Opbinding af tomatplanter er for det meste nødvendigt, for at sikre at man kan høste tomater gennem hele sæsonen. De indeterminante tomatsorter har lange, tynde stængler som ikke kan holde sig selv oprejst. Uden opbinding af planten ville den og tomaterne ligge på jorden og derved sandsynligvis bliver syge.
Opbinding sikrer
- At planten ikke vælter og stængler med tomater ikke knækker
- At planten yder godt.
- God udluftning i planten, hvilket er meget vigtigt, da det mindsker risikoen risikoen for at planter angribes af sygdomme.
Jeg har, i alle de år jeg har dyrket tomater, brugt hjemmelavede anordninger til at støtte mine tomater. Man kan købe mange støtte anordninger, men det kan blive dyrt i længden – også selv om de fleste kan genbruges året efter.
Opbinding af små og mellemstore tomatplanter
Så længe planterne er mindre end 80cm høje bruger jeg blot en træ eller bambuspind til støtte. Til de helt små planter anvender jeg grillspyd. De fås i store poser i supermarkedet til næsten ingen penge. Når grillspydene bliver for små, har jeg nogle korte, tynde bambusstænger på 60-100 cm som jeg binder planterne op til. Pinden i sig selv er ikke nok, stænglen skal bindes fast til pinden for at undgå at planten vælter til siden af pinden og stænglen knækker.
Ophængning ved hjælp af “hjemmelavet bambusstige”
For de lange, indeterminante tomatsorter, kræver det næste skridt af opbindingen, noget med styrke i. Tomatplanterne bliver nemlig meget tunge når der kommer bare et par klaser af tomater på planten. Langs min sydmur har jeg tomaterne ståene i kapillærkasser. Hen over kasserne hænger jeg 3 stærke snore ned fra tagudhænget, hvorpå der med 50cm mellemrum fikseres kraftige bambuspinde med en diameter på 1,5-2cm. Dette gøres hele vejen op til tagudhænget, derefter bindes tomaternestænglerne til bambusstængerne med bast. Dette har fungerer rigtigt godt i mange år. Er man doven og bruger kraftigt reb kan anordningen hænge fra år til år hvis det da ikke blæser for meget.
Inde i drivhuset benyttede jeg samme princip de første år, men så jeg fik problemerne med skimmelinfektioner. Da jeg læste om skimmel blev det klart, at skimmel kan gemme sig at alle naturlige ting og det vigtigste efter en skimmel infektion er oprydningen med fjernelse af al organisk materiale inde i drivhuset. Da jeg ikke kunne udelukke at bambuspindende som forårsagede de tilbagevendende tidlige skimmelinfektioner, smed jeg dem ud.
Siden da har jeg haft stærke snore som hang ned fra drivhusets loftet som jeg vikler omkring tomatstænglen, når den var lang nok (>100cm). Det er et godt system, idet det holder planten oppe, men i det lange løb har det givet gnavesår på tomatstænglen. Så den metode er måske ikke helt optimal idet det øger risikoen for at planterne bliver syge. Hvis man kan undgå gnavesåret og infektionen af stænglen er det er rigtig god metode, idet den tillader at man kan sænke tomatplanten ned, når toppen har nået loftet i drivhuset, og således får man flere tomater ud af den samme plante den sæson.
Tomatspiraler
Som alternativ har jeg brugt spiraler til at støtte tomatplanterne i drivhuset, Spiraler fungere godt, da de er meget stærke. Der er flere firmaer som laver disse spiraler (Willabgarden, Juliana og Bauhaus bare for at nævne nogle få, der er mange flere og “no-name” som sælges i lavpris byggemarkeder. Tomaterspiraler købes i det fleste supermarkeder og byggemarkeder. Prisen svinger meget, men jeg tror reelt ikke at der er forskel på det endelige resultat, uden at dog har prøvet alle systemerne.
Ulempen ved tomatspiralerne er at det er svært at flytte på plantens stængler og blade efter at de er vokset op og har sat sig fast. Man kan således ikke få mere ud at tomatplanten, når den er nået op til loftet af drivhuset. På det stadium af tomatplantens liv plejer jeg at sænke hele planten og lade den vokse videre et par uger endnu. Derved får men flere tomater på planten.
Opbinding af tomatplanter vha. rosenbuer
Jeg har haft tomater på friland. Jeg dyrkede dem i højbede med stor succes. Planterne blev enormt store og satte rigtigt mange blomster. Her bliver støtte hurtigt nødvendigt. Det kan være svært i små bede med løs jord, men min løsning virkede perfekt. Jeg købte rosenbuer i Lidl, de kostede 80 kr/stk, og her kan man binde planterne til de 4 hjørner, men man kan også sætte en snor ned til planterne i mellem hjørnerne lige som jeg gør inde i drivhuset.
Her kan du se hvordan: Ophængning af tomatplanter til rosenbuer
Andre opbindingsmetoder til tomatplanter
Jeg har lavet bure af trådhegn til mine determinante tomater til at støtte hele planten udvendigt. Det er en god løsning til de mindre planter, men skal bare være opmærksom på at sætte hegnet på tidligt, og at sikre at hullerne i det valgte hegn er store nok til at tomaterne kan plukkes hele. Jeg måtte sidste år skære en af de store bøftomater midt over på den lille tomatplante ved navn Rosella Crimson for at få den ud gennem hegnet.
Tråd hegn er effektivt, men ikke særligt pænt at se på.
Derfor har vil jeg i år afprøvet hjemmelavede støttestativer lavet af pileflet.
Jeg har i løbet af vinteren undersøgt internettet for om der var andre mulige tomatopbindings-systemer til rådighed her i Danmark. Jeg fandt ved denne lejlighed et system som hed Grow Pot Tower som jeg har prøvet i år, med stor tilfredsstillelse på nuværende tidspunkt. Her er bindes tomaten ikke op, men potten har et indbygget system til støtte af tomatens stængler. Jeg har endnu ikke set hvordan det virker når der kommer tomater på planterne og om de kan bære vægten. Jeg har skrevet lidt mere om dette system på en separat side se her.
