Summer Cider Apricot

Summer Cider Apricot er en bøftomatsort, som fandt sin vej til det internationale frømarked i 1998. Tomat-guruen Tom Wagner i USA udviklede oprindeligt tomatsorten Apple Butter. Frø til denne sort blev siden hen dyrket i Holland og af uvisse årsager ændres navnet til Summer Cider. Idag er det uvist om Appel Butter og Summer Cider (Apricot) er den samme sort eller der er sket en udvikling af tomaten med årene.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Jeg har læst mange rosende ord om sorten i facebook-gruppen Tomatentusiaterner og derfor var det ingen tvivl om at den måtte jeg prøve at dyrke.

Plantens udseende

Summer Cider Apricot vokser med indeterminant vækstmønter og bliver i hvert fald 2m høj. Sideskud nippes for at sikre at planten bruger energi på at lave blomster og ikke på sideskud og bladvækst. Jeg dyrkede denne sort i mit drivhus i en plantesæk/kapillærkasse, og har ikke erfarring med dyrkning på friland. Som andre tomaterplanter skal den gødes godt frem til udgangen af august. Det er vigtigt at planten har noget at vokse op ad, ligesom det kan være vigtigt at støtte de tunge tomater, for at undgå at de knækker af planten.
Sorten tilhører de kartoffelbladede tomatsorter.

Tomaterne

Modningstid er lang, ca. 85 dage – det var en af de seneste sorter til at modne i sommeren 2018.

Summer Cider Apricot sætter store gul/orange, let affladede bøftomater, som vejer 250-600g. Både tomaten, tomatkødet og geleen mellem frøene er orange. Tomaterne er super søde og meget velsmagende.

VIl jeg dyrke sorten igen – det kunne godt tænkes at den kom på programmet igen.

Teton du Venus

Teton du Venus menes at være af fransk oprindelse. Navnet betyder “Venus Bryst”. Sorten er frøstabil.

Planens udseende

Teton du Venus er indeterminat sort, dvs en ranketomat som dog ikke er så lang. Denne sort voksede kun til 1,5m i højden. Stænglen er ikke så kraftig i betragtning af tomaterne størrelse. Løbende opbinding en vigtigt.Støtte til de tunge tomater er ligeledes vigtig.
Alle sideskud knibes af, da tomaterne ellers bliver ret små.
Jeg har kun dyrket denne sort i drivhuset, da det er min erfarring er at de store tomatsorter ikke giver meget på friland. Jeg dyrkede sorten i plantesæk i en kapillærkasse. Som andre tomatsorter skal den gødes godt i vækstsæsonen, dvs til slutning af august, derefter kan mængden af gødning reduceres.
Bladene er grønne og savtakkede som hænger slapt ned og ser lidt trætte/sygelige ud, dette skyldes at sorten bærer et “wilt (visne) gene”.

Tomaterne

Modningstid er lang ca. 80 dage

Teton du Venus laver store røde, hjerteformede tomater som hænger ofte i par to og to, deraf navnet “Venus Bryst”.
Den plante jeg dyrkede havde dog større klaser med op til 6 tomater – tomaterne i disse klaser var væsentligt mindre end dem med færre tomater. Tomaterne har en karakteristisk spids på.
Enkelte tomater var meget store, som det ses på billedet nedefor. De fleste tomater var mindre og vejede 150-250g. Tomaterne er meget kødfulde og der er meget få frø at høste.
Smagsmæssigt gjorde den denne sort ikke store indtryk på mig. Jeg brugte alle tomaterne på planten til konservering.

Blush

Blush er er meget vellidt tomatsort her i Danmark. Sorten udviklet af Fred Hempel, Artisan Seeds, USA ved at krydse sorterne Magolia Rose og unavngiven tomat. Sorten er selvbetøvende og frøstabil. Frø til sorten blev frigivet til salg i 2013.

Plantens Udseende

Blush vokser indeterminant, dvs sige som en uendelig ranke. Den skal, som de fleste tomatstorter, støttes gennem hele væksten for ikke at ligge på jorden. Jeg har altid knebet sideskud af for at undgå at planten bliver for tæt. Sorten kan dyrkes i drivhuset og på friland. Både ude og inde har jeg dyrket sorten i plantesække i kapillærkasse med succes. Jeg har aldrig dyrket den direkte i jorden, men det bude den også kunne klare. Som Andre tomatplanter skal den gødes godt i den første del af sæsonnen. Jeg bruger ikke så meget gødning efter August, da den store væskt så sent på sæsonnen ikke når at give mange modne tomater til mit køkken .
Blush har normale savtakkede, slapt hængende blade. Første gang jeg dyrkede sorten troede jeg at den var syg, men den skal bare se sådan ud.

Tomaterne

Disse tomater er blommeformede. De måler 4-6cm i længden of 2-3 cm i bredden. Nogle af den ender i en lille spids. Blush er bicolor, gule og røde striber. Toaterne tåler at hænge længe på planten uden af de bliver melede og anstrængende at spise. Tomaterne er knasende sprøde og smager fantastisk – de er søde og med en meget fin frugt agtig aroma.

Jeg har dyrket Blush flere somre, den er på min top-10 liste og jeg dyrker den gerne igen!

Super Snow White

Super Snow White skulle, i følge visse kilder på internettet, være en tysk heirloom tomatsort. Desværre er der er ikke meget skrevet om sorten. 
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Super Snow White vokser med indeterminant vækstmønster. Sideskud skal nippes af da den ellers bliver til en stor ustyrlig busk uden tomater på. Som med andre cherrytomatsorter kan det være en fordel, for udbyttet fra planten, at lade den gro med 2-3 stammer. Jo flere stammer des sværere er det at holde planten opbundet.
Jeg dyrkede sorten i mit drivhus i 2019 og har ikke prøvet at dyrke den på friland, men jeg tænker ikke det vil være et problem, så længe den står på et beskyttet sted. Planten blev dyrket i en potte med undervanding (Quadgrow) midt i drivhuset. De potter indeholder kun 11l pottemuld, men tomatplanter sig faktisk klarer sig udemærket med den lille mængde jord.
Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er 70-75 dage (dog ikke målt).

Super Snow White er superproduktiv. Den laver mange bleg-gule cherrytomater, som måler 2-2,5cm i diameter, vejer 25-40g og således er det noget større end de tomater som der kan plukkes fra sorten Snow White. Flere kilder beskriver at tomaterne som perlemorsfarvede. Jeg fandt dem mere gule end perlemorsfarvede. Kan det mon skyldes at de ikke fik så meget sol? Jeg har gardiner i loftet af drivhuset, for at undgå overophedning på varme dage – jeg ved det ikke.
Tomaterne har en mild smag med god sødme og lavt syreindhold – således ligner den smagen i sorten Snow White spm jeg også dyrkde det år. Det er en perfekt tomatsort at spise, enten alene eller sammen med andre farvede tomater i en flot tomatsalat. Jeg brugte envidere tomaterne på Super Snow White, Janes Små Orange og Nektariner til at lave virkelig velsmagende marmelade af. Såfremt du skulle være interesseret, så finder du opskriften her.

Vil jeg dyrke Super Snow White igen? Ja, absolut! Jeg har sået den her i marts 2021 for at nyde den igen en sæson.

Gul Cherrytomat – ukendt sort

Denne tomat dyrkede jeg for nogle år siden. Frø til den ukendte gule cherrytomat fik jeg fra et af de “tomatfrøbreve” som jeg har været medlem af. Der stod “White Cherry” på posen, men ved gennemgang af kilder på internettet er jeg sikker på at det ikke er korrekt for tomaterne ser slet ikke rigtige ud. Der blev derfor ikke taget frø til kommende sæsoner!

Plantens udseende

Sorten vokser i uendelige ranker, med indeterminat vækst og sideskud skal løbende nippes af. Når toppen af planten ikke kan vokse højere klippes den og en ny sidegren for lov at vokse op fra bunden.
Jeg dyrkede sorten i en selvvandingspotte ind i mit drivhus. Sorten voksede og satte blomster langt hen i efteråret. Efter oktober har de svært ved at na at modne.

Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Denne sort sætte meget små 8-10g store cherrytomater, som når de er modne er mørkegule (og ikke hvide som de skulle have været) i kuløren.

Tomaterne var meget søde, men derudover havde de, som mange andre gule tomatsorter, ikke meget smag.

Orange Zebra, Ustabil TW kryds

Frøene til denne ustabile tomatsort fik jeg fra Frøsamlerne i Danmark. Viden om hvor langt man nåede i selektionen af denne ustabile sort er desværre gået tabt. Selve de krydsninger, som lå til grund for de ustabile tomat-varianter, blev lavet af tomatforædleren Tom Wagner. Han lavede dem i 2009 sammen med danske tomatdyrkere i forbindelse med et besøg her i landet. Information om hvilke tomatsorter der er krydset for at komme til denne variant er desværre også gået tabt.
Orange Zebra er et “arbejdsnavn” som denne variant har fået af Mette Juhl Pedersen som er oprindeligt har fremdyrket den. Sorten er ikke stabiliseret endnu og ikke frøægte.

Plantens udseende

Denne tomatplante blev dyrket i sommeren 2018. Den vokser som ranke (indeterminat) og blev meget lang of meget kraftig. Sideskud skal således løbende nippes af. Jeg dyrkede planten i et østvendt vindue i mit drivhus. Her stod den i en quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Den blev vandet med gødningstilblandet vand. Planten synes ikke at have noget i mod varmen inde i huset. Den blev ikke angrebet af nogle sygdomme. Da den hurtigt nåede loftet i drivhuset, lod jeg en sidegren vokse op fra bunden, for derved at øge udbyttet. Dette tolerede planten uden af tomaterne blev mindre i størrelsen.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden på denne variant er meget lang 80-90 dage.
Tomaterne starter helt grønne som små, men de bliver meget hurtigt blålige og siden hen næsten helt sorte. I takt med at de vokser trækker anthocyaninfarvningen sig tilbage og der tilkommer grønne striber på langs af tomaten. Når tomaten er helt moden bliver den orange/rød med spredte grønne longitudinelle striber. Den blå/sorte anthocyaninfarvning trækker sig tilbage, men er stadig synlig oppe ved stænglen. Faktisk er de ret smukke at se på.

Disse tomater er som andre mørke tomatsorter velsmagende og søde – lige den slags jeg er mest vild med. Det er en variant som nok er værd at dyrke videre på, selv om jeg ikke har haft plads til den siden 2018.



Cocktail a la Orange

Frøene til “Cocktail a la Orange” fik jeg fra en anden meget passioneret tomatdyrker. Hun fortæller om sorten, at hun købte en portion små orange tomater i et supermarked og da de smagte fantastisk blev frøene taget fra og gemt. Siden har hun og mange andre dyrket sorten i flere år. Der ikke er sket ændringer i hverken smag eller udseende siden. Dermed er sorten er selvpollineret og frøstabil.
Sortens rigtige navn kendes ikke, da det ikke altid står på indpakningen fra supermarkedet.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede sorten Cockail a la Orange i 2018. Det er en cocktailtomat som vokser med indeterminant vækstmønster. Jeg havde den stående i det vestlige vindue af drivhuset i en 50l plantesæk på en kapillærkasse. Jeg dyrkede den med 3 hovestammer for at øge udbyttet. Det var en ivrigt voksende plante. Sorten er yderst kraftigt voksende med massere af løv. Jeg vil anbefale at der kun står 2 planter i en kapillærkasse, hvis den ene er Cocktail a la Orange! Stænglerne var så kraftige og stive at det var umuligt at sænke planten i august, da toppen var nået op til loftet. Selv om stænglerne er meget kraftige skal de løbende bindes op til en pind eller lignende.
Denne sort har normale savtakkede blade, som er mørkegrønne i kuløren.

Tomaterne

Modningstid: for denne sort er ikke målt.
Disse tomater sidder i meget store flotte klaser og er dybt orange når de er modne. Tomaterne smager ikke af meget før de har fået lov at hænge til de er mørkeorange i kuløren. Når først tomaterne modner kan der plukkes i mange uger.
Jeg kunne godt have ønsket mig at tomater var lidt sødere og med en mere frugtagtig aroma, idet det er den smag jeg sætter mest pris på. Sommeren 2018 var meget, meget varm og tomaterne drak store mængder vand, derfor kan en af årsagerne til den lidt tamme smag være at smagen af tomaterne er blevet udvandet.

Vil Jeg dyrke Cocktail a la Orange igen? Ja, jeg har planer om at sorten skal dyrkes på friland – dvs under tag i den kommende sæson for at se om det er en fordel for smagen.

Dwarf Mr Snow

Dwarf Mr Snow er en dværgtomatsort udviklet af folkene bag Dwarf Tomato Project. Sorten er resultatet af krydsning af sorterne Dwarf Golden Champion og Green Giant. Sorten er navngivet af Craig LeHoullier. Sorten er frøkonstant og selvbestøvende. Sorten har været på markedet siden 2011.

Plantens Udseende

Dwarf Mr Snow er en kartoffelbladet, tree-type dværgtomat. Den er beskrevet som værende 120 cm høj. Det meget varme sommervejr i 2018, resulterede dog at begge de 2 planter jeg dyrkede i mit drivhus blev højere. Den højeste var 150 cm. Den ene af plantene stod i en selvvandingspotte (Tower Grow Pot) med ca 10 l pottemuld og den anden plante stod i en stor plastik potte med 20 l pottemuld og blev vandet nedefra 1-2 gange dagligt afhængig af hvor varmt det var derude. Planten i den almindelige potte havde det absolut bedst og gav det største udbytte. Planterne blev vandet med gødningstilblandent vand frem til slutningen af september.
Tree-type dværgtomaterne gør jeg ikke meget ved under væksten. Jeg fjerner de få blade som gør busken for tæt og som forhindrer udluftning og tørring efter regnvejr. Jeg nipper helst ikke nogle sideskud af – men ved ikke om det er forkert. Denne sort er ret høj og ret tæt og begge de år jeg har dyrket den ender jeg med en plante, som vælter over det hele. Den er for høj til at den kan styres med et almideligt dyrehegn. Derfor havde jeg i 2018 4-5 lodrette bambuspinde, som hver støttede en stor stængel med mange tomater på. Tomaterne er ret tunge og har tendens til at knække af. Det er vigtigt at holde øje med vægten af frugterne og evt binde tomaterne op.
Dwarf Mr Snow er en af de kartoffelbladede tomatsorter. Bladene er noget mørkere end de vanligvis er og rynkede som det ses på andre dværgtomatsorter.

Tomaterne

Modeningstiden af Dwarf Mr Snow har jeg ikke målt – den angives til 90 dage.
Tomaterne er runde, lidt fladtrykte, små bøftommater. De varierer dog en del i størrelse, idet nogle er runde og vejer 80-100 g, mens andre som bøftomater og vejede op til 280 gram. Tomaterne er pastel-lysegule i kuløren. Skallen er ganske tynd, og sent på sæsonen, når der er fugtigt og der er store forskelle i temperaturen dag til nat har den ret udtalt tendens til at revne. Sent på sæsonen kan det nok bedst betale sig at plukke tomterne tildligt og lade dem efetermodne indendøre som de ikke mugner.

De pastelgule tomater er meget kødfulde og har ganske få frø i de små gelefyldte hulrum; smager lige som andre gule tomater af mindre end den røde tomat og egner sig ikke så godt til henkogning. Dog har Dwarf Mr Snow en fin smag som er lettere syrlig med toner af citrus.

Gargamel

Gargamel er en relativt ny tomatsort fra USA. Denne sort giver virkeligt smukke tomater med anthocyanin-farvede skuldre. Sortens oprindelse er ikke kendt, da den stammer fra et spontant kryds mellem ukendte sorter ude i markerne. Sorten er frøstabil, selvbestøvende, siges at have god resistens for svampeinfektioner og at være en god gemme-tomat.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Gargamel i drivhuset og har ikke prøvet at dyrke den på friland endnu. Sommeren 2018 var meget varm, og jeg havde endnu ikke skyggegardiner og ordentig klimakontrol i huset.
Gargamel vokser med indeterminant vækstmønster, og sorten skulle blive høj – 2m +, den plante jeg dyrkede blev ikke stor kun ca 1,5m høj. Gargamel blev dyrket i en selvvandingspotte (Duogrow), hvor planterne har rødderne i 12 l pottemuld. Jeg tilsætter 10g perlekalk til jorden for at forbygge griffelråd. Pga af heden var det svært at få vandingen via vægen til at virke ordentligt. planten blev vandet ovenfra, hvilket resulterede at mange tomater udviklede griffelråd og måtte kasseres.
Stænglerne og bladene indeholder lige som tomaterne gener til anthocyanin-produktion og de farves derfor mørkeblå af solen.
Gargamel har slanke, slapt hængende, savtakkede mørkegrønne/blålige blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde, lidt aflange og med en spids. De varierer i størrelsen, nogle er mindre og vejer vejer 60-90 gram mens andre som er større kan veje helt op til 150g. Farvemæssigt er de virkeligt smukke og pynter gevalgit i drivhuset i alle faser af væksten. De umodne tomater er de helt blå-sorte, men med modningen skifter tomaterne farve. Den modne tomat er røde/glue/blå-stribede med en lille spids. De blå ydre farvestrøg på tomaterne skyldes indeholdet af anthocyaniner. Tomatkødet er helt rødt.
Sorten skulle være iflg flere kilder på internettet være højtydende. Det udbytte jeg fik var dog meget begrænset. Faktisk var jeg ret skuffet over hvor få tomater jeg nåede at spise/smage. En mulig forklaring på at tomaterne ikke modnede, som de skulle, kan måske være den lange ekstreme hede som sommeren 2018 bød på. De høje temperaturer blokerede for modning i flere andre tomatsorter i drivhuset.

Smagsmæssigt er tomaterne søde og komplekse i smagen. Jeg ærgede mig gevaldigt ovar at jeg ikke havde flere tomater end de få jeg fik.

Tomaterne siges at være gode til at gemme. Opbevares de mørkt og køligt (ikke koldt) kan de ligge i op til 2 måneder før de rådner.

Vil jeg dyrke Gargamel igen? Ja, den skal dyrkes igen, jeg skal smage denne meget roste tomatsort efter mere optimale vækstbetingelser.

Amish Paste – den klassiske tomat til konservering

Amish Paste har været kendt helt tilbage til 1880’erne og er således en af de ældste heirloomtomatsorter. Den er som navnet antyder stammer sorten fra Amish folkene i Wisconsin. Dette er en sugotomat – eller Roma som man kalder der på amerikanske internetsider.

Plantens udseende

Amish Paste vokser med indeterminant vækst. Visse internetskilder beskriver at sorten kun er knap 2 meter høj, men den plante jeg dyrkede i sommeren 2018 var meget højere og toppen måtte klippes i september måned. Jeg dyrkede Amish Paste i drivhuset og har således ikke erfaring med at dyrking på friland. Planten voksede i en kapillærkasse med en 50 L plantesæk kun tilsat perlekalk. Under hele væksten blev den vandet med gødningstilblandet vand. Planten bindes op og sideskud fjernes løbende.
Som andre tomater af romatypen har denne sort fine slanke lidt slapt hængende grønne blade som dog er savtakkede som vanligt. Planten har ofte ikke særligt mange blade hvilket øger risaikoen for at tomaterne bliver solskoldede og udvikler grønne nakker.

Man skal være opmærksom på at Amish Paste elsker varme og tåler ikke nattetemperaturer under 15 grader uden at tomaterne bliver deformerede!

Tomaterne

Modningtid: Blev ikke målt på denne sort, da mange af de første tomater desværre måtte smides ud på grund af griffelråd. Jeg dyrkede 2 tomatsorter af romatypen (Amish Paste og Uncle Alfonso) som begge havde problemer med griffelråd! Sorten sætter mange tomater og yder godt

Planten laver klaser med op til 6 tomater. Når de modner vejer de gange meget og jeg var ude for at en hel klase bare knak af planten. Tomaterne er Oksehjerte/aflange romaformede, røde, tyndtskallede og vejer mellem 150 og 250 gram. De er velegnede til henkogning og fremstilling af alle former for tomatkonserves så som henkogte tomater, tomatmarmelade, ketchup og tomatpure. Tomaterne kan også spises rå i skriver eller i en salat, da tomaten har en kraftig tomatsmag med god sødme. Tomatkødet er ikke tørt eller melet, som det ofte er i tomater af romatypen.

Vil jeg dyrke Amish Paste igen? Ja den er god når jeg laver hemkogte tomater til vinteren.