Frø til ST139 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen.
ST139 er en hybrid og således ikke frøkonstant.
Plantens udseende:
ST139 vokser enormt hurtigt – og lige som de F1 sorter jeg dyrkede sidste sommer, er planten meget robut. Jeg vil nok mene man kan så denne sort 3-4 uger efter heirloom- og OP frøkonstante sorter, da den udvikler sig meget hurtigt.
Planten er indeterminat i sit vækstmønster, dvs den vokser som ranke. Sideskud skal løbende nippes af.
Jeg dyrkede sorten både på friland og i drivhuset.
I drivhuset blev ST139 dyrket i en plantesæk med 2 andre tomatplanter. Når en stængel nåede loftet lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten. på den måde fik den 3 hovedstammer.
Plantesækken lå direkte på flisegulvet og planterne blev drypvandet. På friland havde jeg den stående i en kapillærkasse op ad en sydvendt mur. Begge steder klarede den sig flot.
Planten har normale savtakkede blade
Tomaterne
ST139 sætter en masse super smukke dadelstørrelse, miniblommetomater som med tiden bliver dybt orange i kuløren. Selv i drivhuset skal de hænge relativt længe før de er helt modne. Jeg forsøgte at smage på dem sa de var lys-orange men de svar slett ikke søde. De skal helst hænge til de er dyb-orange i kuløren. Tomaterne kan tåle at hænge meget længe på planten uden at blive kedelige i smag eller konstistens.
Gad vide om ikke den kan bruges som gemmetomat?
Hvordan smager tomaterne? Disse er små himmerigs mundfulde er meget søde. de har såvidtr jeg kan forst et meget højt BRIX index. Tomaterne er super sprøde at spise, uden af skallen bliver for kraftig. De er kødfulde med minimal mængde gele.
De fleste af disse tomater blev spist nede i drivhuset og de nåede sjældent ind i huset.
Er ST139 en sort jeg vil dyrke igen. Hvis jeg havde flere frø er det absolut en sort jeg vil dyrke igen, men jeg må pænt vente til den komme i handlen.