Extreme Bush

Extreme Bush er en lille dværgtomat busk som jeg dyrkede i mit drivhus i 2017. Eftersom det har været svært at udnytte pladsen ude i siden af drivhuset, der hvor det er lavt til loftet, valgte jeg i 2017 at dværgtomater da de var begrænsede i højden.

Dværgtomater er diminutive tomatplanter som egner sig til at dyrke i potter og er gode på friland.

Extreme Bush, 10 dage gammel

Plantens Udseende

Extreme Bush er en lille determinant dværgtomat busk med almindelige blade med sparsomme savtakker. I modsætning til andre dværtomatsorter har denne sort ikke særligt rynkede blade.. (Læs mere om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse). I 2018 underede jeg mig over at bladene på denne sort ruller kanterne opad. Ved sammenligning med billeder fra 2017 kunne jeg det de gjorde også det år, så jeg tror at plantens blade bare ser sådan ud.

I 2017 dyrkede Extreme Bush i drivhuset i en hjemmelavet selvvandingspotte lavet af en 10 liter murespand. Planten bliver ca. 60 cm høj og 60 cm bred. Grenene bliver ret tunge når de mange små tomater bliver større. Min 10L plastikpotte med tomat planten var ikke i stand til at stå uden at vælte. De enkelte stængler på planten havde tendens til at vælte og knække. Derfor skal planten støttes. Et net rundt om hele planten vil nok være noget jeg prøver næste gang jeg dyrker denne sort. Umiddelbart voksede planten godt, men en 10L spand er for lille til en tørstig tomatplante. Planten nåede at tørre flere gange i løbet af sommeren, hvilket ikke var godt for tomatproduktionen.

I 2018 dyrkede jeg Extreme Bush i en selvvandingspotte med 20L pottemuld tilsat perlakalk og depotgødningskugler. Trods den større potte blev denne plante også tør vand flere gange i den ekstremt varme sommer. Selv om planten stod i den meget større potte blev den ikke større end den var i 2017. Planten blev i år støttet af et dyrehegn for at sikre at stængler og tomater var understøtte og jeg ikke mistede tomater pga knækkde grene.

Tomaterne

Extreme Bush sætter mange røde, runde tomater, som måler 4-5 cm i diameter, som smager dejligt sødt og har en fyldig aroma.
I sommeren 2018 fik jeg ikke mange tomater fra denne sort, de led alle af grønne nakeer pga de høje temperaturer og de mange solskinstimer. Tomater med grønne nakker kan ikke modne, og dem som modner smager ofte ikke godt.

Dyrker jeg sorten igen: Sorten er nem at dyrke, og den fylder ikke meget, derfor er det muligt at den kommer på programmet igen i fremtiden.

Frøene til denne sort er under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk: In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Jade Beauty’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Jade Beauty’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.

Black Beauty

Black Beauty er en af mine absolutte yndlingstomater, idet den har en vældig sødme og en meget krydret aroma. Sorten er lavet ved Wild Boar Farms ved en krydsning af sorterne Indigo Appel og Pink Berkeley Tie-Dye.
Black Beauty er den mest sorte tomatsort som findes. Det er en er helt speciel tomat, idet dens sorte skind indholder store mængder af farvestoffet anthocyanin

Plantens udseende

Jeghar dyrket Black Beauty i flere år. I 2016 havde den både på friland og i drivhuset. På friland stod i et højbed den bag et vindbrydende hegn, da der er meget vind hvor vi bor på Fyn. I 2017 og i 2019 stod planten i drivhuset. Inde i drivhuset har jeg alle 3 år dyrket planten i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk (og 2016ulkanske mineraler). Der vandes men gødningstilblandet vand sommeren igennem.
Black Beauty vokser som en ranke (indeterminant vækst). Jeg har dyrket planten med 2-3 hovedstammer med succes. Både i 2016 og 2017 hvor jeg har dyrket Black Beauty, har planten sat virkelig mange blomster når blomstringen kommer. (I 2016 da jeg dyrkede sorten første gang troede jeg faktisk at planten var determinant, men efter blomstersætningen voksede den atter i højden igen).
På grund af farvestoffet anthocyanin er stængler og blade ofte med et blåligt/sort skær. Bladene på planten er ikke så savtakkede som de vanligvis er. 

Tomaterne

Jeg har ikke selv målt tiden fra blomst til moden tomat, men kan se at den kan være op til 80 dage om at modne helt. Det var en af de sene sorter til at modne i min tomathave.

Black Beauty er en tomatsort som yder rigtigt godt både ude og inde.
Tomaterne starter med at være helt sorte og matte, Senere i udviklingen bliver de sorte og helt blanke. Man man skal vente til de bliver røde i den ende væk fra stiklen før de er modne og spiseklare. Tomaten er tyndskallet og jeg har ikke haft problemer med at de slår revner. Det er en meget kødfuld tomat. Tomatkødet er rødt og der er en tilpads mængde rødt gele omkring frøene.

Tomaterne smager helt fantastisk: den har en vældig sødme og en meget krydret aroma.

Tomater kan bruges til alt i dit køkken: Den kan spises i salat, i din sandwich eller bare spises uden andet til. Den kan koges til tomatsovs, tomatmarmelade eller anvendes i din madlavning generelt. Bare rolig, maden bliver ikke sortfarvet af tomaten, fordi tomatkødet i sig selv er surt, hvilket gør at at farven skifter fra sort til rød!

Copia

Copia er en virkelig lækker tomatsort udviklet af Jeff Dawson i California, USA
Første gang jeg stiftede beskendskab med sorten var i 2016.
Sorten er Seævbestovende og frøstabil.

Jeg havde den både i drivhuset og på et højbed, bag vindbrydende hegn på friland. 2016 var det først af 2 katastrofale år med virkelig mange regnfulde dage og næsten ingen sol. Derfor kom der sygdom i frilandstomaterne. Jeg havde plantet cirka 60 forskelige sorter i mine højbede under fri himmel. Alle tomatsorterne elskede det, de struttede af sundhed, blomstrede flot og satte rigtigt mange tomater. Det gik rigtigt godt til jeg som en af de første i kongeriget fik et kartoffelskimmelangreb. Trods en ihærdig kamp med at trimme og fjerne syge blade endte jeg med at tabe kampen og alle planterne døde. Copia var en af de sorter som stod aller længst. Trods skimmel nåede den at producere nogle enkelte modne tomater som smagte meget bedre end de som havde stået i drivhuset.

Plantens udseende

Copia er indeterminat bøftomat.
Jeg har dyket sorten i en Quadgrow potte med pottemuld i drivhuset, det fungerede godt.
Sorten har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Copia er længe om at modne: 85-90dage

Copia laver de smukkest tomater som er gule med røde striber. Tomaterne variere i størrelse, nogle er ret store andre er mere almindelige i størrelsen. Tomaterne vejer fra 140-200g. Formen er rund men lidt fladtrygt.

Disse tomater smager himmelsk. De er super søde og super aromatiske. Jeg brugte dem til at spise, i salat, på smørebrødet, brug den sammen med andre gule og orange tomater til en flot gul Gazpacho suppe (opskrift her) og til en gul tomatmarmelade med vanilje.

Canabec Super

Canabec Super er en kulde-resistent, heirloom tomat, som er udviklet i Canada, hvor sommeren i visse områder er kølig og meget kort. Det faktum stiller krav til tomatdyrkningsprincipperne da man ellers risikere at miste hele tomatproduktionen. Canabec Super, Canabec Rose og Canabec Rouge er udviklet i Quebec af Roger Doucet i 1970er.

Plantens udseende

Canabec Super er en lille determinant plante, som i højden måler ca. 70cm.

Planten har almindelige savtakkede blade.

Jeg dyrkede Tomaten på friland, hvor den stod i et nyanlagt højbed, der trivedes den rigtigt godt. Jeg har ingen erfaring med at dyrke den i drivhus). Den har relativt tynde stængler som har svært ved selv at holde sig oppe, så det er en fordel at den allerede tidligt får en støtte i form af et gitter med store huller (dyrehegn) rundt om sig.

Det anbefales at man ikke fjerner blade fra planten, idet det kan forsinke modningen og udvikling af tomaterne på planten. Hvis der er bekymring for om der er tilstrækkelig udluftning og risiko for at planten kunne blive syg, da er det nok bedre at trimme bladene.

Canabec Super er velegnet til dyrkning steder hvor sommeren er kort, da tiden fra blomst til moden tomat er kun ca. 70dage. Den plante jeg havde satte rigtigt mange tomater i forhold til hvor lille selve planten var.

Canabec Super lige inden udplantning i haven

Tomaterne

Tomaterne er runde, let fladtrykte og mørk lyserøde i farven. De vejede fra 120-170g. Tomaterne er tyndskallede og jeg havde ingen problemer med at de revnede.

Smagen er mild og frisk, nogen kilder siger at denne sort har en saltet smag, det havde jeg dog ikke lagt mærke til. Canabec Super er god til at spise, alene eller i salaten eller som tilbehør til dine belagte smørrebrød.

Canabec Super

Cold Set

Cold Set aka Coldset er en kulde-resistent Canadisk heirloom tomat. Sorten er en af de mest kulde-resistente som findes, den kan faktisk tåler lette frostgrader uden at dø. Ved temperaturer under 8 grader går planten dog i dvale og sætter hverken blade eller blomster.

Jeg dyrkede denne sort i 2016, den sommer hvor det regnede virkelig meget. Tomaten stod i et beskyttet højbed på friland, hvor den trivedes rigtigt godt. Jeg har ingen erfaring med at dyrke denne sort i drivhus.

Plantens udseende

Cold Set er en tomatsort,hvis vækstform der er er delte meninger om. Nogle kilder skriver indeterminant, andre at det er en semi-determinant plante og andre taler om den som en semi-determinant dværg. Jeg har nu dyrket den i 2 sæsonner, og begge gange var den en reltivt lille plante som målte ca. 90 cm højden. I 2018 blev den dyrket som determinant plante. Det var problematisk at holde alle grenene oppe og undgå at planten væltede, men detn gav rigtigt godt. I 2018 dyrkede jeg den som indeterminant, idet jeg glemt at den var determinant og den gav mig få (ca 15), men meget store tomater. Dyrkes Cold Set som determinant kan det anbefales at planten støttes med et groft net (dyrehegn) fra et tidligt stadie da alle grenene ellers vælter.

Cold Set har almindelige tomatblade.

Tomaterne

Modningstiden i sommeren 2018 – på friland var 69 dage.

Flere kilder beskriver at den sætter mange røde runde tomater, som modner tidligt. Nogle kilder beskriver tomaterne som let aflange og blommeformede.

Tomaterne jeg har dyrket er runde. I 2016 vejede tomaterne 75-100gram. I 2018 var den mindste tomat 100 gram og den største næsten 300gram. Jeg plukkede jeg cirka 5 kg tomater på palnten i dag, de alle meget store tomater.

Tomaten har en meget klassisk sød tomatsmag uden den store komplekse aroma, men med en behagelige aftemning af syrligeheden.


Dwarf Jade Beauty

Dwarf Jade Beauty er en kartoffelbladet dværgtomat og en af de 8 dværgtomatsorter jeg dyrkede i 2017 – det var den første sæson med den type tomater.

Plantens Udseende

Dwarf Jade Beauty er indeterminant i sin vækstform (Tree type). Den har en meget kraftig stamme som var i stand til at holde tomaten oprejst uden at vælte hele sommeren. (Læs mere om dværgtomaterne her: Dværgtomat beskrivelse)

 

Planten sætter nogle overraskende små blomster, som man næsten ikke kan tro bliver til tomater. I starten troede jeg bare det var fordi planten var meget lille, men uanset hvor stor planten blev ændrede det ikke blomster størrelsen.

 

Flere kilder på internettet angiver at denne sort er meget produktiv, men det var den desværre ikke hos mig. Jeg dyrkede den i drivhuset i en Duogrow potte med 12l plantejord og fik ca 10 tomater fra planten gennem hele sæsonen! Mit drivhus blev for varmt i maj, og jeg tror at planterne tog skade idet udbyttet fra mange af planterne var ret ringe.

Tomaterne

Tomaterne er runde og ikke meget større end en golfbold. Jeg har ikke prøvet at dyrke den på friland, men på et beskyttet sted vil jeg tro den kan klare sig, det plejer de kartoffelbladede sorter at kunne.

 

 

Denne sort er meget længe om at modne (85 dage fra blomst til tomat) og det er meget svært at se at tomaterne er modne idet de næsten ikke skifter farve. Jeg var nødt til at klemme tomaterne lidt og mærke at de ikke længere var hårde.

 

 

 

 

 

 

Dwarf Jade Beauty er en sort som laver supersøde tomater og med en lækker frugtagtig aroma. De var virkelig en overraskelse at spise den første jeg plukkede, man tænker slet ikke “tomat” når man spiser sådan en.

Har man nok af dem vil de være smukke og gode i en salat, i skiver sammen med ost aller bare spise helt alene. Trods den dårlige sæson i 2017 er det ikke sidste gang jeg dyrker den. Den må have en chance under mere optimale forhold.

 

Jeg købte frøene til denne sort under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk:

In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Jade Beauty’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Jade Beauty’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.

Silvery Fir Tree – en smuk gulerodsbladet tomatsort

Silvery Fir Tree er en af mine yndlingstomater og det er der flere årsager til! For det første er det er den tidligst modne tomat jeg har dyrket frem de sidste 2 år og når man har tænkt på hjemmedyrkede tomater en gennem lang mørk vinter, så smager den bare SÅ godt. Andre tomatdyrkere har i diskussionerne i FB-gruppen Tomatentusiasterne udtalt at det er ikke “den store tomat” smagsmæssigt, men det er for mig lige meget. Den smager meget, meget bedre end de tomater vi har købt i supermarkedet og spist hele vinteren. For det andet er den er virkelig smuk at se på, idet den har de usædvanlige gulerodslignende blade. Og hvad betyder det spørger du så!

Her ser du planten, så kan du se hvad jeg mener:

Silvery Fir Tree

Silvery Fir Tree er en af de kulde-tolarante sorter, det sige sorter som har krt modningstid og som med fordel kan dyrkes både tidligt og sent på sæsonen. Læs mere om de kulde-tolerante sorter her. Sorten er frøstabil.

Plantens udseende

Silvery Fir Tree er determinant, dvs. at den gror til sin endelige størrelse, sætter en masse blomster, som bliver til tomater der alle modner inden for en rimelig kort periode. Dvs det er ikke en sort der vil give dig tomater hele sæsonen som en ranke-tomat gør det.
Denne tomatsort har jeg dyrket i en potte på både friland, inde i drivhuset og på fr. I 2016 stod den ude på jorden og det var en værre ballade, idet den væltede hele tiden. Den var ca. 50 cm høj og 1 m bred. Lige meget hvad jeg gjorde med de 10 støttepinde og diverse snore kunne jeg ikke undgå at den væltede.

Den er svær at styre i en potten på jorden!

Så i 2017 valgte jeg at hænge potterne op, og det var godt og meget smukt at se på. Planterne blev meget store/lange og satte mange tomater som mine tomatpassere fik glæde af mens jeg var på sommerferie. Jeg havde også en plante hængende i drivhuset, men udbyttet var ikke nær så godt som dem der var udendørs.

Se de mange tomater nederst på planten!

Jeg dyrkede dem i 10L murerspande, hvor jeg havde boret huler ca. 5 cm over bunden. Der var Lekakugler i bunden, så pottemuld og tomatplanten øverst. På den måde står rødderne ikke altid i vand. Til at starte med satte jeg planterne som jeg plejer, dvs opad, men så vokser planten bare op ad. Når der kommer tomater på og de bliver tunge knækker grene og kviste desværre af. Selv om jeg forsøgte at binde vægte på de enkelte stængler var det bare ikke muligt at få dem til at vokse ned af. Tilsidst valgte jeg at sætte planten næsten vandret i potten, med grenene strittende ud over siden – så kunne jeg endeligt få den ud over kanten og med lidt dog vilje ned af. Dog er det vigtigt at bemærke at det sted på planten som hænger ud over kanten af potten skal beskyttes så der ikke går hul og der kommer sygdom ind. Det giver helt sig selv at få planten til at vokse ned ad når den bliver stor og vægten af tomaterne hjælper gevaldigt.
En 10 L spand er egentligt nok lidt for lille til denne plante i de varme somre vi har i øjeblikket, den skal nemlig vandes 2 gange om dagen på de varmeste dage og flere gange nåede den faktisk at hænge med bladene idet den var tørret ud – det har tomatplanter ikke har godt af. Jeg tror at planten kunne have givet flere tomater hvis jeg havde sat den i en 20 L spand, men de er meget store og tunge at hænge i tagudhænget.

Tomaterne

Tiden fra blomst til tomat er kort: kun 58 dage!
Tomaterne er røde og runde. De vejer 80-125g/stk. Skalden tynd og delikat og ikke revner. De er saftige med massere af frø i.

Vil jeg dyrke Silvery Fir Tree ingen? Absolut, det er den dejlig tidlig tomatsort

Dwarf Golden Heart

Året 2017, var det først år hvor jeg kastede mig ud i at dyrke dværgtomater, Dwarf Golden Heart var en af de 8 sorter jeg dyrkede. Årsagen var, at der i mit gamle drivhus var ret lavt til loftet ude i siden og det var svært at udnytte pladsen effektivt.

Dværgtomaterne er udviklet således, at folk med lidt plads, f.ex. folk som bor i lejlighed og kun har en altan, også kan få glæde af dyrke tomater. Sorterne er udviklet så de smager godt, da det ellers ikke er værd at dyrke tomaten. Her kan du læse mere om projektet: The dwarf tomato project

Plantens udseende

Dwarf Golden Heart er en determinant sort og den er karakteriseret som tree-type. Som tree-type burde den kunne stå selv, men det klarede den ikke uden at vælte. Den blev derfor bundt til loftet af drivhuset med en snor.

Den er cirka 150cm høj.

Den voksede i en 20L potte med vandreservoir i bunden, det trivedes den fint med.

Plantens blade er de klassiske krøllede blade som mange af dværgtomaterne har, men de bliver mere flade med alderen

Tomaterne

Trods sin ringen størrelse satte planten rigtigt mange gule, lidt fladtrykte tomater.

Tomaterne vejer 120-180gram.

70dage fra blomst til moden tomat (er det der beskrevet, jeg hr ikke selv målt tiden)

Blandt 8 forskellige dværgtomatsorter jeg dyrkede i 2017 var Dwarf Golden Heart en af dem som var helt i top smagsmæssigt. Den have en blid (det er en gul tomat) smag med god sødme. Det var let krydret hvilket jeg er glad for.

Jeg købte frøene til denne sort under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere.

 

 

 

 

På kuverten står der: In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Golden Heart’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Golden Heart’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.