Purple Smaragd

Purple Smaragd er en gammel Østrisk heirloomtomat som hævdes at stamme fra Weinerwald skovene.

Plantens Udseende

I min research på internettet om Purple Smaragd er der vidt forskellige udsagn om sortens vækstmønster. På tyske hjemmesider angives det, at den er determinat med en højde på 120-150cm. På franske og amerikanske hjemmesider for at den beskrevet som er indeterminat med kompakt vækstmønster – jeg ville nok kalde den semi-indeterminat – forklaring nedenfor.
Den Purple Smaragd plante jeg dyrkede i mit drivhus sidste sommer lignede tidligt på sæsonen en determinat plante. Den voksede til ca 1,4 m i højden. Den satte 3 ranker med blomster og så holdt den op med at sætte nye blade i toppen. Da jeg inden sæsonen havde læst at sorten var determinat, lod jeg den sætte sideskudene på. Det var svært da planten er ret bred og den stod som den midterste plante i sækken. Det nåede at sætte en del blomster og derved tomater. Sent på sæsonen begyndte den igen at blive højere. samlet set var den nok 160 høj.
Purple Smaragd har gracile (slanke) blade. I forhold til de sædvanlige tomatblade er mere udtalte savtakkede og hænger slapt med fra planten.

Tomaterne

Modningstid skulle være 70-75 dage fra blomst til moden tomat. Jeg målte tiden til meget længere. Alle mine tomatplanter gik, af uvisse årsager, i stå i væksten i juni måned, så jeg er usikker på om den målte modningstid er valid.
Tomaterne på Purple Smaragd er aflange og tenformede. De umodne tomater er smukt stribede i lyse- og mørkegrønne nuancer. Farvemæssigt er de modne tomater mørkerøde med grønne, lilla og sølvfarvede længdegående striber. Tomatkødet er rødt og geleen grønlig i kuløren. De vejede 75-100 gram.

Visse kilder på internettet angiver tomaterne som melede i konsistensen, og at de anvendes bedst til henkogning og tomatsauce. Denne oplysning var næsten ved at afholde mig fra at dyrke sorten. Jeg kan bare ikke klare melede tomater! I sidste øjeblik spurgte jeg medlemmerne i den hjælpsomme FB-gruppe “Tomatentusiaterne”, som samstemmigt bedyrede at tomaterne var fanstastiske. Derfor blev Purple Smaragd den dyrket i 2019, og det var en god oplevelse. Tomaterne var sprøde, saftige og smagte fanstastisk.

Vil jeg dyrke Purple Smaragd igen? Denne lækre tomat er på listen over tomater som jeg gerne tager en sæson mere med.

“Haley’s BIG Purple Comet”

Dette er historien om en tomat jeg kalder “Haley’s BIG Purple Comet”:
I foråret 2019 såede jeg et frø til Haley’s Purple Comet. Det var det sidste frø i en pose fra Wild Boar Farms købt i 2015. Som det nogle gange sker, da tomatfrø klistrer til hinanden og kan være svære at skille ad, kom der 2 planter op i den lille potte. Allerede meget tidligt var jeg klar over at planterne ikke var ens. Haley’s Purple Comet er en af de eneste tomatsorter jeg kender som næsten ingen flige har på bladene. Her havde den ene plante normale blade, mens bladene på den anden plante var runde uden flige. Jeg skrev til WBF og spurgte om sorten var kendt for at være med savtakkede blade ind i mellem, men det er den ikke. Med andre ord var der muligvis tale om at tomatplanten jeg havde var en variant! Så de blev begge dyrket, selv om jeg egentligt ikke havde pladsen til det.
I 2019 havde jeg 93 tomatplanter – 70 i drivhuset og 23 på friland! Det var lidt travlt!

Plantens Udseende

Haley’s BIG Purple Comet” vokser lige som Haley’s Purple Comet indeterminant. Jeg valgte at dyrke planten i en kapillærkasse udendørs under tagudhænget mod syd. Jeg dyrkede 3 planter i en 50l sæk pottemuld tilsat 10g kalk/plante. Denne sort vokser meget kraftigt og der måtte løbende klippes blade af for at det ikke blev for tæt for planterne i kassen . Selv om sorten har meget kraftige stængler skal den løbende bindes op for ikke at vælte.
Planten har normale savtakkede blade, som det ses på billedet ovenfor. Senere på sæsonen sås det at bladene var mindre savtakkede end på andre tomatsorter – se billedet nedenfor.

Tomaterne

Modningtiden fik jeg ikke målt, men jeg vil skønne den til ca. 80dage.
Planten sætter ranker af tomater som hænger ganske langt fra hinanden. Tomaterne er runde og lidt aflange. Farvemæssigt ligner de fuldstændigt Haley’s Purple Comet, idet de er mørkerøde/lilla bortset fra skuldrene som er grønne. Kødet er mørkerødt og geleen er grønlig. Skallen er tynd og sent på sæsonen har de tendens til at revne. Tendensen er dog meget mindre end ved Haley’s Purple Comet, som når den dyrkes i drivhuset laver revner i næsten 100% af tomaterne.
Tomaterne vejer 80-100gram. Smagsmæssigt ligner den Haley’s Purple Comet meget, idet den er krydret og har god sødme.

Skal “Haley’s BIG Purple Comet” dyrkes igen: Ja, jeg skal dyrke den, Haley’s Purple Comet og Haley’s Sweet Mystery i 2020 til sammenligning af de 3 sorter.

Evan’s Purple Pear

Evan’s Purple Pear, også kendt under navnet Evan’s Purple Plum, er resultatet af et spontant kryds ude på marken hos tomatforædleren Brad Gates fra Wild Boar Farms i USA. Han har beskrevet, at han for ca 20 år siden fandt planten på en mark med tomatplanter af sorten Prudence Purple. Han navngav sorten efter sin ældste søn.

Foråret 2019 var 3. gang jeg såede denne sort. Jeg havde byttet mig til 3 frø fra en anden tomatentusiat helt tilbage i 2015. Det var det sidste frø jeg havde tilbage. De 2 første gange jeg har forsøgt at dyrke sorten, havde planten været sygelig og er aldrig blevet til noget. Jeg havde derfor ikke de store forhåbninger for et godt resultat i år. Dog skulle det lykkedes denne gang, selv om planten var lille og svagelig og ikke havde det helt godt i det tidlige forår.

Plantens udseende

Evan’s Purple Pear er en lille indeterminat blommetomatsort. Jeg dyrkede sorten i en af mine selvvandingspotter. Selve planten stod i 11 l pottemuld tilblandet perlekalk for at sikre gode vækstbetingelser for planten. For at forøge udbyttet valgte jeg at dyrke sorten med 2 hovedstammer, på samme måde som jeg dyrker mine cherrytomater. Planten er lang og ranglet, så den blev løbende bundet fast til en kraftig bambusstang.
Som alle mine andre tomatplanter fik den gødningstilblandet vand frem til slutning af september måned, hvor jeg klippede toppen af planten.


Evan’s Purple Pear er kartoffelbladet og den har som andre sorter med kartoffelblade ikke særligt mange blade. Bladene sidder op en tyk stilk og er store i forhold til de normale savtakkede tomatblade. Bladene har enkelte flige og kan have grove rynker, men de er ofte uden rynker. Farven er grøn til mørkegrøn.

Store smukke kartoffelblade

Tomaterne

Modningstiden er rapporteret at være 70-80 dage – jeg fik desværre ikke målt den.
Tomaterne hænger i relativt små klaser af 5-6 stykker. Tomaterne er har en lidt buttet pæreform. De vejer 60-70 gram. Tomatenes farve er mørk rød/brun, men kaldes lilla. Tomaternes har grønne skuldre. De mørke tomater skal hænge længe på planten før de er klar til at spise. Skallen er ganske tynd og tomaten er dejlig sprød at spise. Tomatkødet er mørkerødt som skindet mens gelen er grønlig.

Selv om skallen er tynd var der ingen tomater som revnede før tempertursvingningerne blev store ud på efteråret.
Tomaterne har som andre mørke/sorte tomater en dejlig krydret smag og en god sødme. Denne sort blev bare spist i drivhuset, de eneste som kom ind i huset var dem der skulle bruges til at lave frø af.

Skal sorten dyrkes igen? – Dette er absolut en sort som skal dyrkes igen. .

Boronia

Boronia er en dværgtomatsort som er udviklet af en gruppe folk fra the Dwarf Tomato Project. Sorten er lavet ved at krydse sortene New Big Dwarf og Paul Robesen. Arbejde med at krydse, stabilisere og udvælge denne velsmagende tomatsort blev lavet af blandt andet Patrina Nuske Small, en af grundlæggerne af Dwarf Tomato Project, som også har navngivet sorten med inspiration af den australske plante Boronia megastigma med karakteristiske og velduftende blomster.
Sorten blev introduceret på markedet i 2014. Den frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Boronia er en relativt lille determinant, tree-type dværgtomat som kun bliver ca 90 cm høj. Det er den perfekte pottetomat hvis man ikke har så meget plads til tomaterne. Jeg dyrkede planten i en af de billige selvandingspotter fra Lidl (de sælges i løbet af en uge hver forår, så man skal være opmærksom). Disse potter har plads til cirka 20 liter pottemuld. Jeg har dyrket dværgtomater i meget mindre potter, men jeg synes men får det bedste udbytte ved at bruge en potte som inderholder mindst 10-12 liter jord/pottemuld. Pottemulden blev tilsat granulært kalk og der blev vandet med gørningstilblandet vand i hele vækstsæsonen, frem til midten af august.

Planten har almindelige savtakkede blade – og ikke rynkede som mange af dværgtomaterne.

Planten kræver minimal vedligeholdelse. Jeg nippede kun sideblade af den udstrækning det var nødvendigt for at skabe udluftning således at planten kunne tørre hurtigt i fald den blev våd.

Boronia planten har, selvom stænglerne er kraftige, behov for støtte. Tomaterne er tunge og jo større de bliver, des større bliver problemerne. Enten knækker stænglerne eller også vælter hele planten. Jeg havde, som det ses på billederne lavet mine egne tomatbure af pileflet. Det fungerede rigtigt fint, bortset fra at Boroniaplanten faktisk blev lidt højere end buret.

Tomaterne

Modningstiden angives til 65-70 dage, jeg fik ikke målt den, da det første tomater gik til på grund af griffelråd.

Tomaterne er let fladtrykte og bulede. Når tomaterne skifter farve er de først pink med mørke skuldre. Lader man dem hænge længere bliver de mørkerøde og faktisk beskrives de af folkene bag dwarf tomato project som havende en mørk rød-lilla kulør. Tomaterne er kødfulde og siges at veje 120-180g dog blev flere af de tomater jeg dyrkede i sommeren 2019 større end dette. Det tænker jeg skyldes at det var meget varmt og tomaterne helt generelt var store det år.

Så kommer vi til det med smagen. Boronia smager mildt og lækkert. Den har mere sødme og smag end de kedelige tomater vi kender fra supermarkedet. Sorten har en dejlig sødme. Jeg brugte det fleste af disse tomater til henkogning, mest fordi jeg havde vildt mange tomater som modnede på samme tidspunkt.

Vil Jeg dyrke Boronia igen? Dejlig tomatsort, som ikke tager meget plads og som kræver minimalt arbejde – ja det skal nok dyrkes igen på et senere tidspunkt.

Amethyst Cream Cherry

Amethyst Cream Cherry er en relativt ny cherrytomatsort udviklet af Wild Boar Farms i Californien. Frøene til sorten blev introduceret på markedet i 2014.  Tomaterne siges at være hvid-gule med ametystfarvede skuldre. Amethystfarningen af tomatens skuldre skyldes at tomaten indeholder anthocyanin, et stof som gør sorten mere sygdomsresistent, men som også har betydning for menneskers helbred, da det er et kraftigt antioxidant.

Bare beskrivelsen af denne sort gjorde det interessant at dyrke den, ingen andre tomatsorter ser nemlig sådan ud.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil

Jeg har dyrket sorten i 2018 og 2023

Plantens udseende

Amethyst Cream Cherry vokser indeterminat og bliver i hvert fald 2 meter i højden. Jeg tror godt den kan blive højere, men derover kan jeg ikke nå, så jeg klippede toppen. Jeg lod tilgengæld planten stå med 3-5 sidegrene for at øge mit udbytte.
Jeg har kun syrket sorten i mit drivhus, enten i en kapillærkasse eller i en selvandingspotte. Tomatplanter skal gøedes kraftigt i hele vækstsæsonen, dvs ihvertfald frem til in af september, derfeter kan men nedsætte mængen af gødnng eller helt ophøre med at gøde.

Sorten har normale savtakkede blade, som dog i stor udstrækning krøller/ruller sig sammen, jeg ved ikke om det er en tendens sorten har eller det var den varme sommer.

Det anbefales fra europæiske (internets)-kilder at den dyrkes i drivhuset, hvilket jeg også gjorde.  Planten blev dyrket i en 20L potte med pottemuld tilsat 12 g perlekalk og granulært gødning.  Trods talrige problemer med sol- og varmeskader på mange andre tomatsorter i drivhuset var denne tomat fuldstændig unanfægtet af den varme solfulde miljø. Planten stod endda i det sydvendte vindue uden gardiner til at lave skygge! Sorten er rimeligt sygdomsresistent.

Tomaterne

Modningstiden: 70 dage står der i internationale referencer. I den hede sommer 2018, hvor vi havde varmerekord for de sidste 100år blev denne tomat moden på meget kortere tid, nemlig kun 60 dage.

Amethyst Cream Cherry sætter overraskende mange tomatklaser, en for hvert andet blad. Hver klase indeholder fra 7-10 tomater – jo flere tomater i en klase des mindre er de.

Tomaterne er små og vejer fra 5-10 gram. Selv om planten satte mange tomater er udbyttet ikke så stort som jeg havde håbet, da tomaterne er så små. Tomaterne er usædvanlige i kuløren i det meste af udviklingsperioden. Initialt er de grønne med lilla/sorte skuldre, så bliver de gule med lilla skuldre, men de er ikke modne på dette tidspunkt. Man skal vente til cherrytomaterne er hvidlige/blegt gule med ametyst/lillafarvede skuldre. Tomaterne er tyndskinnede og delikate. Trods dette har tomaterne ikke tendens til at revne.

Amethyst Cream Cherry er en højtydende sort.

Smagsmæssigt er tomaterne meget milde i smagen. De smager slet ikke af tomat, men er frugtagtig krydret smag hvor det først man tænker på er fersken eller melon. Tomaterne skal dog hænge ret længe før de udvikler den lækkre søde og aromatiske smag med en komplexe aroma. Dette stemmer godt overens med hvad jeg har læst om tomater som indeholder anthocyanin –  at de modne tomater skal hænge 14 dage længere end man egentligt skulle tro før de er fuldstændigt modne.

Haley’s Purple Comet

Haley’s Purple Comet er en sort som er udviklet af Brad Gates (Wild Boar Farms). Jeg har den dyrket 2 år i træk da den smager utroligt godt. Desværre har jeg både i 2016 og 2017 haft store problemer med at tomaterne revner voldsomt og med mindre de spises meget hurtigt går de til.

Plantens udseende:

Haley’s Purple Comet vokser indeterminant, dvs som en ranke.

Bladene på sorten er afrundende og ikke savtakkede som tomatblade vanligvis er.

Jeg har dyrket Haley’s Purple Comet både på friland og i drivhuset, sorten klarer den sig godt begge steder. På friland stod planten i et højbed på et beskyttet sted. I drivhuset blev den dyrket i en Quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk og vulkanske mineraler. På friland er tomaterne noget mindre end dem man får i drivhuset. Der er ingen forskel på smagen ude/inde.

Tomaterne

Modningstiden (fra blomst til tomat) er cirka 80dage

Denne sort højtydende. Den sætter rigtigt mange tomater som har flere farvenuancer. Skuldrene kan være mørkegrønne mens resten af tomaten er sort, lilla og lyslilla. Tomaterne er runde og let fladtrykte, de bliver 3-6 cm i diameter og vejer 30-90 gram.

Desværre har tomaterne haft en udtalt tendens til at slå store revner og der har ikke vært forskel på om den blev dyrket ude eller i drivhus. Dette problem er ikke beskrevet hos tomatdyrkere i USA, så spørgsmålet er om det er det danske våde vejr som er årsagen. Jeg har ydermere haft en mange fugtproblemer i mine drivhuse, hvilket har ført til at jeg i 2018 har købt et nyt drivhus.

Vil jeg dyrke Haley’s Purple Comet igen? Da tomaterne smager så fantastisk har jeg valgt at den skal dykes en gang til i det nye drivhus, før sorten kasseres for evigt!

Stripes of Yore

Tomatsorten Stripes of Yore er en sort jeg har dyrket 3 år i træk. Den var en af de store overraskelser i sæsonen 2016 og igen i 2017. Jeg har byttet mig frøene fra andre passionerede tomatdyrkere i landet. Sorten er udviklet af den legendariske tomat-skaber Tom Wagner, som ved et ihærdigt arbejde har lavet mange tomat- (og kartoffel) sorter gennem årene.

Da jeg i 2016 for første gang dyrkede sorten fik jeg de smukkeste gule tomater med mørkelilla skuldre, den “klassiske” Stripes of Yore. Jeg dyrkede sorten igen i 2017 da jeg var virkelig imponeret af den i 2016. Frøene fik jeg fra den samme pose som dem jeg havde sået af i 2016. Til min store overraskelse gav planten tomater som så helt anderledes ud. De var helt mørkegrønne med mørkelilla skuldre, en farvesammensætning som gjorde det svært at sige hvornår de var modne. Det viser sig at sorten Stripes of Yore ikke er helt stabil og at der derfor findes flere varianter af sorten som adskilder sig fra hinanden ved farverne på tomaterne.
Mon ikke den blå-grønne tomat jeg dyrkede som en Stripes of Yore i 2017 også er en subtype?

I 2018 dyrkede jeg atter Stripes of Yore, denne gang dyrkedede jeg den klassiske og en plante af dem man kalder “Yellow Strain”

Plantens udseende

Jeg har kun dyrket denne Stripes of Yore i drivhuset. Den har alle de år jeg har dyrket sorten stået i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I 2016 forsøgte mig også med at tilsætte Vulkanske mineraler. Planten voksede godt i 2016 og 17, men i 2018 havde sorten det svært på grund af den ulidelige varme. Ingen af de 2 planter jeg havde i år gav særligt mange tomater og flere af dem var bløde og ikke særligt interessante at spise.

Stripes of Yore vokser indeterminant (som ranke), sidegrene skal løbende nippes af. Planten skal støttes, da den er lang og ranglet. Jeg dyrkede den med 2 hovedstammer for at øge udbyttet. I 2018 var alle tomaterne ret små, lige bortset fra den først tomat jeg plukkede.

Bladene på planten er savtakkede og mørkegrønne.

Tomaterne

Stripes of Yore starter med at have helt lysegrønne tomater, som i takt med at de bliver større udvikler de lilla skuldre som dækker det meste af tomaten. Først i de sene stadier, når tomaten nærmer sig at være moden udvikler den den fine gule farve. Tomatkødet er meget lys-gult mens tomaten ikke er helt moden. Når den spiseklar bliver kødet rigtigt gult at se på. Der er store mængder gele og mange frø i tomaterne.

Modningstiden fra blomst til moden tomat er os mig var 75 dage.

Den modne tomat er virkelig smuk at se på. Den er sød og lækker i smagen. Foruden sødmen har den er fin aroma, som slet ikke ligner den normal tomater har.

Jeg blandede Stripes of Yore og Alleghany Sunset og kogte en vidunderligt smagende gul tomatmarmelade med vanilje. Smagen af denne marmelade var mere den af blomme end en egentlig tomatsmag.

Stripes of Yore Anno 2017

Her ser du billedet af de blå-grønne tomaterne fra 2017. Jeg dyrkede 2 planter, den ene av jeg til min kusine som også fik de tomater med de samme farvetoner. Tomaterne fra planten var noget mindre end dem man plukker fra moderplanten. Trods den nye farvesammensætning smagte de vidunderligt – lige som den gul/lilla kusine!

Nu er der taget frø fra denne tomat, gad vide hvordan næste generation kommer til at se ud.

Chestnut Chocolate

Frøene til denne tomat var nogle jeg byttet mig til. På den lille frøpose stod der “Chestnut Chocolate Cherry”. Jeg er dog blevet i tvivl om hvorvidt den hedder “Chocolate Chestnut” eller “Chocolate Chestnut Cherry”. Så vidt jeg kan se er det Brad Gates fra  Wild Boar Farms som har lavet “Chocolate Chestnut”. Fra de beskrivelser jeg kan finde på nettet er en sort som laver tomater i flere størrelser: nogle er små som cherrytomater mens andre er på størrelse med en tennisbold.

Plantens Udseende

Jeg dyrkede Chestnut Chocolate (Cherry) i 2017 i drivhuset.

Vækstformen er indeterminant så den vokser til man klipper toppen. I 2017 dyrkede jeg den i drivhuset. Den stod i en Quardgrow potte, hvor den trivedes rigtigt godt. Jeg dyrkede den med 2 hovedstammer, da jeg forventede at det var en cherrytomat. Den blev meget tæt i løvet.

Planten har almindelige savtakkede grønne, og nogle gange blålige blade.

Tomaterne

Tomaterne er fra et tidligt stadie i deres udvikling meget specielle at se på, idet de er lysgrønne med et lysrødt/lilla skær og med lilla skuldre og ser faktisk modne ud, men det er de ikke (smagte på dem).

Hos mig var tomaterne lang tid om at blive modne, men sommeren 2017 var også meget lav på solskinstimer. Normalt siges det at der går . Jeg plukkede den første modne tomat d. 25/8-17 og på det tidspunkt er de meget smukke: rødlige med brune og orange striber samt en næsten lilla nakke. De tomater jeg plukkede var meget større end cherrytomater således vejer de fra 30-90gram. Smagen meget sød og som andre mørke (brunlige/lilla/sorte) tomater var aromaen krydret. Absolut en tomat som jeg kunne dyrke igen på et senere tidspunkt.