. Jeg dyrkede med 3 stammer for at øge udbyttet. Den gav rigtigt godt: mange små tyndskallede cherrytomater piblede frem over det hele. Og, surprise, en blev bare ved med at sætte nye blomster helt frem til efterårsferien!
Da først der var modne røde tomater var sæsonen lang, de blev bare ved med at komme. Der er ingen der sprækkede før det blev rigtigt efterår med store temperatursvingninger og stor fugtighed i drivhuset.
Smagsmæssigt er de helt i top. Tomaterne er supersøde og velsmagende. Ofte fandt jeg at jeg bare stod nede i drivhuset og guffede tomaterne fra denne plante. Faktisk var det svært i det hele taget at få dem ind i huset inden de var væk!!!