Tag: Cherrytomat

Lana Tropic

Lana Tropic

Posted on by Mette Neland

Lana Tropic er en tomatsort hvor om der ingen informationer findes på internettet, så jeg kan desværre ikke fortælle noget om sortens oprindelse.

Jeg har byttet mig til frøene fra en person som fortalte at han havde gemt frøene fra en tomat, der var købt i Citti Grossmarkt i Flensburg, og at sorten havde været frøstabil i flere år.
Ved min søgning på nettet fandt jeg på et tidpunkt et link (som jeg ikke længere kan finde) på en landmand som dyrkede en hybrid-F1-tomat ved navnet “Lana Tropic” som blev solgt i Citti. Jeg har også fundet en beskrivelse af en frøstabil, grøn GWR cherrytomat ved navnet “Lana Tropical” i det tyske tomatatlas.

Plantens udseende

Som de fleste andre cherrytomatsorter vokser Lana Tropic med indeterminant vækstmønster, dvs sideskud skal stort set alle knibes af, da planten eller bliver til en stor busk uden tomater. Jeg dyrkede min plante i drivhuset i en selvvandingspotte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Planten blev omkring 2,2 m høj. Jeg dyrkede den med 4 hovedstammer for at øge udbyttet, det tåler den uden problemer. Jeg har ikke dyrket sorten på friland, men som andre cheerytomatsorter vil jeg tro at den kan dyrkes på friland uden problemer. Sorten forsætter med at sætte blomster og nye tomater helt frem til frosten tager planten i slutningen af oktober.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne er runde cherrytomater, de vejer 12-17gr/stk. Planten sætter både større forgrenede klaser med op til 50 tomater i og mindre klaser med 20-30 tomater. Tomaterne har ganske tynd skal. Tomatkødet og geleen omkring frøene er stærkt grøn. Smagen af tomaterne er frugtagtig, sød og krydret. Faktisk smager denne sort næsten som den grønne Reine Claude blomme – MUMS.
Disse tomater har ikke problemer med at sprække og revne før meget sent på sæsonen

Vil jeg dyrke sorten igen – Absolut, den står allerede på listen til 2020.

Gajo de Melon

Gajo de Melon

Posted on by Mette Neland

Gajo de Melon er en cherrytomatsort som menes at stamme fra Californien eller Mexico, det er dog ikke veldokumenteret. Sorten er frøstabil

Plantens Udseende

Gajo de Melon vokser med indeterminat vækstmønster. Sideskud bør løbende knibes af, men som ved andre cherrytomatosorter valgte jeg at dyrke sorten med 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede planten i en kapillærkasse med en 50l pose med pottemuld. Den stod sammen med 2 andre planter. Jeg var uheldig med min plante i den tidlige sommer, idet den blev syg. Den holdt bare op med at gro, og faktisk troede jeg at den ville gå til, men den overlevede og voksede sig vældig stor og kraftig senere på sommeren. Dog var det så sent på sæsonen at tomaterne modnede at de næsten ikke nåede at modne så jeg kunne nå at smage på dem. Planten blev over 2m høj. Stænglerne var så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at få mere plads oppe mod loftet. Selv om stænglerne var så kraftige skal planten støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv.
Gajo de Melon har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne var ret små ca 15-20 gram. Det beskrives at de kan blive op til 30 gram, men så store blev mine ikke. De beskrives med mange former: aflange, runde og fladtrykte i forskellige kilder på internettet. Den plante jeg dyrkede i 2019 have kun cherrytomater af den runde slags på. Tomaterne forekommer i flere farver forskellige steder på planten. De er bicolor gul/orange/røde, stribede eller marmorerede. Den enkelt tomat skifter farvenuance hele vejen igennem modningsprocessen. Kødet og geleen i tomaten er helt gul. Skallen er lidt tykkere end vanligt og knaser når man spiser tomaten, men den er ikke så kraftig at det er ubehageligt.

Smagsmæssigt er Gajo de Melon helt speciel. Den smager nemlig af sødt og frugtagtigt, eftersmagen du har i munden er karakteristisk melon.

Vil jeg dyrke Gajo de Melon igen? Ja, det er den absolut værdig til.

Potatoleaf Variegated

Potatoleaf Variegated

Posted on by Mette Neland

Potatoleaf Variegated er en relativt ny cherrytomatsort som er udviklet af tomateksperten Keith Mueller.

Plantens udseende:

Potatoleaf Variegated er en determinant voksende sort. Faktisk havde jeg i forbindelse med min research om sorten inden sæsonens start, fejlagtigt noteret at planten voksede med indeterminant vækstmønster. Derfor lod jeg planten vokse med 3 hovestammer for at øge udbyttet, lige som jeg i øvrigt gør med andre cherrytomatsorter. Således skal alle sideskud bortset fra 3 nederste nippes af. Sorten skulle i følge andre som har dyrket den og i følge tomatofifou.fr være 1 meter høj. Den Potatoleaf Variegated jeg dyrkede i mit drivhus var smuk med spraglede blade, men blev i hvert fald 2 meter høj – meget højere end beskrevet. Stænglerne er ret tynde og de skal bindes op, da de ellers knækker eller planten vælter.

Potatoleaf Variegated har meget store multifarvede grønt-hvide kartoffelblade. Tidligt på sæsonen, inden det blev vældigt varmt i drivhuset var bladene virkelig flotte dvs. spraglede (hvid/glue og grønne). Efter en periode med stærk varme forsvandt de smukke hvide aftegninger og plantens blade blev helt grønne eller faktisk synes jeg de var mere mørkegrønne end de fleste andre sorter jeg havde i drivhuset i år. Det er ikke bare bladene som er spraglede, også stænglerne blomster og tomater sidder på er 2 farvede. Faktisk er de meget smukke og næsten betagende at se på.

Både blade, stængler og blomsterne er spraglede

Jeg dyrkede Potatoleaf Variegated i en quadgrow potte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Gennem hele sæsonen blev der vandet med gødningstilblandet vand, da tomater kræver meget gødning for at sætte blomster.

Tomaternes Udseende

Potatoleaf Variegated sætter store ranker af tomater som tidligt er lysegrønne for senere hen at bliver bleggule i kuløren. Tomaterne er større end vanlige cherrytomater. De vejer 15-25 gram. Skalden på tomaten er tynd og behagelig at spise. Til trods herfor var der ikke problemer med at de revnede i den sene del af sæsonen.

Med hensyn til smag er denne sort ikke i top. Tomaterne er ret syrlige og smager ikke af ret meget. Derfor fik de lov at hænge længere end de egentligt skulle. Herved ændres smagen så de bliver sødmefyldte og mere aromatiske. Faktisk blev de helt spiselige!
Determinante tomatsorter plejer at modne alle tomaterne på planten på en gang. Det var ikke tilfældet med min plante idet tomaterne modnes løbende igennem sæsonen.

Tomaterne på Potatoleaf Variegated er meget større end almindelige cherrytomater. Til sammenligning ses her en Peacevine cherryrtomat

Vil jeg dyrke sorten Potatoleaf Variegated igen. Sandsynligvis ikke.

Reinhard's Goldkirsche

Reinhard’s Goldkirsche

Posted on by Mette Neland

Reinhard’s Goldkirsche er en cherrytomatsort udviklet af den tyske tomatavler Reinhard Kraft. Sorten er så vidt jeg kan læse, lavet ved en krydsning af vildtomatsorter.
Sorten har været frøstabil siden 2001, om andre tomatsorter er den selvbestøvende. Om sorten siges at den er resistent overfor bakterielle tomatsygdomme.

Plantens udseende

Reinhard’s Goldkirsche vokser indeterminant dog uden at være voldsomt lang (1,2-2,5m i højden). Planten skal støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv. Sideskud skal nippes. Dog kan det være en fordel, for øge udbyttet af tomater, at lade planten gro med 2-3 stammer. Jeg dyrkede denne tomat på friland. Den stod i in plantesæk/kapillærkasse op ad en sydvendt, lun mur på et beskyttet sted. Sorten trives godt med disse vækstbetingelser, den blev 2 meter høj og nok noget højere, da jeg måtte klippe toppen i september.
Sorten har almindelige savtakkede mørkegrønne blade, men takkerne er ikke så udtalte som på andre tomatsorter.

Tomaterne

Modningtid: Disse data er ikke noteret for denne sort. Modningstiden angives som 75 dage.

Reinhard’s Goldkirsche sætter lange ranker/klaser af tomater som er meget dekorative at se på. Klaserne kan indeholde fra 20 til 50 tomater og beskrives som værende op til 30cm lange. De klaser jeg fik på min plante var kortere, da ingen af dem var over 20cm i længden. Tomaterne var ret små i størrelsen – de målte kun 1-1,5cm i diameter (det er en størrelse jeg synes er træls at have med at gøre). I Reinhard Krafts tomatleksikon angiver han at tomaterne er noget større – op til 2,5cm i diameter svarende til en normal cherrytomat i størrelsen. Andre kilder på internettet angiver “ribstomater” som størrelsen. Tomater som er gylden-gule i kuløren og næsten gennemskinnelige. De tomatomer jeg dyrkede på min plante i 2019 have en meget sej og tyk skald som gjorde det besværligt at spise tomaterne.

Smagen af Reinhard’s Goldkirsche er sød og mild som det er karaketerisik for andre gule tomatsorter. Tomaterne ville være perfekte at snakke på hvis ikke det var for den meget tykke skal, som for mig mindsker nydelsen fra den fine tomatsmag. Skallen var så kraftig at man ikke kunne tygge den og måtte spytte den ud. Jeg havde flere ret tyk skallede tomatsorter med i 2019 og ved ikke om det bare er sorten som er sådan eller det var vejrets skyld. Jeg har dog hørt fra andre danske tomatdyrkere at den er sådan.

Vil jeg dyrke sorten igen? Sandsyndligvis ikke.

Annie’s Singapore

Annie’s Singapore

Posted on by Mette Neland

Tomatsorten Annie’s Singapore har en lidt speciel historie. Annie, som er en kvinde jeg ikke kender, får på en flyvetur med Singapore Airlines fik en velsmagende tomat serveret som en del af måltidet. I stedet for at spise hele tomaten tog hun lidt frø fra – det er jo dejligt nemt med tomater. Siden den tid har hun og mange andre dyrket sorten med stor succes. Annie’s Singapore er en cherrytomat og således ret nem at dyrke, tomaterne er velsmagende og udbyttet fra en plante er rigtigt godt.
Sorten er selvbestøvende og har været frøstabil mange år.

Plantens udseende

Annie’s Singapore vokser med indeterminant vækst (ranketomat) og den holder først op med at vokse når frosten slår planten ihjel sent på efteråret. Jeg dyrkede den i drivhuset. Jeg dyrkede sorten sammen med 2 andre tomatsorter i en kapillærkasse med en plantesæk med 50L pottemuld kun tilsat perlekalk. I sommeren løb blev der vandet med gødningstilblandet vand.Annie’s Singapore har en yderst kraftig stængel. Jeg dyrkede planten med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.

Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.
Da Annies Singapore er en cherrytomat vil jeg mene at sorten uden større besvær kan dyrkes på friland med et godt udbytte, blot man sikrer sig at planten står et sted hvor den er beskyttet, f.ex. op ad en mur og den ikke udsættes for meget vind.

Tomaterne

Modningstiden blev desværre ikke målt på denne sort. Andre beskriver den som kort.

Annie’s Singapore laver nogle meget store klaser med op til 50 tomater. Selv om der er mange tomater i en klase er det ikke en klassisk multiflora-tomatsort. Disse cherrytomater er let ovale og dybt røde. De vejer 12-20 gram. Tomaterne er tynde i skalden, dejligt søde og behanglige at spise. Du kan spise dem rå eller som jeg (havde rigtigt mange tomater i 2018) bruge dem til en bagt pureret cherrytomatsauce. Denne sauce smagte himmelsk på mine hjemmelavede pizzaer med surdejsbund.

Vil jeg dyrke sorten igen? Det er et svært spørgsmål at svare på. Tomaterne smager virkelig dejligt. Skal jeg rangere tomatsorten Annie’s Singapore ligger den smagsmæssigt i den øverste 1/3 del af min liste. Så med den baggrund er det meget sandsynligt at den på et tidspunkt vil blive dyrket igen.

Ildi

Ildi

Posted on by Mette Neland

Ildi er en cherrytomatsort som har sin oprindelse i det gamle DDR. Sorten er lavet af tomatopdrætteren Dr. Christoph Kleinhanns fra frøavlstationen i Eisleben. Kleinhanns lavede i perioden 1973 – 1997 21 nye tomatosorter, heriblandt Ildi. Foruden udvikling af tomatsorter har han også arbejdet med radissesorter, petunia og roser. Jeg fandt denne relativt nye beskrivelse af tomatsort fremavling i Tyskland gennem de sidste 100 år, se link her.

Ildi er en multiflora tomatsort. I de fleste kilder på internettet beskrives den med store klaser med cirka 50 tomater. Den den varme danske sommer i 2019 førte dog til at min plante havde enorme klaser med mindst 100-200 tomater – orkede ikke at tælle tomaterne i en klase. Multiflora tomatsorterne er beskrevet helt tilbage til midt-1800-tallet i Tyskland. Inden for de sidste 20 år har man opdaget at denne type tomatsætning skyldes at sorterne har en genetisk mutation det gen på påvirker blomstersætningen, således at de danner uhyre delinger og dermed mange sideskud.
Flere kilder på internettet beskriver sorten som en heirloomtomat, strengt definitorisk kan man nok ikke tillade sig det, da sorten ikke har være kendt i 50+ år.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil, men ikke en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Sortens vækst er indeterminant. Flere steder på nettet beskives den med en begrænset højde på kun 180 cm. Min plante blev mindst 250 cm høj og knækkede da den ragede op over den pind den var bundet til.
Da Ildi er en cherrytomat valgte jeg at dyrke med 3-4 hovedstammer, for at øge udbyttet. Sideskud iøvrigt skal nippes af, da man ellers får en monstrøs stor tomatbusk som er umulig at styre.
Jeg dyrkede Ildi i en kapillærkasse i drivhuset, sorten kan også dyrkes på et beskyttet sted på friland. Det var en af de sidste sorter jeg fik plantet ud. Planten stod meget længe i en 800ml potte. Måske var det at pine planten og den gik i dvale, det ved jeg ikke. Der gik UGER før den satte blomster. Jeg havde nærmest opgivet at den ville ende med at give tomater, men så kom den første klase og den var meget stor og smuk.

Almindelige, dog lidt smalle savtakkede grønne tomatblade.

Tomaterne

Modningstid: Sorten er meget tidlig, det tog kun 53 dage for tomaterne at modne. Nogle kilder angiver en meget længere modningstid på 70 dage.

Sorten Ildi en ivrig og meget produktiv tomatosort. Tomaterne er
gule aflange/ovale cherrytomater (dadeltomat) som måler 1,5-2,0 cm i længen. Tomaterne er tynde i skallen og dermed sprøde at sætte tænderne i. De revner ikke – selv sent på efteråret var Ildi en af de eneste sorter hvor tomaterne stadig var intakte og uden revner.
Sorten beskrives som en god gemmetomat, da klaserne blot kan hænges op med tomaterne nedad uden at tomaterne falder af. Jeg har ikke selv prøvet at gemme en klase, da jeg synes at de var alt for umodne til at eftermodne inden døre.

Tomaterne smagte virkeligt kedeligt i den varmeste del af sommeren. Dette ændrede sig hen på efteråret hvor solen var knap så kraftig. Da smagte tomaterne fint med en sød og mild frugtsmag.

Vil jeg dyrke sorten igen? Jeg har efterhånden dyrket mange tomatsorter og denne sort hører ikke til bland dem som ligger højt på listen smagsmæssigt. Jeg vil ikke udelukke at jeg dyrker den igen på et senere tidspunkt, men nok ikke de første år hvor jeg har mange nye sorter som skal prøves.

Black Opal

Black Opal

Posted on by Mette Neland

Black Opal er en cherrytomatsort som stammer fra UK. Sorten er selekteret fra sorten “Black Cherry” en anden vellidt og hyppigt dyrket cherrytomat. Sorten sige at være mere stabil i sin vækst. Tomaterne skulle være mere faste i konsistensen og smagen mere sød og mere aromatisk end moderplanten Black Cherry. Black Opal er af nogle tomatdyrkere blevet udpejet til at være den mest velsmagende sorte tomatsort der kan dyrkes.
Sorten har satus af heirloomtomat, den er frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Black Opal er indeterminant i sin vækst, Uden støtte vil den ligge på jorden, planten og tomaterne bliver syge og produktionen vil falde. Sideskud i bladhjørnerne skal knibes af, dog må denne sort godt stå med 3 eller 4 hovestammer, da det øger udbyttet. Black Opal voksede i drivhuset i et af de nordlige hjørner. Som flere af mine andre tomatplanter stod den i en stor selvvandingspotte fyldt med 12 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. Planten blev andet med gødningtilblandet vand frem til august måned hvor mængden af gødning blev reduceret meget. Sorten var meget længe om at sætte blomster, og jeg var nsæten ved at opgive planten helt og holdet, da den endeligt kom i gang i juli måned.

Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er 70 dage, desværre er Black Opal en af det sorter jeg ikke selv fik målt modningtiden her i år.
Normalt sætter sorten mange små chokoladefarvede tomater som skulle være ca 1 cm i diameter. Den plante jeg havde i år satte tomater som var noget større idet de var 1,5 cm i diameter eller på størrelse med almindelige cherrytomater. Jeg tænker at årsagen findes i de høje temperaturer og de store mængder vand som planterne drak i de varmeste måneder. Klaserne er pænt store. Jeg har fundet en kilde som angiver at en plante kan give mere end 200 tomater, hvilket jeg er sikker på at jeg også havde på min i år. Tomaterne er tynde i skallen. Jeg havde ikke problemer med at skallen revnede, andet en når jeg plukkede tomaten for sent, da revnede skallen ret hyppigt.


Tomaterne er super søde og meget aromatiske. Dette var en af de sorter hvor tomaterne bare blev spist nede i drivhuset og aldrig nåede ind i køkkenet.

Vil jeg dyrke tomaten igen: Det er helt sikkert. Jeg har for år tilbage dyrket Black Cherry, dengang var ikke vildt begejstret for sorten. Black Opal giver mere velsmagende tomaterne som er meget lækre og sprøde og sætte sine tænder i.

Ambrosia Orange UBX

Ambrosia Orange UBX

Posted on by Mette Neland

Cherrytomater af Ambrosia familien er udviklet og frigivet af J&L Gardens. Der findes flere varianter: Ambrosia Giant, Ambrosia Gold, Ambrosia Pink, Ambrosia Red, Blue Ambrosia. Ambrosia Rose UBX og Ambrosia Orange UBX. Ambrosia Orange UBX blev introduceret på markedet i 2014. De 2 sidste sorter med UBX-suffix (forkortelse af Ultra High Brix) har et (meget) højt sukkerindhold og beskrives som værende sødere end Sungold som ellers er den sødeste cherrytomat der findes. Sukkerindholdet i tomaterne sorterne Ambrosia Orange/Pink UBX afhænger dog af hvor meget sol planten udsættes for og dette kan være et problem her i Danmark, hvor en skyet himmel ofte præger sommervejret. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant, men ikke er heirloomtomat

Plantens udseende

Ambrosia Orange UBX vokser med indeterminant vækst, men er ikke voldsomt høj. I følge J&L Gardens bliver den kun bliver ca 1,5-1,8 meter høj. Jeg dyrkede Ambrosia Orange i drivhuset. Planten stod i det sydvendte vindue hvor den havde sol på stort set hele dagen. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld kun tilsat perlekalk. Den blev dyrket med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Planten var omtrent 2 meter høj da jeg klippede toppen. Min plante blev således noget højere end den beskrives at være. Tidligt og sent på sæsonen satte planten en god mængde blomster og dermed tomater. I den varmeste del af summeren gik blomstersæningen næsten i stå. Tomaterne klarede solskinnet og varmen uden udvikling af grønne nakker eller andre tomatsygdomme. Trods de mange solskinstimer og den varme sommer synes jeg tomaterne var påfaldende længe om at modne.

Den har smalle savtakkede blade som ikke ruller når det er varmt.

Tomaterne

Modningstiden er i følge andre som har dyrket sorten her i europa kort, kun 60-65 dage. Hos mig modnede tomaterne på 60 dage kulørmæssigt men ikke smagsmæssigt.

Tomaterne er dybt orange cherrytomater som måler cirka 1,5 cm i tværdiameter.  Tomaterne er tyndskallede og revner ikke. Jeg dog revner sent på efteråret hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, men der revnede alle tomatmerne, da jeg ikke har varme på drivhuset.
Smagsmæssigt er denne sort ikke særligt interessant, det var faktisk ret skuffende. Trods de mange solskinstimer og de høje tempraturer hele sommeren igennem, var de slet ikke søde og de manglede fuldstændigt aroma. Skulle jeg sammenligne den med andre cherrytomatsorter jeg har dyrket er sorterne Ingrid, Annies Singapore og Green Envy meget sødere og mere aromatiske i smagen.

Jeg har ved min gennemgang af kilder på internettet fundet flere personer der har dyrket Ambrosia Orange og som skriver at planten ikke laver tomater med den forventede smag og sødme. Flere tomatdyrkere konkludere i kilder fra 2017 at sorten nok ikke er helt stabil – er der mon frø til ustabile varianter af denne sort i omløb?

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja sorten for endnu en sæson inden den bliver helt droppet.

Ingrid

Ingrid

Posted on by Mette Neland

Ingrid er en frøstabil cherrytomatsort som er af dansk oprindelse. Tomatsorten er navngivet af Gartneriet Toftegaard, som fik frøene foræret fra en kunde (Ingrid) som havde dyrket den i 30 år. Sorten er således gammel nok til at den kan klassifieres som en heirloomtomat.
Jeg valgte at dyrke sorten i 2018, da andre tomatdyrkere varmt anbefalede den. Den var desuden kendt for at være velsmagende og nem at dyrke med et godt udbytte.

Plantens udseende

Ingrid er en indeterminat tomatsort. Under vækstens skal sideskuddene skal derfor nippes af. Planten er lang og skal løbende bindes op for ikke at ligge på jorden. Jeg valgte i år at købe en bunke 2,2 meter lange bambusstænger til det formål. Planten var meget ivrig i sin vækst og allerede den 13/7 måtte jeg klippe toppen af den første stængel . Planten var da mere end 2 meter lang og jeg kunne ikke længere nå toppen. Jeg lod den vokse videre med nye sideskud fra bunden. Den fik lov at vokse med 3 pæne stammer som alle bar store mængder cherrytomater.

Ingrid var en af de tomatsorter som jeg i 2018 valgte at dyrke på en anden måde end jeg plejer. Normalt dyrker jeg i selvvandingspotter. Sådanne er ret dyre og da jeg havde 70 tomatplanter ville den samlede udgift blive ret stor. Jeg valgte derfor at plante nogle af sorterne i 20 L plastikpotter med pottemuld tilsat perlekalk (10g) og depot-gødning. Planterne blev kun vandet nedefra en gang om dagen i en stor underskål. Det er vigtigt ikke at vande oppefra da tomaternes rødder ikke kan tåle at være våde. Min erfaring med denne dyrkningsmetode var vældig god. Sammenlignet med de tomatplanter som stod i selvvandingspotter var planterne i de store potter faktisk sundere og mere robuste at se på.
Selvom planterne havde adgang til depotgødning i jorden blev de meget hurtigt kedelige at se på. Løvet blev først lysegrønt og sidenhen helt
gulligt. Dette er et klassisk tegn på næringsmangel. Tomatplanter som ikke får tilstrækkelig næring er ikke gode til at sætte blomster og så falder udbyttet. I løbet af sommeren valgte jeg derfor også at vande med gødningstilblandet vand, idet depotgødningen åbentlyst ikke var tilstrækkelig for plantens vækst i det varme sommervejr.

Sorten har meget mørkegrønne blade med lidt afrundede savtakker.

Planten trivedes rigtigt godt i drivhuset, hvor den satte blomster så sent som i efterårsferien. Sorten kan ifølge Gartneriet Toftegårds hjemmeside også dyrkes udendørs på et beskyttet sted.

Tomaterne

Modningstiden var 67 dage i den varme 2018 sommer- (sorten satte blomst d. 3/6-2018 og de første tomat blev plukket d. 11/7 2018)

Klaserne på Ingrid er store. På de mindste klaser talte jeg 20 tomater. Mange klaser var meget større – uden at have talt tomaterne vil jeg gætte på at en klase kunne indholde > 60 tomater. Stænglen til klasen var robust og selv om klaserne er tunge havde jeg ingen problemer med at de knækkede.
Cherrytomaterne er røde og super blanke. Det ser nærmet ud som om at nogen har pudset dem! Tomaterne vejer 9-16 gram. Tomaterne er lækkert tyndt-skallede uden at det fører til at de revner. Sent i efteråret, hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, udviklede de desværre alle revner og mugnede. Trods den meget varme sommer og det skarpe sollys er denne sort ikke plaget af “grønne nakker” eller andre former for tomatsygdomme.

Smagsmæssigt er disse tomater er helt i top. Sorten har været prøvesmagt ved Tomatfesten — den årlige sammenkomst for tomatentusiater, hvor sorten et par år i træk har scoret højt i smagsvurderingerne. Flere af vores besøgende, der smagte tomaterne synes at det var den bedste tomat jeg havde i drivhuset. Tomaten er super sød og med en vældig frugtagtig aroma.

Vil jeg dyrke Ingrid igen: Helt sikkert!

Evil Olive

Evil Olive

Posted on by Mette Neland

Evil Olive er en cherrytomatsort som stammer fra USA. Ud over dette findes ingen informationer om sortens oprindelse på nettet.

Plantens Udseende

Evil Olive vokser med indeterminat vækstform og sideskud skal løbende nippes af. Jeg dyrkede sorten i drivhuset i en kapillærkasse. Den blev dyrket i en plantesæk tilsat perlekalk og planterne fik tilført gødningstilblandet vand i hele vækstsæsonen. I kapillærkassen stod den sammen med 2 andre tomatplanter og der blev desværre pladsmangel i løbet af sommeren, specielt fordi planten ved siden af var sorten Ildi, som er en multiflora sort, der sætter kæmpestore meget brede klaser med op til 200 tomater eller flere i hver.

Sorten har almindelige, ret mørkegrønne savtakkede blade, der dog i sammenligning med andre tomatsorter har ganske få flige/savtakker

Tomaterne

Modningstiden fik jeg desværre ikke målt, da de første blomster blev overset. Sorten er dog rapporteret at være blandt de tidlige med en modningstid på 60-70 dage.

Evil Olive er er tomatsort som yder rigtigt godt. Den sætter nogle meget store klaser som fylder en del da de er ret bredde. En enkelt klase kan indeholde op til 40 tomater, som er 2-3 cm i diameter, De mindste tomater jeg fik var således næsten på størrelse af golfbolde, hvilket er noget større end de er beskrevet til at være. Umiddelbart tænker jeg at den meget varme sommer og de store mængder vand der måtte vandes med har haft indflydelse herpå. Tomaterne er let blommeformede. De er grønne i starten for at bliver olivengrønne senere på sommeren. Når tomaterne er modne er den nedre del kanelfarvet, mens den øvre halvdel af tomaten bibeholder den olivengrønne farve. Snitfladen af tomaten er trefarvet — rød, orange og grøn. Desværre fik jeg ikke fotograferet den flotte snitflade så jeg kunne vise det frem her.

Evil Olive er en sort som giver nogle meget velsmagende tomater. Tomaterne er ikke så søde i smagen som jeg ellers er så begejstret for, men de har god behagelig krydret smag som tiltaler mig. Der er en fin balance mellem sødme og syrlighed.

Vil jeg dyrke sorten igen? Det er absolut en mulighed, men nok ikke lige de første år, da jeg har frø til så mange nye sorter som jeg ikke har dyrket og disse vil jeg prioritere først.