Tag: Gule

Gajo de Melon

Gajo de Melon

Posted on by Mette Neland

Gajo de Melon er en cherrytomatsort som menes at stamme fra Californien eller Mexico, det er dog ikke veldokumenteret. Sorten er frøstabil

Plantens Udseende

Gajo de Melon vokser med indeterminat vækstmønster. Sideskud bør løbende knibes af, men som ved andre cherrytomatosorter valgte jeg at dyrke sorten med 3 hovedstammer.
Jeg dyrkede planten i en kapillærkasse med en 50l pose med pottemuld. Den stod sammen med 2 andre planter. Jeg var uheldig med min plante i den tidlige sommer, idet den blev syg. Den holdt bare op med at gro, og faktisk troede jeg at den ville gå til, men den overlevede og voksede sig vældig stor og kraftig senere på sommeren. Dog var det så sent på sæsonen at tomaterne modnede at de næsten ikke nåede at modne så jeg kunne nå at smage på dem. Planten blev over 2m høj. Stænglerne var så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at få mere plads oppe mod loftet. Selv om stænglerne var så kraftige skal planten støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv.
Gajo de Melon har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Tomaterne var ret små ca 15-20 gram. Det beskrives at de kan blive op til 30 gram, men så store blev mine ikke. De beskrives med mange former: aflange, runde og fladtrykte i forskellige kilder på internettet. Den plante jeg dyrkede i 2019 have kun cherrytomater af den runde slags på. Tomaterne forekommer i flere farver forskellige steder på planten. De er bicolor gul/orange/røde, stribede eller marmorerede. Den enkelt tomat skifter farvenuance hele vejen igennem modningsprocessen. Kødet og geleen i tomaten er helt gul. Skallen er lidt tykkere end vanligt og knaser når man spiser tomaten, men den er ikke så kraftig at det er ubehageligt.

Smagsmæssigt er Gajo de Melon helt speciel. Den smager nemlig af sødt og frugtagtigt, eftersmagen du har i munden er karakteristisk melon.

Vil jeg dyrke Gajo de Melon igen? Ja, det er den absolut værdig til.

Potatoleaf Variegated

Potatoleaf Variegated

Posted on by Mette Neland

Potatoleaf Variegated er en relativt ny cherrytomatsort som er udviklet af tomateksperten Keith Mueller.

Plantens udseende:

Potatoleaf Variegated er en determinant voksende sort. Faktisk havde jeg i forbindelse med min research om sorten inden sæsonens start, fejlagtigt noteret at planten voksede med indeterminant vækstmønster. Derfor lod jeg planten vokse med 3 hovestammer for at øge udbyttet, lige som jeg i øvrigt gør med andre cherrytomatsorter. Således skal alle sideskud bortset fra 3 nederste nippes af. Sorten skulle i følge andre som har dyrket den og i følge tomatofifou.fr være 1 meter høj. Den Potatoleaf Variegated jeg dyrkede i mit drivhus var smuk med spraglede blade, men blev i hvert fald 2 meter høj – meget højere end beskrevet. Stænglerne er ret tynde og de skal bindes op, da de ellers knækker eller planten vælter.

Potatoleaf Variegated har meget store multifarvede grønt-hvide kartoffelblade. Tidligt på sæsonen, inden det blev vældigt varmt i drivhuset var bladene virkelig flotte dvs. spraglede (hvid/glue og grønne). Efter en periode med stærk varme forsvandt de smukke hvide aftegninger og plantens blade blev helt grønne eller faktisk synes jeg de var mere mørkegrønne end de fleste andre sorter jeg havde i drivhuset i år. Det er ikke bare bladene som er spraglede, også stænglerne blomster og tomater sidder på er 2 farvede. Faktisk er de meget smukke og næsten betagende at se på.

Både blade, stængler og blomsterne er spraglede

Jeg dyrkede Potatoleaf Variegated i en quadgrow potte med 11 l pottemuld tilsat perlekalk. Gennem hele sæsonen blev der vandet med gødningstilblandet vand, da tomater kræver meget gødning for at sætte blomster.

Tomaternes Udseende

Potatoleaf Variegated sætter store ranker af tomater som tidligt er lysegrønne for senere hen at bliver bleggule i kuløren. Tomaterne er større end vanlige cherrytomater. De vejer 15-25 gram. Skalden på tomaten er tynd og behagelig at spise. Til trods herfor var der ikke problemer med at de revnede i den sene del af sæsonen.

Med hensyn til smag er denne sort ikke i top. Tomaterne er ret syrlige og smager ikke af ret meget. Derfor fik de lov at hænge længere end de egentligt skulle. Herved ændres smagen så de bliver sødmefyldte og mere aromatiske. Faktisk blev de helt spiselige!
Determinante tomatsorter plejer at modne alle tomaterne på planten på en gang. Det var ikke tilfældet med min plante idet tomaterne modnes løbende igennem sæsonen.

Tomaterne på Potatoleaf Variegated er meget større end almindelige cherrytomater. Til sammenligning ses her en Peacevine cherryrtomat

Vil jeg dyrke sorten Potatoleaf Variegated igen. Sandsynligvis ikke.

Reinhard's Goldkirsche

Reinhard’s Goldkirsche

Posted on by Mette Neland

Reinhard’s Goldkirsche er en cherrytomatsort udviklet af den tyske tomatavler Reinhard Kraft. Sorten er så vidt jeg kan læse, lavet ved en krydsning af vildtomatsorter.
Sorten har været frøstabil siden 2001, om andre tomatsorter er den selvbestøvende. Om sorten siges at den er resistent overfor bakterielle tomatsygdomme.

Plantens udseende

Reinhard’s Goldkirsche vokser indeterminant dog uden at være voldsomt lang (1,2-2,5m i højden). Planten skal støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv. Sideskud skal nippes. Dog kan det være en fordel, for øge udbyttet af tomater, at lade planten gro med 2-3 stammer. Jeg dyrkede denne tomat på friland. Den stod i in plantesæk/kapillærkasse op ad en sydvendt, lun mur på et beskyttet sted. Sorten trives godt med disse vækstbetingelser, den blev 2 meter høj og nok noget højere, da jeg måtte klippe toppen i september.
Sorten har almindelige savtakkede mørkegrønne blade, men takkerne er ikke så udtalte som på andre tomatsorter.

Tomaterne

Modningtid: Disse data er ikke noteret for denne sort. Modningstiden angives som 75 dage.

Reinhard’s Goldkirsche sætter lange ranker/klaser af tomater som er meget dekorative at se på. Klaserne kan indeholde fra 20 til 50 tomater og beskrives som værende op til 30cm lange. De klaser jeg fik på min plante var kortere, da ingen af dem var over 20cm i længden. Tomaterne var ret små i størrelsen – de målte kun 1-1,5cm i diameter (det er en størrelse jeg synes er træls at have med at gøre). I Reinhard Krafts tomatleksikon angiver han at tomaterne er noget større – op til 2,5cm i diameter svarende til en normal cherrytomat i størrelsen. Andre kilder på internettet angiver “ribstomater” som størrelsen. Tomater som er gylden-gule i kuløren og næsten gennemskinnelige. De tomatomer jeg dyrkede på min plante i 2019 have en meget sej og tyk skald som gjorde det besværligt at spise tomaterne.

Smagen af Reinhard’s Goldkirsche er sød og mild som det er karaketerisik for andre gule tomatsorter. Tomaterne ville være perfekte at snakke på hvis ikke det var for den meget tykke skal, som for mig mindsker nydelsen fra den fine tomatsmag. Skallen var så kraftig at man ikke kunne tygge den og måtte spytte den ud. Jeg havde flere ret tyk skallede tomatsorter med i 2019 og ved ikke om det bare er sorten som er sådan eller det var vejrets skyld. Jeg har dog hørt fra andre danske tomatdyrkere at den er sådan.

Vil jeg dyrke sorten igen? Sandsyndligvis ikke.

Ildi

Ildi

Posted on by Mette Neland

Ildi er en cherrytomatsort som har sin oprindelse i det gamle DDR. Sorten er lavet af tomatopdrætteren Dr. Christoph Kleinhanns fra frøavlstationen i Eisleben. Kleinhanns lavede i perioden 1973 – 1997 21 nye tomatosorter, heriblandt Ildi. Foruden udvikling af tomatsorter har han også arbejdet med radissesorter, petunia og roser. Jeg fandt denne relativt nye beskrivelse af tomatsort fremavling i Tyskland gennem de sidste 100 år, se link her.

Ildi er en multiflora tomatsort. I de fleste kilder på internettet beskrives den med store klaser med cirka 50 tomater. Den den varme danske sommer i 2019 førte dog til at min plante havde enorme klaser med mindst 100-200 tomater – orkede ikke at tælle tomaterne i en klase. Multiflora tomatsorterne er beskrevet helt tilbage til midt-1800-tallet i Tyskland. Inden for de sidste 20 år har man opdaget at denne type tomatsætning skyldes at sorterne har en genetisk mutation det gen på påvirker blomstersætningen, således at de danner uhyre delinger og dermed mange sideskud.
Flere kilder på internettet beskriver sorten som en heirloomtomat, strengt definitorisk kan man nok ikke tillade sig det, da sorten ikke har være kendt i 50+ år.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil, men ikke en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Sortens vækst er indeterminant. Flere steder på nettet beskives den med en begrænset højde på kun 180 cm. Min plante blev mindst 250 cm høj og knækkede da den ragede op over den pind den var bundet til.
Da Ildi er en cherrytomat valgte jeg at dyrke med 3-4 hovedstammer, for at øge udbyttet. Sideskud iøvrigt skal nippes af, da man ellers får en monstrøs stor tomatbusk som er umulig at styre.
Jeg dyrkede Ildi i en kapillærkasse i drivhuset, sorten kan også dyrkes på et beskyttet sted på friland. Det var en af de sidste sorter jeg fik plantet ud. Planten stod meget længe i en 800ml potte. Måske var det at pine planten og den gik i dvale, det ved jeg ikke. Der gik UGER før den satte blomster. Jeg havde nærmest opgivet at den ville ende med at give tomater, men så kom den første klase og den var meget stor og smuk.

Almindelige, dog lidt smalle savtakkede grønne tomatblade.

Tomaterne

Modningstid: Sorten er meget tidlig, det tog kun 53 dage for tomaterne at modne. Nogle kilder angiver en meget længere modningstid på 70 dage.

Sorten Ildi en ivrig og meget produktiv tomatosort. Tomaterne er
gule aflange/ovale cherrytomater (dadeltomat) som måler 1,5-2,0 cm i længen. Tomaterne er tynde i skallen og dermed sprøde at sætte tænderne i. De revner ikke – selv sent på efteråret var Ildi en af de eneste sorter hvor tomaterne stadig var intakte og uden revner.
Sorten beskrives som en god gemmetomat, da klaserne blot kan hænges op med tomaterne nedad uden at tomaterne falder af. Jeg har ikke selv prøvet at gemme en klase, da jeg synes at de var alt for umodne til at eftermodne inden døre.

Tomaterne smagte virkeligt kedeligt i den varmeste del af sommeren. Dette ændrede sig hen på efteråret hvor solen var knap så kraftig. Da smagte tomaterne fint med en sød og mild frugtsmag.

Vil jeg dyrke sorten igen? Jeg har efterhånden dyrket mange tomatsorter og denne sort hører ikke til bland dem som ligger højt på listen smagsmæssigt. Jeg vil ikke udelukke at jeg dyrker den igen på et senere tidspunkt, men nok ikke de første år hvor jeg har mange nye sorter som skal prøves.

Candy Sweet Icicle - mini roma

Candy Sweet Icicle – mini roma

Posted on by Mette Neland

Candy Sweet Icicle er endnu en af de mange geniale heirloom tomatsorter som er udviklet af Brad Gates ved Wild Boar Farms i USA. Jeg dyrkede den i sæsonen 2017 uden egentligt at vide andet om sorten end at den var determinant og den ikke skulle hverken bindes eller nippes (det havde jeg fundet et sted på nettet). Jeg havde ikke sat mig ind i hvilken form eller farve tomaten havde eller hvordan den smagte. Det var således en stor overraskelse at den ikke “bare var en rund, rød tomat”, men at den var virkelig smuk at se på.

Plantens udseende

Jeg har dyrket Candy Sweet Icicle i mit drivhus. Her stod den i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler.

Sorten beskrives rundt på internettet  både som determinat og en indeterminat i sin vækstform. Hos mig blev tomatplanten dog ret høj, så er den mon i virkeligeheden indeterminat? Den manglende opbinding i mit drivhus hvilket betød at planten knækkede på midten og lagde sig ned. Det var ikke var så godt for de tomater som sad i den øverste halvdel. Denne sort bør man sørge for at der er mulighed for opbinding, idet planten bliver i hvert fald 1,5m høj og de mange tomater vejer godt til.

Sorten har almindelige savtakkede blade

Tomaterne

Fra blomst til moden tomat går der  65-75dage (jeg har ikke selv målt det).

Tomaterne er cirka dobbelt så store som vanlige cherrytomater, de er blommeformede med spids på. De er flerfarvede (røde med gullige striber) og sidder i lange fine klaser, som er virkelig smukke at se på. Man nænner næsten ikke at plukke dem når de er modne og skal spises.

Tomaterne har en lækker sød smag med en dejlig frugtagtig aroma.

Sorten er  højt ydende.

Dyrker jeg sorten igen: Ja, den står på listen for 2019!

Gul Zebra - en ustabil Tom Wagner tomat

Gul Zebra – en ustabil Tom Wagner tomat

Posted on by Mette Neland

Om ustabile tomatsorter

Frø til denne tomat, Gul Zebra, fik jeg fra en anden ihærdig tomatdyrker som dyrkede ustabile tomatsorter. Det havde jeg ikke prøvet før. Jeg var helt beæret over at jeg blev spurgt om jeg ville være med til noget sådan. Da jeg er helt pjattet med tomatdyrkning sagde jeg straks JA, da det ville også være sjov at medvirke til udviklingen af nye tomatsorter. Stabilisering af en ny tomatsort foretages ved at man primært krydser 2 tomatsorter. Derefter dyrker man ihvertfald 7 planter årligt i 7 år. Hvert år vælger de smukkeste og de bedst smagende tomater/planter som man dyrker videre på. Efter 7 år skulle man efter sigende have selekteret en stabil tomatsort. Jeg er sikker på at der er mere til det end det jeg har beskrevet her. Jeg kunne ikke tilbyde at dyrke 7 planter af den sammen sort- det har jeg ikke plads til. Jeg dyrker maximalt 2-3 planter af hver sort, men dem som jeg fik frøene af siger at det er godt nok.

Om Gul Zebra

“Gul zebra” er det kælenavn som denne tomatsort har fået. Når sorten på et tidspunkt er stabiliseret vil den få et nye og endeligt navn. Den oprindelige krydsning er lavet af Tom Wagner. Information om hvilke sorter der oprindeligt blev krydset er desværre gået tabt. Sorterne blev krydset tilbage i sommeren 2009, men forædlingsarbejdet er stadig undervejs.

Jeg såede 10 frø til de ustabile sorter fra 2011 (F4) her i foråret. Det var desværre ikke let at få dem til at gro, men endte dog med 5 planter: 2 stk Gul Zebra, 1 Orange Zebra, 1 Sort/orange Zebra og en Gul/orange Zebra.

De 2 planter jeg havde med navnet Gul Zebra har lignet hinanden hele sommeren. Billederne nedenfor er ikke sorteret for hvilken palne de kommer fra.

Plantens udseende:

Planten vokser indeterminat, så sidegrene skal løbende klippes af. I slutningen af sæsonen eller når planten når til taget, klippes topskudet af.  Dette tvinger planten til at putte energien i at modne de resterene grønne tomater på planten.

Gul Zebra har almindelige savtakkede blade.

Begge planter blev dyrket i drivhuset. Den ene stod i en Quadgrow selvvandings potte, mens den anden stod i en 20 L plastpotte, som blev vandet nedefra 1 x dagligt. Planten som stod i den store potte klarede sig bedre og blev kraftigere og sundere end den i quadgrowpotten.

Sorten er ivrigt voksende og sætter blomster efter hvert andet blad, det har jeg ikke set nogen anden sort før.

Klaserne er store og har 9-15 tomater i hver.

Tomaterne Udseende:

Modningstiden i den varme sommer, anno 2018 var 70 dage.

Tomaterne starter grønne, med grønne nuancer i striber på langs af tomaten. Sidenhen bliver tomaten næsten hvid/lysegul på de lyseste steder for så at blive gul. Sorten indeholder anthocyaniner, så på skuldrene og på solbeskinnede områder udvikler tomaten blå/rød/sort striber.

Selve kødet i tomaten er gult. Tomaterne er fyldt med en masse gele og kerner.

Jeg spiste en del tomater da de var “træmodne” og let kunne plukkes. Da smagte tomaterne “desværre” af en almindelig, lidt syrlig tomat. Jeg kan som regel bedre lide en lidt sødere og mere aromatisk tomat en denne sort. Uden at vide hvornår sorten er helt moden fik tomaterne lov at hænge længere på planten. Da jeg plukkede dem igen 14 dage senere til at lave gazpacho af smagte de langt bedre. nu havde de udviklet søde og en meget mere behagelig smag.

VIl jeg dyrke sorten igen? Helt sikkert

NB: Frø til denne sort deles ikke da sorten er under udvikling.

Jackass Bicolored Dwarf - en ny variant?

Jackass Bicolored Dwarf – en ny variant?

Posted on by Mette Neland

Jackass BiColored Dwarf er “et kaldenavn” til en special tomat som er fundet ved dyrkning af Jackass Red. Dværgtomaten Jackass findes i 3 farvevarianter: en grøn, en gul og en rød. I 2017 dyrkede jeg  Jackass Red Dwarf med frø som jeg fik fra Helene Orskaug, en passioneret tomatdyrker i Norge. Helena skriver i sin imponerende tomatblog Helenas Tomatprat, at hun såede et frø til sorten Jackass Yellow og forventede således at få en gul tomat, men den hendes plante satte røde tomater. I 2017 dyrkede jeg disse F1 frø fra hendes røde Jackass variant og fik lige som Helena fine røde tomater på en klassisk dværgtomatplante.

I foråret 2018 såede jeg så 5 af mine egne F2 frø (fra 2017). Fire af disse planter har i sommerens løb givet talrige røde tomater, mens en af dem – heldigvis den plante jeg selv havde i min have – har sat fine 2-farvede tomater. Pga af varmen og den stærke sol sad tomaterne meget længe på planten før de skiftede farve, men det er velkendt når det er meget varmt, se her.

Ovenfra ser tomaterne helt gule ud. Det ville ikke være usædvanligt at en ustabil sort (Jackass Red) ind i mellem vente tilbage til den originale farve – Jackass Yellow. Men da jeg plukkede tomaterne opdagede jeg at de ikke kun var gule. De faktisk var røde nede ved blomsten og gule på resten af tomaten. Så er spørgsmålet om denne flotte “nye tomat” blot er en varient af den gule tomat, er det mon en genetisk mosaik – altså en sort som bærer anlæg til begge farver eller at det er de extreme varmegrader vi har haft her i sommeren 2018, som har gjort at den røde tomat ikke kunne udvikle sig normalt. Det sidste tvivler jeg på, for så burde de andre palnter jeg har videre formidlet også have opført sig på samme måde, men det har de ikke.

Plantens Udseende:

Jackass BiColored Dwarf er lige som modersorten en “Tree-Type” dværgtomat, hvilket betyder at det vokser ligesom de almindelige indeterminate tomatsorter. I modsætning til de almindelige indeterminate tomatsorter bliver denne sort kun 70-80cm høj (Modersorten Jackass Red var ca 1m høj). Det er det en meget tæt og robust plante med meget stive og kraftige stængler som burde kunne stå selv. I år dyrkede sorten i en 20L selvvandingspotte med er dyrehægn uden om. Grenene har således noget at støtte sig til når tomaterne bliver tunge. Planten voksede i pottemuld tilsat perlekalk.

Planten har savtakkede, rynkede blade, som det ofte ses hos dværgtomaterne.

Tomaterne

Både den Jackass Bicolored Dwarf og den røde variant jeg dyrkede i 2017 sætter flittigt blomster som bliver til mange tomater. Hvor Jackass Red er bleg-røde i farven, er tomaterne på denne sort gule med røde striber. Rødfarningen er ikke kun af skinnet, men også kødet inde i tomaten er rødligt i kuløren.

Tomaterne er variable i formen. Året plante satte mange store bøf-agtige tomater som vejede fra 70-150 gram: De var tynde og lækre i skindet.

Sent på sæsonen skiftede tomaterne atter karater idet en rødlige farve nede ved blomsten aftog og istedet tilkom en rimelig kraftigt Anthocyanin farvning oppe ved blomsten.

Smagen var frisk med god ballance mellem sylighed og sødme. Faktisk smager denne guletomatsort af tomat hvilket mange gule tomatsorter ikke gør. Tomaterner blev både spist alene, men mest brugt i salater og brugt til henkogning.

Dyrker jeg sorten igen: Absolut, det er da spændende om jeg kan få en ny tormatsort fremdyrket.

"Fake" Clementine Bleue

“Fake” Clementine Bleue

Posted on by Mette Neland

Fake Clementine Bleue er navnet på en ikke-tomat. Dette kræver vist en nærmere forklaring! Frøene til denne sort fik jeg fra Thomas – en af de andre danske tomatnørder. Han havde, så vidt jeg har forstået købt, frø til sorten Clementine Bleue, fra et velanset tomat frøfirma i EU. Det viste sig dog senere, at den tomat som sad på planten slet ikke passede til beskrivelsen af den sort han havde købt frø til. Kontakt til frøfirmaet hjalp ikke da de slet ikke kunne genkende beskrivelsen af tomaten til noget der passede på en anden sort de solgte frø til. Fake Clementine Bleue må derfor være resultatet af et spontant kryds der er sket mellem 2 sorter derude på marken hvor de er dyrket – det er sjældent det sker, men sådan er der opstået en del af nutidens sorter gennem tiderne.

Det var Thomas som gav den nye tomatsort navnet ovenfor. I de par år sorten har været dyrket her i landet ser det ud som om den er stabil, men det vides ikke med sikkerhed.

Plantens udseende:

Tomatsorten Fake Clementine Bleue vokser indeterminat. Jeg dyrkede den med 2 stammer for at øge udbyttet. Jeg havde desværre meldug i det drivhus den stod i, og da det var tidligt på sæsonen fik jeg ikke så mange tomater som jeg kunne have ønsket fra denne sort.

Planten har normale savtakkede grønne blade.

Planten blev dyrket i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkansk aske for at tilføre sporstoffer til planterne.

Tomaterne:

Modningstiden: blev ikke målt.

Denne sort satte hos mig klaser med 4-5 tomater. Disse er enten runde eller aflange som små bøftomater. Mens tomaterne er umodne, er de grønne med brunlige længdeforløbne striber. De modne tomater er gule med rød/lilla striber på skuldrene og ned midt på tomaten

Tomaterne smager dejligt sødt og aromatisk.

Vil jeg dyrke sorten igen: Meget sandsynligt – men den har ikke været på programmet i endnu.

Fuzzy Wuzzy - en lille behåret "kæletomat"

Fuzzy Wuzzy – en lille behåret “kæletomat”

Posted on by Mette Neland

Fuzzy Wuzzy er en tomatsort, som hører til i en lille gruppe af behårende tomatsorter som er ret unikke i den henseende.
Sortens oprindelse kendes ikke. Det er de økølogiske landmænd Bryan Connolly og Diane Dorfer i Connecticut som er anvarlige for at tomatdyrkere i hele verden har fået kendskab til sorten. De donerede nemlig frø til the World Tomato Society efter at have fået frø til sorten fra frøsamleren David Cavagnaro i Iowa, USA.

 Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Fuzzy Wuzzy vokser determinant og er en lille kompakt busk som måler ca 30-50 cm i højden. Planten må ikke knibes, da udbyttet ellers falder. I 2017 dyrkede Jeg Fuzzy Wuzzy i et minidrivhus, hvor der kun var 60 cm i loftet, og her var der lige plads nok i højden. I 2018 havde jeg 2 Fuzzy Wuzzy planter i hver sin 8 liters keramikpotte i drivhuset. Planterne blev vandet nede fra med gørningstilblandet vand fra hanen. Planten kan ikke stå selv uden støtte. Jeg havde flere bambuspinde nede til potten til at støtte flere af sidegrenene, dette fungerede rimeligt godt. Andre som har dyrket sorten, planter den i en ampel og lader plantens grene hænge ud over kanten, så skal man ikke bekymre mig om støtteanordninger.

Plantens blade er runde og næsten ikke savtakkede, som ellers er karakteristisk for almindelige tomatblade. Bladene er lådne og bærer en grålig, let sølvfarvet behåring som man bliver helt glad af at rører ved.
Visse kilde på internettet karakteriserer sorten som en dværgtomat, men det er den ikke, den er bare ikke så stor af sin vækst.

Tomaterne

Modningstiden var 63 dage i den varme 2018 sommer..

Planten var tæt besat af mange små tomater som modnede over en lang periode. Set samlede udbytte var ganske pænt, plantens størrelse taget i betragtning.

Tomaterne der blommeformede og lidt større end cherrytomater. De har en lille spids og er ganske let behårede. Farvemæssigt er de ret kønne idet de er orange-røde med gul/orange lodrette striber på. Tomaterne er kødfulde.

Smagen af tomaterne er på den let syrlige side og de har en frisk tomatsmag. Den lette behåring på tomaterne bemærkes ikke når man indtager dem.

Tomaterne spises rå i salat eller anvendes til henkogning.

Green Zebra Cherry

Green Zebra Cherry

Posted on by Mette Neland

Green Zebra Cherry er en gul-grøn cherrytomat som grangiveligt ligner en miniature udgave af sorten “Green Zebra”.  Men der er dog ingen forbindelse mellem Green Zebra Cherry og Green Zebra.  Tomaterne fra den første sort skulle være langt mere velsmagende end tomaterne på den sidste (jeg har ikke selv smagt Green Zebra og kan derfor ikke konfirmere dette udsagn). Green Zebra er udviklet af Tom Wagner i USA og tomaterne på denne sort er noget større end på Green Zebra Cherry .

Oprindelsen af Green Zebra Cherry er stort set ukendt og den tænkes at være resultatet af en spontan krydsning. Angiveligt skulle tomaten være fundet blandt en pose cherrytomater købt på et tysk marked. Ydermere vides det at tomaterne på markedet var afsendt fra Holland. Sorten er efterfølgende dyrket stabiliseret gennem årene, da frøene fra tomaten blev gemt.

Sorten er frøstabil og selvbestøvende.

   

Plantens udseende

Green Zebra Cherry er indeterminant og vokser som ranke. Sideskudene fjernes løbende. Planten skal bindes op eller støttes på anden vis for at sikre god udluftning og for at forebygge sygdom. Jeg dyrkede den i mit drivhus, hvor den satte blomster og lavede nye tomater helt frem til at frosten sent på efteråret aflivede planten. Planten stod i en selvandingspotte med 12L pottemuld, der trivedes den godt.

Planten har almindelige savtakkede grønne blade.

 

Tomaterne

Modningstiden (fra blomst til moden tomat):  var i den varme solrige sommer 2018 kun  50 dage. Normalt siges den at være ca 70 dage

Planten satte mange blomster og er meget produktiv. Tomaterne hænger i klaser med 6-7 i hver. Tomaterne er runde, evt lidt aflange og i størrelsen varierer de fra små cherrytomater til de der er på størrelse med cocktailtomater. Vægten i 2018 var 30-45 g. Jeg plukkede dem først da de begyndte at blive gullige i kuløren, men i henhold til flere internationale websider kan de spise på et langt tidligere tidspunkt. Er det det man vil, er man nødt til at klemme tomaten lidt og hvis  den er blød kan den plukkes.

I sommeren 2017 fortsatte planten med at sætte nye tomater på langt ind i oktober måned.

   

Tomaterne er tyndskinnede, virkeligt saftige, søde og lækre at spise. De er fantastisk flotte i salaten, specielt sammen med andre farvede tomater. Jeg har ikke syltet eller henkogt denne type tomater, men kan kun tænke de ville være gode til det.

Vil jeg dyrke tomaten igen? Ja helt sikkert, sorten er på Favoritlisten