Dancing With Smurfs

Sorten med det skøre navn Dancing With Smurfs er endnu en af Tom Wagners tomatsorter. Sorten er navngivet efter den amerikanske tegneseriefilm serie South Park episode 13 i den 13 sæson med samme navn. Frø til sorten blev frigivet i 2012.

Plantens udseende

Dancing With Smurfs er en cherrytomatsort og som de fleste cherrytomatsorter vokser den indeterminant (uendelige ranker) i væsksten. Både stængler og blade har tendens til at være blålige i kuløren – dog afhænger dette af hvor meget direkte sol planten udsættes for. Jeg dyrkede sorten i mit drivhus og da jeg har gardiner i loftet for at styre temperaturn derinde så jeg ikke meget til den blålige kulør på blade og stængler.
Jeg dyrkede planten i en Quadgrowpotte med 11L pottemuld. Gennem hele vækstsæsonen havde planten adgand til vand. Den blev kun gødet 1-2 gange om ugen afhængig af hvor meget solen skinnede.
Jeg har aldrig dyrket sorten på friland, men er ikke i tvivl om at den vil fint vil kunne klare sig udenfor på et beskyttet sted.
Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterene

Modningstiden: blev ikke målt på denne sort.

Dancing With Smurfs sætter cherrytomater af den vanlige størrelse. De starter grønne for gennem væksten at bleive mere og mere blålige at se på. I takt med at tomaterne modner bliver de mere lilla/violette i kuløren. Nogle kilder angiver at tomaterne siges at være modne når de er violette, men de smagte de ikke godt da jeg smagte på dem. Derfor lod jeg dem hænge indtil de var flot røde og anthocyaninfarvningen næsten forsvandt – lige bortset oppe hvor tomaten sidder fast på stænglen (andre kilder angiver at den modne tomat faktisk ser sådan ud).

Kilder på internettet beskriver Dancing With Smurfs som en meget aromatisk og velsmagende tomat. Det var slet ikke mit indtryk, de var derimod sylige og aldeles kedelige. Det meste af høsten blev brugt til henkogning da jeg ikke gad spise dem rå.
Vil jeg dyrker sorten igen? – Nok ikke

Gargamel

Gargamel er en relativt ny tomatsort fra USA. Denne sort giver virkeligt smukke tomater med anthocyanin-farvede skuldre. Sortens oprindelse er ikke kendt, da den stammer fra et spontant kryds mellem ukendte sorter ude i markerne. Sorten er frøstabil, selvbestøvende, siges at have god resistens for svampeinfektioner og at være en god gemme-tomat.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Gargamel i drivhuset og har ikke prøvet at dyrke den på friland endnu. Sommeren 2018 var meget varm, og jeg havde endnu ikke skyggegardiner og ordentig klimakontrol i huset.
Gargamel vokser med indeterminant vækstmønster, og sorten skulle blive høj – 2m +, den plante jeg dyrkede blev ikke stor kun ca 1,5m høj. Gargamel blev dyrket i en selvvandingspotte (Duogrow), hvor planterne har rødderne i 12 l pottemuld. Jeg tilsætter 10g perlekalk til jorden for at forbygge griffelråd. Pga af heden var det svært at få vandingen via vægen til at virke ordentligt. planten blev vandet ovenfra, hvilket resulterede at mange tomater udviklede griffelråd og måtte kasseres.
Stænglerne og bladene indeholder lige som tomaterne gener til anthocyanin-produktion og de farves derfor mørkeblå af solen.
Gargamel har slanke, slapt hængende, savtakkede mørkegrønne/blålige blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde, lidt aflange og med en spids. De varierer i størrelsen, nogle er mindre og vejer vejer 60-90 gram mens andre som er større kan veje helt op til 150g. Farvemæssigt er de virkeligt smukke og pynter gevalgit i drivhuset i alle faser af væksten. De umodne tomater er de helt blå-sorte, men med modningen skifter tomaterne farve. Den modne tomat er røde/glue/blå-stribede med en lille spids. De blå ydre farvestrøg på tomaterne skyldes indeholdet af anthocyaniner. Tomatkødet er helt rødt.
Sorten skulle være iflg flere kilder på internettet være højtydende. Det udbytte jeg fik var dog meget begrænset. Faktisk var jeg ret skuffet over hvor få tomater jeg nåede at spise/smage. En mulig forklaring på at tomaterne ikke modnede, som de skulle, kan måske være den lange ekstreme hede som sommeren 2018 bød på. De høje temperaturer blokerede for modning i flere andre tomatsorter i drivhuset.

Smagsmæssigt er tomaterne søde og komplekse i smagen. Jeg ærgede mig gevaldigt ovar at jeg ikke havde flere tomater end de få jeg fik.

Tomaterne siges at være gode til at gemme. Opbevares de mørkt og køligt (ikke koldt) kan de ligge i op til 2 måneder før de rådner.

Vil jeg dyrke Gargamel igen? Ja, den skal dyrkes igen, jeg skal smage denne meget roste tomatsort efter mere optimale vækstbetingelser.

Farenheit Blues

Farenheit Blues er en lækker cherrytomatsort som er udviklet af Tom Wagner. Sorten er frøstbil og selvbestøvende.

Plantens udseende

Fahrenheit Blues er en cherrytomatsort  som vokser indeterminat, ifølge World Tomato Society dog med en slut højde på maximalt 1,2m i højden. Den plante jeg dyrkede i sommeren 2018 var betydeligt højere – den var nemlig helt oppe under taget på mit 40 kvadratmeters drivhus. Planten skal i hele sin vækstperiode støttes, da den eller ligger på jorden. Jeg dyrkede Farhenheit Blues i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Jeg lod planten vokse med 3 stammer for at øge udbyttet. Igennem den varmeste og mest solrige del af sommeren satte den ganske få tomater, udbyttet var det meget skuffende. Men fra slutningen af august hvor temperaturen faldt kom der gang i planten og den begyndte at sætte mange blomster om dermed tomater. Planten fortsatte med at sætte blomster som små grønne tomater helt frem til slutningen af oktober måned.

Planten har normale savtakkede blade, som i forhold til andre tomatsorter er ret smalle. Bladene er mørkegrønne og kan være næsten blålige i kuløren, ligesom den ses på andre blå/sorte tomatsorter. Gennem hele sæsonen krøllede bladene på langs så man konstant går og frygter at planten er syg. Det viste sig dog at mange andre som dyrkede sorten her i Danmark havde samme observation.

Tomaterne

Modningstiden (fra blomst til moden tomat) er 75-80 dage. Tomaterne skal sidde på planten noget længere end man tror før de er spisemodne. Jeg valgte at trykke let på tomaterne for at sikre mig at de ved at blive bløde før jeg plukkede dem.

Tomaterne på Fahrenheit Blues er for det meste de klasiske runde cherrytomater som sidder i klaser med 10-16 frugter. Jeg havde enkelt tomater som var lidt større og ikke var helt runde. Jeg vil gætte på at det ikke er normal og det skyltes det varme vejr, for sent på sæsonen var de alle ret regelmæssige oí form og størrelse. Tomaterene er i starten grønne. De områder af tomaten som bestråles af solen bliver mørkeblå og da tomatkødet er rødt får tomaten smukt lilla i kuløren.

Tomaterne vejer 12-30 gram og har en relativt mild tomatsmag. Er du til den syrlige tomatsmag, så er dette tomaten til dig. Jeg elsker tomater som sødme og god aroma, men synes at denne sort smager af for lidt.

Vil jeg dyrke Fahrenheit Blues igen: Denne sort falder ikke i min smag, da jeg bedst kan lide de sødlige tomater med en stor aroma, jeg tvivler på at jeg vil prioritere at dyrke sorten igen.

Cherrytomaten Blue Berries

Cherrytomaten Blue Berries er ikke som man skulle tro et lille lækkert blåt bær, men en lille cherrytomat. Disse tomater er en af mange tomatsorter udviklet siden år 2010, da det lykkedes at inbygge genet til farvestoffet anthocyaniner, fra blåbær ind i tomater. Tomaterne farves derfor i det blålige farvespektrum. Sorten er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms i California, USA.

Brad Gates udtaler at de modne cherrytomater har en super-sød og frugtagtig aroma. Han citeres for at sige, at det er svært a vide hvornår blå tomater er helt modne. Når tomaten ser moden ud, skal den hænge 5-7 dage længere, da den skal have tid til at omdanne syre til sukker, så tomaten når at udvikle den optimale sødme. De umodne tomater starter grønne i kuløren. Når solen skinner på dem danner de anthocyaniner som farver dem næsten sorte. Efterhånden som de modner bliver de mere og mere røde. Når de er helt modne er de røde med lilla skudre og de er skindende blanke. Rødmen skulle korrellere med mængden af sukker inde i tomaten.

Sorten er frit bestøvet og frøstabil.

Plantens udseende

Cherrytomaten “Blue Berries” vokser indeterminat, dvs som ranke. Den sætter mange sidenskud, faktisk et for hvert bladhjørne, som løbende skal nippes af, da de ellers stjæler kraften fra tomatudviklingen. Jeg dyrkede denne plante i en selvvandingspotte i mit drivhus. I potten havde jeg pottemuld tilsat 10g perlekalk, da tomaterene ellers i stor risiko for at udvikle griffelråd pga kalkmangel. Planten fik lov at stå med 3 hovedstammer. Det er en ivrig plante som sætter mange små klaser af tomater.

Planten har de almindelige savtakkede blade. Gennem hele sommeren pillede jeg mange blade af som så sygelige ud. De visnede på alle spidserne. Det påvirkede ikke planten, tomaterne og det smittede ikke planterne omkring den.

Tomaterne

Modningstiden: Beskrives som 75 dage. I den hede danske 2018 sommer modnede de på ca 60-65dage.

Planten satte klaser med 6-7 små blanke rød/lilla cherrytomater efter hvert andet blad. Det er meget svært at finde ud af hvornår disse tomater var modne idet de allerede på et tidligt tidspunkt efter kun 50 dage begyndte at blive bløde.Selvom de endnu ikke var blevet røde, plukkede jeg nogle af dem.

Cherrytomaten Blue Berries vejer 9-12 gram/stk

Tomaterne smagte ikke af godt på dette tidlige stadie. De var sure og tomme i smagen.

Så lod jeg dem hænge meget længere – 2-3-4 uger før jeg forsøgte at plukkede dem og de blev mere og mere røde. Dog synes jeg ikke smage forbedrede sig.

Vil jeg dyrke sorten igen i fremtiden:

Jeg er ret usikker i skrivende stund. Nu lader jeg tomaterne hænge længe og smager på den gennem sommeren. Hvis ikke forbedres gider jeg ikke bruge min tid på sorten igen.
Tomaterne hang meget længe på planten, og desværre blev smagen ikke forbedret. Derfor er det ikke ern sort jeg vil dyrke i fremtiden.

Blue Beauty

Blue Beauty  er endnu en af den mange lækre tomatsorter som er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms. Sorten blev introduceret på markedet i 2013. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Blue Beauty vokser indeterminant og kla gennem hele sæsonen bindes op, da den ikke kan stå selv. Planten skal nippes, for at sikre at den ikke kun mange grønne blade men også bruger energi på at sætte blomster og lave tomater. Planten har normale savtakkede blade.

Jeg har kun haft Blue Beauty i drivhuset i 2017 og 2018. Her dyrkede jeg planten i en selvvandingspotte med 11 L pottemuld tilsat perlekalk. Blue Beauty trives godt i denne miljø. Dog er det vigtigt at at man ikke sår planten for sent, idet sorten modnes sent (80 dage) og ikke tåler det kølige danske efterårs nætter særligt godt. Den danske sommeren var i 2017 kold og elendig, og tomaterne specielt på denne sort havde svært ved at modne. Faktisk nåede de fleste at revne inden jeg plukkede største delen af dem og da jeg endeligt ville plukke dem var de næsten alle fyldt med mug i revnerne. Sommeren i 2018 var helt det modsatte, den var kogende hed med massere af solskin. Mange af tomaterne hang længe på planten med grønn enakker og kunne ikke modne. Flere tomater var, da de endeligt modnede helt faktisk rånde inden i.

Tomaterne

Modningtiden er ca 80 dage (Jeg har ikke selv målt den ved dyrkning i Danmark).

Tomaterne er mellemstore kødfulde tomater, som er runde eller ovale og let fladtrykte. Vægten er mellem 120-250g. Nogle internets kilder angiver at Blue Beauty er en bøftomat, men jeg har ikke set så store tomater ved dyrkning her i Danmark. Tomaterne er utroligt smukke når de er helt modne: de er pink og med blå-lilla skuldre. Den blå/lilla farve skyldes at tomaten indeholder anthocyaniner som bliver blå/lilla/sorte der hvor solen skinner på tomaten. Trods mørkfarvningen af tomatens ydre er tomatkødet rødt. Sorten indholder en stor koncentration af antioxidanter. Tomaterne er resistente overfor at revne.

Smagsmæssigt er tomatene utroligt søde og aromatiske. Kan med fordel spises rå.

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja, Der skal jeg helt sikkert.

Dark Galaxy

Dark Galaxy er en virkelig interessant udseende tomat udviklet af Wild Boar Farms i USA. Når tomaten er moden ligner den grangiveligt en stjernehimmel, så navnet er meget beskrivende.Sorten er internationalt beskrevet som en yder yderig sort, så den måtte dyrkes.

Plantens udseende

Denne sort vokser med semi-indeterminant vækst, den bliver 150-180 cm høj og der skal ikke nippes for mange sideskud. Planten og dens mange sidegrene skal støttes godt.

Planten har normale savtakkede blade.

Jeg har kun erfaring med at dyrke denne sort i drivhuset. I 2017 dyrkede jeg den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat lidt perlekalk og vulkanske mineraler, Desværre behandlede jeg denne sort som en indterminant sort, da de kilder jeg havde fundet beskrev den som en sådan. Jeg nippede alle sideskudene og fik kun 5 tomater fra planten. I 2018 dyrkede jeg den i en 20L selvvandingskasse fra LiDL. Nu var jeg klogere da jeg havde fundet information, på Wild Boar Farms facebookside, om at sorten kunne dyrkes som en pottetomat. Det bekom den meget vel. Den var meget frodig og satte mange blomster.

   

Tomaterne

Modningstiden fra blomst til moden tomat er 75-80 dage.

Tomaterne er affladede og runde. Så længe de er umodne, er de lysgrønne med små mørkegrønne pletter på. I takt med at tomaterne modner skifter de farve således at de når de er modner er gule/røde/blå i striber som “tiger og zebra tomatsorterne”. De tomater jeg dyrkede på min min Dark Galaxy var meget mørke i kuløren – nærmest sorte med røde pletter på. Den mørke farve skyldes en høj koncentration af anthocyaniner, som menes at have en gavnlig effekt på helbredet. Denne “frugt” ligner på ingen måden en tomat. I hele vækstperioden var jeg var skuffet og desillusioneret over at det lige den sort, jeg havde valgt at dyrke, da den slet ikke ligenede en tomat.

Da tomaterne endeligt var modne og kunne prøvesmages, havde den, som andre mørke/sorte tomater, en kraftig aromatisk og krydret smag. Der var en god balance mellem de sure og de søde smagsnuancer..

Udbyttet i 2017 var ikke det store, max. 10 tomater, men jeg var ikke klar over at det var en semi-indeterminant sort, som ikke skulle nippes. Jeg håber derfor at jeg får et bedre udbytte næste år.

Vil jeg dyrke denne sort igen? Ja, den er allerede sået