Super Snow White

Super Snow White skulle, i følge visse kilder på internettet, være en tysk heirloom tomatsort. Desværre er der er ikke meget skrevet om sorten. 
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Super Snow White vokser med indeterminant vækstmønster. Sideskud skal nippes af da den ellers bliver til en stor ustyrlig busk uden tomater på. Som med andre cherrytomatsorter kan det være en fordel, for udbyttet fra planten, at lade den gro med 2-3 stammer. Jo flere stammer des sværere er det at holde planten opbundet.
Jeg dyrkede sorten i mit drivhus i 2019 og har ikke prøvet at dyrke den på friland, men jeg tænker ikke det vil være et problem, så længe den står på et beskyttet sted. Planten blev dyrket i en potte med undervanding (Quadgrow) midt i drivhuset. De potter indeholder kun 11l pottemuld, men tomatplanter sig faktisk klarer sig udemærket med den lille mængde jord.
Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er 70-75 dage (dog ikke målt).

Super Snow White er superproduktiv. Den laver mange bleg-gule cherrytomater, som måler 2-2,5cm i diameter, vejer 25-40g og således er det noget større end de tomater som der kan plukkes fra sorten Snow White. Flere kilder beskriver at tomaterne som perlemorsfarvede. Jeg fandt dem mere gule end perlemorsfarvede. Kan det mon skyldes at de ikke fik så meget sol? Jeg har gardiner i loftet af drivhuset, for at undgå overophedning på varme dage – jeg ved det ikke.
Tomaterne har en mild smag med god sødme og lavt syreindhold – således ligner den smagen i sorten Snow White spm jeg også dyrkde det år. Det er en perfekt tomatsort at spise, enten alene eller sammen med andre farvede tomater i en flot tomatsalat. Jeg brugte envidere tomaterne på Super Snow White, Janes Små Orange og Nektariner til at lave virkelig velsmagende marmelade af. Såfremt du skulle være interesseret, så finder du opskriften her.

Vil jeg dyrke Super Snow White igen? Ja, absolut! Jeg har sået den her i marts 2021 for at nyde den igen en sæson.

Leave a Reply