Tag: Indeterminat

Evan's Purple Pear

Evan’s Purple Pear

Posted on by Mette Neland

Evan’s Purple Pear, også kendt under navnet Evan’s Purple Plum, er resultatet af et spontant kryds ude på marken hos tomatforædleren Brad Gates fra Wild Boar Farms i USA. Han har beskrevet, at han for ca 20 år siden fandt planten på en mark med tomatplanter af sorten Prudence Purple. Han navngav sorten efter sin ældste søn.

Foråret 2019 var 3. gang jeg såede denne sort. Jeg havde byttet mig til 3 frø fra en anden tomatentusiat helt tilbage i 2015. Det var det sidste frø jeg havde tilbage. De 2 første gange jeg har forsøgt at dyrke sorten, havde planten været sygelig og er aldrig blevet til noget. Jeg havde derfor ikke de store forhåbninger for et godt resultat i år. Dog skulle det lykkedes denne gang, selv om planten var lille og svagelig og ikke havde det helt godt i det tidlige forår.

Plantens udseende

Evan’s Purple Pear er en lille indeterminat blommetomatsort. Jeg dyrkede sorten i en af mine selvvandingspotter. Selve planten stod i 11 l pottemuld tilblandet perlekalk for at sikre gode vækstbetingelser for planten. For at forøge udbyttet valgte jeg at dyrke sorten med 2 hovedstammer, på samme måde som jeg dyrker mine cherrytomater. Planten er lang og ranglet, så den blev løbende bundet fast til en kraftig bambusstang.
Som alle mine andre tomatplanter fik den gødningstilblandet vand frem til slutning af september måned, hvor jeg klippede toppen af planten.


Evan’s Purple Pear er kartoffelbladet og den har som andre sorter med kartoffelblade ikke særligt mange blade. Bladene sidder op en tyk stilk og er store i forhold til de normale savtakkede tomatblade. Bladene har enkelte flige og kan have grove rynker, men de er ofte uden rynker. Farven er grøn til mørkegrøn.

Store smukke kartoffelblade

Tomaterne

Modningstiden er rapporteret at være 70-80 dage – jeg fik desværre ikke målt den.
Tomaterne hænger i relativt små klaser af 5-6 stykker. Tomaterne er har en lidt buttet pæreform. De vejer 60-70 gram. Tomatenes farve er mørk rød/brun, men kaldes lilla. Tomaternes har grønne skuldre. De mørke tomater skal hænge længe på planten før de er klar til at spise. Skallen er ganske tynd og tomaten er dejlig sprød at spise. Tomatkødet er mørkerødt som skindet mens gelen er grønlig.

Selv om skallen er tynd var der ingen tomater som revnede før tempertursvingningerne blev store ud på efteråret.
Tomaterne har som andre mørke/sorte tomater en dejlig krydret smag og en god sødme. Denne sort blev bare spist i drivhuset, de eneste som kom ind i huset var dem der skulle bruges til at lave frø af.

Skal sorten dyrkes igen? – Dette er absolut en sort som skal dyrkes igen. .

Harzfeuer, F1

Harzfeuer, F1

Posted on by Mette Neland

Harzfeuer, F1 er en kommerciel tomatsort, som er udviklet i det tidligere DDR. Jeg fandt en kilde på internettet som beskrev at sorten var en videreudvikling af sorten Gemini som er velkendt i Danmark. Det er især smagen skulle være forbredret i Harzfeuer F1. Jeg købte frø til Harzfeuer, F1 i Lidl. En pose med 10 frø kostede kun 9 kr og var således meget billige.

Det er mange år siden at jeg har købt tomatfrø – da jeg laver dem selv fra mine frøstabile/heirloom tomatsorter. Men i foråret 2019 var en diskussion i FB-gruppen “Tomatentusiaterne”, hvor nogle medlemmer mente at det ikke var værd at dyrke heirloom/specielle tomatsorter, da de var “for sarte” og svære at dyrke. De anbefalede i stedet at købe frø til kommercielle hybridtomater. Efter en længere diskussion endte jeg med at beslutte at jeg ville prøve at dyrke disse kommercielle sorter for at se om det dog kunne være sandt.

Hybrid- versus frøstabile tomatsorter

Kommercielle tomatsorter har fordele. De er fremstillet så planterne er nemme og dyrke og normalt giver et godt udbytte. Ser man sig godt omkring findes der sorter, som er resistente overfor skimmelsvamp som kan være et stort problem i de våde danske somre. Andre sorter er resitente overfor plantevirusinfektioner – disse er knap så stort et problem her i landet.
Når det er sagt så er der også ulemper ved de kommercielle sorter. Den første på min liste er tomaternes smag eller snarere den manglende smag. Du er måske som almindeligt menneske ikke klar over hvor lidt en supermaskedstomat smager af, og det er ret trist. Jeg er stor fan af søde og aromatiske tomater, dvs sorter som smager af andet end det som man normalt forbinder med smagen på “tomat”. Man gennem de sidste 50 år avlet de gener ud af tomaterne som giver den gode smag til fordel for gener som sikrer at de kommercielle tomatavlere kan levere en flot tomat som holder sig længe på en hylde. En anden ulempe er at man ikke kan tage frø af F1 sorter, da de er genetisk ustabile og man aldrig får det samme ud af frø som dyrkes næste år.

Plantens udseende

Jeg såede Hartzfeuer, F1 ret sent, da jeg egentligt havde regnet med at at den skulle stå på friland. Til min overraskelse kom den lynhurtigt op af jorden og i forhold til de andre tomatplanter jeg dyrkede i foråret 2019 (jeg havde knap 300), blev planterne meget hurtigt store og kraftige. I sammenligning med heirloomtomaterne havde sorten et stort og kraftisk rodnet. Jeg dyrkede Hartzfeuer F1 både på friland og i mit drivhus. På friland stod den i en kapillærkasse op af en sydvendt mur. I drivhuset havde jeg en plante i en DuoGrow potte og en i en kapillærkasse. Både ude og inde voksede den sig stor i en fart. Den blev dyrket i pottemuld tilsat perlekalk. Kapillærkassen blev vandet med gødningstilblandet vand hele sommeren og frem til slutningen af september.


Hartzfeuer, F1 vokser indeterminat og skal løbende have nippet sideskuddene af i bladhjørnenerne hvis den skal sætte tomater.
Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Hartzfeuer F1 laver runde og røde tomater som vejer 90 – 110g. Klaserne indeholder 5-6 tomater. Jeg var ikke imponeret over hvor mange klaser er var på i en plante – udbyttet var i min optik yderst ringe trods de flotte planter, dette problem var til stede på udendørs og indendørs.
Tomaterne bliver relativt tidligt røde og fremstår modne, men ved prøvesmagning var smagen yderst kedelig og aldeles skuffende. Jeg synes faktisk ikke de var værd at spise, så de fik lov at hænge på planten, idet jeg ville bruge dem til henkogning sammen med alle de andre tomater senere på sæsonen. De de blev plukket senere på sommeren, da henkogningen var igang var de begyndt at blive bløde i konsistensen. Tilgengæld smagte de sødt og med en kraftigt god og aromatisk tomatsmag.

Vil jeg dyrke Harzfeuer, F1 igen: Ikke sandsynligt, jeg vil hellere dyrke en tomatsort som smager af noget mere.

Amish Paste - den klassiske tomat til konservering

Amish Paste – den klassiske tomat til konservering

Posted on by Mette Neland

Amish Paste har været kendt helt tilbage til 1880’erne og er således en af de ældste heirloomtomatsorter. Den er som navnet antyder stammer sorten fra Amish folkene i Wisconsin. Dette er en sugotomat – eller Roma som man kalder der på amerikanske internetsider.

Plantens udseende

Amish Paste vokser med indeterminant vækst. Visse internetskilder beskriver at sorten kun er knap 2 meter høj, men den plante jeg dyrkede i sommeren 2018 var meget højere og toppen måtte klippes i september måned. Jeg dyrkede Amish Paste i drivhuset og har således ikke erfaring med at dyrking på friland. Planten voksede i en kapillærkasse med en 50 L plantesæk kun tilsat perlekalk. Under hele væksten blev den vandet med gødningstilblandet vand. Planten bindes op og sideskud fjernes løbende.
Som andre tomater af romatypen har denne sort fine slanke lidt slapt hængende grønne blade som dog er savtakkede som vanligt. Planten har ofte ikke særligt mange blade hvilket øger risaikoen for at tomaterne bliver solskoldede og udvikler grønne nakker.

Man skal være opmærksom på at Amish Paste elsker varme og tåler ikke nattetemperaturer under 15 grader uden at tomaterne bliver deformerede!

Tomaterne

Modningtid: Blev ikke målt på denne sort, da mange af de første tomater desværre måtte smides ud på grund af griffelråd. Jeg dyrkede 2 tomatsorter af romatypen (Amish Paste og Uncle Alfonso) som begge havde problemer med griffelråd! Sorten sætter mange tomater og yder godt

Planten laver klaser med op til 6 tomater. Når de modner vejer de gange meget og jeg var ude for at en hel klase bare knak af planten. Tomaterne er Oksehjerte/aflange romaformede, røde, tyndtskallede og vejer mellem 150 og 250 gram. De er velegnede til henkogning og fremstilling af alle former for tomatkonserves så som henkogte tomater, tomatmarmelade, ketchup og tomatpure. Tomaterne kan også spises rå i skriver eller i en salat, da tomaten har en kraftig tomatsmag med god sødme. Tomatkødet er ikke tørt eller melet, som det ofte er i tomater af romatypen.

Vil jeg dyrke Amish Paste igen? Ja den er god når jeg laver hemkogte tomater til vinteren.

Reinhard's Goldkirsche

Reinhard’s Goldkirsche

Posted on by Mette Neland

Reinhard’s Goldkirsche er en cherrytomatsort udviklet af den tyske tomatavler Reinhard Kraft. Sorten er så vidt jeg kan læse, lavet ved en krydsning af vildtomatsorter.
Sorten har været frøstabil siden 2001, om andre tomatsorter er den selvbestøvende. Om sorten siges at den er resistent overfor bakterielle tomatsygdomme.

Plantens udseende

Reinhard’s Goldkirsche vokser indeterminant dog uden at være voldsomt lang (1,2-2,5m i højden). Planten skal støttes under hele væksten, da den ikke kan stå selv. Sideskud skal nippes. Dog kan det være en fordel, for øge udbyttet af tomater, at lade planten gro med 2-3 stammer. Jeg dyrkede denne tomat på friland. Den stod i in plantesæk/kapillærkasse op ad en sydvendt, lun mur på et beskyttet sted. Sorten trives godt med disse vækstbetingelser, den blev 2 meter høj og nok noget højere, da jeg måtte klippe toppen i september.
Sorten har almindelige savtakkede mørkegrønne blade, men takkerne er ikke så udtalte som på andre tomatsorter.

Tomaterne

Modningtid: Disse data er ikke noteret for denne sort. Modningstiden angives som 75 dage.

Reinhard’s Goldkirsche sætter lange ranker/klaser af tomater som er meget dekorative at se på. Klaserne kan indeholde fra 20 til 50 tomater og beskrives som værende op til 30cm lange. De klaser jeg fik på min plante var kortere, da ingen af dem var over 20cm i længden. Tomaterne var ret små i størrelsen – de målte kun 1-1,5cm i diameter (det er en størrelse jeg synes er træls at have med at gøre). I Reinhard Krafts tomatleksikon angiver han at tomaterne er noget større – op til 2,5cm i diameter svarende til en normal cherrytomat i størrelsen. Andre kilder på internettet angiver “ribstomater” som størrelsen. Tomater som er gylden-gule i kuløren og næsten gennemskinnelige. De tomatomer jeg dyrkede på min plante i 2019 have en meget sej og tyk skald som gjorde det besværligt at spise tomaterne.

Smagen af Reinhard’s Goldkirsche er sød og mild som det er karaketerisik for andre gule tomatsorter. Tomaterne ville være perfekte at snakke på hvis ikke det var for den meget tykke skal, som for mig mindsker nydelsen fra den fine tomatsmag. Skallen var så kraftig at man ikke kunne tygge den og måtte spytte den ud. Jeg havde flere ret tyk skallede tomatsorter med i 2019 og ved ikke om det bare er sorten som er sådan eller det var vejrets skyld. Jeg har dog hørt fra andre danske tomatdyrkere at den er sådan.

Vil jeg dyrke sorten igen? Sandsyndligvis ikke.

Mette's Sort/orange Zebra

Mette’s Sort/orange Zebra

Posted on by Mette Neland

Frø til tomaten kaldet Mette’s Sort/Orange Zebra fik jeg fra en anden ihærdig tomatdyrker. Jeg var meget beæret over at jeg blev spurgt om jeg ville være med til noget sådan. Da jeg er helt pjattet med tomatdyrkning sagde jeg straks JA, da det ville også være sjov at medvirke til udviklingen af nye tomatsorter.
Jeg ikke tidligere prøvet at dyrke ustabile tomater. Man kan ikke være sikker på hvad men får ud af frøet, så det er lidt som at spille i lotteriet.

Om stabilisering af tomatsorter

Efter krydsning af to tomatsorter, enten med vilje eller tilfældigt der ude i naturen får man en tomat med sammesatte gener fra hver af de 2 sorter. Man kan dog ikke være sikker på at alle disse gener udtrykkes i næste generation, deraf tilnavnet ustabil. For at stabilisere en ustabil tomat skal den dyrkes i 7 sæsoner (F1-F7). Hvert år vælges den smukkeste og den bedst smagende tomat/plante som man dyrker videre på næste sæson. Efter 7 sæsoner skulle man efter sigende have selekteret og stabiliseret tomatsorten. Jeg er sikker på at der er mere til det end det jeg har beskrevet her. Jeg kunne ikke tilbyde at dyrke 7 planter af den sammen sort- det har jeg ikke plads til. Jeg dyrker maximalt 2-3 planter af hver sort, men dem som jeg fik frøene af siger at det er godt nok.

I foråret 2018 såede jeg 10 frø til de ustabile sorter (F4) fra 2011. Det var desværre ikke let at få dem til at gro, men endte dog med 5 planter: to “Gul Zebra“, en”Orange Zebra”, en “Sort/orange Zebra” og en Gul/orange Zebra som viste sig ikke at være gul men grøn. Den grønne har jeg kaldte “Naked Kiwi” og den arbejder jeg videre med i 2019.

Om Sort/Orange Zebra

“Mette’s Sort/Orange Zebra” er det kælenavn som denne tomatsort har fået. Når sorten på et tidspunkt er stabiliseret vil den få et nye og endeligt navn. Den oprindelige krydsning er lavet af Tom Wagner. Information om hvilke sorter der oprindeligt blev krydset er desværre gået tabt. Sorterne blev krydset tilbage i sommeren 2009, men forædlingsarbejdet er stadig undervejs.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Mette’s Sort/Orange Zebra i mit drivhus. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele sæsonen frem til slutningen af august vandede jeg med gødningtilblandet vand.
Denne tomat vokser indeterminant og som lang ranketomat skal den støttes og bindes op i hele vækstperioden. Det er en ivrigt voksende sort, som sætter blomster efter hver / hver andet blad, så alt i alt sætter den mange tomater. Det havde det ikke godt i de varmeste måneder hvor den gik helt i stå med at vokse (sommeren 2018 var utrolig varm).

Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modeningstiden for denne sort fik jeg ikke målt – det er ikke muligt når man ikke ved hvornår tomaterne er modne.

Et problem med ustabile tomatsorter er at man faktisk ikke ved hvordan de modne tomat ser ud. Man studerer planten og holder øje med tomaternes udseende og ind i mellem mærker man på dem om de føles modne. Jeg har allerde nu lært at jeg ikke skal stole på hvordan andre har beskrevet tomaternes udseende. Nogle af de tidlige tomater som jeg plukkede i den tro at de var modne var ganske flotte og svarede til det navn den bar, men de var ret hårde og smagte ikke at noget. Først da de havde hængt længe og var blevet meget mørke – med anthocyaninfarvning på det meste af tomaten – begyndte de at smage af noget.

Smagsmæssigt er denne smukke flerfarvede (F5) tomat dejligt sød og med en god krydret smag. Absolut den smag jeg foretrækker.

Er sorten værd at dyrke videre på? Jeg det er den absolut.
En smuk tomat med røde, grønne og anthocyanin farvede skuldre og en god smag, hvad eller kan man ønske sig?
Næste sæsom bliver F6, så nærmer det sig at den er stabil. Næste sæson bliver tidligst i 2020, da jeg ikke har plads til den i år.

Annie’s Singapore

Annie’s Singapore

Posted on by Mette Neland

Tomatsorten Annie’s Singapore har en lidt speciel historie. Annie, som er en kvinde jeg ikke kender, får på en flyvetur med Singapore Airlines fik en velsmagende tomat serveret som en del af måltidet. I stedet for at spise hele tomaten tog hun lidt frø fra – det er jo dejligt nemt med tomater. Siden den tid har hun og mange andre dyrket sorten med stor succes. Annie’s Singapore er en cherrytomat og således ret nem at dyrke, tomaterne er velsmagende og udbyttet fra en plante er rigtigt godt.
Sorten er selvbestøvende og har været frøstabil mange år.

Plantens udseende

Annie’s Singapore vokser med indeterminant vækst (ranketomat) og den holder først op med at vokse når frosten slår planten ihjel sent på efteråret. Jeg dyrkede den i drivhuset. Jeg dyrkede sorten sammen med 2 andre tomatsorter i en kapillærkasse med en plantesæk med 50L pottemuld kun tilsat perlekalk. I sommeren løb blev der vandet med gødningstilblandet vand.Annie’s Singapore har en yderst kraftig stængel. Jeg dyrkede planten med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.

Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.
Da Annies Singapore er en cherrytomat vil jeg mene at sorten uden større besvær kan dyrkes på friland med et godt udbytte, blot man sikrer sig at planten står et sted hvor den er beskyttet, f.ex. op ad en mur og den ikke udsættes for meget vind.

Tomaterne

Modningstiden blev desværre ikke målt på denne sort. Andre beskriver den som kort.

Annie’s Singapore laver nogle meget store klaser med op til 50 tomater. Selv om der er mange tomater i en klase er det ikke en klassisk multiflora-tomatsort. Disse cherrytomater er let ovale og dybt røde. De vejer 12-20 gram. Tomaterne er tynde i skalden, dejligt søde og behanglige at spise. Du kan spise dem rå eller som jeg (havde rigtigt mange tomater i 2018) bruge dem til en bagt pureret cherrytomatsauce. Denne sauce smagte himmelsk på mine hjemmelavede pizzaer med surdejsbund.

Vil jeg dyrke sorten igen? Det er et svært spørgsmål at svare på. Tomaterne smager virkelig dejligt. Skal jeg rangere tomatsorten Annie’s Singapore ligger den smagsmæssigt i den øverste 1/3 del af min liste. Så med den baggrund er det meget sandsynligt at den på et tidspunkt vil blive dyrket igen.

Ildi

Ildi

Posted on by Mette Neland

Ildi er en cherrytomatsort som har sin oprindelse i det gamle DDR. Sorten er lavet af tomatopdrætteren Dr. Christoph Kleinhanns fra frøavlstationen i Eisleben. Kleinhanns lavede i perioden 1973 – 1997 21 nye tomatosorter, heriblandt Ildi. Foruden udvikling af tomatsorter har han også arbejdet med radissesorter, petunia og roser. Jeg fandt denne relativt nye beskrivelse af tomatsort fremavling i Tyskland gennem de sidste 100 år, se link her.

Ildi er en multiflora tomatsort. I de fleste kilder på internettet beskrives den med store klaser med cirka 50 tomater. Den den varme danske sommer i 2019 førte dog til at min plante havde enorme klaser med mindst 100-200 tomater – orkede ikke at tælle tomaterne i en klase. Multiflora tomatsorterne er beskrevet helt tilbage til midt-1800-tallet i Tyskland. Inden for de sidste 20 år har man opdaget at denne type tomatsætning skyldes at sorterne har en genetisk mutation det gen på påvirker blomstersætningen, således at de danner uhyre delinger og dermed mange sideskud.
Flere kilder på internettet beskriver sorten som en heirloomtomat, strengt definitorisk kan man nok ikke tillade sig det, da sorten ikke har være kendt i 50+ år.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil, men ikke en heirloomtomat.

Plantens Udseende

Sortens vækst er indeterminant. Flere steder på nettet beskives den med en begrænset højde på kun 180 cm. Min plante blev mindst 250 cm høj og knækkede da den ragede op over den pind den var bundet til.
Da Ildi er en cherrytomat valgte jeg at dyrke med 3-4 hovedstammer, for at øge udbyttet. Sideskud iøvrigt skal nippes af, da man ellers får en monstrøs stor tomatbusk som er umulig at styre.
Jeg dyrkede Ildi i en kapillærkasse i drivhuset, sorten kan også dyrkes på et beskyttet sted på friland. Det var en af de sidste sorter jeg fik plantet ud. Planten stod meget længe i en 800ml potte. Måske var det at pine planten og den gik i dvale, det ved jeg ikke. Der gik UGER før den satte blomster. Jeg havde nærmest opgivet at den ville ende med at give tomater, men så kom den første klase og den var meget stor og smuk.

Almindelige, dog lidt smalle savtakkede grønne tomatblade.

Tomaterne

Modningstid: Sorten er meget tidlig, det tog kun 53 dage for tomaterne at modne. Nogle kilder angiver en meget længere modningstid på 70 dage.

Sorten Ildi en ivrig og meget produktiv tomatosort. Tomaterne er
gule aflange/ovale cherrytomater (dadeltomat) som måler 1,5-2,0 cm i længen. Tomaterne er tynde i skallen og dermed sprøde at sætte tænderne i. De revner ikke – selv sent på efteråret var Ildi en af de eneste sorter hvor tomaterne stadig var intakte og uden revner.
Sorten beskrives som en god gemmetomat, da klaserne blot kan hænges op med tomaterne nedad uden at tomaterne falder af. Jeg har ikke selv prøvet at gemme en klase, da jeg synes at de var alt for umodne til at eftermodne inden døre.

Tomaterne smagte virkeligt kedeligt i den varmeste del af sommeren. Dette ændrede sig hen på efteråret hvor solen var knap så kraftig. Da smagte tomaterne fint med en sød og mild frugtsmag.

Vil jeg dyrke sorten igen? Jeg har efterhånden dyrket mange tomatsorter og denne sort hører ikke til bland dem som ligger højt på listen smagsmæssigt. Jeg vil ikke udelukke at jeg dyrker den igen på et senere tidspunkt, men nok ikke de første år hvor jeg har mange nye sorter som skal prøves.

Black Opal

Black Opal

Posted on by Mette Neland

Black Opal er en cherrytomatsort som stammer fra UK. Sorten er selekteret fra sorten “Black Cherry” en anden vellidt og hyppigt dyrket cherrytomat. Sorten sige at være mere stabil i sin vækst. Tomaterne skulle være mere faste i konsistensen og smagen mere sød og mere aromatisk end moderplanten Black Cherry. Black Opal er af nogle tomatdyrkere blevet udpejet til at være den mest velsmagende sorte tomatsort der kan dyrkes.
Sorten har satus af heirloomtomat, den er frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Black Opal er indeterminant i sin vækst, Uden støtte vil den ligge på jorden, planten og tomaterne bliver syge og produktionen vil falde. Sideskud i bladhjørnerne skal knibes af, dog må denne sort godt stå med 3 eller 4 hovestammer, da det øger udbyttet. Black Opal voksede i drivhuset i et af de nordlige hjørner. Som flere af mine andre tomatplanter stod den i en stor selvvandingspotte fyldt med 12 liter pottemuld kun tilsat perlekalk. Planten blev andet med gødningtilblandet vand frem til august måned hvor mængden af gødning blev reduceret meget. Sorten var meget længe om at sætte blomster, og jeg var nsæten ved at opgive planten helt og holdet, da den endeligt kom i gang i juli måned.

Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er 70 dage, desværre er Black Opal en af det sorter jeg ikke selv fik målt modningtiden her i år.
Normalt sætter sorten mange små chokoladefarvede tomater som skulle være ca 1 cm i diameter. Den plante jeg havde i år satte tomater som var noget større idet de var 1,5 cm i diameter eller på størrelse med almindelige cherrytomater. Jeg tænker at årsagen findes i de høje temperaturer og de store mængder vand som planterne drak i de varmeste måneder. Klaserne er pænt store. Jeg har fundet en kilde som angiver at en plante kan give mere end 200 tomater, hvilket jeg er sikker på at jeg også havde på min i år. Tomaterne er tynde i skallen. Jeg havde ikke problemer med at skallen revnede, andet en når jeg plukkede tomaten for sent, da revnede skallen ret hyppigt.


Tomaterne er super søde og meget aromatiske. Dette var en af de sorter hvor tomaterne bare blev spist nede i drivhuset og aldrig nåede ind i køkkenet.

Vil jeg dyrke tomaten igen: Det er helt sikkert. Jeg har for år tilbage dyrket Black Cherry, dengang var ikke vildt begejstret for sorten. Black Opal giver mere velsmagende tomaterne som er meget lækre og sprøde og sætte sine tænder i.

Ambrosia Orange UBX

Ambrosia Orange UBX

Posted on by Mette Neland

Cherrytomater af Ambrosia familien er udviklet og frigivet af J&L Gardens. Der findes flere varianter: Ambrosia Giant, Ambrosia Gold, Ambrosia Pink, Ambrosia Red, Blue Ambrosia. Ambrosia Rose UBX og Ambrosia Orange UBX. Ambrosia Orange UBX blev introduceret på markedet i 2014. De 2 sidste sorter med UBX-suffix (forkortelse af Ultra High Brix) har et (meget) højt sukkerindhold og beskrives som værende sødere end Sungold som ellers er den sødeste cherrytomat der findes. Sukkerindholdet i tomaterne sorterne Ambrosia Orange/Pink UBX afhænger dog af hvor meget sol planten udsættes for og dette kan være et problem her i Danmark, hvor en skyet himmel ofte præger sommervejret. Sorten er selvbestøvende og frøkonstant, men ikke er heirloomtomat

Plantens udseende

Ambrosia Orange UBX vokser med indeterminant vækst, men er ikke voldsomt høj. I følge J&L Gardens bliver den kun bliver ca 1,5-1,8 meter høj. Jeg dyrkede Ambrosia Orange i drivhuset. Planten stod i det sydvendte vindue hvor den havde sol på stort set hele dagen. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld kun tilsat perlekalk. Den blev dyrket med 3 hovedstammer for at øge udbyttet. Planten var omtrent 2 meter høj da jeg klippede toppen. Min plante blev således noget højere end den beskrives at være. Tidligt og sent på sæsonen satte planten en god mængde blomster og dermed tomater. I den varmeste del af summeren gik blomstersæningen næsten i stå. Tomaterne klarede solskinnet og varmen uden udvikling af grønne nakker eller andre tomatsygdomme. Trods de mange solskinstimer og den varme sommer synes jeg tomaterne var påfaldende længe om at modne.

Den har smalle savtakkede blade som ikke ruller når det er varmt.

Tomaterne

Modningstiden er i følge andre som har dyrket sorten her i europa kort, kun 60-65 dage. Hos mig modnede tomaterne på 60 dage kulørmæssigt men ikke smagsmæssigt.

Tomaterne er dybt orange cherrytomater som måler cirka 1,5 cm i tværdiameter.  Tomaterne er tyndskallede og revner ikke. Jeg dog revner sent på efteråret hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, men der revnede alle tomatmerne, da jeg ikke har varme på drivhuset.
Smagsmæssigt er denne sort ikke særligt interessant, det var faktisk ret skuffende. Trods de mange solskinstimer og de høje tempraturer hele sommeren igennem, var de slet ikke søde og de manglede fuldstændigt aroma. Skulle jeg sammenligne den med andre cherrytomatsorter jeg har dyrket er sorterne Ingrid, Annies Singapore og Green Envy meget sødere og mere aromatiske i smagen.

Jeg har ved min gennemgang af kilder på internettet fundet flere personer der har dyrket Ambrosia Orange og som skriver at planten ikke laver tomater med den forventede smag og sødme. Flere tomatdyrkere konkludere i kilder fra 2017 at sorten nok ikke er helt stabil – er der mon frø til ustabile varianter af denne sort i omløb?

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja sorten for endnu en sæson inden den bliver helt droppet.

Ingrid

Ingrid

Posted on by Mette Neland

Ingrid er en frøstabil cherrytomatsort som er af dansk oprindelse. Tomatsorten er navngivet af Gartneriet Toftegaard, som fik frøene foræret fra en kunde (Ingrid) som havde dyrket den i 30 år. Sorten er således gammel nok til at den kan klassifieres som en heirloomtomat.
Jeg valgte at dyrke sorten i 2018, da andre tomatdyrkere varmt anbefalede den. Den var desuden kendt for at være velsmagende og nem at dyrke med et godt udbytte.

Plantens udseende

Ingrid er en indeterminat tomatsort. Under vækstens skal sideskuddene skal derfor nippes af. Planten er lang og skal løbende bindes op for ikke at ligge på jorden. Jeg valgte i år at købe en bunke 2,2 meter lange bambusstænger til det formål. Planten var meget ivrig i sin vækst og allerede den 13/7 måtte jeg klippe toppen af den første stængel . Planten var da mere end 2 meter lang og jeg kunne ikke længere nå toppen. Jeg lod den vokse videre med nye sideskud fra bunden. Den fik lov at vokse med 3 pæne stammer som alle bar store mængder cherrytomater.

Ingrid var en af de tomatsorter som jeg i 2018 valgte at dyrke på en anden måde end jeg plejer. Normalt dyrker jeg i selvvandingspotter. Sådanne er ret dyre og da jeg havde 70 tomatplanter ville den samlede udgift blive ret stor. Jeg valgte derfor at plante nogle af sorterne i 20 L plastikpotter med pottemuld tilsat perlekalk (10g) og depot-gødning. Planterne blev kun vandet nedefra en gang om dagen i en stor underskål. Det er vigtigt ikke at vande oppefra da tomaternes rødder ikke kan tåle at være våde. Min erfaring med denne dyrkningsmetode var vældig god. Sammenlignet med de tomatplanter som stod i selvvandingspotter var planterne i de store potter faktisk sundere og mere robuste at se på.
Selvom planterne havde adgang til depotgødning i jorden blev de meget hurtigt kedelige at se på. Løvet blev først lysegrønt og sidenhen helt
gulligt. Dette er et klassisk tegn på næringsmangel. Tomatplanter som ikke får tilstrækkelig næring er ikke gode til at sætte blomster og så falder udbyttet. I løbet af sommeren valgte jeg derfor også at vande med gødningstilblandet vand, idet depotgødningen åbentlyst ikke var tilstrækkelig for plantens vækst i det varme sommervejr.

Sorten har meget mørkegrønne blade med lidt afrundede savtakker.

Planten trivedes rigtigt godt i drivhuset, hvor den satte blomster så sent som i efterårsferien. Sorten kan ifølge Gartneriet Toftegårds hjemmeside også dyrkes udendørs på et beskyttet sted.

Tomaterne

Modningstiden var 67 dage i den varme 2018 sommer- (sorten satte blomst d. 3/6-2018 og de første tomat blev plukket d. 11/7 2018)

Klaserne på Ingrid er store. På de mindste klaser talte jeg 20 tomater. Mange klaser var meget større – uden at have talt tomaterne vil jeg gætte på at en klase kunne indholde > 60 tomater. Stænglen til klasen var robust og selv om klaserne er tunge havde jeg ingen problemer med at de knækkede.
Cherrytomaterne er røde og super blanke. Det ser nærmet ud som om at nogen har pudset dem! Tomaterne vejer 9-16 gram. Tomaterne er lækkert tyndt-skallede uden at det fører til at de revner. Sent i efteråret, hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, udviklede de desværre alle revner og mugnede. Trods den meget varme sommer og det skarpe sollys er denne sort ikke plaget af “grønne nakker” eller andre former for tomatsygdomme.

Smagsmæssigt er disse tomater er helt i top. Sorten har været prøvesmagt ved Tomatfesten — den årlige sammenkomst for tomatentusiater, hvor sorten et par år i træk har scoret højt i smagsvurderingerne. Flere af vores besøgende, der smagte tomaterne synes at det var den bedste tomat jeg havde i drivhuset. Tomaten er super sød og med en vældig frugtagtig aroma.

Vil jeg dyrke Ingrid igen: Helt sikkert!