Stabilisering af en tomatsort som Conny Sørensen er i gang med, frøene er F4. Tomaten kom oprindeligt fra supermarkedet Meny.
Gul-orange pære med lang hals: Se billede fra Conny

Stabilisering af en tomatsort som Conny Sørensen er i gang med, frøene er F4. Tomaten kom oprindeligt fra supermarkedet Meny.
Gul-orange pære med lang hals: Se billede fra Conny
Sardasht Cherry stammer fra den vestlige Aserbajdsjan-provinsen i Iran, hvor den har være dyrket i generationer. Der kendes til mange heirloom frugter og grøntsager fra regionen. Der findes publicerede studier, hvor flere tomatsorter fra regionen er studeret bl.a. med genetisk analyser, i et forsøg på at finde ud af hvordan de lokale sorter har være så gode til at overleve i regionen så længe.
Sardasht Cherry er en kraftigt voksende indeterminat sort, som kræver ihærdig knibining af sideskud og støtte i hele væksten.
Jeg dyrkede sorten både inde i drivhuset og ude i haven.
Den voksede godt alle steder. Faktisk synes den at trivedes bedre ude i den friske luft. Jeg har dyrket den i plantesække, i kapillærkasse og direkte i jorden.
Planten som stod i jorden var den som satte de fleste tomater, desværre gik denne plante til pga skimmel.
Sardasth Cherry sætter tomater i store klaser. Tomaterne sidder på sildebensranker med en eller flere sidegrene. Klaserne kan blive meget store og indholde op til 40-60 tomater. Tomaterne starter lysegrønne, for så at blive mørkegrønne i nakken. De er modne når de er røde. Tomaterne er lidt større end almindelige cherrytomater.
Smagsmæssigt er de på den syrlige side. De har en kraftigt smag af klassisk tomat. Så er du til den gammeldags tomatsmag, så er det Sardasth Cherry du skal dyrke.
Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddelbart er den for syrlig for min smag, så jeg tænker ikke det er en sort jeg dyrke igen. Måske skal den prøves en enkelt sæson mere.
Frø til denne cherrytomat, ST143 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen.
ST143 er en hybrid og gemte frø som dyrkes vil ikke give den samme tomat.
ST143 vokser enormt hurtigt og er en robust plante, lige som de andre F1 sorter jeg dyrkede i sommer 2020. Jeg vil nok tro at man kan så denne sort 3-4 uger efter sorter som er heirloom- og andre frøkonstante sorter – da den udvikler sig meget hurtigt.
Sorten er som andre cherrytomatsorter indeterminat i sin vækstform. Sideskud skal løbende nippes af og planten skal støttes i hele vækstperioden. Når en stængel nåede loftet, lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten, på den måde fik den 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede 2 planter i 2020, den ene voksede i en plantesæk, som lå direkte på gulvet inde i drivhuset. Denne plante blev vandet med et automatiseret drypvandingssystem, som også sørgede for gødningstilførslen. Envidere dyrkede jeg en plante i en kapillærkasse på friland. Den stod beskyttet op ad en sydvendt væg.
ST143 har normal savtakkede grønne blade.
Modningtiden er moderat lang – den blev ikke målt da jeg i 2020 – nok havde for mange planter at tage mig af.
ST143 sætter klaser af sildebenstypen med op til 15 tomater i hver. Tomaterne hører til de lidt større cherrytomater. De starter uniformt grønne, men bliver med tiden mere lysgrønne nede ved blomsten. Tomaterne er røde både ude og inden i.
Begge de planter jeg havde gav enormt mange tomater hele sommeren og langt ind i efteråret. Planten på friland var noget senere om at give modne tomater.
Disse tomater er meget sprøde at sætte tænderne i og lækkert søde. Der var ikke mange tomater som nåede ind i huset før de var spist.
Vil jeg dyrke ST143 igen? Ja, dette er absolut en sort jeg vil dyrke igen, når frøene kommer i handlen på et tidspunkt.
Denne tomat dyrkede jeg for nogle år siden. Frø til den ukendte gule cherrytomat fik jeg fra et af de „tomatfrøbreve‟ som jeg har været medlem af. Der stod „White Cherry‟ på posen, men ved gennemgang af kilder på internettet er jeg sikker på at det ikke er korrekt for tomaterne ser slet ikke rigtige ud. Der blev derfor ikke taget frø til kommende sæsoner!
Sorten vokser i uendelige ranker, med indeterminat vækst og sideskud skal løbende nippes af. Når toppen af planten ikke kan vokse højere klippes den og en ny sidegren for lov at vokse op fra bunden.
Jeg dyrkede sorten i en selvvandingspotte ind i mit drivhus. Sorten voksede og satte blomster langt hen i efteråret. Efter oktober har de svært ved at na at modne.
Sorten har normale savtakkede blade.
Denne sort sætte meget små 8-10g store cherrytomater, som når de er modne er mørkegule (og ikke hvide som de skulle have været) i kuløren.
Tomaterne var meget søde, men derudover havde de, som mange andre gule tomatsorter, ikke meget smag.
Frø til denne cherrytomat, ST128 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen. Sorten beskrives som Kumato-lignende i udseende og smag.
ST128 er en hybrid og gemte frø som dyrkes vil ikke give den samme tomat.
ST128 vokser enormt hurtigt og er en robust plante, lige som de andre F1 sorter jeg dyrkede i sommer 2020. Jeg vil nok tro at man kan så denne sort 3-4 uger efter sorter som er heirloom- og andre frøkonstante sorter – da den udvikler sig meget hurtigt.
Sorten er som andre cherrytomatsorter indeterminat i sin vækstform. Sideskud skal løbende nippes af og planten skal støttes i hele vækstperioden. Når en stængel nåede loftet, lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten, på den måde fik den 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede ST128 i en plantesæk som lå direkte på gulvet i mit drivhus. Planterne i sækken blev vandet med et automatiseret drypvandingssystem, som også sørgede for gødningstilførslen.
ST128 har normal savtakkede grønne blade. Både blade og stængler har fra et tidligt tidpunkt synlig anthocyanin blåfarvning.
Modningtiden er ganske lang. Tomaterne ser modne ud relativt tidligt idet de hurtigt tager farve og bliver mørke i kuløren, men tag ikke fejl, de smager ikke godt før de har hængt til de er helt mørkebrune. Jeg ved ikke om det er fordi jeg har gardiner i drivhuset for at holde temperaturen nede, og tomaterne derfor ikke får så meget sol.
ST128 sætter klaser med op til 30 tomater – jo flere forgreninger på klasen des flere tomater. Tomaterne er små og aflange (miniblommer eller dadelformede) cherrytomater. De starter mørkegrønne, men bliver med tiden mere lysgrønne nede ved blomsten. Jeg havde 2 planter i drivhuset, som begge gav enormt mange tomater hele sommeren og langt ind i efteråret.
Disse tomater er først modne når de bliver helt mørkebrune i kuløren. Da smager de faktiskt gange godt. De er meget aromatiske uden den store sødme.
Vil jeg dyrke ST128 igen – ja dette er absolut en sort jeg ville dyrke igen, når frøene kommer i handlen på et tidspunkt.
Sorten med det skøre navn Dancing With Smurfs er endnu en af Tom Wagners tomatsorter. Sorten er navngivet efter den amerikanske tegneseriefilm serie South Park episode 13 i den 13 sæson med samme navn. Frø til sorten blev frigivet i 2012.
Dancing With Smurfs er en cherrytomatsort og som de fleste cherrytomatsorter vokser den indeterminant (uendelige ranker) i væsksten. Både stængler og blade har tendens til at være blålige i kuløren – dog afhænger dette af hvor meget direkte sol planten udsættes for. Jeg dyrkede sorten i mit drivhus og da jeg har gardiner i loftet for at styre temperaturn derinde så jeg ikke meget til den blålige kulør på blade og stængler.
Jeg dyrkede planten i en Quadgrowpotte med 11L pottemuld. Gennem hele vækstsæsonen havde planten adgand til vand. Den blev kun gødet 1-2 gange om ugen afhængig af hvor meget solen skinnede.
Jeg har aldrig dyrket sorten på friland, men er ikke i tvivl om at den vil fint vil kunne klare sig udenfor på et beskyttet sted.
Sorten har normale savtakkede blade.
Modningstiden: blev ikke målt på denne sort.
Dancing With Smurfs sætter cherrytomater af den vanlige størrelse. De starter grønne for gennem væksten at bleive mere og mere blålige at se på. I takt med at tomaterne modner bliver de mere lilla/violette i kuløren. Nogle kilder angiver at tomaterne siges at være modne når de er violette, men de smagte de ikke godt da jeg smagte på dem. Derfor lod jeg dem hænge indtil de var flot røde og anthocyaninfarvningen næsten forsvandt – lige bortset oppe hvor tomaten sidder fast på stænglen (andre kilder angiver at den modne tomat faktisk ser sådan ud).
Kilder på internettet beskriver Dancing With Smurfs som en meget aromatisk og velsmagende tomat. Det var slet ikke mit indtryk, de var derimod sylige og aldeles kedelige. Det meste af høsten blev brugt til henkogning da jeg ikke gad spise dem rå.
Vil jeg dyrker sorten igen? – Nok ikke
Frø til ST139 blev doneret til mig fra en dansk tomatforædler. Sorten er såvidt jeg forstår under udvikling og kan endnu ikke købes i handlen.
ST139 er en hybrid og således ikke frøkonstant.
ST139 vokser enormt hurtigt – og lige som de F1 sorter jeg dyrkede sidste sommer, er planten meget robut. Jeg vil nok mene man kan så denne sort 3-4 uger efter heirloom- og OP frøkonstante sorter, da den udvikler sig meget hurtigt.
Planten er indeterminat i sit vækstmønster, dvs den vokser som ranke. Sideskud skal løbende nippes af.
Jeg dyrkede sorten både på friland og i drivhuset.
I drivhuset blev ST139 dyrket i en plantesæk med 2 andre tomatplanter. Når en stængel nåede loftet lod jeg et skud vokse op fra bunden af planten. på den måde fik den 3 hovedstammer.
Plantesækken lå direkte på flisegulvet og planterne blev drypvandet. På friland havde jeg den stående i en kapillærkasse op ad en sydvendt mur. Begge steder klarede den sig flot.
Planten har normale savtakkede blade
ST139 sætter en masse super smukke dadelstørrelse, miniblommetomater som med tiden bliver dybt orange i kuløren. Selv i drivhuset skal de hænge relativt længe før de er helt modne. Jeg forsøgte at smage på dem sa de var lys-orange men de svar slett ikke søde. De skal helst hænge til de er dyb-orange i kuløren. Tomaterne kan tåle at hænge meget længe på planten uden at blive kedelige i smag eller konstistens.
Gad vide om ikke den kan bruges som gemmetomat?
Hvordan smager tomaterne? Disse er små himmerigs mundfulde er meget søde. de har såvidtr jeg kan forst et meget højt BRIX index. Tomaterne er super sprøde at spise, uden af skallen bliver for kraftig. De er kødfulde med minimal mængde gele.
De fleste af disse tomater blev spist nede i drivhuset og de nåede sjældent ind i huset.
Er ST139 en sort jeg vil dyrke igen. Hvis jeg havde flere frø er det absolut en sort jeg vil dyrke igen, men jeg må pænt vente til den komme i handlen.
Grapplers Quest er en relativt ny cherrytomatsort er udviklet af planteforædleren Tom Wagner. Han krydsede sorterne „Schimmeig Creg‟ – en gul og rødstribet blommetomat, „Sun Sugar, F1‟ – en gul cherrytomat og „Green Grape‟– en grøn cherrytomat. Sorten er frøstabil. Frøene har været på markedet siden 2013.
Grappler Quest er navnet på en type brydning, hvor man vinder når modstanderen ligger helt ned og derved „underkaster sig‟. Det siges at Tom Wagner på forhånd vidste at det var en underkastelseskamp at lave sød, rød cherry tomatsort ud af de 3 ovennænte tomatsorter.
Grappler Quest er indeterminat, dvs den vokser som er ranke og sideskud skal løbende knibes af i bladhjørnene. Flere kilder angiver at den bliver cirka 180cm høj, men i mit varme drivhus i sommeren 2019 blev planten meget højere. Det ved jeg fordi jeg synes det var synd at klippe toppen af en høj ydende tomatplante, så jeg lod den gro hen langs de stålwires, som holder drivhuset sammen fra side til side. Den samlede længde af planten var 250 + cm. Planten har meget kraftige stængler – da den nåede taget i drivhuset var det umuligt at sænke den, uden at knække den nederste del af stænglen. Jeg lod planten vokse med 3 sideskud for at øge udbyttet.
Jeg dyrkede sorten i en kapillærkasse inde i mit (for) varme drivhuset. Her stod den i et vestvendt vindue.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.
Modningstiden siges at være:
Tomaterne sidder i klaser af 10-16 stykker og er ret ensformigt udseende. De runde cherrytomater vejer cirka 20 gram når de er helt modne. Tomaterne er pink og langt de fleste er runde. Skallen er tynd. Til trods herfor var det først sent på sæsonen at jeg fik problemer med at de revnede.
Tomaterne har den sødlige smag jegsætter pris på. Sammenlignet med sorten Ingrid er de dog lidt tamme i smagen.
Grappler Quest yder rigtigt godt, især i den sidste halvdel af sæsonen var der rigtigt mange tomater at tage af.
Vil jeg dyrke Grapplers Quest igen? Sorten er ikke en af dem hører til i gruppen af „The Selected Few‟ som vil blive dyrket år efter år.
Rose Quartz Multiflora er opstået som følge af en spontan mutation i multifloragenet i en pink Japansk cherrytomatsort Rose Quartz, kendt for at lave store tomatklaser og for at give et godt udbytte. Multiflora-varianten af Rose Quartz blev fundet i USA i 2002 hos Carolyn Curry.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Rose Quartz Multiflora er en tomatsort med indeterminat vækst. Dog er den ikke særligt høj – nogle kilder angiver at sorten er semi-indeterminat.
I 2019 dyrkede jeg sorten i mit drivhus, men jeg tænker at den som andre cherrytomatsorter kan dyrkes med succes på friland. Den voksede i en Quadgrow potte, hvor planterne hver har en potte med 11 liter pottemuld og de suger gødningstilblandet vand op fra kammeret under planten via en væge. Jeg havde umiddelbart forstået at planten varaf indeterminat vækst, of nippedederfor alle sideskudene af. Da den nåede 160 cm i højden holdt den op med at vokse. På det tidspunkt havde den kun sat 3 blomsterklaser, hvoraf den første var kæmpestor og de efterfølgende var betydeligt mindre. Jeg lod derfor planten skyde fra bunden, hvilket ofte ikke er en god ide! Specielt da skudet afgik lige over den første blomsterklase og udviklingen af tomater ovenfor derfor siges at være hæmmet. Det optimale ville have været at plukke den nederste klase af, men det nænnede jeg ikke da der allerede var mange og store tomater på den. Ultimativt endte jeg med 5 klaser – de 2 sidste var ikke så store.
Sorten har normale savtakkede blade.
Rose Quartz Multiflora modner relativt tidligt i følge flere internationale kilder, kun ca 70 dage. Hos mig var modningtiden betydeligt længere.
Tomaterne sidder tæt i kæmpe store klaser med 75-150 tomater. Tomaterne er alle ret små (<1,5cm) helt runde – visse kilder på internettet beskriver at tomaterne som aflange. Tomaterne vejer 15 – 20 gram og er PINK, men med tiden bliver de mere og mere mørke i kuløren. Skallen er tynd, og tomaterne har desværre ret tidligt på efteråret tendens til at revne.
Tomaterne modner løbende i de store klaser. Klaserne er flotte og minder meget om vindrueklaser. Det er ret besværligt at plukke de modne tomater uden at der drysser umodne tomater fra klasen.
Tidligt på sæsonen smagte disse smukke lyserøde tomater vældigt godt. Der var dejligt søde og havde en lækker frugtagtig aroma, senere på sæsonen mistede di den gode smag. Jeg er usikker på om det skal skyldes at quadgrow potterne tillader at planterne bare drikker alt det vand de vil have og smagen derved udvandes.
Vil jeg dyrke Rose Quartz Multiflora igen? Det er nok ikke sandsynligt.
Frønørdens Lille Lise er en lille dværgtomat sort, udviklet her i Danmark af Tony Bulow, forfatteren til Frønørdens Blog. Sorten stammer fra 2008, hvor frøene til de første små tætte planter blev tilfældigt fundet i en pose af tomatfrø til en indeterminat tomatsort. Siden hen er sorten blevet dyrket over hele Danmark.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.
Jeg har dyrket Lille Lise i 2016 og i 2019.
I 2016 havde jeg den stående i en højbed på friland, hvor den og 59 andre tomatplanter blev dræbt af en meget tidligt kartoffelskimmel infektion. Jeg har derfor kun med succes dyrket sorten i mit drivhus, hvor den stod og pyntede i et hjørne, der var for småt til at huse en større, rigtigt tomatplante. Lille Lise er en determinant voksende, kompakt dværgtomat. Jeg har dyrket sorten i potter så små som 2 liter og så store som 4 liter. Planterne dyrkes i plantesækkemuld tilsat perlekalk og potterne undervandes. Planten bliver kun 30-35cm høj og er ret robuste. De har alligevel brug for en eller 2 plantepinde for at sikre at de holder balancen og ikke vælter, når der kommer vægt i toppen, i takt med at tomaterne vokser sig store. Jeg har aldrig nippet sideskud af denne sort.
Lille Lise har rynkede mørkegrønne savtakkede blade.
Lille Lise sætter store tætte klaser med røde tomater i cherrystørrelse. Planten er overvældende at se på med de mange tomater, som kan fylde så meget at det er svært at se bladene. Tomaterne er små, runde og røde. De er tyndskallede og indeholder en stor mængde gele med frø i. Tomatkødet og geleen er rødt ligesom skallen.
Tomaterne beskrives af Tony Bulow som en god „madtomat‟. Disse tomater er ret sure og uden den store smag. Hvis de tilgengæld hænger så længe, at de bliver bløde og lidt rynkede kommer den søde og aromatiske smag som jeg foretrækker frem i tomaten. Men på det sene tidspunkt er tomaterne knap så interessante at spise.
Kan du lide de lidt sure og smagsneutrale tomatstorter er Lille Lise måske en sort for dig. Den er i hvert fald petit og vældigt smuk at se på.
Vi jeg dyrke Lille Lise igen? Jeg vil nok ikke dyrke den om sommeren, da jeg synes der er mange andre mere velsmagende tomatsorter at dyrke. Planten har dog en praktisk størrelse og af den årsag vil jeg nok dyrke dem igen. Den kan dyrkes i en vinduskarm og give friske tomater i vindueskarmen til juletid. Det kræver lidt planlægning idet den skal sås i juli måned.