Dark Orange Muscat

Dark Orange Muscat er en gammel tomatsort (heirloom) fra USA. Sorten er frøægte.

Plantens udseende

Dark Orange Muscat er en indeterminant voksende tomatsort som bliver mindst 3 meter høj. Jeg var nødt til at klippe toppen, så jeg ved reelt ikke hvor lang den kan blive. I 2023 dyrkede jeg sorten i en kapillærkasse. I sommeren 2023 dyrkede de fleste tomatplanter på friland. Jeg dyrker normal tomatplanter op ad en sydvent mur under tagudhænget, der står de lunt og det bliver ikke våde, med mindre det regner med kraftig vind sydfra. Jeg dyrker i plantesække og planterne gødes i hele væsktsæsonen, dvs indtil slutningen af august måned. Planterne støttes under hele væksten af snore som hænger ned fra oven, da stænglerne ikke er stærke nok til at stå selv.
Bladene: Denne sort har mørkegrønne blade som er næsten uden savtakker.

Tomaterne

Dark Orange Muscat sætter nogle kæmpe store klaser, som kan indeholde op til 30 tomater. Klaserne var SÅ tunge at jeg var nødt til at binde dem op med støtte for ellers var de knækket. Tomateren vejer 20 – 30 gr, de er runde og hos mig havde de fleste en lille spids. Jeg kan læse mig til på nettet at der kan være variable former, men at de for det meste er runde. Tomaterne er, inden de er helt modne, bronzefarvede med grønlige skuldre. Men når de modner helt, og det synes jeg de bør have lov til, bliver de rød-brune i kuløren. Tomatkødet som er ret fast og geleen som ligger i 2 huller, er bronzefarvet.
Tomaterne jeg dyrkede smagte ikke at ret meget. Specielt synes jeg at den var for syrlig i smagen.

Vil jeg dyrke sorten igen – det er jeg ikke sikker på.

Pink Ping Pong

Pink Ping Pong er en heirloom tomatsort med oprindelse i USA. Der ikke kan findes meget information om sorten på internettet og de informationer jeg har fundet er er mildest talt forvirrende! På nogle sider omtales sorten under navnet “Pink Ping Pong” og andre sider kaldes den “Pink Ping Pong Cherry” Foruden den lyserøde beskrevet her, sulle den også findes som gul.
Jeg købte oprindeligt frø fra Fuglebjerggaarg.

Plantens Udseende

Pink Ping Pong beskrives som en kompakt indeterminat voksende sort. Det overraskede mig at den kun er ca 1,2-1,5m høj. Jeg begik den fejl tidligt i plantes liv at jeg kneb sideskuddene af, hvilket resulterede i et meget lille udbytte. Næste gang jeg dyrker sorten planlægger jeg ikke at knibe alle sideskud af!
Jeg dyrkede sorten i en undervandingspotte med 20l pottemuld. Planten blev gødet frem til september måned.
Stænglerne er spinkle og skal støttes, hvilket ikke er nemt når der er mange af dem. Næste sommer vil jeg forsøge at sætte et dyrehegn omkring planten så der ikke skal så mange pinde til.
Planten har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er ikke målt, den beskrives at være 75 dage.
Pink Ping Pong sætter tomater som ligner blommetomater, men de bliver runde når de modner. De modne tomater varierer i størrelse fra 30-100g og de er smukt lyserøde/pink i kuløren.
Den plante jeg dyrkede sidste år satte tomater, som havde en lille spids. Jeg kan ikke se det beskrevet på nettet, men jeg talte med en person som havde dyrket sorten tidligere, som kunne bekræfte at sådan så de ud.
Tomaterne smagte virkelig godt, den havde ikke så meget sødme, men en intens smag af tomat uden sammenligning.
Velegnet til salat.

Planlægger jeg at dyrke sorten igen? Absolut!

Märchenfee-Variant

Maerchenfee er en meget ny tomatsort udviklet af det tyske firma Kleverhoff i Elmenhorst. Firmaet frigav for nyeligt en større serie tomatsorter som alle har “Märchen”- som et præfix til sortsnavnet.
Jeg dyrkede en Märchenfee-variant fra frø, som jeg byttede mig til, desværre viser det sig at sorten ikke er helt stabil, da tomaterne vist her ikke ligner den originalt frigivne.

Plantens Udseende

Märchenfee beskrives som inderminant dvs. uendeligt voksende, Den Märchenfee-variant jeg dyrkede i 2023 var en ranketomat, så langt så godt. Planten blev dyrket på friland hvor den stod i en kapillærkasse sammen med 2 andre tomatplanter. Planten stor beskyttet under et tagudhæng og lunt op af en sydvendt mur. Plantens stængel var relativt tynd, sammenlignet med det jeg kender fra andre tomatsorter, men som alle andre tomatsorter skal planten løbende bindes op og støttes, da den ellers ligger på jorden og plenten bliver ramt af sygdom.
Bladene på den Märchenfee-variant jeg dyrkede var nærmest runde og uden takker, på den “ægte sort Märchenfee” beskrives bladene som aflange og slaphængende.

Tomaterne

Märchenfee-varianten yder rigtigt godt. Tomaterne sidder på ranker som ligner fiskeben, rankerne kan holde op til 15 tomater. Tomaterne på den plante jeg dyrkede var pæreformede og ikke uregelmæssigt/aflande tomater som set på den originale. Størrelsesmæssigt var de lidt større end en cherrytomat, men mange tomater var større end de plejer at være i sommeren 2023. Tomaterne er virklig smukke og havde de rette farver sammenlignet med originalen: lys pink med anthocyaninfarvning på de solbeskinnede områder. Jeg kender til andre som har dyrket sorten har haft tomater som ligner disse.
Smagsmæssigt var tomaterne på Märchenfee-varianten ikke noget at råbe hurra for, jeg synes de manglede sødme og faktisk var de ret sure. Andre som har dyrket variant-Märchenfee har beskrevet det samme. Var det den kolde sommers skyld eller var det fordi den version af sorten jeg fik dyrket, bare ikke smager god efter min smag ved jeg ikke.

Hvis jeg skal dyrke sorten igen vil jeg nog forsøge at finde frø som er til den orignale sort

Gru Vee

Gru Vee er skabt af Tom Wagner, USA ved krydsning af sortene “Texas” og “New Green Zebra”.

Plantens udseende

Der er en del diskrepans i beskrivelsen af plantens vækstform og tomaterne udseende på nettet, idet den både beskrives som at være en lille/lavt-voksende ranketomat og en busktomat. Jeg vil mere beskrive sorten som en busktomat, altså med determinant eller semideterminant vækstform Det var meget tidligt klart at planten ikke var særligt høj, faktisk holdt den op med at vokse i højden da den var 120cm høj. Af denne årsag besluttede jeg mig til at lade den vokse som busk og jeg fjernede kun blade som gjorde busken for tæt og resultede i fugtige blade efter regnvejr. Senere på sommeren begyndte planten at vokse i højden via et sideskud og sluthøjden blev 150cm.
Jeg dyrkede sorten på friland, planten voksede i pottemuld i en Duogrow potte, op af en sydvendt mur. Jeg sørgede for at gøde planten i hele væsktperioden.
Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstid: 62 dage (i 2023 hvor juli var kold og regnfuld)

Tomaterne på Gru Vee siges at vokse i klaser som druer, men det var ikke min erfaring. Tomaterne sidder på fiskebensranker med 7-10 tomater i hver. De modne tomater er grøn-gule når de er helt modne (GWR). Tom Wagner skiver at tomatkødet er grønt og skallen er gul, hvilket forklarer farven på den modne tomat, Herforuden havde tomaterne på min planten nogle irregulære grønne striber. Tomaterne er runde og let fladtrykte. Størrelsen varierer fra små til store cherrytomater.
Inde i tomaten ses det at tomatkødet er meget tyndt, idet der er en masse gele med utroligt mange kerner/frø. Tomaterne har en lækker sød og aromatisk smag.

Planlægger jeg at dyrke sorten Gru Vee igen – ja absolut, det er en dejlig tomatsort!

Hert ses planten med mange tomater på vej!

Pertsevidnyy Polosatyy

Pertsevidnyy Polosatyy er en kommerciel russisk tomatsort, som på visse internetsider beskrives som en heirloomtomat. Den er frøstabil. Sorten siges at være højtydende.
Jeg valgte at dyrke denne sort sammen med andre sugo-tomatsorter i et forsøg på at finde nogle poduktive tomatersorter som var gode til henkogning, dvs. sorter der ikke var super vandholdige.

Plantens Udseende

Pertsevidnyy Polosatyy vokser indetermiminant, men bliver kun ca 180cm høj. Stænglen er lang og tynd, og skal planten skal opbindes i hele vækstperioden.
Jeg dyrkede sorten i en plantesæk i mit drivhus. Jeg havde store problemer med griffelråd. Det var det første år jeg forsøgte mig med drypvanding, hvilket jeg nu har opgivet med det aktuelle system, da det simpelthen ikke virker. Uregelmæssig og insufficient vanding er en velkendt årsag til griffelråd, da vækstbetingelserne for planten ikke er optimale. Tomater af sugo-typen er specielt følsomme overfor griffelråd og redulterer i at mange tomater må kasseres, hvorfor udbyttet ikke var nær så stor som forventet.
Det fremgår af flere sider på internettet at den også kan dyrkes på friland, men den lange modningstid vil nok være en udfordring med det dansk klima.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaternes Udseende

Modningtiden er lang, ca 120 dage.
Tomaterne på Pertsevidnyy Polosatyy er aflange med en længde på 10-15cm. De er røde med længdegående gule og orange striber. De vejede mellem 80-120g, men beskrives at kunne veje helt op til 300g. De tomater jeg plukkede fra planten var ret tørre i kødet, der var meget lidt gele og kun sjældne frø.
Tomaterne smagte som en “standard supermarkedstomat”, hvilket er OK, hvis den anvendes til konservering, men jeg vil ikke spise dem uden at koge dem, da de er kedelige i smagen.

Vil jeg dyrke Pertsevidnyy Polosatyy igen. Ja, hvis jeg igen skal konservere tomater til de lange vintermåneder.

Atomic Sunset

Atomic Sunset er en flere tomatsorter med “atrologiske/kosmiske navne” lavet af Wild Boar Farms i USA. Foruden det yderst smukke udseende siges tomaterne at være gode til at gemme, da smag og konsistens ikke skades af at ligge i flere uger efter plukning. Sorten er frøstabil.

Planten Udseende

Atomic Sunset er indeterminant voksende, men dog kun 1,2-1,6m høj, nogle hjemmesider på nettet kalder den semi-determinant. Dyrkes sorten på friland bliver den mere busk-agtig og lavere i højden. I sommeren 2022 forsøgte jeg at dyrke direkte i en plantesæk med drypvanding. Desværre var foråret ekstremt varmt og drypvandingen kom aldrig til at virke efterhensigten og det gik specielt ud over denne, men også mange andre tomatsorter som jeg dyrkede i 2022 – alle tomaterne manglede sødme og den gode smag.
Selvom planten er ret lille er stænglerne tynde og planten skal støttes unde hele væksten.
Bladene er almindelige savtakkede.

Tomaterne

Atomic Sunset er klassificeret som en cherrytomat, men ligner mere en blommetomat. Tomaterne, der af størrelse svarer til en meget stor cherrytomat, er blommeformede og vejer ca. 50g.
Tomaterne kan hænge i uger på planten uden at blive dårlige i kvaliteten.
Tomaterne har en dyb orange kulør med lilla skuldre og vertikale striber. Lyserøde og gule striber kan også ses på de modne tomater. Tomatkødet og geleen er orange. Smagsmæssigt var de tomater jeg plukkede i 2022 ikke særligt interessante, men det var dyrkningsforholdene heller ikke, hvorfor jeg dyrker den igen i 2023.

Billederne til denne sort er ikke de bedste, så jeg håber at kunne supplere med nogle flotte billeder senere i år.

Earliana

Earliana, eller “Sparks Ealiana”, er en meget gammel tomatsort. Den blev udviklet af George Sparks i New Jersey, USA og frø blev første gang solgt på markedet i år 1900. Det er således en ægte heirloomtomat på nuværende tidpunkt. Sorten er kuldetolerant om modner derfor meget tidligt.

Plantens udseende

Earliana er vokser med indeterminant/semi-determinant vækstmønster. Højden af planten afhænger af temperaturen som planterne gror ved. Ved kølige temperaturer bliver planten ca. 60cm høj. I mit drivhus bliver planterne er dog ikke særligt høje – kun ca 2m. Stænglen en ret tynd og planten skal som andre tomatsorter støttes i løbet af væksten.
Jeg har kun dyrket sorten plantesække/kapillærkasser i mit drivhus, idet jeg har problemer med skimmel på friland. I drivhuset tror jeg den har det for varmt.
Jeg har tidligere knebet sideskudene af, men tænker at jeg næste gang jeg skal dyrke denne sort vil lade sideskudene sidde på, men så skal planten have mere plads i siden.
Sorten har almindelig savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstid ca 65 dage
Tomaterne hænger i mindre klaser med 4-6 tomater i hver. Tomaterne er runde og helt røde. Tomaterne er moderat kødfulde og vejer fra 120-200g. Smagen er god og kraftig med nogen syrlighed.

Jeg bruger gerne denne sort til henkogning, men den smager også godt bare at spise rå.

Vil Jeg dyrke Earliana igen? Ja, helt sikkert – har dyrket den i 2 somre og det er ikke sidste gang.

Helleskov-tomaten

F3, brun/grøn cocktailtomat af det kryds som jeg lavede i 2020 af en ukendt dværgtomat og Naked Kiwi

F2 dyrket i 2022 af Annett Helleskov, ven og kollega på OUH, som siger det var den bedste tomat hun nogensinde har smagt.

I 2023 dyrkede vi Helleskov-tomaten af F3 frøene:
2 planter var dværg-agtige i væksten med meget tykke og ranke stængler og rugøse blade. Smagen var dog ikke god.
Jeg dyrkede 2 med gulgrønne tomater og 4 med rød/brune, som alle var kedelige i smagen.
Anett dyrkede 3 planter, heraf var der 2 som smagte fantastisk: De var begge mørkrøde/brunlige i kuløren med grønt gele. Den ene havde blå stribe, den anden havde sorter striber tydende på at den ene have en klar og den anden en gul skald.
Der er taget frø fra disse 2 og de dyrkes begge i 2024.

I 2024 dyrkes Helleskov-tomaten af F4 frøene:

Ten Fingers of Naples

Sorten Ten Fingers of Naples er en gammel sugo-tomatsort – en heirloomtomat som menes at stamme fra Napoli i Italien.

Plantens Udseende

Ten Fingers of Naples vokser indeterminant. Sorten bliver ikke så høj, ca 180.cm. Jeg dyrkede den i drivhuset i plantesække med drypvanding og har ikke erfarring med at dyrke på friland. Da sorten er en roma/sugotomat er den i risiko for udvikling af griffelråd, specielt den første klase er ofte ramt. Sorten sætter stor klaser med 5-11 blomster.
Blade: almindelige savtakkede grønne blade

Tomaterne

Modningstiden blev ikke målt pga griffelsråd på de først 2 ranker, den angives som 75 dage.
Tomaterne er aflange og røde med en spids. TOmaterne er 8-12cm lange og 2-4cm i diameter. Tomaterne er lidt puklede og uregelmæssige i formen. Som andre roma/sugo tomater er denne sort kødfuld, kødet og geleen er rødt. Der er meget få frø i tomaterne.
Smagen er ikke super-spændende. Disse tomater egner sig rigtigt godt til henkogning, da de ikke indeholder så meget væske, og de henkogte tomater derfor ikke bliver så våde.

Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddlebart tror jeg det ikke, jeg har frø til andre mere velsmagende sugotomater fex Uncle Alfonso Roma og Amish Paste som jeg hellere vil dyrke.

Golden Cherrywine, F1

Golden Cherrywine F1 er en relativt ny hydrid (F1) cherrytomatsort lavet at Fred Hempel. Han skriver på sin hjemmeside at sorten har god resistens mod flere forskellige skimmelsvampe herunder kartoffelbladpletsyge.
Der kan ikke tages frø fra denne sort.

Plantens Udseende

Golden Cherrywine F1 vokser som lige som andre cherrytomatsorter med indeterminat vækstform, dvs i lange ranker. Det er vigtigt at stænglen støttes i hele vækstperioden, da der ellers er stor risiko for udvikling af plantesygdomme. Jeg har dyrket denne sort både i drivhuset og på friland. Både ude og inde blev den dyrket i plantesække med hhv. drypvanding og i kapillærkasse. Begge steder trivede sorten rigtigt godt.
Bladene er savtakkede, almindelig bladform

Tomaterne

Golden Cherrywine F1 yder enorme mængder tomater i aller sommren og efterårets måneder. Tomaterne var ikke blandt de tidligeste til at modne.
Tomaterne er store cherrytomater i lange ranker. Tomaterne er tidligt i modningen gule med grønne skuldre og med tiden bliver de mere gule/orange. Planten inde i drivhuset havde gule tomater, mens de var orange på friland. Tomaterne kan tåle at hænge længe på planten uden at blive bløde/melede og kedelige.

Vil jeg dyrke sorten Golden Cherrywine, F1 igen: Helt sikkert.