Silvery Fir Tree – en smuk gulerodsbladet tomatsort

Silvery Fir Tree er en af mine yndlingstomater og det er der flere årsager til! For det første er det er den tidligst modne tomat jeg har dyrket frem de sidste 2 år og når man har tænkt på hjemmedyrkede tomater en gennem lang mørk vinter, så smager den bare SÅ godt. Andre tomatdyrkere har i diskussionerne i FB-gruppen Tomatentusiasterne udtalt at det er ikke “den store tomat” smagsmæssigt, men det er for mig lige meget. Den smager meget, meget bedre end de tomater vi har købt i supermarkedet og spist hele vinteren. For det andet er den er virkelig smuk at se på, idet den har de usædvanlige gulerodslignende blade. Og hvad betyder det spørger du så!

Her ser du planten, så kan du se hvad jeg mener:

Silvery Fir Tree

Silvery Fir Tree er en af de kulde-tolarante sorter, det sige sorter som har krt modningstid og som med fordel kan dyrkes både tidligt og sent på sæsonen. Læs mere om de kulde-tolerante sorter her. Sorten er frøstabil.

Plantens udseende

Silvery Fir Tree er determinant, dvs. at den gror til sin endelige størrelse, sætter en masse blomster, som bliver til tomater der alle modner inden for en rimelig kort periode. Dvs det er ikke en sort der vil give dig tomater hele sæsonen som en ranke-tomat gør det.
Denne tomatsort har jeg dyrket i en potte på både friland, inde i drivhuset og på fr. I 2016 stod den ude på jorden og det var en værre ballade, idet den væltede hele tiden. Den var ca. 50 cm høj og 1 m bred. Lige meget hvad jeg gjorde med de 10 støttepinde og diverse snore kunne jeg ikke undgå at den væltede.

Den er svær at styre i en potten på jorden!

Så i 2017 valgte jeg at hænge potterne op, og det var godt og meget smukt at se på. Planterne blev meget store/lange og satte mange tomater som mine tomatpassere fik glæde af mens jeg var på sommerferie. Jeg havde også en plante hængende i drivhuset, men udbyttet var ikke nær så godt som dem der var udendørs.

Se de mange tomater nederst på planten!

Jeg dyrkede dem i 10L murerspande, hvor jeg havde boret huler ca. 5 cm over bunden. Der var Lekakugler i bunden, så pottemuld og tomatplanten øverst. På den måde står rødderne ikke altid i vand. Til at starte med satte jeg planterne som jeg plejer, dvs opad, men så vokser planten bare op ad. Når der kommer tomater på og de bliver tunge knækker grene og kviste desværre af. Selv om jeg forsøgte at binde vægte på de enkelte stængler var det bare ikke muligt at få dem til at vokse ned af. Tilsidst valgte jeg at sætte planten næsten vandret i potten, med grenene strittende ud over siden – så kunne jeg endeligt få den ud over kanten og med lidt dog vilje ned af. Dog er det vigtigt at bemærke at det sted på planten som hænger ud over kanten af potten skal beskyttes så der ikke går hul og der kommer sygdom ind. Det giver helt sig selv at få planten til at vokse ned ad når den bliver stor og vægten af tomaterne hjælper gevaldigt.
En 10 L spand er egentligt nok lidt for lille til denne plante i de varme somre vi har i øjeblikket, den skal nemlig vandes 2 gange om dagen på de varmeste dage og flere gange nåede den faktisk at hænge med bladene idet den var tørret ud – det har tomatplanter ikke har godt af. Jeg tror at planten kunne have givet flere tomater hvis jeg havde sat den i en 20 L spand, men de er meget store og tunge at hænge i tagudhænget.

Tomaterne

Tiden fra blomst til tomat er kort: kun 58 dage!
Tomaterne er røde og runde. De vejer 80-125g/stk. Skalden tynd og delikat og ikke revner. De er saftige med massere af frø i.

Vil jeg dyrke Silvery Fir Tree ingen? Absolut, det er den dejlig tidlig tomatsort

Green Grape

Green Grape er den mest fremragende grønne cherrytomat. Jeg har dyrket sorten i mange år. Jeg købte frøene fra en frøbutik første gang i 2008. Dengang dyrkede den i potter, da jeg havde læst at det var en determinant pottetomat. Da jeg ikke havde så meget plads i drivhuset blev den smidt udenfor, hvor vejrguderne sørgede for at den blev vandet hele sommeren. Faktisk tror jeg nok jeg helt glemt den, for den blev heller ikke gødet. Sidst på sæsonen da jeg ryddede op i drivhusene fandt jeg den forsømte plante. Under omstændighederne så planten ganske godt ud den havde ingen skimmel eller andre sygdomme. Der var ikke så mange tomater på planten, men der var nok til at smage grundigt på den. De næsten olivengrønne tomater, som jeg vil beskrive som let blommeformede cherrytomater smagte helt fantastisk. De var søde og komplekse i  aromaen – jeg var solgt! Siden har jeg dyrket sorten mange gange uden at den har skuffet mig.

Plantens Udseende

I 2017 dyrkede jeg den både i potte og som ranke (indeterminent). Som pottetomat (determinant, med mange ukontrollerede sidegrene) får den tæt bladvækst og det er svært at sikre luftcirkulationen og derved undgå sygdom. Hvis den derimod dyrkes som hængetomat, er der ikke et stort problem med sygdom, til gengæld er det et problem at sikre den får vand nok, da potterne til hængetomater er ret små. Som ranke blev planten ikke så stor sidste år, idet den stod ude pga pladsmangel og derfor fik skimmel. Den så dog umiddelbart ud til at den kunne lide denne vækstform, så jeg har besluttet at dyrke den som indeterminant i 2018.

(Ja, desværre har både skimmel og meldug været et meget stor problem hos mig de sidste 2 år. Jeg tror det er fordi jeg har et stykke fredet skov i baghaven, som holder på fugten og derved spreder skimmelsporer)

Tomaterne

Green Grape er ca 70dage fra blomst til moden tomat (har ikke selv målt det i da danske klima)

Tomaterne er aflange cherrytomater, som ligner en miniblomme. Der er næsten olivengrønne når de er modne, men jeg synes det kan være svært at se hvornår de er klar til at plukke.

Smagen er yderst god. Den er super aromatisk og super sød.

Udbyttet fra en plante synes jeg ikke har været særligt stort (dyrket som pottetomat og ampeltomat). I 2018 bliver Green Grape dyrket igen, hvor den vil få lov at vokse indeterminant, så skal jeg nok melde tilbage om de ændrer udbyttet.

Jeg har foræret frø til Green Grape til mange mennesker, som alle er mega-imponerede over smagen.

Lemon Drop – en favorit-tomat

Lemon Drop er en cherrytomat som har jeg dyrket i flere år da jeg elsker smagen.

Sorten er selvbestøvende og frøægte (heirloom tomat) så du kan tage frø til næste sæson.

Sorten siges at være kulde-tolerant.

Plantens udseende

Lemon drop er indeterminant og skal have nippet sideskuddene af for at sikre at vækst af tomater. Planten sætter blomster og laver tomater langt hen på sommeren. Når efteråret nærmer sig skal toppen klippes af for at sikre at tomaterne på planten for til til at modnes inden vinteren kommer.

Lemon Drop har normale savtakkede blade som er meget mørkegrønne i kuløren.

Lemon Drop trives godt i drivhuset hvor jeg har dyrket den i kapillærkasser med et stort udbytte. Den kan uden besvær dyrkes på friland på et beskyttet sted (uden for meget vind). Her giver den en kraftig plante med god bladvækst som skal trimmes kraftigt for at sikre udluftning mellem bladene for at beskytte mod sygdomme.

Sorten er ikke resistent overfor kartoffelskimmel (findes der mon tomatsorter som er det), men den holder dog stand længe. Jeg dyrkede den sidst i 2016, hvor jeg mistede 60 planter på friland pga. endeløs regn som resulterede i udbredt smitte med kartoffelskimmel. Den sommer var det en af de sorter som holdt længst før den også bukkede under.

Tomaterne

Lemon Drop er ret sen til at modne (80-90 dage iflg. mine kilder) men den er absolut værd at vente på.

Tomaterne er smukke bleg-gule, nærmest gennemsigtige cherrytomater som måler 1,5-2 cm i diameter. Skalden er tynd og revner ikke. Tomaterne vejer fra 10-18 gram.

Tomaterne smager sødt med en distinkt syrlig citrusagtig eftersmag. Den er super lækker at spise som snak eller i salaten. Den kan tørres til semi-dried tomater eller den kan bruges på lige for med alle de andre tomater til henkognings formål.

 

Alleghany Sunset

 

Frøene til denne tomatsort købte jeg frø til hos en ældre herre i Canada. Jeg vidste ikke andet om sorten en at det var en gul og mildt smagende bøftomat.

Jeg dyrkede tomaten i 2016. Den blev dyrket både på friland og i drivhuset. På friland stod den i en kapillærkasse op at en sydvendt mur. Her voksede den godt. Den fik lov at stå med 2 hovedstammer, det plejer jeg at gøre med bøftomater. I drivhuset stod den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler. Denne plante havde det også godt. Planten i drivhuset fik hurtigere modne tomater en den på friland.

Plantens udseende

Sorten er indeterminant og der skal nippes sideskud af for at udgå et den bruger al sin energi på at lave blade og ingen energi til tomater.

Planten har savtakkede tomatblade.

Tomatklaserne er dog meget tunge, og stilken knækker desværre meget let helt inde ved tomatens hovedstamme. Derfor lavede jeg støtte snore ned til klaserne for at sikre at tomaterne kunne forsætte med at gro og modnes helt.

 

Tomaterne

Alleghany Sunset er længe om at modne, 80 dage står der i andre kilder. Jeg har ikke selv målt det. Tomaten er i sine “unge dage” er den stribet lysegrøn og mørkegrøn. I moden tilstand er tomaterne er flotte helt gule (evt med nogle grønne striber). Størrelsen varierer fra 125 g til 350 g. I drivhuset var tomaterne større end på friland.

 

Smagsmæssigt er denne sort mild og sød. Faktisk er det svært at sige at det er tomat den smager af!

Alleghany Sunset var dejlig bare at spise rå, i tomatsalaten – specielt sammen med tomater af andre farver eller tilbedret. For eksempel brugte den sammen med andre tomater til en lys Gazpacho (kold pureret tomatsuppe, se opskriften her: Gazpacho en kold pureret tomatsuppe).

Sorten kan også med fordel anvendes i det søde køkken hvor jeg lavede jeg en tomatmarmelade med vanilje af denne tomat og Copia en anden gul og velsmagende bøftomat. Marmeladen lavet af disse to tomatsorter smager mere af blomme/mirabelle end den smagte af tomat, Mums!

Tomatmarmelade af gule og røde tomater

Cafe Brule

Jeg har dyrket denne sort 2 år i træk da jeg synes den smager rigtigt godt.

Denne tomat har afrundende blade, som ikke ligner almindelige tomatplanter. Når planten bliver ældre forbliver bladene afrundede og uden takker på, dog ligner de slet ikke de blade med ser på en kartoffelbaldet tomatplante. (Denne bladtype har jeg ellers kun set på Haley’s Purple Comet).

 

 

 

Tomaterne er pæreformede og lidt større end en almindelig cherry tomat (eller er det synsbedrag?). Den er indeterminant og vokser i højden hele sommeren. Den sætter pæne klaser af tomater langt hen på sommeren. JEg har dog dyrket den med 2-3 stammer for at øge udbyttet. Med den størrelse skal med man være meget omhyggelig med at trimme bladene for at der ikke bliver for tæt i drivhuset.

Som det ses på billederne ender den med at være brun-rød i farven.

Smagen af denne tomat er behagelig, sød og krydret. Den hører ikke til de kraftigst smagende tomater – spises sammen med Lottes Dadel virker den kedelig og intet sigende, men Lottes Dadel er også en helt specielt kraftigt smagende tomat.

Jeg har brugt denne tomat til bare at spise, direkte fra planten, i salater eller lavet dem til semidried tomater, hvilket den er vidunderlig til.

 

Peacevine

Peacevine er en cherrytomat som er lavet fra hydridtomatsorten Sweet 100. Sorten er kendt for at være velsmagende og resistent for for at revne.
Frøene til denne sort købte jeg i 2015 fra en ældre herre i Canada. Peacevine skulle være speciel, idet den indeholder den største mængde vitamin C af alle tomatsorter. Endvidere skulle den indeholde gamma amino butyr syre, en aminosyre som skulle have afslappende effekt på kroppen.
Peacevine er frøstabil.

Plantens udseende

Peacevine vokser indeterminant og skal nippes  for at sikre tomatafsætning. Planten skal løbene bindes op, da det er en ranketomat som ikke kan stå selv. Jeg dyrkede sorten i en selvvandingspotte med 11 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. I vækstsæsonen vandende jeg med gødningstilblandet vand, da den ellers ikke sætter blomster/laver tomater.
Jeg dyrkede Peacevine i mit drivhus men den kan har jeg hør fra andre dyrke den på friland uden besvær – blot den står et beskyttet sted.

Sorten har de flotteste savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden:

Tomaterne min plante fik var helt røde, visse kilder beskriver der er orangerøde, man den kommer måske an på hvor tidligt de plukkes.
Planten satte mange lange klaser af røde cherrytomater. Tomaterne er 1,5-3cm store i diameteren og de er dejligt søde i smagen. Tomaterne har ikke den store complekse aroma eller eftersmag som brune/sorte tomater har.

Mange af disse tomater blev bare spist, men jeg lavede mange semi-dried tomater af disse og de smagte helt fantastisk.

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja absolut.

Yellow Bean

Hvor mange gule tomater ikke har meget smag, er sorten Yellow Bean en af de sødeste og mest lækre cherrytomatsorter jeg har dyrket. Jeg købte frøene hos Fuglebjerggaard dyrkede den første gang på friland i 2016. Den blev desværre dræbt af skimmel inden jeg nåede at smage på den. Til alt held havde jeg givet en dublet-plante til en kollega, som havde fået mange tomater, så dem fik jeg lov at smage.  De smagte himmelsk. De var søde og meget aromatiske. Jeg fik derfor lavet frø af de tomater han forærede mig til at smage på. Så var jeg klar til sæsonen 2017 og 2018.

Plantens udseende

Yellow Bean er indeterminant, dvs. den bare bliver ved med at vokse op ad til man klipper toppen af den. Jeg har kun erfaring med at dyrke sorten i drivhuset. Jeg har dyrket den i salvvandingspotter (Quadgrow) med stor succes. Som andre cherrytomatsorter dyrkede den med 3 stammer for at øge antallet af tomatklaser og dermed udbyttet. Det kan være vanskeligt at styre idet der bliver mange blade, så man skal passe på og sikre at der ikke er noget som rører ved hinanden så der er god udluftning.
Jeg har dyrket sorten i 3 år og på intet tidpunkt har jeg haft problemer med at de revner.
Sorten har normale savttakede grønne blade.

Tomaterne

Tomaterne på Yellow Bean er længe om at blive moden, men den er værd at vente på! Klaserne kan indeholde op til 30 tomater. Tomatklaserne er ganske smukke, man bliver helt betaget at at se på dem, idet de er nærmest geometriske at se på. Sorten bliver ved med at sætte blomster og tomater meget længe, næsten frem til frosten sætter ind før den dør. Tomaterne er dadelformede, gule i kuløren og vejer op til 20 gram. Tomatkødet og geleen er helt gul. Tomaterne er lidt tykskallede og tomaterne bliver derved sprøde og lækre at spise.
I den varme sommer 2018 var tomaterne næsten dobbelt så store som de vanligt er.

Vil jeg dyrke Yellow Bean igen? Helt sikkert.

Cuban Small

Frøene til cocktailtomaten Cuban Small skaffede jeg i 2015, i forbindelse med min sidste rejse til USA og Canada. Under et besøg i byen Toronto viste det sig at min derboende familien kendte den kvinde som levede af at dyrke gourmettomater til restauranterne inde i Toronto. Hun havde ikke overaskende mange sorter som hun var rigtigt glade for. Efter en kort telefonsamtale fik jeg arrangeret at jeg kunne købe frø fra hende til at tage med hjem. Aftalen blev at hun skulle pakke frø til hendes 5 yndlingssorter. Da jeg med stor spænding åbnede pakken lå der frø til denne tomat.
Cuban Small er en tomatsort hvorom der næsten ingen informationer er at finde. Sorten er åben polineret og frøstabil tomatsort.

Plantens udseende

I 2016 dyrkede jeg Cuban Small på friland. Jeg havde kun en plante, som ikke nåede at sætte mange tomater før skimlen aflivede den. Jeg nåede at smage 1 tomat – som jeg konstaterede smagte rigtigt godt. Planten klarede sig dog rigtigt godt på friland. Den var kraftig med god bladvækst.

Jeg dyrkede sorten igen i 2018 hvor den fik plads i mit nye drivhus. Sorten blev som vanligt sået inden døre i februar. Først i juni blev en noget udpint plante sat på plads i drivhuset, som var meget forsinket i sin færdiggørelse. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse sammen med 2 andre tomatsorter. Den var sen til at sætte blomster, men da den endeligt kom i gang satte den pænt mange blomster i klaser med 7-10 tomater i hver.

Planten vokser indeterminant og har normale savtakkede blade.
Planten er enormt kraftig i stænglerne, hvor jeg plejer at lægger planterne ned når de bliver for lange var det helt umuligt uden at knække den nederste del af stænglen.

Tomaterne

Modningstiden: Er ikke målt

Cuban Small laver små, lidt kantede tomater. Tomaterne er ikke så store, her i Danmark vil vi nok kalde den for cocktailtomater. De er mørkerøde til mahoni/brune i kuløren. Skinnet er ganske tyndt og til trods herfor har jeg ikke haft problemer med at det revnede.

Smagsmæssigt er Cuban Small som andre mørke tomater meget sødmefyldte med en krydret frugtagtig aroma.

Vil jeg dyrke sorten igen?
Ja, denne sort har jeg dyrket i flrer år og dyrker den gerne igen.

Arbuznyi

Arbuznyi er en russisk bøftomat. Oprindeligt er den udviklet til kommerciel dyrkning. Sorten er sygdomsresistent. Sorten er selvbestøvende og frøstabil og den har været kende i så mange år at sorten betegnies som en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede Arbuznyi i 2016. Sorten vokser med indeterminant vækstmønster, dvs det er en ranketomat , som de fleste andre bøftomatsorter. Jeg dyrkede sorten i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Potten blev i sommerens løb tilført gødningstilblandet vand. Planten fik lov at stå med 2 stammer for at øge udbyttet.  Til trods herfor var udbyttet var ikke stort, men den blev dyrket et år hvor der var angreb af både kartoffelskimmel og meldug i drivhuset.

Tomaterne

Så længe tomaterne er umoden har de et farvemønster, der gør at den ligner en vandmelon. Således har sorten også fået tilnavnet “vandmelonstomaten”. Tomaterne bliver, når de er helt modne, mørkebrune i kuløren og som andre brune tomater er de meget søde og aromatiske i smagen, lige min type!

Vil jeg dyrke sorten igen: Absolut