Eget kryds 2020. Naked Kiwi x Ukendt Dværg, F1

Eget kryds 2020.1: Naked Kiwi x UkendtDværg, F1.

Smuk brun/anthocyanin stribet tomat, meget velsmagende. Dyrker F2 sommeren 2022

Naked Kiwi er en GWR med anthocyaninfarvning lavet af Tom Wagner og Frøsamlerne i Danmark. Jeg har stabiliseret sorten. Dette kryds er en bestøvning lavet på en F8 plante.

Den “Ukendte Dværg” er et spontant kryds fundet i 2020. Moderplanten er “Kål Garnet”, faderen kendes ikke. Denne plante er ca 90 cm høj og bærer røde cocktailtomater med en god sødme og smag.

Jeg planlægger at dyrke 6 F2 planter i 2022 af dette kryds.

Orange Zebra, Ustabil TW kryds

Frøene til denne ustabile tomatsort fik jeg fra Frøsamlerne i Danmark. Viden om hvor langt man nåede i selektionen af denne ustabile sort er desværre gået tabt. Selve de krydsninger, som lå til grund for de ustabile tomat-varianter, blev lavet af tomatforædleren Tom Wagner. Han lavede dem i 2009 sammen med danske tomatdyrkere i forbindelse med et besøg her i landet. Information om hvilke tomatsorter der er krydset for at komme til denne variant er desværre også gået tabt.
Orange Zebra er et “arbejdsnavn” som denne variant har fået af Mette Juhl Pedersen som er oprindeligt har fremdyrket den. Sorten er ikke stabiliseret endnu og ikke frøægte.

Plantens udseende

Denne tomatplante blev dyrket i sommeren 2018. Den vokser som ranke (indeterminat) og blev meget lang of meget kraftig. Sideskud skal således løbende nippes af. Jeg dyrkede planten i et østvendt vindue i mit drivhus. Her stod den i en quadgrow potte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. Den blev vandet med gødningstilblandet vand. Planten synes ikke at have noget i mod varmen inde i huset. Den blev ikke angrebet af nogle sygdomme. Da den hurtigt nåede loftet i drivhuset, lod jeg en sidegren vokse op fra bunden, for derved at øge udbyttet. Dette tolerede planten uden af tomaterne blev mindre i størrelsen.
Planten har normale savtakkede blade.

Tomaterne

Modningstiden på denne variant er meget lang 80-90 dage.
Tomaterne starter helt grønne som små, men de bliver meget hurtigt blålige og siden hen næsten helt sorte. I takt med at de vokser trækker anthocyaninfarvningen sig tilbage og der tilkommer grønne striber på langs af tomaten. Når tomaten er helt moden bliver den orange/rød med spredte grønne longitudinelle striber. Den blå/sorte anthocyaninfarvning trækker sig tilbage, men er stadig synlig oppe ved stænglen. Faktisk er de ret smukke at se på.

Disse tomater er som andre mørke tomatsorter velsmagende og søde – lige den slags jeg er mest vild med. Det er en variant som nok er værd at dyrke videre på, selv om jeg ikke har haft plads til den siden 2018.



Ukendt sort, #1, 2019

Frø til denne tomat kom fra en pose hvorpå der stod “Boars Tooth” fra Wild Boar farms købt i 2015, men jeg havde fået frøene fra ved et bytte fra en anden person, så desværre ved jeg ikke hvad er var i posen.

Plantens useende

Ukendt sort, #1 er indeterminat voksende.
Jeg dyrkede Denne tomat i en selvvandingspotte med 11 liter pottemuld inde i drivhuset.
Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Tomaterne var længe om at modne, skønner modningstiden til 85-90 dage

Tomaterne er hjerteformede og vejer 100-200g. Tomaterne er røde med lodrette striber i en lyserød/orange farve. Tomatkødet er rødt. Skallen er tynd.
Disse tomaterne er velsmagende- søde og aromatisk.
Udbyttet på denne sort var faktisk godt.

Mette’s Sort/orange Zebra

Frø til tomaten kaldet Mette’s Sort/Orange Zebra fik jeg fra en anden ihærdig tomatdyrker. Jeg var meget beæret over at jeg blev spurgt om jeg ville være med til noget sådan. Da jeg er helt pjattet med tomatdyrkning sagde jeg straks JA, da det ville også være sjov at medvirke til udviklingen af nye tomatsorter.
Jeg ikke tidligere prøvet at dyrke ustabile tomater. Man kan ikke være sikker på hvad men får ud af frøet, så det er lidt som at spille i lotteriet.

Om stabilisering af tomatsorter

Efter krydsning af to tomatsorter, enten med vilje eller tilfældigt der ude i naturen får man en tomat med sammesatte gener fra hver af de 2 sorter. Man kan dog ikke være sikker på at alle disse gener udtrykkes i næste generation, deraf tilnavnet ustabil. For at stabilisere en ustabil tomat skal den dyrkes i 7 sæsoner (F1-F7). Hvert år vælges den smukkeste og den bedst smagende tomat/plante som man dyrker videre på næste sæson. Efter 7 sæsoner skulle man efter sigende have selekteret og stabiliseret tomatsorten. Jeg er sikker på at der er mere til det end det jeg har beskrevet her. Jeg kunne ikke tilbyde at dyrke 7 planter af den sammen sort- det har jeg ikke plads til. Jeg dyrker maximalt 2-3 planter af hver sort, men dem som jeg fik frøene af siger at det er godt nok.

I foråret 2018 såede jeg 10 frø til de ustabile sorter (F4) fra 2011. Det var desværre ikke let at få dem til at gro, men endte dog med 5 planter: to “Gul Zebra“, en”Orange Zebra”, en “Sort/orange Zebra” og en Gul/orange Zebra som viste sig ikke at være gul men grøn. Den grønne har jeg kaldte “Naked Kiwi” og den arbejder jeg videre med i 2019.

Om Sort/Orange Zebra

“Mette’s Sort/Orange Zebra” er det kælenavn som denne tomatsort har fået. Når sorten på et tidspunkt er stabiliseret vil den få et nye og endeligt navn. Den oprindelige krydsning er lavet af Tom Wagner. Information om hvilke sorter der oprindeligt blev krydset er desværre gået tabt. Sorterne blev krydset tilbage i sommeren 2009, men forædlingsarbejdet er stadig undervejs.

Plantens udseende

Jeg dyrkede Mette’s Sort/Orange Zebra i mit drivhus. Planten stod i en selvvandingspotte med 11L pottemuld tilsat perlekalk. I hele sæsonen frem til slutningen af august vandede jeg med gødningtilblandet vand.
Denne tomat vokser indeterminant og som lang ranketomat skal den støttes og bindes op i hele vækstperioden. Det er en ivrigt voksende sort, som sætter blomster efter hver / hver andet blad, så alt i alt sætter den mange tomater. Det havde det ikke godt i de varmeste måneder hvor den gik helt i stå med at vokse (sommeren 2018 var utrolig varm).

Sorten har normale savtakkede grønne blade.

Tomaterne

Modeningstiden for denne sort fik jeg ikke målt – det er ikke muligt når man ikke ved hvornår tomaterne er modne.

Et problem med ustabile tomatsorter er at man faktisk ikke ved hvordan de modne tomat ser ud. Man studerer planten og holder øje med tomaternes udseende og ind i mellem mærker man på dem om de føles modne. Jeg har allerde nu lært at jeg ikke skal stole på hvordan andre har beskrevet tomaternes udseende. Nogle af de tidlige tomater som jeg plukkede i den tro at de var modne var ganske flotte og svarede til det navn den bar, men de var ret hårde og smagte ikke at noget. Først da de havde hængt længe og var blevet meget mørke – med anthocyaninfarvning på det meste af tomaten – begyndte de at smage af noget.

Smagsmæssigt er denne smukke flerfarvede (F5) tomat dejligt sød og med en god krydret smag. Absolut den smag jeg foretrækker.

Er sorten værd at dyrke videre på? Jeg det er den absolut.
En smuk tomat med røde, grønne og anthocyanin farvede skuldre og en god smag, hvad eller kan man ønske sig?
Næste sæsom bliver F6, så nærmer det sig at den er stabil. Næste sæson bliver tidligst i 2020, da jeg ikke har plads til den i år.

Gul Zebra – en ustabil Tom Wagner tomat

Om ustabile tomatsorter

Frø til denne tomat, Gul Zebra, fik jeg fra en anden ihærdig tomatdyrker som dyrkede ustabile tomatsorter. Det havde jeg ikke prøvet før. Jeg var helt beæret over at jeg blev spurgt om jeg ville være med til noget sådan. Da jeg er helt pjattet med tomatdyrkning sagde jeg straks JA, da det ville også være sjov at medvirke til udviklingen af nye tomatsorter. Stabilisering af en ny tomatsort foretages ved at man primært krydser 2 tomatsorter. Derefter dyrker man ihvertfald 7 planter årligt i 7 år. Hvert år vælger de smukkeste og de bedst smagende tomater/planter som man dyrker videre på. Efter 7 år skulle man efter sigende have selekteret en stabil tomatsort. Jeg er sikker på at der er mere til det end det jeg har beskrevet her. Jeg kunne ikke tilbyde at dyrke 7 planter af den sammen sort- det har jeg ikke plads til. Jeg dyrker maximalt 2-3 planter af hver sort, men dem som jeg fik frøene af siger at det er godt nok.

Om Gul Zebra

“Gul zebra” er det kælenavn som denne tomatsort har fået. Når sorten på et tidspunkt er stabiliseret vil den få et nye og endeligt navn. Den oprindelige krydsning er lavet af Tom Wagner. Information om hvilke sorter der oprindeligt blev krydset er desværre gået tabt. Sorterne blev krydset tilbage i sommeren 2009, men forædlingsarbejdet er stadig undervejs.

Jeg såede 10 frø til de ustabile sorter fra 2011 (F4) her i foråret. Det var desværre ikke let at få dem til at gro, men endte dog med 5 planter: 2 stk Gul Zebra, 1 Orange Zebra, 1 Sort/orange Zebra og en Gul/orange Zebra.

De 2 planter jeg havde med navnet Gul Zebra har lignet hinanden hele sommeren. Billederne nedenfor er ikke sorteret for hvilken palne de kommer fra.

Plantens udseende:

Planten vokser indeterminat, så sidegrene skal løbende klippes af. I slutningen af sæsonen eller når planten når til taget, klippes topskudet af.  Dette tvinger planten til at putte energien i at modne de resterene grønne tomater på planten.

Gul Zebra har almindelige savtakkede blade.

Begge planter blev dyrket i drivhuset. Den ene stod i en Quadgrow selvvandings potte, mens den anden stod i en 20 L plastpotte, som blev vandet nedefra 1 x dagligt. Planten som stod i den store potte klarede sig bedre og blev kraftigere og sundere end den i quadgrowpotten.

Sorten er ivrigt voksende og sætter blomster efter hvert andet blad, det har jeg ikke set nogen anden sort før.

Klaserne er store og har 9-15 tomater i hver.

Tomaterne Udseende:

Modningstiden i den varme sommer, anno 2018 var 70 dage.

Tomaterne starter grønne, med grønne nuancer i striber på langs af tomaten. Sidenhen bliver tomaten næsten hvid/lysegul på de lyseste steder for så at blive gul. Sorten indeholder anthocyaniner, så på skuldrene og på solbeskinnede områder udvikler tomaten blå/rød/sort striber.

Selve kødet i tomaten er gult. Tomaterne er fyldt med en masse gele og kerner.

Jeg spiste en del tomater da de var “træmodne” og let kunne plukkes. Da smagte tomaterne “desværre” af en almindelig, lidt syrlig tomat. Jeg kan som regel bedre lide en lidt sødere og mere aromatisk tomat en denne sort. Uden at vide hvornår sorten er helt moden fik tomaterne lov at hænge længere på planten. Da jeg plukkede dem igen 14 dage senere til at lave gazpacho af smagte de langt bedre. nu havde de udviklet søde og en meget mere behagelig smag.

VIl jeg dyrke sorten igen? Helt sikkert

NB: Frø til denne sort deles ikke da sorten er under udvikling.

Jackass Bicolored Dwarf – en ny variant?

Jackass BiColored Dwarf er “et kaldenavn” til en special tomat som er fundet ved dyrkning af Jackass Red. Dværgtomaten Jackass findes i 3 farvevarianter: en grøn, en gul og en rød. I 2017 dyrkede jeg  Jackass Red Dwarf med frø som jeg fik fra Helene Orskaug, en passioneret tomatdyrker i Norge. Helena skriver i sin imponerende tomatblog Helenas Tomatprat, at hun såede et frø til sorten Jackass Yellow og forventede således at få en gul tomat, men den hendes plante satte røde tomater. I 2017 dyrkede jeg disse F1 frø fra hendes røde Jackass variant og fik lige som Helena fine røde tomater på en klassisk dværgtomatplante.

I foråret 2018 såede jeg så 5 af mine egne F2 frø (fra 2017). Fire af disse planter har i sommerens løb givet talrige røde tomater, mens en af dem – heldigvis den plante jeg selv havde i min have – har sat fine 2-farvede tomater. Pga af varmen og den stærke sol sad tomaterne meget længe på planten før de skiftede farve, men det er velkendt når det er meget varmt, se her.

Ovenfra ser tomaterne helt gule ud. Det ville ikke være usædvanligt at en ustabil sort (Jackass Red) ind i mellem vente tilbage til den originale farve – Jackass Yellow. Men da jeg plukkede tomaterne opdagede jeg at de ikke kun var gule. De faktisk var røde nede ved blomsten og gule på resten af tomaten. Så er spørgsmålet om denne flotte “nye tomat” blot er en varient af den gule tomat, er det mon en genetisk mosaik – altså en sort som bærer anlæg til begge farver eller at det er de extreme varmegrader vi har haft her i sommeren 2018, som har gjort at den røde tomat ikke kunne udvikle sig normalt. Det sidste tvivler jeg på, for så burde de andre palnter jeg har videre formidlet også have opført sig på samme måde, men det har de ikke.

Plantens Udseende:

Jackass BiColored Dwarf er lige som modersorten en “Tree-Type” dværgtomat, hvilket betyder at det vokser ligesom de almindelige indeterminate tomatsorter. I modsætning til de almindelige indeterminate tomatsorter bliver denne sort kun 70-80cm høj (Modersorten Jackass Red var ca 1m høj). Det er det en meget tæt og robust plante med meget stive og kraftige stængler som burde kunne stå selv. I år dyrkede sorten i en 20L selvvandingspotte med er dyrehægn uden om. Grenene har således noget at støtte sig til når tomaterne bliver tunge. Planten voksede i pottemuld tilsat perlekalk.

Planten har savtakkede, rynkede blade, som det ofte ses hos dværgtomaterne.

Tomaterne

Både den Jackass Bicolored Dwarf og den røde variant jeg dyrkede i 2017 sætter flittigt blomster som bliver til mange tomater. Hvor Jackass Red er bleg-røde i farven, er tomaterne på denne sort gule med røde striber. Rødfarningen er ikke kun af skinnet, men også kødet inde i tomaten er rødligt i kuløren.

Tomaterne er variable i formen. Året plante satte mange store bøf-agtige tomater som vejede fra 70-150 gram: De var tynde og lækre i skindet.

Sent på sæsonen skiftede tomaterne atter karater idet en rødlige farve nede ved blomsten aftog og istedet tilkom en rimelig kraftigt Anthocyanin farvning oppe ved blomsten.

Smagen var frisk med god ballance mellem sylighed og sødme. Faktisk smager denne guletomatsort af tomat hvilket mange gule tomatsorter ikke gør. Tomaterner blev både spist alene, men mest brugt i salater og brugt til henkogning.

Dyrker jeg sorten igen: Absolut, det er da spændende om jeg kan få en ny tormatsort fremdyrket.