Dette er en hybrid, F1 tomatsort som er fremstillet således at den har resistens overfor svampeinfektioner med Verticillium and Fusarium (visnesyge). I modsætning til mange andre industrielle tomatsorter smager denne lille røde cherrytomat faktisk rigtigt godt. Supersweet100 og Sungold er nok de 2 bedst smagende F1 tomater jeg har dyrket til dato. Jeg købte 10 frø meget billigt i Lidl i marts måned. Sorten er ikke frøstabil, tager du frø af den kan du ikke være sikker på at det er den samme velsmagende tomat næste år.
Planten vokser indeterminat. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse i den østlige side af drivhuset. Planten var nem at dyrke i forhold til alle de heirloomtomatsorter jeg har dyrket. Den blev lynhurtigt stor, med en kæmpe rodnet og skulle ikke pusles om, lige som de gamle arvesorter jeg eller er vandt til at dyrke.
Tomaterne på Supersweet100 er almindelige små røde cherrytomater med er ganske tynd skald, som let revner sent på sæsonen som det ses øverst på billedet. Tomaterne vejer 10-12 gram og er dejligt krydrede med er god sødme.
Gargamel er en tomatsort fra USA. Denne sort giver virkeligt smukke tomater med anthocyanin-farvede skuldre. Sortens oprindelse er ikke kendt, da den stammer fra et spontant kryds mellem ukendte sorter ude i markerne. Sorten er frøstabil, selvbestøvende, siges at have god resistens for svampeinfektioner og at være en god gemme-tomat.
Plantens udseende
Jeg dyrkede Gargamel i drivhuset og har ikke prøvet at dyrke den på friland endnu. Sommeren 2018 var meget varm, og jeg havde endnu ikke skyggegardiner og ordentig klimakontrol i huset. Gargamel vokser med indeterminant vækstmønster, og sorten skulle blive høj – 2m +, den plante jeg dyrkede blev ikke stor kun ca 1,5m høj. Gargamel blev dyrket i en selvvandingspotte (Duogrow), hvor planterne har rødderne i 12 l pottemuld. Jeg tilsætter 10g perlekalk til jorden for at forbygge griffelråd. Pga af heden var det svært at få vandingen via vægen til at virke ordentligt. planten blev vandet ovenfra, hvilket resulterede at mange tomater udviklede griffelråd og måtte kasseres. Stænglerne og bladene indeholder lige som tomaterne gener til anthocyanin-produktion og de farves derfor mørkeblå af solen. Gargamel har slanke, slapt hængende, savtakkede mørkegrønne/blålige blade.
Tomaterne
Tomaterne er runde, lidt aflange og med en spids. De varierer i størrelsen, nogle er mindre og vejer vejer 60-90 gram mens andre som er større kan veje helt op til 150g. Farvemæssigt er de virkeligt smukke og pynter gevalgit i drivhuset i alle faser af væksten. De umodne tomater er de helt blå-sorte, men med modningen skifter tomaterne farve. Den modne tomat er røde/glue/blå-stribede med en lille spids. De blå ydre farvestrøg på tomaterne skyldes indeholdet af anthocyaniner. Tomatkødet er helt rødt. Sorten skulle være iflg flere kilder på internettet være højtydende. Det udbytte jeg fik var dog meget begrænset. Faktisk var jeg ret skuffet over hvor få tomater jeg nåede at spise/smage. En mulig forklaring på at tomaterne ikke modnede, som de skulle, kan måske være den lange ekstreme hede som sommeren 2018 bød på. De høje temperaturer blokerede for modning i flere andre tomatsorter i drivhuset.
Smagsmæssigt er tomaterne søde og komplekse i smagen. Jeg ærgede mig gevaldigt ovar at jeg ikke havde flere tomater end de få jeg fik.
Tomaterne siges at være gode til at gemme. Opbevares de mørkt og køligt (ikke koldt) kan de ligge i op til 2 måneder før de rådner.
Vil jeg dyrke Gargamel igen? Ja, den skal dyrkes igen, jeg skal smage denne meget roste tomatsort efter mere optimale vækstbetingelser.
Gloire du Rhin kendes også under navnet “Gloire de Rhénanie” er franske navne for en meget berømt tysk tomatsort “Rhinlands Rhum”: Sorten er kendt under navnet “Slava Poryni” i tjekkiet. Sorten er gammel tysk heirloomtomat, som har været næsten helt glemt. Sorten blev brugt da til krydsning og fremstilling af sorterne Stupice, Tamina og Matina. Sorten er veladapteret til at vokse i et kølige danske klima. Gloire du Rhin yder rigtigt godt, er robust og skulle have god styrke overfor plantesygdomme. Ud fra denne beskrivelse af sorten besluttede jeg at den måtte dyrkes.
Plantens udseende:
Gloire du Rhin vokser indeterminant. Planten jeg dyrkede i sommeren 2019 var ikke voldsomt lang – den blev kun blev ca. 2,5m lang. Planten havde usædvanligt kraftige stængler. Så kraftige at jeg måtte opgive at sænke planten for at skabe mere plads i toppen. Til trods herfor skal planten støttes for ikke at vælte eller knække når den bliver høj. Jeg dyrkede sorten i en kapillærkasse i drivhuset. Den stod sammen med 2 andre planter i en 50l plantesæk kun tilsat 10g perlekalk/plante. Som alle mine andre tomatsorter skal der vandes med gødningstilblandet vand i hele vækssæsonen. Planten stod i den vestlige side med eftermiddagssolen på. Planten trivedes rigtigt godt med denne vækstmetode. Sorten har normale savtakkede blade
Tomaterne
Modningstiden: Det lykkedes mig desværre ikke at måle modningstiden. Sorten sætter mange store flotte klaser af tomater, som er ensartede og runde i faconen. Klaserne bliver meget tunge og bør bindes op/støttes for ikke at knække af inden tomaterne er modnet. Tomaterne starter med at have en orange-rød kulør, på dette tidspunkt smager de ikke godt. Jeg lod dem derfor hænge til de blev højrøde, før jeg plukkede og spiste dem. Umiddelbart synes jeg at de tåler at hænge ret længe på planten uden at blive bløde og uden at tomaterne bliver melede og kedelige at spise. Tomaterne er meget uniforme i størrelsen og vejer 100-120g (sent på sæsonen blev de dog mindre), de er helt tynde i skindet uden at nogen af tomaterne revnede. Tomaten er dejligt faste i kødet. Smagen er den klassiske tomatsmag som vi kender, blot er den sødere og mere velsmagende end de vanlige kedelige tomater fra supermarkedet.
Vil jeg dyrke Gloire du Rhin igen: Absolut, det store udbytte og den gode smag gør det en god sort at dyrke i fremtiden. Jeg vil tro at den vil indgå i de tomater som jeg dyrker med heblik på konservering.
Novosadski Jabacur er en gammel Slovensk tomatsort som giver en rund, rød og klassisk udseende tomat. Folk som kender sorten fra Bosnien og Slovenien fortæller at der er verdens bedste tomat. Frøene til denne sort fik jeg af en bekendt som stammer fra Bosnien og som barn havde spist mange af disse tomater.
Plantens udseende
Novosadski Jabacur er en indeterminat voksende tomatsort. Plantens stængler skal støttes i hele vækstperioden. Sideskuddene nippes i bladhjørnerne, da planten eller bliver til meget stor grøn busk inden blomstersætning. Jeg dyrkede denne sort både på friland og i drivhuset. Planterne blev dyrket i kapillærkasser både ude og inde. Som vanligt blev der dyrket 3 planter i en 50l plantesæk fra “Land og Fritid” tilsat 10 gram perlekalk/plante idet tomatplanter kræver meget kalk for at vokse godt. Som andre sorter trivedes planten udmærket ved disse vækstbetingelser. Jeg havde en enkelt plante som jeg dyrkede i en 20l potte med undervanding i drivhuset, denne plante satte overraskende kun relativt små lidt blege tomater. Planten har normale savtakkede grønne blade.
Tomaternes Udseende
Når Novosadski Jabacur vokser nede syd, hvor den kommer fra, laver den bøftomater. Så store tomater så jeg ikke meget til. Denne sort producerer runde, lidt fladtrykte tomater. Udendørs var tomaterne ikke så store, de vejede 90-150g, mens den plante som stod inde i drivhuset generelt satte tomater som var større end de som jeg fik på planten udenfor. Den største af disse tomater vejede 225 gram. Planten ude satte vældigt mange tomater.
Tomaterne har en god smag af tomat, uden at være specielt søde eller aromatiske i sammenligning med andre sorter jeg har dyrket. Måske er denne sort bare ikke så glad for at vokse på vores breddegrader.
Vil jeg dyrke sorten igen? Selv om jeg ikke er imponeret med smagen og udbyttet fortjener sorten nok en sæson mere.
Harzfeuer, F1 er en kommerciel tomatsort, som er udviklet i det tidligere DDR. Jeg fandt en kilde på internettet som beskrev at sorten var en videreudvikling af sorten Gemini som er velkendt i Danmark. Det er især smagen skulle være forbredret i Harzfeuer F1. Jeg købte frø til Harzfeuer, F1 i Lidl. En pose med 10 frø kostede kun 9 kr og var således meget billige.
Det er mange år siden at jeg har købt tomatfrø – da jeg laver dem selv fra mine frøstabile/heirloom tomatsorter. Men i foråret 2019 var en diskussion i FB-gruppen “Tomatentusiaterne”, hvor nogle medlemmer mente at det ikke var værd at dyrke heirloom/specielle tomatsorter, da de var “for sarte” og svære at dyrke. De anbefalede i stedet at købe frø til kommercielle hybridtomater. Efter en længere diskussion endte jeg med at beslutte at jeg ville prøve at dyrke disse kommercielle sorter for at se om det dog kunne være sandt.
Hybrid- versus frøstabile tomatsorter
Kommercielle tomatsorter har fordele. De er fremstillet så planterne er nemme og dyrke og normalt giver et godt udbytte. Ser man sig godt omkring findes der sorter, som er resistente overfor skimmelsvamp som kan være et stort problem i de våde danske somre. Andre sorter er resitente overfor plantevirusinfektioner – disse er knap så stort et problem her i landet. Når det er sagt så er der også ulemper ved de kommercielle sorter. Den første på min liste er tomaternes smag eller snarere den manglende smag. Du er måske som almindeligt menneske ikke klar over hvor lidt en supermaskedstomat smager af, og det er ret trist. Jeg er stor fan af søde og aromatiske tomater, dvs sorter som smager af andet end det som man normalt forbinder med smagen på “tomat”. Man gennem de sidste 50 år avlet de gener ud af tomaterne som giver den gode smag til fordel for gener som sikrer at de kommercielle tomatavlere kan levere en flot tomat som holder sig længe på en hylde. En anden ulempe er at man ikke kan tage frø af F1 sorter, da de er genetisk ustabile og man aldrig får det samme ud af frø som dyrkes næste år.
Plantens udseende
Jeg såede Hartzfeuer, F1 ret sent, da jeg egentligt havde regnet med at at den skulle stå på friland. Til min overraskelse kom den lynhurtigt op af jorden og i forhold til de andre tomatplanter jeg dyrkede i foråret 2019 (jeg havde knap 300), blev planterne meget hurtigt store og kraftige. I sammenligning med heirloomtomaterne havde sorten et stort og kraftisk rodnet. Jeg dyrkede Hartzfeuer F1 både på friland og i mit drivhus. På friland stod den i en kapillærkasse op af en sydvendt mur. I drivhuset havde jeg en plante i en DuoGrow potte og en i en kapillærkasse. Både ude og inde voksede den sig stor i en fart. Den blev dyrket i pottemuld tilsat perlekalk. Kapillærkassen blev vandet med gødningstilblandet vand hele sommeren og frem til slutningen af september.
Hartzfeuer, F1 vokser indeterminat og skal løbende have nippet sideskuddene af i bladhjørnenerne hvis den skal sætte tomater. Sorten har almindelige savtakkede grønne blade.
Tomaterne
Hartzfeuer F1 laver runde og røde tomater som vejer 90 – 110g. Klaserne indeholder 5-6 tomater. Jeg var ikke imponeret over hvor mange klaser er var på i en plante – udbyttet var i min optik yderst ringe trods de flotte planter, dette problem var til stede på udendørs og indendørs. Tomaterne bliver relativt tidligt røde og fremstår modne, men ved prøvesmagning var smagen yderst kedelig og aldeles skuffende. Jeg synes faktisk ikke de var værd at spise, så de fik lov at hænge på planten, idet jeg ville bruge dem til henkogning sammen med alle de andre tomater senere på sæsonen. De de blev plukket senere på sommeren, da henkogningen var igang var de begyndt at blive bløde i konsistensen. Tilgengæld smagte de sødt og med en kraftigt god og aromatisk tomatsmag.
Vil jeg dyrke Harzfeuer, F1 igen: Ikke sandsynligt, jeg vil hellere dyrke en tomatsort som smager af noget mere.
Amish Paste har været kendt helt tilbage til 1880’erne og er således en af de ældste heirloomtomatsorter. Den er som navnet antyder stammer sorten fra Amish folkene i Wisconsin. Dette er en sugotomat – eller Roma som man kalder der på amerikanske internetsider.
Plantens udseende
Amish Paste vokser med indeterminant vækst. Visse internetskilder beskriver at sorten kun er knap 2 meter høj, men den plante jeg dyrkede i sommeren 2018 var meget højere og toppen måtte klippes i september måned. Jeg dyrkede Amish Paste i drivhuset og har således ikke erfaring med at dyrking på friland. Planten voksede i en kapillærkasse med en 50 L plantesæk kun tilsat perlekalk. Under hele væksten blev den vandet med gødningstilblandet vand. Planten bindes op og sideskud fjernes løbende. Som andre tomater af romatypen har denne sort fine slanke lidt slapt hængende grønne blade som dog er savtakkede som vanligt. Planten har ofte ikke særligt mange blade hvilket øger risaikoen for at tomaterne bliver solskoldede og udvikler grønne nakker.
Man skal være opmærksom på at Amish Paste elsker varme og tåler ikke nattetemperaturer under 15 grader uden at tomaterne bliver deformerede!
Tomaterne
Modningtid: Blev ikke målt på denne sort, da mange af de første tomater desværre måtte smides ud på grund af griffelråd. Jeg dyrkede 2 tomatsorter af romatypen (Amish Paste og Uncle Alfonso) som begge havde problemer med griffelråd! Sorten sætter mange tomater og yder godt
Planten laver klaser med op til 6 tomater. Når de modner vejer de gange meget og jeg var ude for at en hel klase bare knak af planten. Tomaterne er Oksehjerte/aflange romaformede, røde, tyndtskallede og vejer mellem 150 og 250 gram. De er velegnede til henkogning og fremstilling af alle former for tomatkonserves så som henkogte tomater, tomatmarmelade, ketchup og tomatpure. Tomaterne kan også spises rå i skriver eller i en salat, da tomaten har en kraftig tomatsmag med god sødme. Tomatkødet er ikke tørt eller melet, som det ofte er i tomater af romatypen.
Vil jeg dyrke Amish Paste igen? Ja den er god når jeg laver hemkogte tomater til vinteren.
Tomatsorten Annie’s Singapore har en lidt speciel historie. Annie, som er en kvinde jeg ikke kender, får på en flyvetur med Singapore Airlines fik en velsmagende tomat serveret som en del af måltidet. I stedet for at spise hele tomaten tog hun lidt frø fra – det er jo dejligt nemt med tomater. Siden den tid har hun og mange andre dyrket sorten med stor succes. Annie’s Singapore er en cherrytomat og således ret nem at dyrke, tomaterne er velsmagende og udbyttet fra en plante er rigtigt godt. Sorten er selvbestøvende og har været frøstabil mange år.
Plantens udseende
Annie’s Singapore vokser med indeterminant vækst (ranketomat) og den holder først op med at vokse når frosten slår planten ihjel sent på efteråret. Jeg dyrkede den i drivhuset. Jeg dyrkede sorten sammen med 2 andre tomatsorter i en kapillærkasse med en plantesæk med 50L pottemuld kun tilsat perlekalk. I sommeren løb blev der vandet med gødningstilblandet vand.Annie’s Singapore har en yderst kraftig stængel. Jeg dyrkede planten med 3 hovedstammer for at øge udbyttet.
Sorten har almindelige savtakkede grønne blade. Da Annies Singapore er en cherrytomat vil jeg mene at sorten uden større besvær kan dyrkes på friland med et godt udbytte, blot man sikrer sig at planten står et sted hvor den er beskyttet, f.ex. op ad en mur og den ikke udsættes for meget vind.
Tomaterne
Modningstiden blev desværre ikke målt på denne sort. Andre beskriver den som kort.
Annie’s Singapore laver nogle meget store klaser med op til 50 tomater. Selv om der er mange tomater i en klase er det ikke en klassisk multiflora-tomatsort. Disse cherrytomater er let ovale og dybt røde. De vejer 12-20 gram. Tomaterne er tynde i skalden, dejligt søde og behanglige at spise. Du kan spise dem rå eller som jeg (havde rigtigt mange tomater i 2018) bruge dem til en bagt pureret cherrytomatsauce. Denne sauce smagte himmelsk på mine hjemmelavede pizzaer med surdejsbund.
Vil jeg dyrke sorten igen? Det er et svært spørgsmål at svare på. Tomaterne smager virkelig dejligt. Skal jeg rangere tomatsorten Annie’s Singapore ligger den smagsmæssigt i den øverste 1/3 del af min liste. Så med den baggrund er det meget sandsynligt at den på et tidspunkt vil blive dyrket igen.
Dwarf Artic Rose er en kulde-tolerant dværg-tomatsort af typen “Very-Early”, hvilket vil sige at den kan dyrkes i områder hvor sommeren er kort eller kølig, da den modnes tidligt og ved lavere temperaturer. Sorten er udviklet som en af de første af folkene bag “Dwarf Tomato Project“. Det var Patrina Nuske Small i Australien lavede den oprindelige krydsning, mens Sherry Shiesl og Susan Bailey stod for stabiliseringen af sorten i Alaska, USA. Dwarf Artic Rose er lavet ved at krydse sorterne Black from Tula med Budai Torp. Sorten er open-polinated og frøstabil.
Jeg har dyrket denne sort i 2018 og 2019. Billeder og beskrivelsen neden for er fra 2018.
I 2019 satte jeg planten i et lunt højbed på friland. På trods af at den blev plantet ud i allerede i maj havde jeg ingen modne tomater på planten d. 25 august, hvor den og 4 andre tomatplanter blev gravet op og smidt ud, da den var angrebet af kartoffelskimmel.
Plantens udseende
Dwarf Artic Rose er en tree-type dværgtomatsort som er determinant voksende. Planten har meget kraftige stammer og sidegrene. Min plante målte cirka 70cm i højden, men den kan blive op til 1 meter høj – i henhold til beskivelser på nettet. (Læs mere generelt om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse). Dwarf Artic Rose er meget kompakt og skal kun nippes i det omfang at der skal skaffes udluftning for at holde bladene tørre. Jeg nippede således ikke sideskudene af, da det ville mindske udbyttet fra planten. Selv om stammen er kraftig kan planten ikke stå uden støtte når der kommer tomater på den. Tyngdepunktet sidder for langt over jorden og har du planten i en potte vil den vælte eller sidegrene vil knække af. Jeg pakker derfor mine tre-type dværtomater ind i dyrhegn. Det er vældigt god forbyggelse af katastrofer. For Dwarf Artic Rose, skete der det at jeg var nødt til at fjerne en del blade inde ved stammen, da planten med hegnet omkring sig blev meget tæt og den på et tidspunkt så ud som om den var ved at blive syg af skimmelinfektion. Den overlevede efter en kraftig udtynding.
Som andre dværgtomatsorter har den rynkede og savtakkede blade. Bladenes størrelse afhænger tildels af hvor stor en potte man sætter planten i og dels hvor langt henne på sæsonen det. De nye blade er små og lysegrønne. Jo ældre de bliver des større og mere mørkegrønne bliver de.
Tomaterne
Modningstiden (fra blomst til moden tomat) er angivet til 55 – 60dage. Jeg var ikke i stand til at vurdere dette, da mine tomater ikke modnede. Tomaterne på min plante hang meget længe de var lysegrønne og ville ikke modne. I forhold til at modningstiden var beskrevet som bare 60 dage var jeg forundret. Det viste sig sidenhen at problemet nok har været alt for meget kraftigt solskin, for meget varme eller et kaliumbalance problem (der er ikke sikker viden om hvad tilstanden “grænne nakker” skyldes). Dette hæmmer nemlig modningen af tomaterne. Tomaterne kommer til at lide af grønne nakker, som det ses på billederne af de modne tomater nedenfor.
Tomaterne er temmeligt store, de vejer op til 200g. I formen er de runde og let fladtrykte. Farven er rød, skalden er ganske tynd og tomatkødtet er fast. Der er rigeligt at mørkfarvet gele med mange kerner. Tomaten er ikke melet.
Smagen af disse tomater var ikke imponerende! Den beskrives eller som sød og velafbalancet i forholdet mellem sødme og syrklighed. Tilstanden “grønne nakker” som denne tomatsort var hårdt ramt af, er ofte ledsaget af dårlig smagskvalitet. Tomaterne fra denne sort blev derfor anvendt til henkogning.
Vil jeg dyrke sorten igen? Ja en sæson mere fortjener den, gerne en sæson med lidt bedre dyrkningsbetingelser.
Ingrid er en frøstabil cherrytomatsort som er af dansk oprindelse. Tomatsorten er navngivet af Gartneriet Toftegaard, som fik frøene foræret fra en kunde (Ingrid) som havde dyrket den i 30 år. Sorten er således gammel nok til at den kan klassifieres som en heirloomtomat. Jeg valgte at dyrke sorten i 2018, da andre tomatdyrkere varmt anbefalede den. Den var desuden kendt for at være velsmagende og nem at dyrke med et godt udbytte.
Plantens udseende
Ingrid er en indeterminat tomatsort. Under vækstens skal sideskuddene skal derfor nippes af. Planten er lang og skal løbende bindes op for ikke at ligge på jorden. Jeg valgte i år at købe en bunke 2,2 meter lange bambusstænger til det formål. Planten var meget ivrig i sin vækst og allerede den 13/7 måtte jeg klippe toppen af den første stængel . Planten var da mere end 2 meter lang og jeg kunne ikke længere nå toppen. Jeg lod den vokse videre med nye sideskud fra bunden. Den fik lov at vokse med 3 pæne stammer som alle bar store mængder cherrytomater.
Ingrid var en af de tomatsorter som jeg i 2018 valgte at dyrke på en anden måde end jeg plejer. Normalt dyrker jeg i selvvandingspotter. Sådanne er ret dyre og da jeg havde 70 tomatplanter ville den samlede udgift blive ret stor. Jeg valgte derfor at plante nogle af sorterne i 20 L plastikpotter med pottemuld tilsat perlekalk (10g) og depot-gødning. Planterne blev kun vandet nedefra en gang om dagen i en stor underskål. Det er vigtigt ikke at vande oppefra da tomaternes rødder ikke kan tåle at være våde. Min erfaring med denne dyrkningsmetode var vældig god. Sammenlignet med de tomatplanter som stod i selvvandingspotter var planterne i de store potter faktisk sundere og mere robuste at se på. Selvom planterne havde adgang til depotgødning i jorden blev de meget hurtigt kedelige at se på. Løvet blev først lysegrønt og sidenhen helt gulligt. Dette er et klassisk tegn på næringsmangel. Tomatplanter som ikke får tilstrækkelig næring er ikke gode til at sætte blomster og så falder udbyttet. I løbet af sommeren valgte jeg derfor også at vande med gødningstilblandet vand, idet depotgødningen åbentlyst ikke var tilstrækkelig for plantens vækst i det varme sommervejr.
Sorten har meget mørkegrønne blade med lidt afrundede savtakker.
Planten trivedes rigtigt godt i drivhuset, hvor den satte blomster så sent som i efterårsferien. Sorten kan ifølge Gartneriet Toftegårds hjemmeside også dyrkes udendørs på et beskyttet sted.
Tomaterne
Modningstiden var 67 dage i den varme 2018 sommer- (sorten satte blomst d. 3/6-2018 og de første tomat blev plukket d. 11/7 2018)
Klaserne på Ingrid er store. På de mindste klaser talte jeg 20 tomater. Mange klaser var meget større – uden at have talt tomaterne vil jeg gætte på at en klase kunne indholde > 60 tomater. Stænglen til klasen var robust og selv om klaserne er tunge havde jeg ingen problemer med at de knækkede. Cherrytomaterne er røde og super blanke. Det ser nærmet ud som om at nogen har pudset dem! Tomaterne vejer 9-16 gram. Tomaterne er lækkert tyndt-skallede uden at det fører til at de revner. Sent i efteråret, hvor temperaturforskellen mellem dag og nat blev stor, udviklede de desværre alle revner og mugnede. Trods den meget varme sommer og det skarpe sollys er denne sort ikke plaget af “grønne nakker” eller andre former for tomatsygdomme.
Smagsmæssigt er disse tomater er helt i top. Sorten har været prøvesmagt ved Tomatfesten — den årlige sammenkomst for tomatentusiater, hvor sorten et par år i træk har scoret højt i smagsvurderingerne. Flere af vores besøgende, der smagte tomaterne synes at det var den bedste tomat jeg havde i drivhuset. Tomaten er super sød og med en vældig frugtagtig aroma.
Dwarf Shadow Boxing er en dværgtomatsort som Tom Wagner har udviklet ved krydsning af sorterne “Brad Black Heart” og “Dwarf Wild Fred”
Dwarf Shadow Boxing findes i mange vidt forskellige varianter som aldrig er blevet fuldstændig adskildt med navne. Dog er de blevet inddelt i flere grupper med følgende karakteristiska:
Blommetomat med kraftig anthocyanin farvede, vertikale striber på tomaterne
Runde tomater med let anthocyanin farvning på tomaterne, tydelige vertikale striber
Blommetomat med spids, let anthocyanin i lette striber på tomaterne
Blommetomat med spids, kraftig anthocyanin farvning på tomaterne
Sorten er generelt resistent overfor flere af tomatsygdommene.
Plantens Udseende
Sorten beskrives i de kilder jeg har fundet som en tree-type dværgtomat. Den Dvarf Shadow Boxing jeg dyrkede i 2018 var en stor, relativ kompakt busk med mange halvkraftige stammer. Planten skulle kunne vokse til en maximal højde på 100 cm. Min Dwarf Shadow Boxing var slet ikke så høj, kun 70 cm. Jeg dyrkede Dwarf Shadow Boxing i mit drivhus. Her stod den i en selvvandingspotte med 20 l pottemuld tilsat perlekalk og gødning i form af depotgranulat. Sorten kan uden problemer dyrkes i en mindre urtepotte med kun 10 l jord,
Som alle andre tomatplanter sætte den mange sideskud som ikke må nippes af, da det vil mindske udbyttet fra planten. Sorten skal kun have nippet blade af i det omfang der skal skaffes udluftning så planten kan tørre hurtigt efter regnvejr. Oprindeligt havde jeg sat planten op med et dyrehegn omkring den, Jeg havde tænkt at det var en smart måde at holde på alle sidegrenene. Jeg endte dog med at tage det af, fordi planten blev enormt tæt og det var umuligt at holde øje med sygdom i den tætte plante. Endvidere havde jeg på fornemmelsen at den tætte plante ikke satte nogen blomster. For at kunne støtte den store plante med de mange sidegrene endte jeg med at sætte 4 bambusstænger, en i hver hjørne som jeg bandt sammen og ud derfra baldt støttende snore til tomatens mange grene. Denne ophængning førte til at planten pludselig gav sig til at sætte en masse blomster.
Dwarf Shadow Boxing med dyrehegn omkring
Som andre dværgtomatsorter har Dwarf Shadow Boxing store rynkede savtakkede blade. Løvet er meget mørkegrønt i kuløren.
Tomaterne
Modningstid (fra blomst til moden tomat) 55-60 dage.
Tomaterne starter med at være mørkegrønne med lette anthocyanin aftegninger i lodrette striber.
Som tiden går bliver tomaterne mere lysegrønne i kuløren og de udvikler mørkegrønne lodrette striber mens de mørke anthocyaninstriber forsvinder. Tomaterne skifter de farve til pink/røde i takt med at de modnes. Når de er helt modne er de orange eller helt røde i kuløren og afhængig hvor meget sol tomaterne har fået, bliver de lilla anthocyaninfarvning i nakken. Den sort jeg har dyrket i 2018 hører således til gruppe 2 i listen ovenfor. Tomatkødet er rødt. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte.
I forhold til andre typer af Dwarf Shadow Boxing er denne variant meget bleg og uden ret meget anthocyaninfarvning.
Smagen siges at være syrlig med rababeraroma og velafbalancet. Den variant af Dwarf Shadow Boxing jeg dyrkede var ikke en af de mest velsmagende tomatsorter jeg have dyrket.
Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddelbart tænker jeg ikke at jeg vil prioritede at dyrke denne sort igen da jeg ikke er begejstret for sortens smag. Hvorvidt de andre varianter af Dwarf Shadow Boxing smager bedre er jeg usikker på. Det kan godt være at de måske skulle prøves på et tidspunkt.
