Oberig

Tomatsorten Oberig stammer fra Kiev i Ukraine. Sorten skulle være god til dyrkning på friland, da den bærer gener som giver sygdomsresistens overfor tomatsygdomme forårsaget af Verticillum (kransskimmel, visnesyge) , Fusarium (sneskimmel) og Tomat Mosaik Virus.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Oberig er en determinant voksende tomatbusk som kun bliver 60-80 cm høj. Jeg dyrkede planten i en selvvanding potte (fra Lidl) med 20 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. Potten blev vandet med gødningtilblandet vand frem til slutningen af september. Efter september vandet bare med vand for at sulte planten og tvinge den til at modne de resterne de grønne tomater- Sorten er en busk med mange sidegrene kan være svært at holde styr på alle de sidegrene. Jeg plejer at sætte 4 bambuspinde i hver hjørne af potten om binde snore fra disse pinde ud til stænglerne. Det er ofte lidt rodet at se på. Det kan være svært at få overblik over hvor mange tomater der sidder på planten, idet der er mange blade som dækker tomaterne som hænger inde i midten af planten.
Planten voksede næsten i tørvej under et tagudhæng på en sydvendt mur. Desværre stor den i skygge af et æbletræ, så jeg ved ikke hvor meget sol tomaterne fik i løbet af sommeren.

Tomaterne

Der er ikke enighed om hvor tidligt eller sent tomatsorten Oberig modnes. Nogle kilder siger 60 dage, ande 120 dage. Alle tomatsorter var sene hos mig på Fyn i sommeren 2019, hvor jeg vil mene at 120 dage er mere realistisk.

De gule blommetomater hænger i store tætte klaser. Tomatkødet var bleggul og meget, meget melet. Tomaterne vejer 75-100g. Tomatskallen er ret kraftig, men tomaterne var ikke så ubehagelige at spise af den grund: Jeg dyrkede sorten Reinhard’s Goldkirsche i 2018 som var nærmest uspiselig på grund af de tykke skaller man var nødt til a spytte ud. På grund af den tykkere skal, siges det at tomaterne god at hænge op og gemme til senere på efteråret.

Smagsmæssigt beskrives Oberig meget søde og armotiske. Sorten skulle være perfekt til snak og salater. Jeg har hørt fra en anden dansker som dyrkede sorten i 2019 at dette faktisk er sandt. Det var desværre ikke mit indtryk. Jeg fandt tomaterne melede og yderst kedelige i smagen. Muligvis skyltes det, at tomaterne hang meget længe før de modnede. Alle tomaterne på den plante blev derfor henhogt eller brug i madlavning.

Vil jeg dyrke Oberig igen? Eftersom det viser sig at sorten er velsmagende, må den dyrkes på et senere tidspunkt. Jeg have mulighed smage den “rigtige Oberig“.

2 thoughts on “Oberig

  1. Pia Mikkelsen says:

    Hej Mette.
    Hvorfor skriver du, at den er selvbestøvende? Er alle tomatplanter ikke det?
    Pia

    • Mette Neland says:

      Jo, det er de, der er dog nogle planter som er så åbne i deres blomster opbygning at de også kan bestøves af insekter.
      På engelsk taler de om heirlooms og “open pollinated” de er alle selvbestøvende, men ikke alle heirlooms

Leave a Reply