Pink Ping Pong

Pink Ping Pong er en heirloom tomatsort med oprindelse i USA. Der ikke kan findes meget information om sorten på internettet og de informationer jeg har fundet er er mildest talt forvirrende! På nogle sider omtales sorten under navnet “Pink Ping Pong” og andre sider kaldes den “Pink Ping Pong Cherry” Foruden den lyserøde beskrevet her, sulle den også findes som gul.
Jeg købte oprindeligt frø fra Fuglebjerggaarg.

Plantens Udseende

Pink Ping Pong beskrives som en kompakt indeterminat voksende sort. Det overraskede mig at den kun er ca 1,2-1,5m høj. Jeg begik den fejl tidligt i plantes liv at jeg kneb sideskuddene af, hvilket resulterede i et meget lille udbytte. Næste gang jeg dyrker sorten planlægger jeg ikke at knibe alle sideskud af!
Jeg dyrkede sorten i en undervandingspotte med 20l pottemuld. Planten blev gødet frem til september måned.
Stænglerne er spinkle og skal støttes, hvilket ikke er nemt når der er mange af dem. Næste sommer vil jeg forsøge at sætte et dyrehegn omkring planten så der ikke skal så mange pinde til.
Planten har almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden er ikke målt, den beskrives at være 75 dage.
Pink Ping Pong sætter tomater som ligner blommetomater, men de bliver runde når de modner. De modne tomater varierer i størrelse fra 30-100g og de er smukt lyserøde/pink i kuløren.
Den plante jeg dyrkede sidste år satte tomater, som havde en lille spids. Jeg kan ikke se det beskrevet på nettet, men jeg talte med en person som havde dyrket sorten tidligere, som kunne bekræfte at sådan så de ud.
Tomaterne smagte virkelig godt, den havde ikke så meget sødme, men en intens smag af tomat uden sammenligning.
Velegnet til salat.

Planlægger jeg at dyrke sorten igen? Absolut!

Märchenfee-Variant

Maerchenfee er en meget ny tomatsort udviklet af det tyske firma Kleverhoff i Elmenhorst. Firmaet frigav for nyeligt en større serie tomatsorter som alle har “Märchen”- som et præfix til sortsnavnet.
Jeg dyrkede en Märchenfee-variant fra frø, som jeg byttede mig til, desværre viser det sig at sorten ikke er helt stabil, da tomaterne vist her ikke ligner den originalt frigivne.

Plantens Udseende

Märchenfee beskrives som inderminant dvs. uendeligt voksende, Den Märchenfee-variant jeg dyrkede i 2023 var en ranketomat, så langt så godt. Planten blev dyrket på friland hvor den stod i en kapillærkasse sammen med 2 andre tomatplanter. Planten stor beskyttet under et tagudhæng og lunt op af en sydvendt mur. Plantens stængel var relativt tynd, sammenlignet med det jeg kender fra andre tomatsorter, men som alle andre tomatsorter skal planten løbende bindes op og støttes, da den ellers ligger på jorden og plenten bliver ramt af sygdom.
Bladene på den Märchenfee-variant jeg dyrkede var nærmest runde og uden takker, på den “ægte sort Märchenfee” beskrives bladene som aflange og slaphængende.

Tomaterne

Märchenfee-varianten yder rigtigt godt. Tomaterne sidder på ranker som ligner fiskeben, rankerne kan holde op til 15 tomater. Tomaterne på den plante jeg dyrkede var pæreformede og ikke uregelmæssigt/aflande tomater som set på den originale. Størrelsesmæssigt var de lidt større end en cherrytomat, men mange tomater var større end de plejer at være i sommeren 2023. Tomaterne er virklig smukke og havde de rette farver sammenlignet med originalen: lys pink med anthocyaninfarvning på de solbeskinnede områder. Jeg kender til andre som har dyrket sorten har haft tomater som ligner disse.
Smagsmæssigt var tomaterne på Märchenfee-varianten ikke noget at råbe hurra for, jeg synes de manglede sødme og faktisk var de ret sure. Andre som har dyrket variant-Märchenfee har beskrevet det samme. Var det den kolde sommers skyld eller var det fordi den version af sorten jeg fik dyrket, bare ikke smager god efter min smag ved jeg ikke.

Hvis jeg skal dyrke sorten igen vil jeg nog forsøge at finde frø som er til den orignale sort

Grapples Quest

Grapplers Quest er en relativt ny cherrytomatsort er udviklet af planteforædleren Tom Wagner. Han krydsede sorterne “Schimmeig Creg” – en gul og rødstribet blommetomat, “Sun Sugar, F1” – en gul cherrytomat og “Green Grape”– en grøn cherrytomat. Sorten er frøstabil. Frøene har været på markedet siden 2013.
Grappler Quest er navnet på en type brydning, hvor man vinder når modstanderen ligger helt ned og derved “underkaster sig”. Det siges at Tom Wagner på forhånd vidste at det var en underkastelseskamp at lave sød, rød cherry tomatsort ud af de 3 ovennænte tomatsorter.

Plantens udseende

Grappler Quest er indeterminat, dvs den vokser som er ranke og sideskud skal løbende knibes af i bladhjørnene. Flere kilder angiver at den bliver cirka 180cm høj, men i mit varme drivhus i sommeren 2019 blev planten meget højere. Det ved jeg fordi jeg synes det var synd at klippe toppen af en høj ydende tomatplante, så jeg lod den gro hen langs de stålwires, som holder drivhuset sammen fra side til side. Den samlede længde af planten var 250 + cm. Planten har meget kraftige stængler – da den nåede taget i drivhuset var det umuligt at sænke den, uden at knække den nederste del af stænglen. Jeg lod planten vokse med 3 sideskud for at øge udbyttet.
Jeg dyrkede sorten i en kapillærkasse inde i mit (for) varme drivhuset. Her stod den i et vestvendt vindue.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modningstiden siges at være:
Tomaterne sidder i klaser af 10-16 stykker og er ret ensformigt udseende. De runde cherrytomater vejer cirka 20 gram når de er helt modne. Tomaterne er pink og langt de fleste er runde. Skallen er tynd. Til trods herfor var det først sent på sæsonen at jeg fik problemer med at de revnede.
Tomaterne har den sødlige smag jegsætter pris på. Sammenlignet med sorten Ingrid er de dog lidt tamme i smagen.
Grappler Quest yder rigtigt godt, især i den sidste halvdel af sæsonen var der rigtigt mange tomater at tage af.

Vil jeg dyrke Grapplers Quest igen? Sorten er ikke en af dem hører til i gruppen af “The Selected Few” som vil blive dyrket år efter år.

Rose Quartz Multiflora

Rose Quartz Multiflora er opstået som følge af en spontan mutation i multifloragenet i en pink Japansk cherrytomatsort Rose Quartz, kendt for at lave store tomatklaser og for at give et godt udbytte. Multiflora-varianten af Rose Quartz blev fundet i USA i 2002 hos Carolyn Curry.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Rose Quartz Multiflora er en tomatsort med indeterminat vækst. Dog er den ikke særligt høj – nogle kilder angiver at sorten er semi-indeterminat.
I 2019 dyrkede jeg sorten i mit drivhus, men jeg tænker at den som andre cherrytomatsorter kan dyrkes med succes på friland. Den voksede i en Quadgrow potte, hvor planterne hver har en potte med 11 liter pottemuld og de suger gødningstilblandet vand op fra kammeret under planten via en væge. Jeg havde umiddelbart forstået at planten varaf indeterminat vækst, of nippedederfor alle sideskudene af. Da den nåede 160 cm i højden holdt den op med at vokse. På det tidspunkt havde den kun sat 3 blomsterklaser, hvoraf den første var kæmpestor og de efterfølgende var betydeligt mindre. Jeg lod derfor planten skyde fra bunden, hvilket ofte ikke er en god ide! Specielt da skudet afgik lige over den første blomsterklase og udviklingen af tomater ovenfor derfor siges at være hæmmet. Det optimale ville have været at plukke den nederste klase af, men det nænnede jeg ikke da der allerede var mange og store tomater på den. Ultimativt endte jeg med 5 klaser – de 2 sidste var ikke så store.
Sorten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Rose Quartz Multiflora modner relativt tidligt i følge flere internationale kilder, kun ca 70 dage. Hos mig var modningtiden betydeligt længere.
Tomaterne sidder tæt i kæmpe store klaser med 75-150 tomater. Tomaterne er alle ret små (<1,5cm) helt runde – visse kilder på internettet beskriver at tomaterne som aflange. Tomaterne vejer 15 – 20 gram og er PINK, men med tiden bliver de mere og mere mørke i kuløren. Skallen er tynd, og tomaterne har desværre ret tidligt på efteråret tendens til at revne.
Tomaterne modner løbende i de store klaser. Klaserne er flotte og minder meget om vindrueklaser. Det er ret besværligt at plukke de modne tomater uden at der drysser umodne tomater fra klasen.
Tidligt på sæsonen smagte disse smukke lyserøde tomater vældigt godt. Der var dejligt søde og havde en lækker frugtagtig aroma, senere på sæsonen mistede di den gode smag. Jeg er usikker på om det skal skyldes at quadgrow potterne tillader at planterne bare drikker alt det vand de vil have og smagen derved udvandes.

Vil jeg dyrke Rose Quartz Multiflora igen? Det er nok ikke sandsynligt.

Pink Furry Boar

Pink Furry Boar var en tomatsort som jeg læste om i det amerikanske haveblad FINE GARDENING. Artiklen hed “Crazy Cool Tomatoes – 8 weird – but delicious – TOMATOES” og var forfattet af Brad og Evan Gates fra Wild Boar Farms. Bare titlen gjorde at det blad måtte jeg have, så jeg fik sønnen til at tage det med hjem fra USA.
Pink Furry Boar stammer fra USA og er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms.
Sorten er open-polinated hvilket betyder at den er selvbestøvende. Sorten er frøstabil.
Tomaterne på Pink Furry Boar er virkelig smukke at se på og sorten blev den tomat jeg fotograferede mest – I alt 20 billeder fik jeg taget i løbet af tomaternes udvikling!

Plantens udseende

Pink Furry Boar vokser med indeterminant vækstmønster og er således en ranketomat. Blandt de sorter jeg dyrkede i sommeren 2019, var denne en af de mere ivrigt producerende. Selv om jeg synes at jeg var efter alle sideskudene nåede denne sort at sætte ikke mindre end 4 sideskud, hvoraf den ene fik jeg taget meget sent af. De 3 øvrige fik den lov at beholde. Jeg havde sorten stående i det vestlige vindue i drivhuset. Her sted den i en kapillærkasse sammen med 2 andre tomatplanter som der nærmest ikke var plads til. Jeg bruger altid 50 liter plantesække som tilsættes 10 g kalk/plante, da tomaten er meget kalkkrævende.
Sorten har normale savtakkede blade

Tomaterne

Denne sort gav mig utroligt mange tomater i løbet af sommeren, kun Gloire du Rhin gav mig flere tomater end Pink Furry Boar.
Tomaterne er stribede allerede fra de er ganske små. Tidligt er de svagt stribede (lys og mørkegrønne) og når de modnes bliver de pink og blegt orange stribet. De matte tomater er bløde og behårede at mærke på. På afstand ligner den modne tomat næsten et æble.
Tomaterne er runde og vejer fra 100 til 170 gram. Skindet er lidt tykkere end jeg er vant til, men man er ikke generet af det når man spiser den. Tomatkødet er rødt og fast. Tomaterne bliver ikke melede.

Smagsmæssigt har denne sort en god kraftig tomatsmag med god umami-smag. Tomaterne er dejligt søde og perfekte at spise rå, i en salat eller blot at henkoge.

Vil jeg dyrke sorten Pink Furry Boar igen? – Ja absolut

Boronia

Boronia er en dværgtomatsort som er udviklet af en gruppe folk fra the Dwarf Tomato Project. Sorten er lavet ved at krydse sortene New Big Dwarf og Paul Robesen. Arbejde med at krydse, stabilisere og udvælge denne velsmagende tomatsort blev lavet af blandt andet Patrina Nuske Small, en af grundlæggerne af Dwarf Tomato Project, som også har navngivet sorten med inspiration af den australske plante Boronia megastigma med karakteristiske og velduftende blomster.
Sorten blev introduceret på markedet i 2014. Den frøstabil og selvbestøvende.

Plantens Udseende

Boronia er en relativt lille determinant, tree-type dværgtomat som kun bliver ca 90 cm høj. Det er den perfekte pottetomat hvis man ikke har så meget plads til tomaterne. Jeg dyrkede planten i en af de billige selvandingspotter fra Lidl (de sælges i løbet af en uge hver forår, så man skal være opmærksom). Disse potter har plads til cirka 20 liter pottemuld. Jeg har dyrket dværgtomater i meget mindre potter, men jeg synes men får det bedste udbytte ved at bruge en potte som inderholder mindst 10-12 liter jord/pottemuld. Pottemulden blev tilsat granulært kalk og der blev vandet med gørningstilblandet vand i hele vækstsæsonen, frem til midten af august.

Planten har almindelige savtakkede blade – og ikke rynkede som mange af dværgtomaterne.

Planten kræver minimal vedligeholdelse. Jeg nippede kun sideblade af den udstrækning det var nødvendigt for at skabe udluftning således at planten kunne tørre hurtigt i fald den blev våd.

Boronia planten har, selvom stænglerne er kraftige, behov for støtte. Tomaterne er tunge og jo større de bliver, des større bliver problemerne. Enten knækker stænglerne eller også vælter hele planten. Jeg havde, som det ses på billederne lavet mine egne tomatbure af pileflet. Det fungerede rigtigt fint, bortset fra at Boroniaplanten faktisk blev lidt højere end buret.

Tomaterne

Modningstiden angives til 65-70 dage, jeg fik ikke målt den, da det første tomater gik til på grund af griffelråd.

Tomaterne er let fladtrykte og bulede. Når tomaterne skifter farve er de først pink med mørke skuldre. Lader man dem hænge længere bliver de mørkerøde og faktisk beskrives de af folkene bag dwarf tomato project som havende en mørk rød-lilla kulør. Tomaterne er kødfulde og siges at veje 120-180g dog blev flere af de tomater jeg dyrkede i sommeren 2019 større end dette. Det tænker jeg skyldes at det var meget varmt og tomaterne helt generelt var store det år.

Så kommer vi til det med smagen. Boronia smager mildt og lækkert. Den har mere sødme og smag end de kedelige tomater vi kender fra supermarkedet. Sorten har en dejlig sødme. Jeg brugte det fleste af disse tomater til henkogning, mest fordi jeg havde vildt mange tomater som modnede på samme tidspunkt.

Vil Jeg dyrke Boronia igen? Dejlig tomatsort, som ikke tager meget plads og som kræver minimalt arbejde – ja det skal nok dyrkes igen på et senere tidspunkt.

Château Rose

Château Rose er en tomatsort som har sin oprindelse i Franking. Den er rund og pink.  På flere franske websider beskrives dem som bøftomat-ligende, idet den kan veje helt op til 300g. Derud over findes ingen oplysninger om sorten. Sorten beskrives som værende sygdomsresistent. Med hensyn til sygdomsresistens skal det siges at denne sort var en af de første tomatplanter som jeg måtte smide ud i 2016, da den fik kartofffelskimmelinfekton.

Sorten er selvbestrøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Sorten er indeterminat, men bliver ikke så høj. Hos mig blev den kun 150 cm. Der står på flere franske tomat-websider at den bliver 180-220cm høj.

Jeg dyrkede 2 planter i drivuset i 2018. Den ene stod i en kapillærkasse, den anden i en potten med 20L pottemuld. I begge tilfælde fik jorden tilsat 10 gram perlekalk da tomater kræver meget kalk for ikke at lave defekte tomater. Ingen af de 2 planter belv særligt høje, kun ca 2 meter – om det var varmen som forhindrede planten i at vokse, eller den i virkelig hede er semi-indeterminat ved jeg ikke.

Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstid: Angives som 70-75 dage, jeg fik ikke målt modningtiden i år, da jeg ikke fik noteret hvornår den satte den første blomst.

Tomaterne er runde, lidt fladtrykte og dybt lyserøde. De vejer  60-250 gram og måler op til 8 cm i diameter. På de franske websider beskrives dem som en bøftomatligende, idet den kan veje helt op til 300g.  Tomaterne sidder på klaser af 5-8 stk.

Ingen tomater havde problemer med revner.

Moderat-højtydende.

Château Rose er en sød og velsmagende tomatsort. Den spises rå i skriver eller i din salat. På de franske websider beskrives at den er god til at bruge til varm med.

Vil jeg dyrke Château Rose igen? Det er en god tomat som jeg sagten kunne dyrke igen.

Blue Beauty

Blue Beauty  er endnu en af den mange lækre tomatsorter som er udviklet af Brad Gates fra Wild Boar Farms. Sorten blev introduceret på markedet i 2013. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens udseende

Blue Beauty vokser indeterminant og kla gennem hele sæsonen bindes op, da den ikke kan stå selv. Planten skal nippes, for at sikre at den ikke kun mange grønne blade men også bruger energi på at sætte blomster og lave tomater. Planten har normale savtakkede blade.

Jeg har kun haft Blue Beauty i drivhuset i 2017 og 2018. Her dyrkede jeg planten i en selvvandingspotte med 11 L pottemuld tilsat perlekalk. Blue Beauty trives godt i denne miljø. Dog er det vigtigt at at man ikke sår planten for sent, idet sorten modnes sent (80 dage) og ikke tåler det kølige danske efterårs nætter særligt godt. Den danske sommeren var i 2017 kold og elendig, og tomaterne specielt på denne sort havde svært ved at modne. Faktisk nåede de fleste at revne inden jeg plukkede største delen af dem og da jeg endeligt ville plukke dem var de næsten alle fyldt med mug i revnerne. Sommeren i 2018 var helt det modsatte, den var kogende hed med massere af solskin. Mange af tomaterne hang længe på planten med grønn enakker og kunne ikke modne. Flere tomater var, da de endeligt modnede helt faktisk rånde inden i.

Tomaterne

Modningtiden er ca 80 dage (Jeg har ikke selv målt den ved dyrkning i Danmark).

Tomaterne er mellemstore kødfulde tomater, som er runde eller ovale og let fladtrykte. Vægten er mellem 120-250g. Nogle internets kilder angiver at Blue Beauty er en bøftomat, men jeg har ikke set så store tomater ved dyrkning her i Danmark. Tomaterne er utroligt smukke når de er helt modne: de er pink og med blå-lilla skuldre. Den blå/lilla farve skyldes at tomaten indeholder anthocyaniner som bliver blå/lilla/sorte der hvor solen skinner på tomaten. Trods mørkfarvningen af tomatens ydre er tomatkødet rødt. Sorten indholder en stor koncentration af antioxidanter. Tomaterne er resistente overfor at revne.

Smagsmæssigt er tomatene utroligt søde og aromatiske. Kan med fordel spises rå.

Vil jeg dyrke sorten igen? Ja, Der skal jeg helt sikkert.

Brandywine Glick’s strain

Brandywine tomatsorterne er nok blandt de ældste sorter i USA. Oprindelsen af  er ukendt. Det siges om disse sorter at de stammer fra Amish folkene, men der er ikke definitive beviser herfor. Disse tomatsorter er en af mest foretrukne at dyrke i baghaverne i USA. Brandywine Glick’s strain er en af mange Brandywine sorter. Denne sort blev solgt af frøfirmaet Glick’s Seeds Company i Lancaster Pennsylvania.

Brandywine Glick’s strain er en frøstabil, selv-bestøvende heirloomtomat.

Plantens udseende

Brandywine sorterne er kartoffelbladede.

Sorten vokser indeterminant. Jeg har også prøvet at dyrke den som en determinant plante, da jeg læste mig at at det også kunne dyrkningsmetode som folk anvendte – umiddelbart synes jeg dog ikke det var en fordel.

Jeg har dyrket denne sort både ude i min have og inde i drivhuset. Faktisk synes jeg at sorten trives bedst udendørs. Jeg har dyrket den i en kapillærkasse men også i min højbedshave hvor den stor beskyttet bag et vindbrydende hegn. Sorten havde det absolut bedst i højbedet. Inde i drivhuset dyrkede jeg sorten i en DuoGrow potte med 12L pottemuld.

Tomaterne

Modningstiden er lang ca. 85 dage

Brandywine Glick’s Strain producerer en pink og let fladtrykt bøftomat, som bliver op til 750 g. De største jeg har dyrket har vejet 5-600 gram. Glick’s Brandywine giver faktisk et godt udbytte i modsætning til de fleste Brandywinesorter, som ikke producerer det store udbytte.

Tomaterne er tyndskallede og de har desværre en stor tendens til at revne, hvis det regner på planten. Jeg har altid dyrket sorten i drivhuset, og har overhovedet ikke set revnede tomater.

Tomaterne har en utrolig sødme og unique smag, som er perfekt til en simpel græsk tomatsalat med tomat, agurk, løg og fetaost. En tomat er tilstrækkelig til salat til 2 personer!

Vil jeg dyrke sorten igen: Helt sikkert. Men i 2018 er den ikke på listen da der var mange nyre sorter at prøve.

Pink Brandywine

Brandywine tomatsorterne stammer oprindeligt fra staten Pennsylvania i USA. Sorterne er alle gamle heirloom tomater og de er kendte blandt tomatdyrkere, da tomaterne er meget velsmagende. Der findes flere sorter med efternavnet Brandywine. Pink Brandywine er en af 2 Brandywinesorter jeg har dyrket. Pink Brandywine er den første Brandywine tomat som blev kendt: I 1991 donerede en ældre dame frø til en stor pink bøftomat ved navn Brandywine til de amerikanske frøsamlere. Hendes familie havde dyrket sorten i mere end 80 år. Uddybende information om Brandywine tomatsorterne kan ses her (Teksten er på engelsk, ved behov oversætter jeg gerne indholdet, så skriv til mig).

Sorten er frøstabil og selvbestøvende

Plantens udseende

Sorten vokser indeterminant og skal bindes op.

Alle brandywine tomatsorter er kartoffelbladede.

Jeg har dyrket Pink Brandywine både i drivhuset og på et beskyttet sted på friland. Begge steder trives sorten godt og yder godt. På friland bliver tomaterne lidt mindre end dem man dyrker i drivhuset.

 

Tomaterne

Pink Brandywine er en bøftomat som er pink eller lyserød i kuløren og let faldtrykte. De sidder som regel 1-2 på en stilk, ikke større klaser. skalden er ganske tynd. Tomaterne har tendens til at revne oppe ved tilhæftningen til planten.

Tomaterne kan veje op til 700 gram og er så store at du kan lave tomatsalat til en familie på 4 personer af en tomat.

Modningstiden er lang: 90-100dage. Jeg har ikke målt den i Danmark endnu.

Denne sort har også tendens til at udvikle “catfacing” deformiteten, specielt går det ud over de først tomater på sæsonen, dem som er dannes mens nætterne er kolde (der er mange årsager til catfacing ser link)

Tomaterne smager vældigt godt. De er super søde og bare lækre at spise. Denne tomat er rigtig god i en italiens eller græsk tomatsalat sammen med agurk, feat og basilikum

Vil jeg dyrke soten igen: Absolut, tomaterne er yderst velsmagnede og derfor står sorten på listen over tomaterne som jeg gerne dyrker igen.