Sweet Baby Jade

Sweet Baby Jade er en GWR dværgtomatsort udviklet af “Northern Gardener”, Karen Oliver i Vancouver, Canada. Udviklet som en del af “Short and sweet”-projektet.
Sorten er ganske ny, frøene til frigivet til dyrkning allerede ved F8 i 2021, hvor den blev betragtet som stabil grundet et højt antal af recessive gener i planten.

Plantens udseende

Sweet Baby Jade er en tree-type dværgtomat som vokser til en højde på ca. 80cm. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse, hvor den stod sammen med 2 andre dværgtomatplanter, det var temmeligt trangt, da den breder sig! Planten blev dyrket i drivhuset, så jeg har ingen erfarring med at dyrke den på friland, men flere tomatdyrkere i Danmark har dyrket den udendørs.
Sorten er kartoffelbladet, en sjældenhed blandt dværgtomatersorter. Løvet er meget mørkegrønt sammenligt med andre sorter.

Tomaterne

Modningstid: Ikke målt, den angives at være 67dage
Sweet Baby Jade sætter kolosalt mange tomater. Klaserne er store og tomaterne hænger ganske tæt. Tomaterne er små, lidt fladtrykte cherry-størrelse. Tomaterne, som er Green-When-Ripe, er modne når de farven skifter til gullig/oliven i kuløren. Smagen af disse tomater beskrives som krydret og sødmefyldt, men det var ikke tilfældet for dem jeg dyrkede i 2023. Jeg var ikke imponeret over smagen. Den manglende i den grad sødme, det kunne skyldes måske den meget kølinge juli måned.

Vil jeg dyrke sorten igen: 1 gang til skal sorten dyrkes mhp at få den rigtige smag frem.

Kitchen Mini, F1

Kitchen Mini er en mikrotomat udviklet af det fynske gartneri Nældebakken. Udviklet til at kunne dyrkes i vindueskarmen året rundt.
Hybrid F1 sort og ikke stabil, når den dyrkes fra frø fra planten, det er der dog mange som gør her i landet, da der går rygter om at den er stabil, hvilket jeg her kan afkræfte.

Plantens udseende:

Mikrotomatsort, tree-type, med en højde på 20-30 cm lidt afhængig af pottens størrelse. Planten er nem at holde, da den ikke skal knibes. Den skal bare have noget god jord og vandes med gødningstilblandet vand.
Sorten trives fint i en potte. Jeg har har haft flere planter stående rund omkring i mit drivhus. Planter dyrket fra frø – hvilken F-generation ved jeg ikke, men ingen af planterne så ens ud i størrelsen, bladtype og tomaternes farve.

Tomaterne

Tomaterne på de 4 Kitchen Mini planter jeg dyrkede i 2022 var forskellige nuancer af røde/mørkrøde cherrytomater.

Tomaterne er syrlige i smagen som meget ligner den man får ved at spise en almindelig supermarkedstomat – så det vil jeg ikke bruge energi på at dyrke igen.

Atomic Sunset

Atomic Sunset er en flere tomatsorter med “atrologiske/kosmiske navne” lavet af Wild Boar Farms i USA. Foruden det yderst smukke udseende siges tomaterne at være gode til at gemme, da smag og konsistens ikke skades af at ligge i flere uger efter plukning. Sorten er frøstabil.

Planten Udseende

Atomic Sunset er indeterminant voksende, men dog kun 1,2-1,6m høj, nogle hjemmesider på nettet kalder den semi-determinant. Dyrkes sorten på friland bliver den mere busk-agtig og lavere i højden. I sommeren 2022 forsøgte jeg at dyrke direkte i en plantesæk med drypvanding. Desværre var foråret ekstremt varmt og drypvandingen kom aldrig til at virke efterhensigten og det gik specielt ud over denne, men også mange andre tomatsorter som jeg dyrkede i 2022 – alle tomaterne manglede sødme og den gode smag.
Selvom planten er ret lille er stænglerne tynde og planten skal støttes unde hele væksten.
Bladene er almindelige savtakkede.

Tomaterne

Atomic Sunset er klassificeret som en cherrytomat, men ligner mere en blommetomat. Tomaterne, der af størrelse svarer til en meget stor cherrytomat, er blommeformede og vejer ca. 50g.
Tomaterne kan hænge i uger på planten uden at blive dårlige i kvaliteten.
Tomaterne har en dyb orange kulør med lilla skuldre og vertikale striber. Lyserøde og gule striber kan også ses på de modne tomater. Tomatkødet og geleen er orange. Smagsmæssigt var de tomater jeg plukkede i 2022 ikke særligt interessante, men det var dyrkningsforholdene heller ikke, hvorfor jeg dyrker den igen i 2023.

Billederne til denne sort er ikke de bedste, så jeg håber at kunne supplere med nogle flotte billeder senere i år.

Ten Fingers of Naples

Sorten Ten Fingers of Naples er en gammel sugo-tomatsort – en heirloomtomat som menes at stamme fra Napoli i Italien.

Plantens Udseende

Ten Fingers of Naples vokser indeterminant. Sorten bliver ikke så høj, ca 180.cm. Jeg dyrkede den i drivhuset i plantesække med drypvanding og har ikke erfarring med at dyrke på friland. Da sorten er en roma/sugotomat er den i risiko for udvikling af griffelråd, specielt den første klase er ofte ramt. Sorten sætter stor klaser med 5-11 blomster.
Blade: almindelige savtakkede grønne blade

Tomaterne

Modningstiden blev ikke målt pga griffelsråd på de først 2 ranker, den angives som 75 dage.
Tomaterne er aflange og røde med en spids. TOmaterne er 8-12cm lange og 2-4cm i diameter. Tomaterne er lidt puklede og uregelmæssige i formen. Som andre roma/sugo tomater er denne sort kødfuld, kødet og geleen er rødt. Der er meget få frø i tomaterne.
Smagen er ikke super-spændende. Disse tomater egner sig rigtigt godt til henkogning, da de ikke indeholder så meget væske, og de henkogte tomater derfor ikke bliver så våde.

Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddlebart tror jeg det ikke, jeg har frø til andre mere velsmagende sugotomater fex Uncle Alfonso Roma og Amish Paste som jeg hellere vil dyrke.

Golden Cherrywine, F1

Golden Cherrywine F1 er en relativt ny hydrid (F1) cherrytomatsort lavet at Fred Hempel. Han skriver på sin hjemmeside at sorten har god resistens mod flere forskellige skimmelsvampe herunder kartoffelbladpletsyge.
Der kan ikke tages frø fra denne sort.

Plantens Udseende

Golden Cherrywine F1 vokser som lige som andre cherrytomatsorter med indeterminat vækstform, dvs i lange ranker. Det er vigtigt at stænglen støttes i hele vækstperioden, da der ellers er stor risiko for udvikling af plantesygdomme. Jeg har dyrket denne sort både i drivhuset og på friland. Både ude og inde blev den dyrket i plantesække med hhv. drypvanding og i kapillærkasse. Begge steder trivede sorten rigtigt godt.
Bladene er savtakkede, almindelig bladform

Tomaterne

Golden Cherrywine F1 yder enorme mængder tomater i aller sommren og efterårets måneder. Tomaterne var ikke blandt de tidligeste til at modne.
Tomaterne er store cherrytomater i lange ranker. Tomaterne er tidligt i modningen gule med grønne skuldre og med tiden bliver de mere gule/orange. Planten inde i drivhuset havde gule tomater, mens de var orange på friland. Tomaterne kan tåle at hænge længe på planten uden at blive bløde/melede og kedelige.

Vil jeg dyrke sorten Golden Cherrywine, F1 igen: Helt sikkert.

Belle Du Toggenburg

Belle Du Toggenburg er en heirloom tomat fra Schweiz. Andre navne: Beauty from Toggenburg, Beauty of Toggenburg.

Plantens Udseende

Belle Du Toggenburg er indeterminant voksende sort, som blev mere end 2m lang. Jeg dyrkede sorten i plantesække med drypvanding i mit drivhus og har ikke erfarring med at dyrke dem på friland. Sorten sætter blomsterranker med 5-7 blomster.
Bladene: almindelig savtakkede blade

Tomaterne

Belle Du Toggenburg modner relativt tidligt. Tomaterne vejer 60-100 gram og de er røde, runde tomater med en lille spids hvor blomsten har siddet. Skindet er tyndt. Tomatkødet og geleen er helt rødt. Tomaten er fast i kødet og egner sig godt til bare at spise, i salaten og til at koge tomatsauce af.

Luna Tech

Luna Tech er en relativt ny tomatsort lavet af Dean Slater. Den findes i 2 farvevarianter: rød-grøn og orange-grøn. Der en meget få informationer om sorten på internettet.
Sorten er frøkonstant.

Plantens Udseende

Luna Tech er en semi-determinant voksende tomatsort, som bliver omkring 1,8 m høj. Grundet de lange stængler skal plantens stængler støøtes under hele vækstperioden.
Jeg dyrkede sorten i plantesæk med drypvanding i mit drivhus. Pga den meget lange hede sommer fik jeg ikke den store høst fra planten. Tidligt på sæsonen var der store problemer med griffelråd og mange tomater måtte kasseres.
Generelt var sommeren 2022 et svært tomatdyrkningsår, idet mange af de planter som jeg dyrkede i drivhuset havde problemer med griffelråd. Selv cherrytomatsorter blev ramt af griffelråd, det har jeg aldrig set før. Jeg er ikke klar over om denne Luna Tech er specielt sårbar mht griffelråd ligesom roma-tomatsorterne ofte er. Først sent på sæsonen kom der fine spiselige tomater,
Sorten er kartoffelbladet

Tomaterne

Modnindtiden: umuligt at vurdere pga griffelråd.
De pæreformede tomater er tidligt på sæsonen lys og mørkegrønne stribede på langs. Når de modner bliver de mørkegrønne med orange striber. Snitfladen af tomaterne er overraskende multifarvet – se billede nedenfor.

Tomaterne er meget saftige og velsmagende. Jeg vil næsten beskrive tomaterne som krydrede og søde. 

Vil jeg dyrke Luna Tech igen: Dette er absolut en sort som rangerer højt på listen over smagfulde dyrkningsværdige sorter.

Black Cherry

Cherrytomatsorten Black Cherry er udviklet af Vincent Sapp ud fra et spontant kryds han fandt i marken. Sorten er frøstabil og blev frigivet i 2003.

Plantens Udseende

Vækst: Indeterminant – vokser som ranke. Sideskud skal knibes da der eller ikke kommer mange tomaterne på planten
Jeg har dyrket Black Cherry både på friland og i drivhuset, nogenlunde med samme resultat. Jeg dyrker i plantesække og kapillærkasser. Tomatplanter kræver meget gødning i vækstsæsonen, dvs frem til slutningen af august.
Blade: Almindelige savtakkede tomatblade

Tomaterne

Modningstiden var kun 50 dage i den hede sommer 2022 – beskrives normalt som værende 75 dage.
Tomaterne er ca. 2 cm i diameter og hænger i store klaser. Farven er mørke-brun-røde, de ser næsten støvede ud i kuløren. Den mørke kulør afhænger af mængden af UV ståler planten udsættes for.

Smagen af Black Cherry er skuffende. Mange hjemmeside beskriver sorten som en yderst sød og velsmagende tomat, men jeg har gennem årene dyrket og smagt mange sorter som er meget mere velsmagende.


Jeg dyrkede denne sort i første gang i 2008, hvor den var ny på markedet her i landet. Førstehåndsindtrykket var at det var en vældigt god, men mange år senere må jeg konstatere at der er mange andre tomatsorter jeg hellere vil dyrke. Jeg har også dyrket sorten Black Opal, som er en videreudvikling af Black Cherry – denne sort synes jeg smager meget bedre.

Eget kryds 2020 – Naked Kiwi x Ukendt Dværg, F2

I 2020 skulle jeg, bare for sjov, se om det kunne lykkedes mig at krydse 2 tomatsorter, med et spinkelt håb om at jeg kunne lave min egen tomatsort på et tidspunkt om nogle år. Sidste sommer dyrkede jeg F1-frøene – dvs. bare et enkelt frø og fik en smuk, indeterminat voksende tomatplante med en velsmagende tomat som var rød, brun og med blå striber. Jeg kunne således konkludere at mit kryds have virket og nu var der mange års arbejde foran mig. F2-tomaten som jeg dyrkede i 2021 kan du læse om her.

I marts 2022 såede jeg en masse, dvs ca. 100, F2-frø høstet i sommeren 2021 fra den ene F2 plante. Jeg ville bare se om jeg kunne finde bare 1 plante som lignede en dværgtomat – faktisk var der ret mange små tomatplanter. Jeg fandt 23 som lignede dværtomater som jeg dyrker i kappilærkasser i drivhuset. Jeg har 3 planter i hver sæk. De er store og kraftige og ville nok have været endnu flottere hvis der kun havde været 2 i hvor kasse.
Jeg har døbt denne del at mit krydsningprojekt “Småt og Blåt”, idet jeg gerne vil lave en dværgtomatsort som giver delvist anthocyaninfarvede tomater og som selvfølgelig skal smage godt. Jeg har ikke nogen krav til størrelsen af tomaten.
Men i processen valgte jeg også at dyrke videre på ca 40 indeterminat voksende planter fra krydset.

Sådan så de først små tomatplanter ud størrelsesmæssigt:

Man ser tydeligt at der er tale om dværgtomater, da planterne er små, kraftige og med rynkede blade. Allerede fra starten er planterne dog forskellige i størrelse, bladene udssende og mht hvor blåfarvede stængler og løv er.

Dværg A

Tree-type, højde: 150cm
Blade: Aflange med større afrunde takker, grønne, rugøse
Stængler: Grønne
Tomater: Umodne -grønne med kraftive athocyaninfarvede striber, Modne: Rød/brun med anthocyaninfarvede striber, kødet er rød/brunt, geleen grøn
Smag: Desværre ikke interessant

Dværg B – i pleje – Ingen viden om smag og udseende på den tomaterne

Dværg C

Tree-type, højde: 100cm
Blade: Mørkegrønne, rugøse, få store afrundede takker
Stængler: Grønne
Tomater: Cocktailstørrelse brune/sorte tomater med rød/brundt kød og grønt gele. Velsmagende, krydret og aromatisk
Ligner meget Dværg H
NB Dyrker videre på denne

Dværg D

Tree-Type, Højde: 150cm
Blade: Mørkegrønne, aflange, rugøse med få afrundene takker.
Stængler: Grønne
Tomater: Olivengrønne med anthocyaninfarvede vertikale striber i nakken når modne.
Smag ikke imponerende

Dværg E

Tree-type, højde 150cm
Blade: Rugøse
Tomater: Mørkerøde med vertikale grønne striber
Smag: Ikke interessant

Dværg F

Tree-Type, Højde: 150-200cm
Blade: Mørkegrønne, aflange, rugøse med få afrundene takker.
Stængler: Grønne, meget kraftige
Tomater: Olivengrønne med lette grønfarvede vertikale striber i nakken når modne.
Smag ikke imponerende

Dværg G

Tree-type, højde 150cm
Blade: Mørkegrønne, få store afrundede takker
Stængler: pletvis anthocyaninfarvede
Tomater: Anthocyaninfarvede, længdeløbende lydgrønne og gule striber, GWR
Smag: Søg, meget aromatisk
Vil dyrke videre!

Dværg H

Tree-type: højde 150cm
Bladtype: Buttede, mørkegrønne med afrundede takker
Stænger: Grønne med afrundene takker
Tomater: Cocktailstørrelse brune/sorte tomater med rød/brundt kød og grønt gele. Velsmagende, krydret og aromatisk
Ligner meget Dværg C
NB Dyrker videre på denne

Dværg I

Tree-type, højde
Blade:
Stængler: Grønne uden anthocyaninfarvning
Smag: Ikke interessant

Dværg J

Tree-type, højde
Blade: Mørkegrønne, aflange med få store fligede takker, rugøse
Stængler: Grønne uden anthocyaninfarvning

Dværg K

Tree-type, højde:
Blade: Aflange, få store takker, mørkegrønne, rugøse
Stængler: Grønne med anthocyaninfarvede plamager

Dværg L

Tree-type, højde: 150cm
Blade: Buttede med få store takker, mørkegrønne, rugøse
Stængler: Grønne
Tomater: Rød-brune. Tomatkød: rødt, gele: grønligt
Smag:

Dværg M

Tree-type, højde:
Blade: Brede og korte, få mindre takker, grønne, rugøse
Stængler: Grønne uden anthocyaninfarvning

Tomater: GWR, Skin gulligt. Lidt puklet i formen.
Smag: Syrlig tomat med fin aroma

Dværg N

Tree-type, højde:200cm
Blade: Aflange, grove fligede/afrundede takker
Stængler: Grønne uden anthocyaninfarvning, meget kraftige, ret sikker på at planten er en dværg trods den høje vækst
Tomater: Fladtrukte, rød/brunne, puklede. Ingen sødme:
Dyreker nok ikke igen.

Dværg P

Tree-Type, Højde
Blade: Lange slanke blade med små spidst takker
Stængler: Grønne
Tomater: Gule med grønne striber inden de modner helt. Minimal anthocyaninfarvning på skuldrene.
Smag kedelig

Dværg Q

Tree-type, Højde: 200cm
Blade: Brede og korte, få mindre takker, grønne, rugøse
Stængler: Grønne, meget kraftige. Tror trods den meget høje plante at der er tale om en dværg.
Tomaterne: Brune med anthocyaninfarvede skuldre
Smag: Mangler sødme, smager bare som almindelig tomat.
Dyrker nok ikke videre!

Dværg V (-ikke en dværg det blev en busk)

Busk, determinant. Kraftige stængler
Højde: 70cm
Tomater: gul/grønne med anthocyaninfarvning på skuldrene. Grønt gele
Smag: Sød og fin aroma
Fortjener af blive dyrket som F3


Dværg Æ

Tree-type, Højde
Blade: Kraftrige, brede, større afrundende takker
Tomater: Gullig med anthocyaninfarvede skuldre når den er helt moden. Smag: Kedelig

Dværg Å – i pleje

Den Røde fra Skovløkkegård

Jeg ved faktisk ikke hvad det rigtige navn til denne sort er! Jeg har kaldt sorten for “Den Røde fra Skovløkkegård” så får den et stednavn. Frøene kom i en pose hvorpå der stod “Secret Sacuse Short” – og det skulle have været en tomatsort som Brad Gates fra Wild Boar Farms havde udviklet, men den ligner bare slet ikke tomaterne på de billeder man finder på nettet.
Jeg har efterhånden dyrket sorten i mange år, da det er en rigtigt velsmagende tomat og den yder godt næsten hvert år.
Sorten er selvbestøvende og frøkonstant.

Plantens Udseende

Den Røde fra Skovløkkegård er semi-determinant voksende. Planten bliver ca 180cm høj. Jeg har kun dyrket sorten i drivhuset. Jeg dyrker i plantesække og vander med drypvanding. Der skal gødes godt, da tomater kræver store mængder gødning for at give et godt udbytte. Jeg har også dyrket den i kapillærkasser og andre typer undervandingssystemer. Jeg dyrker sorten med 2 hovedstammer – når den ene holder op med at vokse i højde lader jeg en ny vokse op fra bunden, derved får jeg flere tomater ud af 1 plante.
Sorten har blade som ikke har de vanlige savtakker på.

Tomaterne

Modningstiden er ca 75 dage.
Tomaterne er røde og runde og skal klippes af, da der ikke er et “hængsel” som knækker så man plukker tomaten.
De vejer 120-180 gram og kan spises direkte eller bruges til henkogning.

Vil jeg dyre sorten “Den Røde fra Skovløkkegård” igen: Ja absolut, det er en god tomat til konservering. Den er på mit program næsten hvert år.