Pertsevidnyy Polosatyy

Pertsevidnyy Polosatyy er en kommerciel russisk tomatsort, som på visse internetsider beskrives som en heirloomtomat. Den er frøstabil. Sorten siges at være højtydende.
Jeg valgte at dyrke denne sort sammen med andre sugo-tomatsorter i et forsøg på at finde nogle poduktive tomatersorter som var gode til henkogning, dvs. sorter der ikke var super vandholdige.

Plantens Udseende

Pertsevidnyy Polosatyy vokser indetermiminant, men bliver kun ca 180cm høj. Stænglen er lang og tynd, og skal planten skal opbindes i hele vækstperioden.
Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus. Jeg havde store problemer med griffelråd. Det var det første år jeg forsøgte mig med drypvanding, hvilket jeg nu har opgivet med det aktuelle system, da det simpelthen ikke virker. Uregelmæssig og insufficient vanding er en velkendt årsag til griffelråd, da vækstbetingelserne for planten ikke er optimale. Tomater af sugo-typen er specielt følsomme overfor griffelråd og redulterer i at mange tomater må kasseres, hvorfor udbyttet ikke var nær så stor som forventet.
Det fremgår af flere sider på internettet at den også kan dyrkes på friland, men den lange modningstid vil nok være en udfordring med det dansk klima.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaternes Udseende

Modningtiden er lang, ca 120 dage.
Tomaterne på Pertsevidnyy Polosatyy er aflange med en længde på 10-15cm. De er røde med længdegående gule og orange striber. De vejede mellem 80-120g, men beskrives at kunne veje helt op til 300g. De tomater jeg plukkede fra planten var ret tørre i kødet, der var meget lidt gele og kun sjældne frø.
Tomaterne smagte som en “standard supermarkedstomat”, hvilket er OK, hvis den anvendes til konservering, men jeg vil ikke spise dem uden at koge dem, da de er kedelige i smagen.

Vil jeg dyrke Pertsevidnyy Polosatyy igen. Ja, hvis jeg igen skal konservere tomater til de lange vintermåneder.

Hahms Gelbe Topftomate

Hahms Gelbe Topftomate er en mikrodværg-tomatsort udviklet af den tyske tomatenthusiast Reinhard Kraft. Topftomate betyder på tysk “pottetomat”.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Hahms Gelbe Topftomate er en mikrodværg-tomatsort. Denne sort er meget lille plante med determinant vækstmønster. Planten bliver næsten lige så bred som den er høj – cirka 30 cm høj.
Jeg dyrkede sorten i en 4 liter keramikpotte. Når jeg dyrker tomatplanter i potter sørger jeg altid for at der bliver lagt en væge midt i pottemulden. Vægen hænger ud gennem bunden af potten, således at det er lettere at vande planten nede fra også i den periode hvor rodnettet ikke ikke er så veludviklet. Jeg vander mine altid mine potter nedefra, så undgår jeg at overladen af jorden er våd og dette er som led i sygdomsbekæmpelse og for at undgå griffelråd.. Afhængig af temperaturen ude vander jeg potterne 1-2 gange dagligt.

Plantens størrelse taget i betragning, er det en sort som også kan dyrkes i vindueskarmen indendørs under vækstlys i vintersæsonen.
Sorten har rynkede savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningtiden siges at være kort, kun 60 dage. Jeg fik ikke målt tiden, blandt andet fordi jeg spiste de første tomater i den tro at de var modre, men de var de ikke.

Trods den lille plantestørrelse sætter denne sort mange gule tomater af cherrytomat-størrelse som vejer 12-25 gram. Det samlede udbytte jeg fik fra den ene plante var ganske stort. Tomaterne er ret tykskallede, de revner ikke og de kan tåle at hænge længe på planten.
Tomaterne starter lysegule i kuløren og plukkes de på dette tidspunkt er de meget sure og aldeles kedelige i smagen. Jeg lod dem derfor hænge til de blev mørkegule i farven. Derved vandt tomaterne både sødme og aroma. Læser man om Hahms Gelbe Toptomate på internettet er der meget store uenighed om smagen. Mange mener at tomaten dyrke til pynt, da tomaterne er uspiselige, mens andre beskriver dem som yderst velsmagende. Jeg vil mene at tomaterne blot skal hænge længe nok.

Vil jeg dyrke Hahms Gelbe Toptomate igen? Ikke sandsynligt med mindre jeg også begynder at dyrke vintertomater i vindueskarmen.

Oberig

Tomatsorten Oberig stammer fra Kiev i Ukraine. Sorten skulle være god til dyrkning på friland, da den bærer gener som giver sygdomsresistens overfor tomatsygdomme forårsaget af Verticillum (kransskimmel, visnesyge) , Fusarium (sneskimmel) og Tomat Mosaik Virus.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Oberig er en determinant voksende tomatbusk som kun bliver 60-80 cm høj. Jeg dyrkede planten i en selvvanding potte (fra Lidl) med 20 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. Potten blev vandet med gødningtilblandet vand frem til slutningen af september. Efter september vandet bare med vand for at sulte planten og tvinge den til at modne de resterne de grønne tomater- Sorten er en busk med mange sidegrene kan være svært at holde styr på alle de sidegrene. Jeg plejer at sætte 4 bambuspinde i hver hjørne af potten om binde snore fra disse pinde ud til stænglerne. Det er ofte lidt rodet at se på. Det kan være svært at få overblik over hvor mange tomater der sidder på planten, idet der er mange blade som dækker tomaterne som hænger inde i midten af planten.
Planten voksede næsten i tørvej under et tagudhæng på en sydvendt mur. Desværre stor den i skygge af et æbletræ, så jeg ved ikke hvor meget sol tomaterne fik i løbet af sommeren.

Tomaterne

Der er ikke enighed om hvor tidligt eller sent tomatsorten Oberig modnes. Nogle kilder siger 60 dage, ande 120 dage. Alle tomatsorter var sene hos mig på Fyn i sommeren 2019, hvor jeg vil mene at 120 dage er mere realistisk.

De gule blommetomater hænger i store tætte klaser. Tomatkødet var bleggul og meget, meget melet. Tomaterne vejer 75-100g. Tomatskallen er ret kraftig, men tomaterne var ikke så ubehagelige at spise af den grund: Jeg dyrkede sorten Reinhard’s Goldkirsche i 2018 som var nærmest uspiselig på grund af de tykke skaller man var nødt til a spytte ud. På grund af den tykkere skal, siges det at tomaterne god at hænge op og gemme til senere på efteråret.

Smagsmæssigt beskrives Oberig meget søde og armotiske. Sorten skulle være perfekt til snak og salater. Jeg har hørt fra en anden dansker som dyrkede sorten i 2019 at dette faktisk er sandt. Det var desværre ikke mit indtryk. Jeg fandt tomaterne melede og yderst kedelige i smagen. Muligvis skyltes det, at tomaterne hang meget længe før de modnede. Alle tomaterne på den plante blev derfor henhogt eller brug i madlavning.

Vil jeg dyrke Oberig igen? Eftersom det viser sig at sorten er velsmagende, må den dyrkes på et senere tidspunkt. Jeg have mulighed smage den “rigtige Oberig“.

Lille Lise

Frønørdens Lille Lise er en lille dværgtomat sort, udviklet her i Danmark af Tony Bulow, forfatteren til Frønørdens Blog. Sorten stammer fra 2008, hvor frøene til de første små tætte planter blev tilfældigt fundet i en pose af tomatfrø til en indeterminat tomatsort. Siden hen er sorten blevet dyrket over hele Danmark.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Jeg har dyrket Lille Lise i 2016 og i 2019.
I 2016 havde jeg den stående i en højbed på friland, hvor den og 59 andre tomatplanter blev dræbt af en meget tidligt kartoffelskimmel infektion. Jeg har derfor kun med succes dyrket sorten i mit drivhus, hvor den stod og pyntede i et hjørne, der var for småt til at huse en større, rigtigt tomatplante. Lille Lise er en determinant voksende, kompakt dværgtomat. Jeg har dyrket sorten i potter så små som 2 liter og så store som 4 liter. Planterne dyrkes i plantesækkemuld tilsat perlekalk og potterne undervandes. Planten bliver kun 30-35cm høj og er ret robuste. De har alligevel brug for en eller 2 plantepinde for at sikre at de holder balancen og ikke vælter, når der kommer vægt i toppen, i takt med at tomaterne vokser sig store. Jeg har aldrig nippet sideskud af denne sort.
Lille Lise har rynkede mørkegrønne savtakkede blade.

Tomaterne

Lille Lise sætter store tætte klaser med røde tomater i cherrystørrelse. Planten er overvældende at se på med de mange tomater, som kan fylde så meget at det er svært at se bladene. Tomaterne er små, runde og røde. De er tyndskallede og indeholder en stor mængde gele med frø i. Tomatkødet og geleen er rødt ligesom skallen.
Tomaterne beskrives af Tony Bulow som en god “madtomat”. Disse tomater er ret sure og uden den store smag. Hvis de tilgengæld hænger så længe, at de bliver bløde og lidt rynkede kommer den søde og aromatiske smag som jeg foretrækker frem i tomaten. Men på det sene tidspunkt er tomaterne knap så interessante at spise.
Kan du lide de lidt sure og smagsneutrale tomatstorter er Lille Lise måske en sort for dig. Den er i hvert fald petit og vældigt smuk at se på.

Vi jeg dyrke Lille Lise igen? Jeg vil nok ikke dyrke den om sommeren, da jeg synes der er mange andre mere velsmagende tomatsorter at dyrke. Planten har dog en praktisk størrelse og af den årsag vil jeg nok dyrke dem igen. Den kan dyrkes i en vinduskarm og give friske tomater i vindueskarmen til juletid. Det kræver lidt planlægning idet den skal sås i juli måned.

Dwarf Mr Snow

Dwarf Mr Snow er en dværgtomatsort udviklet af folkene bag Dwarf Tomato Project. Sorten er resultatet af krydsning af sorterne Dwarf Golden Champion og Green Giant. Sorten er navngivet af Craig LeHoullier. Sorten er frøkonstant og selvbestøvende. Sorten har været på markedet siden 2011.

Plantens Udseende

Dwarf Mr Snow er en kartoffelbladet, tree-type dværgtomat. Den er beskrevet som værende 120 cm høj. Det meget varme sommervejr i 2018, resulterede dog at begge de 2 planter jeg dyrkede i mit drivhus blev højere. Den højeste var 150 cm. Den ene af plantene stod i en selvvandingspotte (Tower Grow Pot) med ca 10 l pottemuld og den anden plante stod i en stor plastik potte med 20 l pottemuld og blev vandet nedefra 1-2 gange dagligt afhængig af hvor varmt det var derude. Planten i den almindelige potte havde det absolut bedst og gav det største udbytte. Planterne blev vandet med gødningstilblandent vand frem til slutningen af september.
Tree-type dværgtomaterne gør jeg ikke meget ved under væksten. Jeg fjerner de få blade som gør busken for tæt og som forhindrer udluftning og tørring efter regnvejr. Jeg nipper helst ikke nogle sideskud af – men ved ikke om det er forkert. Denne sort er ret høj og ret tæt og begge de år jeg har dyrket den ender jeg med en plante, som vælter over det hele. Den er for høj til at den kan styres med et almideligt dyrehegn. Derfor havde jeg i 2018 4-5 lodrette bambuspinde, som hver støttede en stor stængel med mange tomater på. Tomaterne er ret tunge og har tendens til at knække af. Det er vigtigt at holde øje med vægten af frugterne og evt binde tomaterne op.
Dwarf Mr Snow er en af de kartoffelbladede tomatsorter. Bladene er noget mørkere end de vanligvis er og rynkede som det ses på andre dværgtomatsorter.

Tomaterne

Modeningstiden af Dwarf Mr Snow har jeg ikke målt – den angives til 90 dage.
Tomaterne er runde, lidt fladtrykte, små bøftommater. De varierer dog en del i størrelse, idet nogle er runde og vejer 80-100 g, mens andre som bøftomater og vejede op til 280 gram. Tomaterne er pastel-lysegule i kuløren. Skallen er ganske tynd, og sent på sæsonen, når der er fugtigt og der er store forskelle i temperaturen dag til nat har den ret udtalt tendens til at revne. Sent på sæsonen kan det nok bedst betale sig at plukke tomterne tildligt og lade dem efetermodne indendøre som de ikke mugner.

De pastelgule tomater er meget kødfulde og har ganske få frø i de små gelefyldte hulrum; smager lige som andre gule tomater af mindre end den røde tomat og egner sig ikke så godt til henkogning. Dog har Dwarf Mr Snow en fin smag som er lettere syrlig med toner af citrus.

Dwarf Artic Rose

Dwarf Artic Rose er en kulde-tolerant dværg-tomatsort af typen “Very-Early”, hvilket vil sige at den kan dyrkes i områder hvor sommeren er kort eller kølig, da den modnes tidligt og ved lavere temperaturer.
Sorten er udviklet som en af de første af folkene bag “Dwarf Tomato Project“. Det var Patrina Nuske Small i Australien lavede den oprindelige krydsning, mens Sherry Shiesl og Susan Bailey stod for stabiliseringen af sorten i Alaska, USA. Dwarf Artic Rose er lavet ved at krydse sorterne Black from Tula med Budai Torp. Sorten er open-polinated og frøstabil.

Jeg har dyrket denne sort i 2018 og 2019. Billeder og beskrivelsen neden for er fra 2018.

I 2019 satte jeg planten i et lunt højbed på friland. På trods af at den blev plantet ud i allerede i maj havde jeg ingen modne tomater på planten d. 25 august, hvor den og 4 andre tomatplanter blev gravet op og smidt ud, da den var angrebet af kartoffelskimmel.

Plantens udseende

Dwarf Artic Rose er en tree-type dværgtomatsort som er determinant voksende. Planten har meget kraftige stammer og sidegrene. Min plante målte cirka 70cm i højden, men den kan blive op til 1 meter høj – i henhold til beskivelser på nettet. (Læs mere generelt om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse). Dwarf Artic Rose er meget kompakt og skal kun nippes i det omfang at der skal skaffes udluftning for at holde bladene tørre. Jeg nippede således ikke sideskudene af, da det ville mindske udbyttet fra planten. Selv om stammen er kraftig kan planten ikke stå uden støtte når der kommer tomater på den. Tyngdepunktet sidder for langt over jorden og har du planten i en potte vil den vælte eller sidegrene vil knække af. Jeg pakker derfor mine tre-type dværtomater ind i dyrhegn. Det er vældigt god forbyggelse af katastrofer. For Dwarf Artic Rose, skete der det at jeg var nødt til at fjerne en del blade inde ved stammen, da planten med hegnet omkring sig blev meget tæt og den på et tidspunkt så ud som om den var ved at blive syg af skimmelinfektion. Den overlevede efter en kraftig udtynding.

Som andre dværgtomatsorter har den rynkede og savtakkede blade. Bladenes størrelse afhænger tildels af hvor stor en potte man sætter planten i og dels hvor langt henne på sæsonen det. De nye blade er små og lysegrønne. Jo ældre de bliver des større og mere mørkegrønne bliver de.

Tomaterne

Modningstiden (fra blomst til moden tomat) er angivet til 55 – 60dage. Jeg var ikke i stand til at vurdere dette, da mine tomater ikke modnede. Tomaterne på min plante hang meget længe de var lysegrønne og ville ikke modne. I forhold til at modningstiden var beskrevet som bare 60 dage var jeg forundret. Det viste sig sidenhen at problemet nok har været alt for meget kraftigt solskin, for meget varme eller et kaliumbalance problem (der er ikke sikker viden om hvad tilstanden “grænne nakker” skyldes). Dette hæmmer nemlig modningen af tomaterne. Tomaterne kommer til at lide af grønne nakker, som det ses på billederne af de modne tomater nedenfor.

Tomaterne er temmeligt store, de vejer op til 200g. I formen er de runde og let fladtrykte. Farven er rød, skalden er ganske tynd og tomatkødtet er fast. Der er rigeligt at mørkfarvet gele med mange kerner. Tomaten er ikke melet.

Smagen af disse tomater var ikke imponerende! Den beskrives eller som sød og velafbalancet i forholdet mellem sødme og syrklighed. Tilstanden “grønne nakker” som denne tomatsort var hårdt ramt af, er ofte ledsaget af dårlig smagskvalitet. Tomaterne fra denne sort blev derfor anvendt til henkogning.

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja en sæson mere fortjener den, gerne en sæson med lidt bedre dyrkningsbetingelser.

Dværgtomat Green Lime Salad

Green Lime Salad er en dværgtomat, som også bærer navnet Green Elf. Sorten er udviklet og oprindeligt navngivet af Tom Wagner i USA. I forbindelse med at frøene til sorten blev frigivet af Tim Peters i 1980’erne blev den omdøbt til Green Elf. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor og hvordan navneskiftet skete.

Plantens Udseende

Lime Green Salad er determinant og vokser som busk. Det er en kompakt dværgtomat som kan dyrkes i en potte og som andre dværgtomatsorter er god på friland. Min planten stod dog i drivhuset. Jeg dyrkede Green Lime Salad i 20 L selvvandingspotte (de billige fra LiDL) med pottemuld tilsat 10g perlekalk og depotgødning.
Planten blev til en relativt høj busk som målte ca. 80cm i højden.

Planten har krøllede savtakkede blade som andre dværgtomatsorter.

Dværgtomatsorterne er generelt mere robuste planter med kraftige stængler og de kan næsten stå selv – flere steder står der lige frem at de ikke har brug for støtte. I 2017 dyrkede jeg flere dværgtomatsorter uden støtte, men det viste sig at være en rigtig dårlig ide. Når dværgtomaten sætter tomater og disse er store nok bliver planten tung i toppen og så enten vælter den, grenene bøjer eller værre de knækker. Så har desværre lært på den hårde måde, at også dværgtomater har brug for støtte.
Green Lime Salad blev støttet af en dyrehegn som det ses på billederne.

Tomaterne

Modningstiden er relativt lang. Jeg fik ikke målt tiden i år, da mit drivhus var meget forsinket i sin færdiggørelse og alle min planter stod på meget lidt plads. Kilder på internettet angiver at den er 85- 90 dage.

Lime Green Salad er en som som sætter mange blomster og giver et kæmpe udbytte planten størrelse tage i betragtning. Tomaterne er lysegrønne runde, lidt fladtrykte tomater. Med tiden bliver de olivengrønne og til sidst nærmest orange. Tomaterne er modne og kan plukkes når de er limegrønne. De beskrives som værende saftige søde og milde i smagen på dette tidspunkt. Da jeg spiste en af disse limegrønne tomater var jeg skuffet. De var sure i smagen og helt uden aroma, derfor lod jeg dem hænge længere tid. Det bliver smagen mere sød af, men det er ikke en stor aroma denne sort har. Denne sort beskrives ofte af folk som er meget begrejstrede for smagen, så spørgsmålet er om den varme meget solrige sommer i 2018 har forhindret denne sort i at modne ordentligt.

Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke var imponeret over sorten få den nok lov at blive prøvet en gang til, forhåbentlig i en vejrmæssig mere normal sommer.

Sarandipity

Sarandipity er en dværgtomatsort udviklet af “Dwarf tomato Project“. Ray South var en af de mange frivillige som har stået bag udvikling af mere end 100 dværgtomatsorter frem til december 2018. Han krydsede sorterne Black Zebra og en pink F2 tomat fra Cheeky familien. Siden har tomatavleren Craig LeHoullier udvalgt, stabilieret og navngivet sorten Sarandipity. Sorten er selvbestøvende og frøstabil. Frø til sorten blev frigivet i 2015.

Planternes Udseende

Sarandipity er en kompakt dværgtomat af tree-typen. Sorten egner sig godt til at dyrke i en potte. Sorten har en meget kort modningstid hvorfor den egner sig godt til dyrkning på friland. Tomatplanter er generelt ikke så glade for at stå i blæst, så hvis man kan finde et sted med læ får man et større udbytte af planten.
Jeg har dyrket denne sort både på friland og inde i drivhuset. Selv om sommeren 2018 var meget varm og solrig, blev planten ikke mere end 70 cm høj. Sorten er ivrig i sin vækst og den er så tæt i løvet at det kan være svært at se at der overhovedet er tomater på planten. Faktisk nåede den ene af de 3 Sarandipity-planter jeg havde at blive inficeret med en skimmelsvamp og måtte smides ud. Jeg er sikker på at grunden til at svampen kunne slå sig ned i planten var at der ingen udluftning var i det tætte løv.

Sarandipity har smukke let rynkede, mørkegrønne og savtakkede blade lige som andre dværgtomatsorter. Nogle af bladene er meget store som det ses på billedet bedenfor. Jo større potten er, des større bladene på planten.

Tomaterne

Modningtid: Denne sort hører til gruppen af tidligt modnene tomatsorter. Kun 65 dage går der fra blomst til moden tomat. Med denne korte modningstid burde sorten være på listen over kuldetolereante sorter, men jeg har ikke set den beskrevet som sådan noget sted.

Sarandipity sætter mange tomater som vejer fra 50-100 gram. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte. Tidligt på sæsonen er tomaterne helt lysegrønne. Med tiden udvikles mørkegrønne vertikale striber og når de modnes bliver tomaterne bicolor og er rød-brune i kuløren mens de grønne striber ikke ændrer sig væsentligt. Tomaterne har en tynd skal, som ved dyrknng i min have desværre havde tendens til at revne. Sorten beskrives ellers som om den sjældent har problemer med at revner, så hvad årsagen til dette er ved jeg ikke. Det var både planten på friland og den som stod inde som revnede.

Smagen af Sarandipity er mild og behagelig. Tomaterne er mere søde end syrlige. Grundet mængden af tomater som jeg havde i september hvor disse modnede blev disse brugt til tørring og henkogning, da der var andre som var bedre at spise rå.

Dyrker jeg sorten igen: Da denne sort en nem at dyrke, da der yder godt og tomaterne smager fint, er det sandsynligt at den vil blive dyrket igen på et senere tidspunkt. Dog nok ikke de første par år.

Ingrid

Ingrid er en frøstabil cherrytomatsort som er af dansk oprindelse. Tomatsorten er navngivet af Gartneriet Toftegaard, som fik frøene foræret fra en kunde (Ingrid) som havde dyrket den i 30 år. Sorten er således gammel nok til at den kan klassifieres som en heirloomtomat.
Jeg valgte at dyrke sorten i 2018, da andre tomatdyrkere varmt anbefalede den. Den var desuden kendt for at være velsmagende og nem at dyrke med et godt udbytte.

Plantens udseende

Ingrid er en indeterminat tomatsort. Under vækstens skal sideskuddene skal derfor nippes af. Planten er lang og skal løbende bindes op for ikke at ligge på jorden. Jeg valgte i år at købe en bunke 2,2 meter lange bambusstænger til det formål. Planten var meget ivrig i sin vækst og allerede den 13/7 måtte jeg klippe toppen af den første stængel . Planten var da mere end 2 meter lang og jeg kunne ikke længere nå toppen. Jeg lod den vokse videre med nye sideskud fra bunden. Den fik lov at vokse med 3 pæne stammer som alle bar store mængder cherrytomater.

Ingrid var en af de tomatsorter som jeg i 2018 valgte at dyrke på en anden måde end jeg plejer. Normalt dyrker jeg i selvvandingspotter. Sådanne er ret dyre og da jeg havde 70 tomatplanter ville den samlede udgift blive ret stor. Jeg valgte derfor at plante nogle af sorterne i 20 L plastikpotter med pottemuld tilsat perlekalk (10g) og depot-gødning. Planterne blev kun vandet nedefra en gang om dagen i en stor underskål. Det er vigtigt ikke at vande oppefra da tomaternes rødder ikke kan tåle at være våde. Min erfaring med denne dyrkningsmetode var vældig god. Sammenlignet med de tomatplanter som stod i selvvandingspotter var planterne i de store potter faktisk sundere og mere robuste at se på.
Selvom planterne havde adgang til depotgødning i jorden blev de meget hurtigt kedelige at se på. Løvet blev først lysegrønt og sidenhen helt
gulligt. Dette er et klassisk tegn på næringsmangel. Tomatplanter som ikke får tilstrækkelig næring er ikke gode til at sætte blomster og så falder udbyttet. I løbet af sommeren valgte jeg derfor også at vande med gødningstilblandet vand, idet depotgødningen åbentlyst ikke var tilstrækkelig for plantens vækst i det varme sommervejr.

Sorten har meget mørkegrønne blade med lidt afrundede savtakker.

Planten trivedes rigtigt godt i drivhuset, hvor den satte blomster så sent som i efterårsferien. Sorten kan ifølge Gartneriet Toftegårds hjemmeside også dyrkes udendørs på et beskyttet sted.

Tomaterne

Modningstiden var 67 dage i den varme 2018 sommer- (sorten satte blomst d. 3/6-2018 og de første tomat blev plukket d. 11/7 2018)

Klaserne på Ingrid er store. På de mindste klaser talte jeg 20 tomater. Mange klaser var meget større – uden at have talt tomaterne vil jeg gætte på at en klase kunne indholde > 60 tomater. Stænglen til klasen var robust og selv om klaserne er tunge havde jeg ingen problemer med at de knækkede.
Cherrytomaterne er røde og super blanke. Det ser nærmet ud som om at nogen har pudset dem! Tomaterne vejer 9-16 gram. Tomaterne er lækkert tyndt-skallede uden at det fører til at de revner. Sent i efteråret, hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, udviklede de desværre alle revner og mugnede. Trods den meget varme sommer og det skarpe sollys er denne sort ikke plaget af “grønne nakker” eller andre former for tomatsygdomme.

Smagsmæssigt er disse tomater er helt i top. Sorten har været prøvesmagt ved Tomatfesten — den årlige sammenkomst for tomatentusiater, hvor sorten et par år i træk har scoret højt i smagsvurderingerne. Flere af vores besøgende, der smagte tomaterne synes at det var den bedste tomat jeg havde i drivhuset. Tomaten er super sød og med en vældig frugtagtig aroma.

Vil jeg dyrke Ingrid igen: Helt sikkert!

Orange Dadel

Orange Dadel er en cherrytomatsort som jeg fik anbefalet af en anden tomatentusiast som ” en yndlingstomat”. Da mit tema i 2018 var cherrytomater kom den med på listen af de udvalgte sorter.
Sortens rigtige navn kendes ikke. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant.

Planten udseende:

Orange Dadel er indeterminat og kan såvidt jeg er informeret dyrkes på friland. Da jeg har store problemer med at alle mine tomatplanter bliver inficeret med kartoffelskimmel tidligt i sæsonen og jeg har derfor stort set opgivet at dyrke tomater på friland. Jeg dyrkede Orange Dadel i mit drivhus, her stod den i en Quadgrowpotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Planten blev i den tidlige del af sommeren vandet med gødningstilblandet vand. Da planten sætter cherrytomater blev den dyrket med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Sorten viste sig at være god. Den satte nye blomster frem til efterårsferie, hvilket der ikke er mange tomatsorter som gør.

Sorten har normale savtakkede blade, som i forhold til andre tomatsorter er lidt små, afrundene og mere mørkegrønne i kuløren.

Tomaterne

Modningtiden i den ekstremt varme sommer 2018 var ekstrem kort — kun 47dage. Senere på sommeren hvor temperaturen faldt blev modningtiden tydeligt længere.

Tomaterne er orange, dadelformede og vejer 15-25 gram. Almideligvis, i en køligere sommer tror jeg ikke tomaterne er så store som de blev i år. Tomaterne er sprøde, kødfulde og søde i smagen uden meget syrlighed. De har en behagelig, men kompleks mild frugtagtig aroma. Udbyttet fra planten var stort og jeg kunne plukke mange tomater fra planten helt hen i oktober måned.

Vil jeg dyrke sorten igen: Det er meget sandsynlig at denne cherrytomatsort vil blive dyrket i fremtiden. Det er en velsmagende cherrytomat som yder godt.