Qiyanai-Huang beskrives i de få kilder jeg har fundet som en sjælden Kinesisk heirloom tomat. Frøene til denne sort blev købt under en rejse til Canada i 2015. På posen stod der Quyiana Juang men søger man på dette navn finder man ingen hits.
Jeg har derfor haft hjælp fra medlemerne fra FB-gruppen Tomatentusiaterne til at finde flere af disse sider.
En version af navnet er Qiyanai-Huang: det ser man i Tatianas tomat leksikon, hos Tomatofifou og en anden fransk internetside om tomater. Tomatofifou angiver at tomaten også bliver kaldt Qiang-Hong
En anden stavemåde er Quianay-Huang, den finder man på Poky Heirlooms hjemmeside,Quianay Huang
Eller det kan staves sådan her: Quyiana-Juang på den tyske hjemmeside Tomaten- Atlas. Denne tomat beskrives dog som meget lille 10-50g, hvilket mine slet ikke er.
Var sælgeren mon ord eller bogstavblind? Måske skyldes de små stavefejl i navnet på sorten, at det er måske svært at udtale alle de enslydende bogstaver og der på en sådan måde at man ikke er tvivl om stavemåden. Jeg tænker alle stavemåderne dækker over den sjældne Kinesiske sort, eller gør det? Både plante og frugt beskrives ikke altid som dem jeg dyrkede.
Plantens udseende
I 2016 dyrkede jeg sorten på friland i et nyanlagt højbed bag et vindbrydende hegn. Planten blev ikke så stor, nok max 100 cm, men det var året med meget skimmel, som dræbte alle mine tomatplanter på friland. Planten nåede at sætte nogle store grønne tomater, som gik til inden jeg smagte dem.
I 2017 dyrkede jeg i drivhuset i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler. Nogle kilder på internettet angiver at planten er determinant og at den kun bliver 90 cm høj. Min plante i drivhuset var meget højere Her blev planten så høj at den lige knap nåede til taget af drivhuset cm 200 cm oppe.
I 2018 stod planten i en Grow Pot som jeg satte i mit drivhus. Denne vækstfor var planten ikke glad for. Alle tomater som den satte someren lang var angrebet af griffelråd – så den måde skal den ikke dyrket på igen. Senere på sæsonen da tempraturn fald fik jeg nogle enkelte tomater fra planten som var fin i form farve og konsitens og som smagte rigtigt god.
Min erfaring er at denne sort er generelt at den vokser meget langsomt specielt mens planten er ung. Den virker næsten determinant i sin vækstform. Ligesom dværgtomaterne har den rynkede/krøllede blade. I 2016 blev den dyrket som busktomat, i 2017 valgte jeg at dyrke den som semi-determinant med 3-4 stængler.
Qiyanai-Huang
Qiyanai-Huang
Tomaterne
Tomaterne er tidligt i deres liv lysegrønne og lidt rynkede at se på, dette forsvinder dog med tiden.
Qiyanai-Huang
Qiyanai-Huang
Qiyanai-Huang
De modne tomater er helt glatte og runde. De er meget orange. De vejer op til 180 gram.
Qiyanai-Huang
Qiyanai-Huang
Vil jeg dyrke denne sort igen: Sandsynligvis
Tomaterne har en super sød og super lækre men m ild tomatsmag.