Dwarf Dark Green

Ny tomatsort ved navnet Dwarf Dark Green a.k.a “Гном Тёмный Зелёный”.
Der findes næsten ingen informationer om sorten på internettet. Jeg har haft skrevet til Tomatooeden, hvor frøene stammer fra, men har ikke hørt tilbage derfra. Fra deres hjemmeside findes blot en beskrivelse af sortens udseende og vækst.
Det vides ikke om sorten er frøstabil, men det formoder jeg.

Plantens Udseende

Dwarf Dark Green er en tree-type dværgtomat, som vokser sig meget høj.
Jeg dyrkede sorten på friland, den stod i en kappilærkasse sammen med 2 cherrytomatsorter med indeterminant vækstmønter. Plantekassen stod beskyttet op ad en sydvendt mur undet tagudhænget. Det var svært at se forskel den måde de 3 planter voksede på, da alle 3 voksede op over tagrenden! Jeg var nødt til at klippede toppen af den for at kunne styre planten. Jeg vil gætte på at den var > 3 meter høj.
Stænglerne var ikke så kraftige, som dværgtomatsorter plejer at være, men som andre høje tomatplanter blev stænglen holdt oppe at en snor.
Bladene var meget mørkegrønne og normalt savtakkede.

Tomaternes Udseende

Grundet den meget varme sommer i 2024 havde jeg store problemer med griffelråd, hvor næsten hver tredie tomat måtte smides ud! Modningstiden kunne derfor ikke bestemmes.


Dwarf Dark Green er en GWR tomat med aflange lidt kantede tomater. Tomaterne starter lysegrønne og med tiden udvikles mørkere grønne striber på langs. Med tiden bliver tomaterne mere om mere mørkegrønne. Det er svært at vurdere hvornår den er moden, man skal mærker om den er blød.
Tidligt på sæsonen synes jeg ikke at tomaterne smagte af ret meget, men senere på sæsonen fik de en bedre om mere fyldig smag. Tomaterne har ikke en overvældende sødme.
En overraskende opdagelse var at denne sort, efter henkogning faktisk smagte kraftigt af tomat, noget som andre grønne tomatsorter ikke evner.

Sweet Baby Jade

Sweet Baby Jade er en GWR dværgtomatsort udviklet af “Northern Gardener”, Karen Oliver i Vancouver, Canada. Udviklet som en del af “Short and sweet”-projektet.
Sorten er ganske ny, frøene til frigivet til dyrkning allerede ved F8 i 2021, hvor den blev betragtet som stabil grundet et højt antal af recessive gener i planten.

Plantens udseende

Sweet Baby Jade er en tree-type dværgtomat som vokser til en højde på ca. 80cm. Jeg dyrkede den i en kapillærkasse, hvor den stod sammen med 2 andre dværgtomatplanter, det var temmeligt trangt, da den breder sig! Planten blev dyrket i drivhuset, så jeg har ingen erfarring med at dyrke den på friland, men flere tomatdyrkere i Danmark har dyrket den udendørs.
Sorten er kartoffelbladet, en sjældenhed blandt dværgtomatersorter. Løvet er meget mørkegrønt sammenligt med andre sorter.

Tomaterne

Modningstid: Ikke målt, den angives at være 67dage
Sweet Baby Jade sætter kolosalt mange tomater. Klaserne er store og tomaterne hænger ganske tæt. Tomaterne er små, lidt fladtrykte cherry-størrelse. Tomaterne, som er Green-When-Ripe, er modne når de farven skifter til gullig/oliven i kuløren. Smagen af disse tomater beskrives som krydret og sødmefyldt, men det var ikke tilfældet for dem jeg dyrkede i 2023. Jeg var ikke imponeret over smagen. Den manglende i den grad sødme, det kunne skyldes måske den meget kølinge juli måned.

Vil jeg dyrke sorten igen: 1 gang til skal sorten dyrkes mhp at få den rigtige smag frem.

Loxton Lass

Loxton Lass er en dværgtomatsort udviklet af Patrina Nuske Small i 2009 som en del af “The Dwarf Tomato Project”. Sorten blev frigivet til salg som F7 i 2015.  Sorten er lavet ved at krydse ‘Rosella Purple’ og ‘Orange Heirloom’. Mange tomatforædlere har medvirket i sortens udvikling: Willa Osis, Doug Frank, Sue Bailey, Nancy Ruhl, Shawn Conant, Craig LeHoullier og Bill Minkey. 

Plantens Udseende

Loxton Lass er en dværgtomat med savtakkede, krøllede blade. Planten bliver ca 90cm høj. Jeg har dyrket sorten i en stor potte med 20l pottemuld, både inde i drihuset med også på friland på et beskyttet sted. Begge steder trives den godt.

Tomaterne

Loxton Lass laver nogle flotte store bleg-orange tomater som vejer 180-250 gram. Smagen var jeg ikke så imponeret af.

Aftershock

Sorten Aftershock er udviklet af Blane Horton i Jackson, Mississippi, USA. Sorten er et biprodukt fra udviklingen af dværgtomatsorten Viper.
Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Plantens Udseende

Aftershock er en dværgtomatsort med indeterminant væsktmønster og klassificeres som Tree-Type. Jeg kniber ikke sideskud af denne type tomatplanter, med mindre planten er meget tæt og tomaterne ikke får noget lys og har svært ved at modne. Plantens højde afhænger dog af hvor stor en potte man dyrker planten i, min var ca.120cm høj. Selv om planten har en solid stængel er det nødvendigt at den støttes støttes med en pind. Når først planten sætter tomater kan ikke ikke stå selv – jeg har faktisk været ude for at en dværgtomat er knækkede på midten pga vægten.
Jeg har dyrket planten i en 20 liter undervandingspotte på friland. Det klarede sorten godt.

Aftershock har fine lysgrønne krøllede/rynkede blade, men kan også have almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden var ca. 80 dage.
Tomaterne er runde, lidt fladtrykte og måler 4-6 cm i diameter, de vejer 60-80 gram. Når de modner skifter de farve til rød/orange med grønne plamager. Faktisk er de ret smukke at se på. Tomatkødet er lyserødt og geleen mellem frøene er grønt.

Det er vigtigt ikke at lade tomaterne hænge for længe da de bliver melede og kedlige. Plukket i tide beskrives de på flere kilder på internettet som have en lækker sødlig frugtsmag med velbalanceret syreindhold. Jeg må dog erkende at de tomater jeg dyrkede i 2018 ad denne sort ikke var særligt interesante i smagen. De blev alle brugt til konservering.

Vil jeg dyrke sorten igen – ikke sandsynligt.

Costal Pride Orange

Costal Pride Orange er en af de mange dværgtomatsorter som efterhånden findes på markedet. Jeg har dyrket 15 sorter til dato, se listen over de øvrige dværgtomatsorter jeg har beskrevet på hjemmesiden her.
Coastal Pride Orange er lavet af frøsamlerne Dan and Val McMurray. Den er resultatet af krydsning af 2 unavngivne sorter som parret arbejdede med i deres grønsagshave. Sorten er open-pollineret og frøstabil.

Plantens udseende

Costal Pride Orange er en tree-type eller indeterminat dværgtomat. Jeg dyrkede sorten både i mit drivhus og på friland. Inde i drivhuvet stød den i en 20L potte som blev vandet nedefra 1-2 gange om dagen, afhængig af temperaturen, mens planten udenfor stod i en selvvandingspotte med 20 L pottemuld. Pottenmulden tilsættes 10g perlekalk eller knuste æggeskaller og jeg vander med gødningstilblandet vand frem til slutningen af August. De 2 planter jeg dyrkede blev ca. 150cm høje. Denne sort angives i visse kilder til kun at blive 60-90cm mens den ifølge andre kilder kan bliver op til 150cm høj. Dværgtomatplanter af typen tree-type nipper jeg ikke sideskudene af. Tilgengæld fjerner jeg tilstrækkeligt mange blade til at sikre udluftning og tørring af planten efter regnvejr.
Coastal Pride Orange er den sort som kan have enten normale eller rynkede blade. Planten jeg dyrkede havde almindelige savtakkede blade.

Tomaterne

Modningtiden for denne sort blev ikke målt.
Costal Pride Orange er i betragtning af plantens relativt lille størrelse en meget produktiv sort som laver nogle flotte, dyb-orange tomater som er runde og lidt fladtrykte i formen. De største tomater vejede over 300 gram og er således af bøftomat-størrelse. De største tomater er lidt ribbede opad til. Skindet er tyndt, men jeg observerese ingen tomater med revner. Tomatkødet er orange og fast. Der er en passende mængde gele og massere af frø i hullerne.
Tomaterne smager efter min mening himmelsk! De er meget friske i smagen og nok en af de mest syrlige tomater, som jeg med stor glæde har spist. Tomaterne har en behagelig frugtagtig eftersmag. Da jeg endeligt havde smagt på disse tomater, forsvandt de hurtigt og det ærgede mig meget at jeg ikke lige kunne skaffe nogle flere.
Farven på disse tomater gør dem virkelig smukke i en salat, men de kan også skæres i skiver og bruges som tilbehør til smørrebrød

Vil Jeg dyrke Coastal Pride Orange igen: Ja, den er på listen over tomatsorter som jeg gerne dyrker i igen i fremtiden.

Dwarf Mr Snow

Dwarf Mr Snow er en dværgtomatsort udviklet af folkene bag Dwarf Tomato Project. Sorten er resultatet af krydsning af sorterne Dwarf Golden Champion og Green Giant. Sorten er navngivet af Craig LeHoullier. Sorten er frøkonstant og selvbestøvende. Sorten har været på markedet siden 2011.

Plantens Udseende

Dwarf Mr Snow er en kartoffelbladet, tree-type dværgtomat. Den er beskrevet som værende 120 cm høj. Det meget varme sommervejr i 2018, resulterede dog at begge de 2 planter jeg dyrkede i mit drivhus blev højere. Den højeste var 150 cm. Den ene af plantene stod i en selvvandingspotte (Tower Grow Pot) med ca 10 l pottemuld og den anden plante stod i en stor plastik potte med 20 l pottemuld og blev vandet nedefra 1-2 gange dagligt afhængig af hvor varmt det var derude. Planten i den almindelige potte havde det absolut bedst og gav det største udbytte. Planterne blev vandet med gødningstilblandent vand frem til slutningen af september.
Tree-type dværgtomaterne gør jeg ikke meget ved under væksten. Jeg fjerner de få blade som gør busken for tæt og som forhindrer udluftning og tørring efter regnvejr. Jeg nipper helst ikke nogle sideskud af – men ved ikke om det er forkert. Denne sort er ret høj og ret tæt og begge de år jeg har dyrket den ender jeg med en plante, som vælter over det hele. Den er for høj til at den kan styres med et almideligt dyrehegn. Derfor havde jeg i 2018 4-5 lodrette bambuspinde, som hver støttede en stor stængel med mange tomater på. Tomaterne er ret tunge og har tendens til at knække af. Det er vigtigt at holde øje med vægten af frugterne og evt binde tomaterne op.
Dwarf Mr Snow er en af de kartoffelbladede tomatsorter. Bladene er noget mørkere end de vanligvis er og rynkede som det ses på andre dværgtomatsorter.

Tomaterne

Modeningstiden af Dwarf Mr Snow har jeg ikke målt – den angives til 90 dage.
Tomaterne er runde, lidt fladtrykte, små bøftommater. De varierer dog en del i størrelse, idet nogle er runde og vejer 80-100 g, mens andre som bøftomater og vejede op til 280 gram. Tomaterne er pastel-lysegule i kuløren. Skallen er ganske tynd, og sent på sæsonen, når der er fugtigt og der er store forskelle i temperaturen dag til nat har den ret udtalt tendens til at revne. Sent på sæsonen kan det nok bedst betale sig at plukke tomterne tildligt og lade dem efetermodne indendøre som de ikke mugner.

De pastelgule tomater er meget kødfulde og har ganske få frø i de små gelefyldte hulrum; smager lige som andre gule tomater af mindre end den røde tomat og egner sig ikke så godt til henkogning. Dog har Dwarf Mr Snow en fin smag som er lettere syrlig med toner af citrus.

Dwarf Shadow Boxing

Dwarf Shadow Boxing er en dværgtomatsort som Tom Wagner har udviklet ved krydsning af sorterne “Brad Black Heart” og “Dwarf Wild Fred”

Dwarf Shadow Boxing findes i mange vidt forskellige varianter som aldrig er blevet fuldstændig adskildt med navne.  Dog er de blevet inddelt i flere grupper med følgende karakteristiska:  

  1. Blommetomat med kraftig anthocyanin farvede, vertikale striber på tomaterne
  2. Runde tomater med let anthocyanin farvning på tomaterne, tydelige vertikale striber
  3. Blommetomat med spids, let anthocyanin i lette striber på tomaterne
  4. Blommetomat med spids, kraftig anthocyanin farvning på tomaterne

Sorten er generelt resistent overfor flere af tomatsygdommene.

Plantens Udseende

Sorten beskrives i de kilder jeg har fundet som en tree-type dværgtomat. Den Dvarf Shadow Boxing jeg dyrkede i 2018 var en stor, relativ kompakt busk med mange halvkraftige stammer. Planten skulle kunne vokse til en maximal højde på 100 cm. Min Dwarf Shadow Boxing var slet ikke så høj, kun 70 cm.
Jeg dyrkede Dwarf Shadow Boxing i  mit drivhus. Her stod den i en selvvandingspotte med 20 l pottemuld tilsat perlekalk og gødning i form af depotgranulat. Sorten kan uden problemer dyrkes i en mindre urtepotte med kun 10 l jord,

Som alle andre tomatplanter sætte den mange sideskud som  ikke må nippes af, da det vil mindske udbyttet fra planten.
Sorten skal kun have nippet blade af i det omfang der skal skaffes udluftning så planten kan tørre hurtigt efter regnvejr. Oprindeligt havde jeg sat planten op med et dyrehegn omkring den, Jeg havde tænkt at det var en smart måde at holde på alle sidegrenene. Jeg endte dog med at tage det af, fordi planten blev enormt tæt og det var umuligt at holde øje med sygdom i den tætte plante. Endvidere havde jeg på fornemmelsen at den tætte plante ikke satte nogen blomster. For at kunne støtte den store plante med de mange sidegrene endte jeg med at sætte 4 bambusstænger, en i hver hjørne som jeg bandt sammen og ud derfra baldt støttende snore til tomatens mange grene. Denne ophængning førte til at planten pludselig gav sig til at sætte en masse blomster.

Som andre dværgtomatsorter har Dwarf Shadow Boxing store rynkede savtakkede blade. Løvet er meget mørkegrønt i kuløren.

Tomaterne

Modningstid (fra blomst til moden tomat) 55-60 dage.

Tomaterne starter med at være mørkegrønne med lette anthocyanin aftegninger i lodrette striber.

Som tiden går bliver tomaterne mere lysegrønne i kuløren og de udvikler mørkegrønne lodrette striber mens de mørke anthocyaninstriber forsvinder. Tomaterne skifter de farve til pink/røde i takt med at de modnes. Når de er helt modne er de orange eller helt røde  i kuløren og afhængig hvor meget sol tomaterne har fået, bliver de lilla anthocyaninfarvning i nakken. Den sort jeg har dyrket i 2018 hører således til gruppe 2 i listen ovenfor. Tomatkødet er rødt. Tomaterne er runde og lidt fladtrykte. 

I forhold til andre typer af Dwarf Shadow Boxing er denne variant meget bleg og uden ret meget anthocyaninfarvning. 

Smagen siges at være syrlig med rababeraroma og velafbalancet.  Den variant af Dwarf Shadow Boxing jeg dyrkede var ikke en af de mest velsmagende tomatsorter jeg have dyrket. 

Vil jeg dyrke sorten igen? Umiddelbart tænker jeg ikke at jeg vil prioritede at dyrke denne sort igen da jeg ikke er begejstret for sortens smag. 
Hvorvidt de andre varianter af Dwarf Shadow Boxing smager bedre er jeg usikker på. Det kan godt være at de måske skulle prøves på et tidspunkt.

Jackass Bicolored Dwarf – en ny variant?

Jackass BiColored Dwarf er “et kaldenavn” til en special tomat som er fundet ved dyrkning af Jackass Red. Dværgtomaten Jackass findes i 3 farvevarianter: en grøn, en gul og en rød. I 2017 dyrkede jeg  Jackass Red Dwarf med frø som jeg fik fra Helene Orskaug, en passioneret tomatdyrker i Norge. Helena skriver i sin imponerende tomatblog Helenas Tomatprat, at hun såede et frø til sorten Jackass Yellow og forventede således at få en gul tomat, men den hendes plante satte røde tomater. I 2017 dyrkede jeg disse F1 frø fra hendes røde Jackass variant og fik lige som Helena fine røde tomater på en klassisk dværgtomatplante.

I foråret 2018 såede jeg så 5 af mine egne F2 frø (fra 2017). Fire af disse planter har i sommerens løb givet talrige røde tomater, mens en af dem – heldigvis den plante jeg selv havde i min have – har sat fine 2-farvede tomater. Pga af varmen og den stærke sol sad tomaterne meget længe på planten før de skiftede farve, men det er velkendt når det er meget varmt, se her.

Ovenfra ser tomaterne helt gule ud. Det ville ikke være usædvanligt at en ustabil sort (Jackass Red) ind i mellem vente tilbage til den originale farve – Jackass Yellow. Men da jeg plukkede tomaterne opdagede jeg at de ikke kun var gule. De faktisk var røde nede ved blomsten og gule på resten af tomaten. Så er spørgsmålet om denne flotte “nye tomat” blot er en varient af den gule tomat, er det mon en genetisk mosaik – altså en sort som bærer anlæg til begge farver eller at det er de extreme varmegrader vi har haft her i sommeren 2018, som har gjort at den røde tomat ikke kunne udvikle sig normalt. Det sidste tvivler jeg på, for så burde de andre palnter jeg har videre formidlet også have opført sig på samme måde, men det har de ikke.

Plantens Udseende:

Jackass BiColored Dwarf er lige som modersorten en “Tree-Type” dværgtomat, hvilket betyder at det vokser ligesom de almindelige indeterminate tomatsorter. I modsætning til de almindelige indeterminate tomatsorter bliver denne sort kun 70-80cm høj (Modersorten Jackass Red var ca 1m høj). Det er det en meget tæt og robust plante med meget stive og kraftige stængler som burde kunne stå selv. I år dyrkede sorten i en 20L selvvandingspotte med er dyrehægn uden om. Grenene har således noget at støtte sig til når tomaterne bliver tunge. Planten voksede i pottemuld tilsat perlekalk.

Planten har savtakkede, rynkede blade, som det ofte ses hos dværgtomaterne.

Tomaterne

Både den Jackass Bicolored Dwarf og den røde variant jeg dyrkede i 2017 sætter flittigt blomster som bliver til mange tomater. Hvor Jackass Red er bleg-røde i farven, er tomaterne på denne sort gule med røde striber. Rødfarningen er ikke kun af skinnet, men også kødet inde i tomaten er rødligt i kuløren.

Tomaterne er variable i formen. Året plante satte mange store bøf-agtige tomater som vejede fra 70-150 gram: De var tynde og lækre i skindet.

Sent på sæsonen skiftede tomaterne atter karater idet en rødlige farve nede ved blomsten aftog og istedet tilkom en rimelig kraftigt Anthocyanin farvning oppe ved blomsten.

Smagen var frisk med god ballance mellem sylighed og sødme. Faktisk smager denne guletomatsort af tomat hvilket mange gule tomatsorter ikke gør. Tomaterner blev både spist alene, men mest brugt i salater og brugt til henkogning.

Dyrker jeg sorten igen: Absolut, det er da spændende om jeg kan få en ny tormatsort fremdyrket.

Rosella Crimson

Rosella Crimson er en af de dværgtomatsorter jeg dyrkede i 2017 for mere effektivt at udnytte pladsen ude i den del af drivhuset hvor der er lavt til loftet.

Rosella Crimson er udviklet i Australien i perioden 2006-2013 af folkene i the Dwarf Tomato Project.  Sorten er lavet ved at krydse de 2 sorter Budai Torpe og Stump of the World. Sorten er selvbestøvende og frøstabil.

Sorten blev introduceret på det internationale marked i 2013.

 

Plantens udseende

Rosella Crimson er en indeterminant. tree-type dværgtomat. Planten er ikke stor, den bliver ca. 85-100cm høj. Jeg dyrkede planten i mit drivhus, og har ikke erfaring med at dyrke sorten på friland.

Den centrale stængel er meget kraftig og planten står fint selv indtil tomaterne bliver for tunge. Jeg dyrkede min plante i en 10L murerspand med 4 L lecakugler i bunden og 6L pottemuld oven på. Jeg pakkede planten ind i dyrehegn og observerede at hele planten væltede pga de tunge tomater oppe i toppen af planten. Så jeg endte med at snøre dyrehegnet til taget i drivhuset. den relativt lille potte endte jeg med at fortryde, idet jeg på varme dage ikke kunne nøjes med at vandet 1 gang om dagen, og den ofte stod og hang om eftermiddagen.

Plantens blade er savtakkede og grønne som almindelige tomatblade, men de er tillige rynkede som de ses på andre dværgtomatplanter. Tomaten var så tæt i løvet at jeg helt overså at der var tomater på planten.  På billedet nedenfor ses det hvordan de gemte sig.

Tomaterne

Tomaterne modener efter 75-80dage ihht oplysningen på frøposen, Jeg har ikke målt den tid der kræves når sorten dyrkes i de danske klima. Tomaterne er pink i kuløren. Størrelsen varierer. Nogle er meget store som bøftomater. Den største jeg havde vejede næsten 500gram mens andre en noget mindre 150-250gram.

Jeg købte frøene til denne sort under et besøg i USA. Frøene kommer i en kurvert hvorpå der står at frøene til sorten er frigivet til almindelige tomatdyrkere under “Open Source Initative”, hvilket betyder at frøene ikke må sælges kommercielt, men gerne må deles med andre almindelige tomatdyrkere. På kuverten står der på engelsk:

In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Dwarf Pink Passion’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Dwarf Pink Passion’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives. To learn more about this program.

Dwarf Bundaberg Rumball

Bundaberg Rumball er udviklet i Australien ved krydsning af sorterne Budai Torp og Black from Tula. Sorten er stabiliseret ved hjælp af det internationale samarbejde kendt under navnet the “Dwarf Tomato Project”.

Jeg kendte ikke til dværgtomater før 2016. Jeg dyrkede Bundaberg Rumball sammen med 8 andre dværgtomatsorter i sommeren 2017. I sommeren 2019 blev den dyrket igen. Årsagen til at jeg begyndte at dyrke disse mindre og mere kompakte tomatsorter, var at jeg ønskede en mere effektiv udnyttelse af de områder i de gamle drivhuse, hvor der er lavt til loftet.

Bundaberg Rumball er selvbestøvende og frøstabil. Da den ikke er så stor egner perfekt til dyrkning hos folk som har ganske lidt plads, f.ex på altaner da den trives godt i en potte.

Plantens udseende

Sorten er determinant og planten bliver cirka 120 cm høj (Læs mere om dværgtomaterne her Dværgtomat beskrivelse).

Det er en kraftig, men kompakt voksende plante. Den står oprejst uden støtte lige indtil den sætter tomater og disse vokser sig store, så kan den ikke længere uden hjælp. Planten bør derfor bindes op for ikke at knække eller vælte. Det havde jeg ikke gennemskuet, hvorfor planten knækkede på midten og hang resten af sommeren. Jeg turde ikke rette den op af angst for at den skulle knække helt og jeg ville miste alle tomaterne.

Jeg dyrkede Bundberg Rumball i drivhuset, hvor den voksede i en Quadgrow potte med 11 L pottemuld. Dværgtomater egner sig også godt til dyrkning på et solbeskinnet, beskyttet sted på friland. Jeg vil dog foreslå at den sættes i en 20L potte. Jeg dyrkede de fleste af mine dværtomatsorter i 10 liters potter og endte med at konkludere at det var for lidt jord, da de skulle vandes 2 gange dagligt.

Tomaterne

Bundaberg Rumball sætter mange virkelig flotte klaser af cirka 5-6 tomater, som i en “ung alder er nærmest kantede at se på. Tomaterne er tofarvede chokoladebrune med grønlige områder. Tomaterne vejer mellen 60 og 90 gram.

Modningstiden beskrives som moderat ca 70dage, for mig var den væsentlig længere, dog uden at have målt den præcise tid – det må jeg opdatere på et senere tidspunkt.

Tomaterne beskrives på internettet som søde og yderste velsmagende godbidder. Det var desværre ikke den erfaring jeg havde sidste år. Der kan være flere årsager, hvoraf den mest sandsynlige er at den Danske sommer i 2017 var en af de dårligste (i 100år) med gråvejr, store mængder regn og næsten ingen solskinstimer.

Vil jeg dyrke sorten igen: Ja den skal prøve mindst en sæson hvor vejret arter sig bedre end i 2017, for den skal smages efter dyrkning under mere optimale omstændigheder.

Jeg høstende mange frø til denne sort og har delt gerne ud af dem til andre amatørtomatdyrkere som mig selv. Som led i at sikre at havefolk adgang til gode tomatsorter uden at skulle betale en formue, står der på pakken at frøene ikke må sælges, kun deles med andre havevenner. På engelsk er skriften denne:
In an effort to keep this variety available to home gardeners, ‘Bundaberg Rumball’ has been released by “The Dwarf Tomato Project” (the breeder) to the public under the Open Source Seed Initiative (OSSI). You have the freedom to use these OSSI-Pledged seeds in any way you choose. In return, if you save seeds or use ‘Bundaberg Rumball’ to breed a new variety, you pledge not to restrict others’ use of these seeds or their derivatives by patents or other means, and to include this pledge with any transfer of these seeds or their derivatives